Morten Thing: Portrætter af 10 kommunister. (Tiderne Skifter, 1996). 303 s., 268 kr.

Bogen indeholder, som titlen angiver, ti portraetartikler. En slags biografier, som skrevet i forordet, af danske kommunister med hovedvasgten lagt pa personer, der havde deres centrale politiske virke i mellemkrigstiden. De portrastterede kommunister er bl.a. pioneren Marie Nielsen, Martin Andersen Nexo, Rudolf Broby-Johansen, Borge Houmann, Mogens Fog, Hans Scherfig, men ogsa mindre kendte som kobbersmeden Niels Johnsen. Foruden de ti biografier afslutter Morten Thing bogen med en artikel indeholdende overvejelser om biografien som genre.

Med portraetterne kommer Morten Thing vidt omkring i det kommunistiske miljo. Der er intellektuelle, arbejdere og partifunktionaerer. Personerne skildres forstaende og oftest med sympati fra forfatterens side. Desvaerre forekommer mange af portraetterne at have for snaevre rammer i den forstand, at personerne i for hoj grad beskrives ud fra det kommunistiske miljo alene, uden at det omkringliggende samfund i tilstraekkeligt omfang inddrages som en perspektiverende baggrund.

Netop det forhold viser sig i saerlig grad at vaere et minus, nar der er tale om et miljo, der som det kommunistiske ofte har vaeret praeget af lejrmentalitet, om det sa har vaeret selvforskyldt eller ej. Nar hertil kommer, at Morten Thing i flere af biografierne undlader at traekke pointer og konklusioner op og langt hen kun indskraenker sig til at redegore for fakta og begivenheder, lades laeseren lejlighedsvist i stikken med en undren over, hvorfor den portrastterede person egentlig er opmasrksomheden vaerd.

Problemet er sasrlig markant i bogens indledende og omfangsmaessigt langt storste artikel om Marie Nielsen (som Thing ellers i samarbejde med Borge Houmann i 1990 udgav en fremragende kommenteret kildesamling om. Venskab og revolution. Martin Andersen Nexos og Marie Nielsens venskab og politiske virke 1918-1924). Der gores saledes ingen forsog i artiklen pa at vurdere Marie Nielsens holdninger og politiske analyser pa baggrund af den datidige politiske situation i almindelighed.

Det fremgar tydeligt, at Thing er fascineret af Marie Nielsen, men det eneste, der formidles til laeseren, er sadan set hans fascination af Marie Nielsens engagement og offervilje for ideen og det kommunistiske parti. Karakteren af engagementet, kvaliteten sa at sige, fortoner sig. Laeseren fanges derfor ikke af Things fascination. Mennesker, der giver sig kompromislost hen for en sag, bliver forst for alvor interessante og vffikker forst vores fascination, nar vi ved hvorfor, hvordan. Her svigter Morten Thing Marie Nielsen. Og desvaerre ogsa andre af de ovrige ni kommunister.

Deter i de biografier, hvor Morten Thing bade fastholder forbindelsen til samtiden og vover sig laengst ud i konklusionerne, at bogen er mest vellykket. Fx i tilfaeldet med forfatteren Konrad Simonsen og i biografien om Scherfig, der bl.a. indeholder en spaendende diskussion af forholdet mellem Scherfigs skarpe, satiriske pen i romanerne og kulturjournalistikken pa den ene side og hans blode pensel i de kendte, naive junglemalerier pa den anden. Et forhold som Thing pa interessant og trovaerdig made ogsa gor til et billede pa Scherfigs markante blindhed over for Sovjetsystemets negative sider (/fallit).

Morten Things afsluttende artikel om biografigenren er interessant og kan luesessom et bidrag til forskningsdiskussionen,men giver ikke saerlig meget til bogens egne biografier, der som antydet for de flestes tilfaelde er uforloste og

maske ogsa savner en ekstra bearbejdning.

Interesserede i de portraetterede personer kan starte her. Interesserede i kommunismens historie i Danmark er bedre hjulpet med ga til Things egen disputats fra 1994.