Præsteindberetninger om fæstegods m. v. i Vendelbo stift 1568 og 1599. Udg. af Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie v. C. Rise Hansen. (I kommission hos Dansk Videnskabs Forlag, 1964).

Historikere har meget at sige gamle tiders præstemænd tak for. Præsternes egne arkiver med kirkebøgerne som rygrad ligger det lige for at nævne. Men der findes også andet vigtigt materiale, især de mangfoldige præsteindberetninger, strækkende sig lige fra reformationstiden og til ind i forrige århundrede. Præsterne blev til skiftende tider spurgt om mangt og meget, men størst historisk værdi har indberetningerne fra midten af 1500tallet til slutningen af 1600-tallet om sognenes økonomiske forhold, fordi de giver et meget væsentligt bidrag til oplysning om ejendomsforhold m. v. i tidsrummet mellem reformationen og den ældre enevælde, de store matriklers

En oversigt over de bevarede indberetningerfra hele landet findes i Fortid og Nutid bd. XIX. Det viser sig, at der er bevaret særlig meget fra Nordjylland — det gælder for øvrigt også andre vigtige arkivalier - så materialetherfra giver særlig rige mulighederfor at studere ejendomsfordeling,sociale forhold m. m. Indberetningernedækker det gamle Vendelbo stift (tidligere Børglum), dvs. landet nord for Limfjorden, indbefattet Mors. De er blevet til på foranledning af kancelliet, men det bevarede materiale,som for en stor del består af præsternes egenhændige optegnelser, findes nu i det nørrejyske landsarkiv (Ålborg bispearkiv). Indberetningerneer tidligere blevet udgivet i en

sammentrængt og bearbejdet form, særlig må man fremhæve D. H. Wulffs fortjenstfulde arbejde: Statistiske Bidragtil Vendelbo Stifts Historie (1872 -74), som også rummer andre indberetningerog fortsat er af værdi. Wulffs materiale er nylig blevet udnytteti Viggo Hansens disputats: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel (1964). Men der er god grund til at påskønne, at vi nu har en fuldstændigudgave af dette stof. Man får ikke blot oplysning om jordegodsejerne i de enkelte sogne, men om samtlige beboelser, foruden gårde og bol også gadehuse, og desuden tallet på samtligedecimanter (tiendeydere) i forholdtil antallet af beboelser. Enkelte præster nævner ligefrem de forskelligebeboeres navne, og ind imellem gemmer sig forskelligartede historisk værdifulde oplysninger, til eksempel en notits som denne: Item nogle store jordhuse, som bor gamle folk udi, der ligger udi forte og fælled (indberetn. 1568, Lødderup sogn, Mors). Den er ikke uden socialhistorisk perspektiv. Andre steder kan man finde oplysningerom sandflugtens hærgen, markernesforfatning, møller osv.

Det er en bog, som vil blive til gavn
og glæde for såvel lokal- som rigshistorikere.