Ove Marcussen: Svendborg købstads historie II, 1-2. (Udgivet af Svendborg by, 1960-61). 484- s.

Med udsendelsen af museumsinspektor Ove Marcussens to halvbind om Svendborg fra 1837 til nutiden er den store byhistorie afsluttet (1. del, 1-2, af arkivar J,, O. Bro-Jorgensen blev anmeldt i Jyske Samlinger V, 3, s. 352). Som tilfaeldet vanned Bro- Jorgensen, er det ogsa et imponerende arbejde, Marcussen har udfort, praeget som deter af hans mere end 45 arige intime kendskab til byens historie og topografi.

Bogen falder i tre hovedafsnit: 1. »Under kobstadlovene af 1837 og 1868« rummer en gennemgang af kommunestyretog dets msend, rets og politivsesen,sociale forhold, ild, lys og vand, og byens jorder. Marcussen papegerher interessant, hvorledes det ofte var vanskeligt for savel borgere som embedsmsend at folge med i alt det nye. I 1850 erklserede byfogeden rent ud, at han ikke kunne finde ud af et af en kommission udarbejdet forslagtil en nyordning af byens skattevsesen— og forslaget blev lagt ad acta. En yderligere komplikation for det daglige arbejde var det ogsa, at centraladministrationensa

traladministrationensaofte skulle sporges, hvad der af og til gav anledningtil Sma var forholdene i fortidens kobstad:da brandvsesenet i 1840erne blev omorganiseret, kritiserede revisionen, at der var indkobt stalpenne for 1 mark til rulleskriveren - fjerpenne kunne vel have gjort det.

I 2. »Byens og borgernes virke siden 1837« behandles byens udseende, dens borgere, erhvervslivet, jernbane, postvaesen og telefon, arbejderforhold, dagblade og politiske forhold. Afsnittet er i og for sig bogens bedste ikke mindst er kapitlerne om erhvervslivet udmaerkede. Man bemserker her, at over halvdelen af Svendborgs skibsfart for 1804 gik til. hertugdommerne, og at den i ovrigt ikke faldt meget efter krigen. Som et kuriosum kan det anfores, at de for i tiden og mange steder endnu brugte sammenldappelige have- og udend.ors restaurationsmobler med trae pa jernstativer allerede fra 1880erne blev fremstillet pa Grubbemollen i Svendborg, hvis ejer havde opfundet dem. I det hele bod industri og handel pa flere interessante personligheder som f. eks. fabrikant Lars Lange, der allerede i 1870erne oprettede bade syge- og alderdomskasse pa sit jernstoberi.

3. »Kulturelle forhold« har afsnit om det religiose liv, om skoler, biblioteker og museer og om forlystelser, hvorefter bogen sluttes med et kapitel om besaettelsen og et om byjubilseet i 1953. Der er neeppe meget at sige til, at Ove Marcussen har villet udnytte sa meget som muligt af sin viden om sin by; men helt har de mange detaljer ikke kunnet forhindre, at skildringen sine steder falder lidt tor ud. Mange kapitler er korte og knappe, og det forekommer, at blandt andet aviserne i hojere grad kunne have vaeret udnyttet til at skabe liv. Direkte beklageligt er det imidlertid, at 2. del er uden noteapparat, kun forsynet med en kort kildeoversigt. Det virker sa meget mere bagvendt, som Bro-Jorgensens gensensbog i denne henseende var fuldt udbygget. Til gengaeld er billedmaterialet fortrinligt - ikke mindst de mange gamle topografiske fotografier. Alt i alt skal disse bemaerkninger dog ikke forflygtige indtrykket af en vederhaeftig og veloplysende byhistorie.