Robert Bohn & Michael Engelbrecht, Hg.: Weltgeltung und Regionalitdt. Nordeuropa um 1900. Studia septemtrionalia, Band 1, Hg. Hain Rebas. (Peter Lang, Frankfurt am Main 1992). 314 s.

Bogen er den første udgivelse i skriftrækken studia septemtrionalia, som udgives af »Zentrum fiir Nordische Studien« ved universitetet i Kiel. Det foreliggende bind indeholder bidragene fra et internationalt kolloquium, afholdt i Kiel 1989.

Nordeuropa omkring år 1900 er bogensemne, og ideen er at belyse den gensidige kulturelle indflydelse mellem Nordeuropa og det øvrige europæiske kontinent, som udfoldede sig særligt markant omkring århundredskiftet. Tilgangener tværfaglig. Gennem 18 bidragforsøger man at komme rundt om kulturen i dens mangfoldige aspekter; litteraturen repræsenteres i artikler om

forfatterne Selma Lagerlof og Martin Andersen Nexø; malerkunsten præsenteresbl.a. i en artikel om landskabsmalerietsom præget af en særlig nationalistisktrend i disse år, og en anden artikelfokuserer på forestillingerne om sundhed og sygdom, sådan som disse kommer til udtryk hos de både indenogudenlandsk kendte nordiske malere i perioden. Diskussionen om en særlig nordisk tone i nordisk kunst dukker op i flere perspektivrige artikler om nordisk musik, først og fremmest hos Grieg, Gade, Sibelius, Carl Nielsen og Hugo Alfvén.

Udover sådanne decideret kunstorienterede bidrag rummer bogen også en historisk-sociologisk-politisk oversigt over situationen i Nordeuropa omkring år 1900 samt et bidrag om Oscar Montelius' og Sophus Mullers indflydelse på den europæiske udvikling inden for den forhistoriske arkæologi i slutningen af det 19. århundrede. Endvidere en diskussion af svensk indflydelse på museum skonceptionen i Tyskland samt en fremstilling af folkebevægelsernes betydning for udviklingen af den moderne velfærdsstat, sådan som den udfoldes i »den svenske model«.

Bogen når meget vidt omkring og er absolut anbefalelsesværdig, om man ønsker sig et tidsbillede af kulturelle strømninger mellem Norden og det øvrige Europa, dog isasr Tyskland, i perioden omkring 1900. De enkelte bidrag er spændende og kvalificeres ved, at forfatterne stort set ikke forfalder, hvad man måske kunne forvente med bogens brede titel, til mere eller mindre overfladiske fremstillinger af det luftige begreb: 'tidsånden' i perioden. De forpligter sig hver især til analyser af det felt, de ved noget om. Da bogen netop rummer så mange artikler om så forskellige kulturelle tendenser, udgør den en helhed, hvor de enkelte bidrag står ved siden af og kvalificerer hinanden.

Dog skal det siges, at man savner en afsluttende artikel, som forsøger at samle spørgsmål op, som er blevet antydet undervejs af de enkelte bidragydere og som også tematiseres i den afsluttende debat. Hvad vil 'Weltgeltung' egentlig sige og hvem eller hvad er målestokken for, om noget kan betragtes som havende generel kulturel gyldighed, altså ikke blot lokalt og nationalt, men også internationalt? Det er spørgsmål, der knytter sig til diskussionen om forholdet mellem centrum og periferi og disses aldrig entydigt markerede grænser - en diskussion, der næppe medfører nogen stringent afklarethed, men netop derfor er des mere central.