Vækkelsernes frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. rhundrede. af Institutet for Dansk Kirkehistorie under redaktion af Anders Pontoppidan Thyssen. Bd. I: Vækkelse og kirkeliv i København og omegn. Af Kaj Baagø. (Gad, 1960). XXX + 203 s.

Pa initiativ af professorerne Hal
Koch og P. G. Lindhardt er en gruppe
kirkehistorikere gaet i gang med at

fremlaegge en oversigt over de gudeligevaekkelsers udbredelse og forlob i Danmark. Under redaktion af dr. theol. A. Pontoppidan Thyssen skal der udsendes en raekke bind, saledesat vaekkelsesbevaegelserne i alle landets egne daekkes. Deter tanken, at der i hvert bind skal redegores for det bevarede kildemateriale til vaekkelserneshistoric, samtidig med at der gives en beskrivelse af hovedtraekkenei de religiose bevaegelser og af deres udvikling. Som forste bind i denne serie foreligger nu dr. theol. Kaj Baagos behandling af vaekkelserne i Kobenhavn og i hovedstadens naermesteopland.

Dr. Pontoppidan Thyssen har til bogen skrevet en indledning, som det er vaerd at beskaeftige sig lidt med, fordi den giver en introduktion til hele serien. Af den far man at vide, hvad man kan vente sig af det arbejde, der er begyndt. Det skal straks siges, at denne indledning er en ganske fortraeffelig gennemgang af vaekkelserne og deres placering i den historiske sammenhaeng. Kyndigt og klart sarnies tradene.

Et hovedpunkt i de senere ars arbcjde med de gudelige vaekkelser har vaeret sporgsmalet om de okonomisksociale forudsaetninger for vaekkelsesbevaegelsen. Nogle forskere har vaeret tilbojelige til at anvende et lovlig snaevert, sociologisk betinget synspunkt, som mere har hindret end fremmet beskrivelsen af vaekkelsernes problematik. Man ma derfor glaede sig over den forsigtighed, hvormed Pontoppidan Thyssen tager pa problemet om sammenhaengen mellem den okonomisk-sociale udvikling og de gudelige vaekkelser. Man tor gaette pa, at der i dette punkt skjuler sig en smule polemik mod professor Lindhardts opfattelse af vaekkelserne. For Lindhardt cr som bekendt en vaekkelse ligefrem pr. definition knyttet samracn med aendringer i samfundsstrukturen. Vaekkelse opstar, nar »n3^e sociale cialelag dannes, og befolkningsgrupper, som hidtil har levet upaagtet eller uden at kunne gore sig gseldende, begynder at kaempe for en plads i solen.*¹)

Dette synspunkt har vaeret overordentlig frugtbart, fordi det har henledt opmaerksomheden pa sammenhaenge, der ikke har vaeret tilstraekkeligt bemaerket af de religiose bevaegelsers historikere. Men en beskrivelse pa basis af okonomisk-sociale kriterier er ikke tilfredsstillende, og den er det slet ikke for de forste religiose vaekkelsers vedkommende, som vi kender dem i det 19. arhundredes forste halvdel. Pontoppidan Thyssen skriver da ogsa, at det »noje Samspil mellem Bondens politisk-okonomisksociale Fremrj'kning og den grundtvigske Vaekkelse horer en senere Tid til.« De okonomiske og sociale konsekvenser af landboreformerne »kan derfor ikke forklare Vaekkelsernes Opstaaen.« (s. XXVI).

Her er vi ved sagens kerne. Teorien om forbindelsen mellem okonomisksocialefaenomener pa den ene og religiosvsekkelse pa den anden side er sa tydeligt formet pa grundlag af iagttagelser af grundtvigianismens og indre missions udvikling i sidste halvdelaf 19. arhundrede. Sa lidt som andrehistoriske teorier lader den sig imidlertid uden modifikation overforetil en anden periode, hvor det er andre faenomener og derfor andre relationer, man harmed at gore. Pontoppidan Thyssen burde derfor nok have vaeret mere konsekvent og have undgaet at tale for meget om landboreformernes betydning for bondernes stilling til religiose sporgsmal.Deter muligt, der er en sammenhaeng,men den er i sa fald af ret kompliceret art og ikke let at pavise. I hvert fald er det givet, at der ikke lader sig drage en lige linie mellem

---

1) P. G. Lindhardt: Vaekkelse og kirkelige retninger. 2. udg. (1959), 18.

bondestandens stigende selvstaendighedog de forste religiose vaekkelser alene af den grund, at deter tvivlsomt,som ogsa Pontoppidan Thyssen fremhaever det, om det var bonderne, der i storst udstrsekning sluttede sig til bevsegelsen.

Endnu ved vi ikke meget om, fra hvilke samfundslag de vakte kom. Det nye vserk skal jo netop rade bod pa vor manglende viden, og for alle vsekkelserne er behandlet, kan man ikke med rette domme om, hvorvidt bondestandens nye livsvilkar har vaeret af betydning for vaekkelsernes frembrud. Men man har lov til at have sine tvivl. Det foreliggende bind behandler jo vsekkelserne i Kobenhavn, og deter i sig selv et vidnesbyrd om, at vaekkelse ikke alene var et landboanliggende. Vaekkelserne fandt ogsa grobund i byerne, hvor de okonomiske og sociale strukturaendringer ikke uden videre kan parallelliseres med dem, der kendes fra landet.

Dr. Baago behandler imidlertid ogsa vsekkelserne i nogle landdistrikter i Nordsjaelland, som havde naer forbindelse med den kobenhavnske vaekkelse. Det viser sig da, at de vakte i disse egne tilsyneladende har tilhort de okonomisk darligst stillede klasser. Ganske vist er det vanskeligt at finde et tilfredsstillende materiale frem - statistikken ma opstilles pa grundlag af 152 personer - men tendensen er dog ret klar. Mere end 2/3 af de vakte, hvis erhverv kendes, var husmsend, landsbyhandvaerkere, karle og tjenestepiger, hvorimod kun 8 personer tilhorte gardmandsklassen. Desuden boede et meget stort antal af de vakte pa overdrev og har altsa sandsynligvis vseret udflyttere.

Dette resultat stemmer udmaerket overens med, hvad vi ved om de vakte pa Sydvestsjselland, hvor vaekkelsen jo havde et af sine centrer. Ogsa her var de vakte at finde blandt landsbyhandvaerkere og husmaend, mens gardmaendene tilsyneladende holdt sig borte fra forsamlingsbevaegelse n²). Dette i forbindelse med lignende erfaringer andre steder fra giver os lov til at antage, at resultatet af en gennemgang af vsekkelserne vil vise, at de forst og fremmest fandt tilslutning i de sociale lag pa landet, der efter landboreformerne netop ikke havde faet en plads i solen og ikke var pa vej opad, samt i de lavere og laveste klasser i byerne, der heller ikke havde megen udsigt til social opstigning i samfundet.

Pontoppidan Thyssen bar lormodentlig ikke, for materialet er fremlagt, villet tilspidse dette synspunkt alt for meget. For forstaelsen af vsekkelserne er det da ogsa af betydelig storre interesse, at politisk-sociale bimotiver sjaeldent kommer til orde hos de vakte. Det religiose engagement har for dem, skriver Pontoppidan Thyssen, tilsyneladende overskygget alle andre sporgsmal. Vaekkelserne ma med andre ord forst og fremmest ses som en religios bevsegelse, og en sociologisk betragtningsmade f'orer os kun ind i bevaegelsens udenvaerker. Set i et storre perspektiv ligger vsekkelsernes betydning da heller ikke i deres placering i en social sammenhseng, men i, at de er led i den almindelige oplosning af den enevseldige stats greb om bade verdslige og andelige livsytringer. De vakte opfattede sig i almindelighed ikke primsert som bekaempere af statens indflydelse pa religionsudovelsen. Problemet var for dem at fa forkyndt den sande kristendom, saledes som de opfattede den. Hindrede statskirken det, matte de vende sig imod den. Men det skete med en religios argumentation og sa godt som aldrig med en social eller politisk motivering,,

Derimod var modstanden mod vaekkelserneoftere
baret af politiske motiver.Statsmagten

---

2) Knud Banning: Degnekristne (1958), 214 og 221, samt Johan Jorgensens anm. i Fortid og Nutid, bd. XX, 323 f.

tiver.Statsmagtenkunne ikke uden videreaffinde sig med en uhindret debataf religiose sporgsmal pa ukontrolleredereligiose forsamlinger, og statskirkens praester folte sig for mangesvcdkommende forpligtede til som statens embedsmaend at modarbejde eller i hvert fald overvage de vaktes gorcn og laden. Modsaetningen mellem de vakte og mange af praesterne har for en del sit udspring i dette forhold.Og i en raekke andre tilfaelde lader den sig uden besvser forklare som en ren modsaetning mellem religiosesynspunkter. Et socialt aspekt behover der slet ikke at vaere tale om. Alt dette udreder dr. Pontoppidan Thyssen klart og praecist. Deter vaerdifuldt,at vaekkelserne saledes forst og fremmest betragtes som religiose beva^gelser. Vi fores frem til en forstaelseaf vaekkelserne indefra, idet Pontoppidan Thyssen udmaerket antyderderes religiose og andshistoriskeforudsaetninger. Saledes fremhaevernan, at pietismen har haft en indflydelse pa den gudelige forsamlingsbevaegelse,som ikke ma undervurderes.I enkelte tilfaelde kan der ligefrem pavises en direkte forbindelse:Et par af de forste fremtraedenderepraesentanter for vaekkelsesbevaegelsen,Peder Frandsen fra Vejleegnenog Ole Henrik Svane fra Fyn, var blevet vakt af pietistiske praester, og herrnhutismen spillede i mange egne en rolle helt op i 1800-tallet. Storre betydning havde dog nok pietismensindirekte virkninger. I menighedernela, takket vaere Pontoppidanskatekismus og de pietistiske salmeboger, en latent pietisme, som ikke svaekkedes, fordi praesternes forkyndelseblev

Ogsa rationalismen spiller i ovrigt en rolle som forudsaetning for vaekkelserne. Oplysningstiden aendrede nemlig forholdet mellem kirke og folk. De strenge kirketugtsregler lempedes, og derved svaekkes i nogen grad gejstlighedens anseelse. Desuden bevirkede oplysningstidens indsats for skolevaesenet, at almuens lsesefserdighed og dens fortrolighed med det trykte ord ogedes. Det spillede en rolle, da almuen begyndte at tage religionen i sin egen hand, og det betod, at den populaere religiose litteratur kunne na ud i befolkningen. Den stigende laese- og skriveevne var i ovrigt ogsa forudsaetningen for, at den sensationspresse, der eksisterede i Kobenhavn, kunne blomstre i 1830'erne. Med sine angreb - ofte i indsendte laeserbreve - pa gejstligheden spillede den en rolle for vaekkelserne, og man ma antage, at dens publikum overvejende fandtes blandt handvaerkere og smahandlende.

Kaj Baagos gennemgang af de kobenhavnske vaekkelser viser meget tydeligt, at det netop var fra disse kredse, de vakte kom. Deter imidlertid vanskeligt at fremskaffe et tilstraekkeligt tilfredsstillende statistisk materiale, fordi myndighederne i Kobenhavn optradte ret lemfaeldigt over for de vakte. I modsaetning til, hvad der er tilfaeldet sa mange andre steder, er der derfor ikke i de kobenhavnske retsarkiver akkumuleret ret meget stof om vaekkelserne. Kun baptisterne forfulgtes i 1840'erne systematisk, og retsakterne giver ret omfangsrige oplysninger om den baptistiske menigheds sammensaetning. Det viser sig, at den forste baptistmenighed nsesten udelukkende bestod af folk fra de darligst stillede klasser, og karakteristisk nok var Nyboders smahuse det kvarter i hovedstaden, hvor baptismen var mest udbredt i 1840'erne.

Fra de ovrige vaekkelseskredse har Baago fremdraget en del af navnene pa de vakte ved at gennemga underskrifternepa de andragender om kirkeligfrihed, som de vakte indgav i 1830'erne. Det drejer sig dels om an- Sogninger om ret til at danne en kobenhavnskfrimenighed og dels om de tre adresser til staenderne om sognebandslosning.Desuden er medregnet abonnenterne pa Nordisk Kirketidende.Det giver et materiale pa i alt

363 navne. Fordeles de pa erhvervsgrupper,ser man, at over halvdelen tilhorer handels- og handvserkerstande n³). Ser man bort fra abonnenterne pa Nordisk Kirketidende, der ikke er et belt repraesentativt materiale, fordi det ogsa omfattede ikke-vakte, prsester,embedsmaend o. a., der ikke holdt bladet af sympati for dets indhold, bliver det endnu tydeligere, at den kobenhavns vaekkelse prsegedes af handveerkere og smahandlende. Medregnessvende og karle, der sa godt som alle var beskseftiget ved handel og handvserk, tilhorte 83,1 pet. af de vakte, hvis erhverv kendes, disse fag.

Deter naturligvis ikke et tal, der kan gore krav pa fuld tillid, men tendensen er tydelig nok. Vanskeligere er det at fastsla vsekkelsernes omfang og betydning, men det ma dog antages, at de kun bar berort en temmelig lille del af byens befolkning. Ved hjaelp af tallene pa altergaester gores i bogen et forsog pa at finde ud af, hvordan kirkegangen har artet sig i perioden c. 1800-1850. Noget afgorende kan dog ikke siges pa dette grundlag, bl. a. fordi tallene kun med god vilje kan siges at vise en tenden s⁴), og det ma bero pa et skon, nar der konkluderes, at vsekkelserne har betydet »en dybtgaende fornyelse og intensivering af byens kirkeliv, hvis virkninger ikke var begrsenset til de vakte i snarvrere forstand« (s. 183).

At denne intensivering bar fundet sted er antagelig übestrideligt, men det kan meget vel diskuteres, om vaekkelserne havde seren herfor, eller om de blot skal ses som et af symptomerne pa en almindelig vaekst i den kirkelige aktivitet. I det hele taget er det vanskeligt at udrede sammenhsengen belt til bunds ogsa af den grund, at deter na&sten umuligt at fa et tilfredsstillende indtrj_rk af det andelige og religiose milieu i hovedstaden i arene 1800-50. Det maerkes bl. a. i det afsnit, hvor dr. Baago prover at bestemme de kobenhavnske prsesters forkyndelse o. 1800. For nogles vedkommende findes kun bevaret en enkelt prsediken, og det kan kun blive en hojst nodtorftig karakteristik, der ma bygges pa et sa spinkelt materiale. Og muligheden for at fastsla det religiose grundlag for almuens trosliv er ikke stort bedre.

Der er saledes problemer i forbindelse med vsekkelsesbevsegelserne, som vi nseppe kan vente at fa ]ost. Alligevel ma det siges, at deter lykkedes Baago at give et levende indtryk af de enkelte grupper, hvori de vakte i hovedstaden var delt op. Et vigtigt resultat er hans pavisning af den betydning, brodremenighedens societet havde for vsekkelsens frembrud i Kobenhavn. Her kom bevaegelsen forst til syne, og deter pafaldende, hvorledes adskillige, der senere sluttede sig til grundtvigianismen, havde haft deres forste mode med de nye religiose stromninger i societetssalen i Stormgade. Deter ikke for meget at sige, at societetet opfostrede grundtvigianere.

Baagos fremstilling er velskrevet og, takket vaere de mange citater og karakteristiskeenkeltheder, ofte underholdende.Her og der kunne enkelthedernedog nok vsere prsecisere. Saledeser det ikke rimeligt at omtale Schimmelmann som landets statsminister,eftersom

---

3) At skomagerfaget er staerkest repraesenteret er maske knap sa iojnefaldende, som Baago sj^rnes at mene, eftersom skomagerlavet var det storste handvserkerlav i Kbhv. (Jfr. Villads Christensen: Kobenhavn i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes Tid (1912), 263 og 282. Talangivelser hos C. Nyrop: Kjobenhavns Skomagerlav 1509-1909 (1909), 132.

4) Det ma i denne forbindelse naevnes, at tabellerne s. 14) over nedgangen i antallet af altergaester i perioden 1795— 1815 ikke er helt overbevisende. I hvert fald kraever det en forklaring, at tallene for et par af sognene kun viser ganske ringe tilbagegang, mens udsvingene i andre sogne er overordentlig pafaldende. Tallene kan ikke uden videre slas sammen, som det gores i bogen.

nister,eftersomhan ikke var ene om denne vaerdighed i 1814 (s. 31). Oplysningenom, at kirkevaergen ved Helliggejst, urmager Jiirgensen, ville bekoste et opvarmningsanlaeg, forudsatat kirken blev den eneste opvarmedei byen, og forudsat at han fik den ekstra indtsegt for stolestaderne, han regnede med ville komme ind (s. 1(3 f.), er heller ikke ganske korrektgengivet og udnyttet. Baago er her en smule uretfserdig mod urmageren,der sammen med den anden kirkevaerge,urtekreemmer Sielle, strengt taget kun tog forretningsmsessig stillingtil et forslag fra borgerrepraesentationensudvalg om opvarmning af de kobenhavnske kirker, og som i ovrigtpa egen bekostning sorgede for opvarmning af den kongelige stol i kirken⁵).

Men disse og lignende sma-skaevheder er undtagelser, og de opvejes rigeligt af det store materiale, der fremlaegges og behandles i bogen. Et fortraeffeligt register (ved Pontoppidan Thyssen) giver navnene og stillingsbetegnelserne pa de vakte, man har kunnet identificere, og efterhanden som vaerket skrider frem, vil man gennem denne registrering i de enkelte bind fa en vaerdifuld oversigt over de vakte. Det vil vaere en god nogle til viden om sammenhsengen inellem de enkelte vaekkelsesgrupper. Man noterer ogsa med glaede en bemaerkning om, at der pa grundlag af oplysningerne i brodremenighedens arkiv i Christiansfeld er udarbejdet et kartotek over de teologiske studenter, som i tidens 10b har staet i forbindelse med det herrnhutiske societet og der har modtaget pavirkning. Et hovedresultat af dette nye arbejde med veekkelserne vil jo netop ligge i, at kildematerialet bliver overskueligt og tilgaengeligt for videre forskning ogsa over detailproblemer. Vaekkelserne i Kobenhavn har deres saerlige betydning derved, at de i en roskke tilfaelde fik indflydelse pa udviklingen ude i landet. Teologiske studenters kontakt med vakte kredse i studietiden, hvor mange af dem f. eks. inspireredes af Grundtvig, pavirkede deres holdning til de vakte i sogne, hvor de senere blev praester. Og de vakte uden for Kobenhavn sa ofte hen til de religiose bevaegelser og de fremtraedende ledere i hovedstaden med sserlig interesse og respekt. Der har derfor vseret god grund til at indlede med et bind om de kobenhavnske vaekkelser, og denne start giver gode lofter for det arbejde, der hermed er sat i gang.

---

5) Villads Christensen op. eit., 304 f.