Helge Nielsen: Folkebibliotekernes forgængere. Oplysning, almue- og borgerbiblioteker fra 1770erne til 1834. (Udgivet af Danmarks Biblioteksforening, 1960). 677 s.

»Her er mange slags kiod i denne fricase«, har bibliotekar Helge Nielsen med tanke pa Christian V fornojeligt sat som devise for sin bogs afsnit VI, Noter og henvisninger. Han kunne lige sa fornojeligt have ladet citatet vaere devise for hele sit vserk, sa meget mere som bade kodet og den frikasse, som deter en bestanddel af, er blevet til en fortrinlig spise - om end nseppe den, Danmarks Biblioteksforening havde taenkt sig, da man overlod Nielsen at skrive bogen til foreningens 50 ars jubilseum i 1955. Stort set kan det nok vsere sergerligt, at den givne lejlighed til en skildring efter de lange linier blev forpasset; men det skal nu ikke forklejne det resultat, der kom ud af den stillede opgave: dansk biblioteksvsesens historie med saerligt henblik pa folkebibliotekernes udvikling og deres betydning for folkeoplysningen - selv om dette resultat pa en vis made blev et andet. Under sit arbejde med forhistorien sa Helge Nielsen sig stillet over for en enormt kildemateriale, som han synes at have gennemgaet rub og stub; til gengseld blev han ved forhistorien, og dansk kultur- og andshistorie blev en velgennemfort studie rigere.

Hvordan forfatteren selv har forstaet sin opgave, siger han i indledningen til sine omfattende og detaljerede noter: »At se biblioteket i samfundet, bibliotekshistorien i den sociale og kulturelle historie, at folge tilbud og eftersporgsel og at studere bibliotekets idehistorie i europaeisk sammenhseng har her vseret hovedopgaven«. Deter et stort mal at ssette sig, arbejds- og kundskabsmaessigt umadeligt krsevende, velegnet for et fastledet holdarbejde; men deter faktisk naet af den ene.

Helge Nielsen har bygget sin bog op i tre hovedafsnit. I det forste behandlerhan selve oplysningstiden fra 1770 til 1834 i en stor oversigt med et vasld af navne og begreber. Alt forekommerat vaere taget med, sa at man nsesten undrer sig pa, om der mere vil vaere noget at hente pa disse omrader. Naturligvis kunne dette af mange bedommessom en svaghed, som »fuldkommenhedssyge«,og lidt har det maskeogsa hermed at gore; men godtagerman vaerkets plan og ide, kan i virkeligheden intet undvseres. Det kunne der til gengaeld i naeste afsnit, hvor sogne- og almuebibliotekerne gennemgas. Her er der for meget, der let kunne have vaeret erstattet af skematiskeopstillinger, hvorved det helhedsindtryk,der gar tabt i de mange detaljer, havde vseret bevaret. Nar det alligevel er en saerlig glaede at lsese andet afsnit, skyldes det, at det rummerden til dato mest omfattende og

koncentrerede udnyttelse af den guldgrube,der udgores af arkivet fra Det kongelige danske Landhusholdningsselskabi Erhvervsarkivet. Landhusholdningsselskabetsvirke la isser i de forste fem-seks artier pa en bred oplysningsbasis,og det var ikke alle dets ledende personligheder, der havde speciellelandbrugsinteresser. Det blev derved et vigtigt kulturorgan for flere sider af samfundsudviklingen, og altsa ogsa for biblioteksvaesenet, selv om det i denne henseende faktisk kun arbejdedepa

Til bybibliotekernes historie flyder de tidlige kilder desvserre ikke sa rigeligt. Helge Nielsen behandler dem i sit tredie afsnit, der er det mindste - og i flere henseender ogsa det mindst interessante. Fremhaeves ma dog her skildringen af Suhms bibliotek, der af dets ejer sa liberalt blev abnet for enhver, som havde »lyst til at betjene sig deraf til sin kundskabs

Over 100 sider har Helge Nielsen viet til noter, henvisninger, register og - sserdeles vserdifuldt - en topografisk -kronologisk biblioteksoversigt. Alene den giver anledning til varmt at anbefale lokalhistoriske forskere at benytte

Nu er flere gange i det foregaende fremhaevet bogens vaelde, dens detaljer og dens omfang, og det kunne maske give anledning til at tro, at den sa ogsa var kedelig. Deter den ikke — eller rettere tvsertimod. Forfatteren har, ogsa i form af anekdotisk stof, kommet rigeligt af liflige grontsager pa sin frikasse, og hertil kommer, at han er en endog saerdeles fortrinlig saucekok, hvis man, for helt at blive i billedet, kan lade det forbindende sprog vsere rettens sauce. Frisk, lunerigt og letlaeseligt skriver han, selv en fiks lille vittighed lader han ikke ga forbi sig. Lses side 499 om amtmand G. Faye, Thisted: »En dansk mand, der var fodt i Norge af en skotsk mor og med en fransk far kunne nevel uanset de flinke tyboer og den rare limfjordsal fole sig lidt forladt ved den yderste gr£ense«.

I sin opgaveformulering siger Helge Nielsen, at han vil folge tilbud og eftersporgsel. Det forste har han gjort sa rigeligt, det sidste vel i det omfang, hvori det har vseret muligt; men det udgor ikke desto mindre et hovedpunkt, som det ganske vist kan vsere uhyre svsert at na til bunds i, ja problemet kan maske ikke Ioses i detaljer, kun folges i kulturudviklingen som helhed; ingen kan jo sige, i hvilket omfang folk lseste de boger, de kobte eller lante hjem. At den beskedne og ofte uhyre ensporede opdragelse bar frugter, vidner den videre udvikling imidlertid tilfulde om, selv om adskillige, ogsa af piionererne, ret tidligt sogte at holde igen - det var ikke meningen at gore den jsevne mand hovedet kruset med kultur og oplysning. Deter Helge Nielsens bedrift at have skildret disse pionerer, deres arbejde og forudsaetninger pa en made, der ssetter dem i den nojeste kontakt savel med deres tids andsliv i bredeste forstand som med den specifikt danske samfundsudvikling.