Klaus-J. Lorenzen-Schmidt (ed.): Lexikon historischer Berufe in Schleswig-Holstein und Hamburg. Kleine Schriften des Arbeitskreises für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, Band 2. (Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte 1996). 172 s., 25 DM. Martin Rheinheimer (nach Vorarbeiten von Klaus-J. Lorenzen-Schmidt und Ingwer E. Momsen bearbeitet): Bibliographie zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Studien zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Band 27. (Wachholtz Verlag, 1997). xxv + 1113 s., 68 DM.

To handboger til studiet af Slesvig-Holstens historie foreligger her fra Arbeitskreis fiir Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins. Den ene bliver benaevnt et leksikon over historiske erhverv i Slesvig-Holsten og Hamborg. Ordet leksikon er dog lidt vel meget at kalde det, ordbog ville vaere et mere traeffende udtryk. Der er tale om en ordliste inden for det nordelbiske omrade (foruden Slesvig-Holsten ogsa Hamborg og Liibeck) over erhvervsbetegnelser, fundet i diverse kilder fra omradet. Revl og krat synes at vaere taget med her. Om erhvervet Schneider oplyses eksempelvis, at denne »verfertigt Kleidungsstucke aus Stoff«, og en Lehrer »unterrichtet verschiedene Materien fiir Kinder und Erwachsene«. Men vi far ogsa at vide, at en Pfahlmeister »fiihrt die Aufsicht iiber die Festmachepfahle im Hafen«, og at en Kleier er en »Tagelohner, der Graben aushebt bzw. reinigt«, og disse to og mange andre af erhvervsbetegnelserne kan man i hvert fald ikke finde i Gyldendals Rode Ordboger. Ogsa danske, nedertyske og latinske erhvervsnavne er med.

Bibliografien over Slesvig-Holstens okonomiske og sociale historie omfatter op imod 12000 titler (ogsa danske). Socialhistorie er her forstaet bredt, der er saledes ogsa afsnit om religionens og kirkens, medicinens, uddannelsesvaesenets, kulturens, fritidens og politikkens socialhistorie. Sidstnaevnte er forskelligt fra afsnittet om »Sozialpolitik«. Systematikken er detaljeret og stringent, idet placeringen af emnet »Frauen« under derhov edgruppen »Alltag« dog nok kan diskuteres. Der er krydshenvisninger, og bagi forefindes et forfatter- og titelregistsr samt et sted-, person- og sagregister. Bibliografien gar til og med 1990.