Troels G. Jørgensen: Andreas Hojer, jurist og historiker. (Arne Frost Hansen, 1961). 297 s.

Fhv. hojesteretsprsesident Troels G. Jorgensen har udfyldt sit otium med flittig historisk forskning. I de senere ar er det forst og fremmest de fremtraedendenavne i den danske juras historie, han har behandlet. Man kan saledes naevne bogen om orsted fra 1957 og skildringen af de tre professorerGoos, Nellemann og Matzen, der kom i 1959. Alle disse personligheder har det til faelles, at de forbandt deres virksomhed som jurister med et arbejdei statens tjeneste eller med en

politisk indsats, og den bog, Troels G. Jorgensen nu har udsendt, behandlerligeledes en mand, der virkede bade som videnskabelig jurist og som embedsmand. Andreas Hojer spaendte fra historien over juraen til aktivt arbejdei administrationen og lovgivningen.

Historikere vil bedst kende Hojer som kgl. historiograf under Frederik IV og isaer som forfatter til »K6nig Friedrich des Vierten glorwiirdiges Leben«, et vaerk, han udarbejdede, efter at kongeskiftet i 1730 havde berovet ham hiistoriografembedet. Ellen Jorgensen karakteriserer dette arbejde som »et Kildeskrift af forste Rang og et Vaerk, som ikke har mange Jaevringe i vor historiske Litteratur*¹). Men Hojers utrasttelige virksomhed strakte sig langt videre. Inden han dode i 1739 i en alder af 49 ar, naede han at blive juridisk professor, medlem af og sekretaer for missionskollegiet, inspektor for Vajsenhuset, medlem af hojesteret, generalprokuror, medlem af Danske Kancellis kollegium samt sekretaer for General-Kirkeinspektions-Kollegiet. Desuden var han forstekraft i en raekke kommissioner. 81. a. ovede han indflydelse i kommissionerne om almueskolen (1735) og om den la^rde skole (1737). Ogsa som regeringens penneforer i politiske og teologiske stridigheder virkede han, og hans tidlige dod foltes af Christian VI som et stort tab.

Eftertiden har givet Hojer det vidnesbyrd, at han til fulde udfyldte de mangeartede poster, han fik overladt. Hans administrative talent, hans arbejdsevne, hans sans for »at give enhver ting sin rette tour og saette den i skik«, som hans modstander i kirkeinspektionen, biskop Hersleb, formulerede det, er aldrig blevet alvorligt anfaegtet. Derimod har man ofte taget et vist forbehold ved karakteristikken af hans personlighed og hans karakter. Han er blevet beskyldt for at vaere en aergerrig straeber, og Fr. Dahl har i 200 ars festsskriftet i anledning af den juridiske eksamens indforelse samlet denne opfattelse af Hojer i den skarpe formulering, at han »var en aergerrig mand, der ville frem, selvfolende, reformivrig, insinuant, i det hele vistnok en noget problematisk karakter*.

Troels G. Jorgensen vender sig skarpt mod denne og lignende opfattelser. Der er for ham ingen tvivl om, at kildematerialet ikke giver nogen som heist anledning til at faelde en nedsaettende dom over Hojers person. Andreas Hojer bor mindes »som sonderjyden, der kom til Kobenhavn og tjente kongen, som praesteaetlingen, der Ioste kirkelige opgaver, og som lsereren, der fremdrog det danske i historie og lovkyndighed« (s. 285 f.).

Om bogens glorificering af Hojer i alle henseender er berettiget, er svaert at afgore. Deter naturligt, at en mand, der i sa udpraeget grad besad kongens gunst og i et haesblaesende tempo svang sig til tops i samfundet, ganske kort efter at han ved regeringsskiftet i 1730 havde mistet sine offentlige hverv, matte fa fjender. Den bratte omskiftelse og hans vidtspaendende virkekreds kan let fore til slutningen om en aergerrig personlighed med en lovlig smidig tilpasningsevne; i hvert fald er det forstaeligt, at en sadan opfattelse har kunnet opsta. Det har heller ikke gavnet Hojers eftermaele, at han tidligt fik Holberg til fjende og blev udsat for hans satiriske, men ikke saerlig humorfyldte angreb. Bruger man Holbergs vidnesbyrd, er det ikke svaert at reducere Hojers personlige kvaliteter, men Troels G. Jorgensen har sikkert ret i, at Holberg som dommer er inhabil i denne sag.

Pa den anden side er forfatterens
defensorat for Hojer ikke altid mere

---

1) Ellen Jorgensen: Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800 (1931), s. 178.

underbygget end de tidligere mere forbeholdne vurderinger. Det skyldes for en del Troels G. Jorgensens übetingede tiltro til sin helts positive kvaliteter, men har ogsa en del af sin forklaring i det kildemateriale, der er til radighed. Vi ved mere om de sager, Hojer beskseftigede sig med, end om manden selv, og det vil altid vsere en skonssag, hvilke konklusioner, man vil drage, nar man slutter fra et menneskes virksomhed til dets motiver og dets karakter. Ogsa vurderingen af Hojers holdning til biskop Deichmann og til dronning Anna Sophie for og efter 1730 ma bero pa et skon. Troels G. Jorgensen mener ikke, at der her - som Paludan-Miiller haevdede — er tale om, at han svigtede gamle venskaber og stemte »sin Religion og sit Venskab efter Hoftonen«; men et tvingende argument for den ene eller den anden af disse pastande lader sig naeppe tilvejebringe.

Det gaslder for denne som for de tidligere boger fra Troels G. Jorgensens hand, at de bedste afsnit er dem, der behandler hovedpersonens bidrag til juraens udvikling. Forfatteren er ikke i tvivl om, at Hojer star bag forordningen om indforelse af juridisk eksamen i 1736. Bevis herfor kan ikke fores, men sandsynligheden taler staerkt for, at deter tilfaeldet. Alene derved har Andreas Hojer indlagt sig fortjeneste i juraens historie i Danmark. Troels G. Jorgensen gennemgar desuden kyndigt hans arbejde som professor og generalprokuror og viser, hvorledes Hojer ogsa her har givet vaesentlige bidrag til lovgivningens og det juridiske studiums udvikling. Pavisningen af, at Hojer ma sta bag vigtige juridiske reformer, der gennemfortes i tiden omkring indforelsen af juridisk eksamen, er ny og bidrager vaesentlig til at oge holdbarheden i karakteristikken af Hojer som en af vore betydeligste jurister for orsted. Troels G. Jorgensen mener endda, at Hojer foregreb orsteds beromte laere fra 1826 om, »at praesteeden pa kirkens symbolske boger kun binder til i forkyndelsen ikke at ga imod den i dem indeholdte »himmelske laere« og derfor muliggor en vis udvikling« (s. 277).

Hojers juridiske forelaesninger kendes kun gennem tilhoreres senere udgivne nedskrifter af hans kollegier over Danske Lovs 1. bog samt over processen og statsretten. Den hidtidige opfattelse, som den er udtrykt af Fr. Dahl²) tillsegger ikke disse forelaesninger storre originalitet og giver ikke Hojer aeren af at have skabt en national retsvidenskab i moderne betydning. Troels G. Jorgensen finder denne vurdering for snaever og peger pa, at Hojer brod nyt land for dansk retskyndighed ved at organisere retsstudiet, ved pa flere omrader at begynde og faerdiggore systematiske fremstillinger af de danske retsregler og ved at begynde en fortolkningsmsessig og retshistorisk gennemgang af landslovene. I dette nybrud manglede Hojer efter forfatterens mening ikke originalitet (s. 276 f.). Denne opvurdering af Hojer som jurist er bogens centrale del og et sare vserdifuldt bidrag til karakteristikken af Hojer.

Troels G. Jorgensen er ikke let at laese. Juristens hang til at referere en sag og fremlaegge den i alle dens aspekter prseger bogen staerkt og far tit hovedlinierne til at fortone sig. Det gor det ikke lettere, at noter og henvisninger samt mere private bemaerkninger er sat direkte ind i teksten. Forfatteren beder et sted (s. 267) lseseren bifalde, at en snes sider af Hojers statsretlige forelsesninger »tilbagelaegges med en harefod«. Det bifalder laeseren gerne, og bifaldet havde vaeret endnu kraftigere, hvis forfatterens hand havde vaeret let ogsa i de mange andre referater, der fylder bogen, og ved disponeringen af stoffet. Billedet af Hojer og hans indsats havde da staet klarere, og det havde han fortjent. H. P. Clausen.

---

2) Da. Biogr. Leks;. X, 328 ff.