Historie/Jyske Samlinger, Bind 2001 (2001) 2

Sune Christian Pedersen: Ord i sigte. Optisk telegrafi i Danmark 1794-1862. fra Post & Tele Museum, 3. (Post & Tele Museum, 2000). 120 s., 250 kr.

Steffen Elmer Jørgensen

Side 410

Deter en flot lille bog med gode farveillustrationer til en maske lovlig hoj pris, Sune Christian Pedersen, der er ung musumsinspektor pa Post & Tele Museum i Kobmagergade i Kobenhavn, her fremlaegger. Den beretter indgaende om et lille, forholdsvis kortvarigt kapitel pa godt 60 ar i det danske kommunikationssystems historie, den optiske telegraf. Den var en fransk, militaer opfindelse, der havde til hensigt at befordre en hurtigere kommunikation af meddelelser, end beredne kurerer kunne yde. Her i Danmark blev den optiske telegraf isier til gavn for militaeret, fladen og postvaesenet.

Den optiske telegraf fandt sin inspiration i de store krigsfladers kommunikation ved hjaelp af flagning. Den franske sohelt de Courrejolle havde i 1780'erne haft held til at udmanovrere engelske fladeskibe ved den tyrkiske kyst ved hjaelp af et simpelt telegrafisystem. Den franske opfinder Claude Chappe udviklede i arene 1791-93 en brugbar optisk telegraf. Allerede i 1794 optog Danmark forsog med en sadan indretning. Den forste anvendelse af optisk telegrafi var militaer: Admiralitetet nedsatte i 1797 en signalkommission, der blandt andet udarbejdede en stor signalhandbog med 1299 forskellige signaler, der betegnede tal som kunne afkodes via handbogen. Tanken var isaer, at der skulle kunne signaliseres til skibsfarten. Det hele tog fart i 1801 for og efter Slaget pa Rheden. Der blev af Ingeniorkorpset anlagt to linjer, fra Spodsbjerg over Kronborg, Kobenhavn og Fakse til Sneglehoj naer Mons Klint og fra Kobenhavn over Sjaelland, Storebaelt og Fyn til Als, ned i Slesvig og til Gottorp. Den sidstnaevnte linje havde 23 stationer. Siden blev der i 1810 tilfojet en nordjysk forbindelse fra Skagen ned over Djursland og Helgenaes, over Samso til Rosnaes og Kalundborg. Hovedstationerne fik en litteraer og en sokyndig bestyrer. I 1848 genoprettedes en forbindelse fra Nyborg til Bpjden med kontakt til Fynshav pa Als og videre til Sonderborg for at kunne kommunikere taktiske beslutninger hurtigt til hertugdommerne.

Hovedingredienserne i den optiske telegrafi var skibsmastelignende indretningermed klapper, der ved snoretraek kunne vippes i vandret position og nedadsamt ikke mindst kikkerter og en kodeordbog.Der blev dog ogsa udviklet simplere former bestaende af en pael med en vippearm. Det var naturligvis essentielt, at der blev anlagt stationer med kikkertafstands mellemrum, saledesat budskaberne kunne videresendes. Disse stationer kraevede igen et mandskabog anlaeg og vedligehold af bygningerog master. Derfor var et optisk telegrafnet en ganske stor investering, selv om der anlagdes bade hovedstationerog poster, der kunne passes af fa maend. Driftsomkostningerne ma have vaeret betydelige. Deter en af de fa ting, Sune Christian Pedersen ikke belyser. I 1814 nedlagdes i alle tilfselde det meste af det optiske telegrafnet igen, og der blev kun vedligeholdt et civilt net over Storebaelt med stationer i Korsor, pa Sprogo og i Nyborg. Det var de vigtigstestationer, og den engelske flade sogteda ogsa at odelaegge stationerne i Korsor og pa Sprogo. Trearskrigen gjordeigen optisk telegrafi aktuel, men regeringenvar noget valen med at udbyggeet optisk telegrafnet igen, da den elektriske telegraf allerede blev bragt i forslag. Efter indforelsen af den forste elektriske telegraf i 1854 bredte tradtelegrafensig hurtigt, og i 1862 nedlagdes ogsa baelttelegrafen, og systemet ophortereelt

Side 411

tereeltmed at have betydning, selv om haeren sa sent som i 1877 legede med tanker om at benytte optisk signalisering.

Sune Christian Pedersen stiller relevante sporgsmal om emnet: Hvilke budskaber blev sendt med telegrafen? Levede telegrafen op til forventningerne? Gjorde den en forskel? Den optiske telegraf tjente vaesentligst militaere og interne postale formal. Det fremgar af de bevarede telegrafprotokoller. Antallet af private meddelelser var beskedent i forhold til den elektriske telegrafs tid. Allerede i 1801 bevirkede telegrafen, at der kom meldinger forud om den engelske flades kurs mod Kobenhavn. Det gav nogle dags tid til forberedelser, uden at det bragte Danmark nogen sejr i opgoret. Man kunne kun konstatere, at fladen var pa vej ned i oresund, men ikke om malet var Kobenhavn eller et mal i ostersoomradet. Men telegrafen virkede, og da englaenderne kom igen i 1807, gjorde de sig som nasvnt en del anstrengelser for at odelaegge de optiske telegrafposter. Ogsa under Trearskrigen spillede den optiske telegraf en vigtig rolle. Der blev sendt bade krigsrapporter og vigtige angrebsordrer. Kun telegrafforbindelsen over Storebselt blev som nasvnt vedligeholdt i fredstider, og det indskrasnkede i sig selv den civile brug af teknologien. Baelttelegrafen tjente oftest til at sende besked i forvejen om. hvilke poster der blev sendt over baeltet. Sune Christian Pedersen konkluderer, at telegraferne gjorde en forskel. Deres betydning blev vaisentligst militasr, og deter i krigsperioderne, at nettet udbygges. Og sa kom tradtelegrafen. Man forstar, at optisk telegrafi indebar drift af et tungt apparat, der kun kunne sende et begraenset antal beskeder. Det blev maske, som Sune Christian Pedersen papeger, forsomt at gore befolkningen interesseret i indretningen. Det blev ikke forsogt at skabe et landsdaekkende netvaerk til civil telegrafi. Men havde der kunnet skabes en basredygtig okonomi i et sadant projekt? Det overvejer Sune Christian Pedersen ikke.

Bogen oplyses i forordet ud over en introduktion til et kommunikationsmiddel fra for elektricitetens tidsalder ogsa at va?re et kommenteret katalog til en lille saerudstilling pa Post & Tele Museum. Deter vel nasrmere en introduktion til naevnte udstilling. Genstandene opregnes og kommenteres i alle tilfaelde ikke nummer for nummer. Det gor for sa vidt kun bogen mere laesevaerdig. Sune Christian Pedersen fremlaegger pa udma?rket vis den optiske telegrafis teknologi, kodebogerne og de budskaber, der blev sendt. Der er ogsa gode kort over stationernes placering. Der er gjort en god indsats for at belyse et hjorne af dansk kommunikations historie, der havde sin tid og derefter blev overhalet af den tekniske udvikling. En god lille bog, med andre ord, der sikkert vil forblive et standardvaerk om dette emne.