Hanne Raabyemagle og Ole Feldbæk: Den r_øde Bygning. Frederik den Fjerdes kancellibygning gennem 275 dr. (Finansministeriet, 1996). 216 s., 275 kr.

Med er tilendebragt restaurering og med Kui turbyaret som supplerende motiver har Finansministeriet markeret 275-aret for indvielsen af Kancellibygningen pa Slotsholmen (»Den rode Bygning«) med denne bog »om bygningen og dele af dens liv«.

Bogens undertitel »gennem 275 ar« skal ikke tages bogstaveligt, for kapitlerne omhandler stort set kun 1700-tallet. Arkitekten J.C. Ernst stod bag den iojnefalclende bygning pa Slotsholmen, der blev indviet som den centrale administrationsbygning i 1721, og som endnu i dag isasr rummer Finansministeriet. Et overordentligt synligt vidnedsbyrd om kontinuiteten fra enevaelden til det moderne demokrati.

En saerdeles grundig research prasger kunsthis :orikeren Hanne Raabyemagles optrasvliig af bygningens opforelse og udformning. Beskrivelser af arkitekturen og iiteriorerne star i centrum i de velskrevtie kapitler, der dog ogsa rummer plads til oplysninger om f.eks. byggesummen, der blev tilvejebragt bl.a. ved spottier, salg af titler, embeder og bestallin^er.

Ole Feldbaek harmed vanlig professionalisme beskrevet husets aktiviteter, finansadministrationens historic i perioden fra ca. 1660 til 1800. Om udgiverne har anset finansadministrationens videre udvikling for uinteressant eller har ladet sparekniven svinge nadelost, vides ikke, men for laeserne er det et stort savn, der kun tirres af nogle fa, om end gode fotografier fra omkring ar 1900.

Et afsluttende kapitel om »renoveringen« er skrevet af »Finansministeriet«, er meget kort og handler stort set ikke om den nylige renovering. Resultatet af denne ses dog ogsa bedre pa de mange professionelle farvefotos, som fotograferne Jens Lindhe og Ole Haupt har taget til bogen. Naturligvis er den imponerende frontispice afbildet i gode detaljebilleder, det gaelder ogsa den smukke kollegiestue, mens det kniber lidt at finde rundt i andre af de »ni fine logementer«. Til gengaeld kan man fryde sig over mange detaljer. Tagkviste, dorhandtag, murede vinduesrammer, flisegulve, hvaelvinger, trapper, jernskodder, plafonder, stukkaturer og flostapeter - velbekomme!

Gennem de 275 ar har bygningen »kunnet tilpasse sig utallige aendrede funktionskrav og moderniseringer og samtidig bevaret sa stor en part af sin oprindelige fremtoning i de vaesentligste aspekter« (s. 180). En beskrivelse af disse aendringer »ville imidlertid blive en kedelig og monoton opremsning«, fork lares det. Netop i en bygningshistorie havde bl.a. dette dog vaeret interessant at fa uddybet - ligesom livet i huset de sidste to hundrede ar. Men lad os se, der skal jo ogsa vaere noget at skrive om, nar Den rode Bygning runder 300 ar.

Bygningshistorie er ikke en helt ukendt genre, typisk er emnet vel overladt til arkitekter og kunsthistorikere, mens historikere vistnok mest anvender billeder af huse ligesom portraetter - som gode og taknemmelige illustratio ner til den ovrige historic Denne bog med de valg og fravalg, der er gjort, giver god lejlighed til at overveje bygningshistorie som genre, hvorfor den hermed anbefales isaer til kommende forfattere og udgivere af monografier om enkelte bygninger.