C.V.Bramsnæs: Erindringer. (Fremad, 1965). 245 s.

Erindringer kan søge deres berettigelse på flere områder. Gælder det en politikers vil historikeren navnlig spørge efter: bringer de nyt, tegner de et politisk miljø, eller øger de vort kendskab til forfatteren? I alle tre retninger falder C. V. Bramsnæs erindringer stort set igennem; mindst gælder det for det sidste, og det skyldes mere, hvad der ikke står.

Bogen begynder med barndom og ungdom, og derefter kommer de forskelligeafsnit af Bramsnæs' politiske liv: genforeningsspørgsmålet, Landmandsbanksagenog de to finansministerperioder.Ind mellem dette er der kapitler om Den internationale Arbejdsorganisation, om AOF og om Norden. Stort set siges der ikke noget,som historikeren ikke kender ellerlet kan skaffe sig at vide om de forskellige begivenheder; om forholdeneinden for partiledelsen, i ministrenesindbyrdes

strenesindbyrdesforhold eller en ministersdaglige arbejde siges der hellerikke meget. Denne utilbøjelighed til at meddele erindringer ud over det kendte kan måske tages som et udtrykfor forfatterens personlighed; om det studse i hans væsen; om hans tilbøjelighed til at lægge sig fast på generelle linjer og ikke bøje disse efteren vurdering af enkelttilfældene findes der også vidnesbyrd.

Der kunne endelig være grund til at spørge, om bogen har en funktion som et alment oplysende skrift om politisk historie. Også på dette område er bogen lidet tilfredsstillende; for den, der ikke kender periodens historie, mangler der som oftest den fornødne almene baggrund.