Niels Thomsen: De stærke jyder og haugianerne. Breve fra en vækkelse. Kirkehistoriske Studier II. række, nr. 9. Udgivet af Institutet for Dansk Kirkehistorie. (Gad, 1960). 128 s.

De staerke jyders vaekkelse, der begyndte i egnen mellem Horsens og Vejle o. ar 1800, er vel den af de gudelige vaekkelser, der er bedst kendt, og som i tidens 10b hyppigst er blevet omtalt i savel populeere som mere laerde fremstillinger. Dels er det den forste af vore vaekkelsesbevsegelser, dels fik den et ejendommeligt forlob efter sin skarpe kampstilling over for myndighederne i striden om aerebogerne. modssetning til de senere veekkelser indkapsledes de staerke jyders bevaegeJse ret snart og fik et stift og übevaegeligt praeg, samtidig med at den begraensedes til nogle fa sogne pa Vejle-Horsenskanten. Her findes sa til gengaeld stadig spor af de staerke jyder i det kristne liv.

At bevaegelsen saledes stivnede og isolerede sig ikke alene fra de vantro, men ogsa fra landets andre vakte, har faet flere kirkehistorikere til at haevde,at de staerke jyder egentlig ikke kan betragtes som en vaekkelse pa liniemed de andre gudelige vaekkelser, vi kender herhjemme. I opgoret med

myndighederne om Balles laerebog har man ment snarere at finde bondernes traditionelle konservatisme end en virkelig uoverensstemmelse om laeren, og man har sagt, at de staerke jyder manglede missionssind og vidnetrang, der ellers karakteriserer vaekkelserne.

Kirkehistorikeren Niels Thomsen vender sig i indledningen til sin udgave af breve om de stserke jyder og haugianerne i Norge staerkt mod denne opfattelse. Han hsevder — og han kan dokumentere sin pastand - at der er klart formulerede dogmatiske tanker bag angrebet pa Balles laerebog, og han viser, hvorledes disse tankers brod er rettet mod centrale punkter, hvor Balles milde oplysningsteologi tenderede mod en fortoning af de skarpeste Luther-ssetninger. Vaesentlige lutherske synspunkter som tanken om menneskets absolutte fordservelse, om helligandens enevirken, om de gode gerningers vserdiloshed og frelsen alene ved naden optreeder i de vaktes klage over laerebogen.

Niels Thomsen understreger, at man begar en fejl ved ene at bedomme de stserke jyder ud fra kampen for at bevare de gamle boger. Gor man det, overser man let, at vsekkelsen ogsa havde helt andre og vsesentlige sider. For ham er der ingen tvivl om, at vaekkelsen havde ganske det samme kristelige indhold som de andre gudelige bevaegelser. Den var en blanding af pietistisk omvendelsesforkyndelse og luthersk frelsesforstaelse. Ogsa pa dette punkt ser det ud til, at forfatteren har gode grunde for sin revision af den hidtidige opfattelse, selv om man sa ma nojes med den forklaring pa bevsegelsens stagnation, at den odte sin kraft i lserebogskampene. En mulig forklaring kunne det vel ogsa vaere, at denne vaekkelse i sa hoj grad var et familieforetagende, begraenset til ret fa slsegter, der giftede sig ind i hinanden. Det kan udmserket have fremmet tendensen til geografisk og andelig isolation.

Pa grundlag af det fremlagte brevstof stofkan Niels Thomsen give en klar op deling af de grupper, hvori de staerke jyder var opdelt, og af deres indbyrdes uoverensstemmelser. Hvornar splittelsen satte ind, lader sig ikke afgore. Men i hvert fald efter 1804 var den en kendsgerning, og man kan regne med en grnppe, der samledes omkring gardmand Peder Laurssen i Rarup sogn, en haugiansk kreds i Horsens og Skanderborg, saint »svaermerne«, hvis tyngdepunkt la i Korning, dog med et par tilhaengere ogsa i Rarup. Det var den sidste gruppe, der overlevede og fortsatte de stserke jyders tradition pa egnen.

Man har altid fremhsevet den norske Isegprsedikant Hans Nielsen Hauges betydning for denne tidlige danske vaekkelse, og det star ogsa klart, at de stserke jyder havde kontakt med norske haugianere. Hauge selv besogte egnen i 1804. Men Niels Thomsen kan pavise, at der ku:n for en enkelt af gruppernes vedkomrnende er tale om en reel haugiansk pavirkning. Det gselder kredsen i Horsens og Skanderborg, selv om det nok er at ga for vidt ligefrem at antage, som Thomsen gor det, at disse byboere af forste generation direkte var inspireret til at forlade landet og sla sig ned i byen af deres norske trosfaellers eksempel. Snarere har vel overensstemmelsen i den sociale status gjort dem mere tilgaengelige for Hauges tanker, der jo ogsa i Norge trivedes godt i et bymilieu. En afvigelse fra det norske forbillede var det i ovrigt, at de danske haugianere ikke overtog Hauges arv fra oplysningstiden: hans positive syn pa verden og hans opfattelse af menneskene som Guds husholdere her pa jorden.

For de to andre gruppers vedkommendekan man ikke spore en haugianskpavirkning. I disse kredse accepteredeman ikke Hauges syn pa de gode gerningers betydning; for begges vedkommende spillede ordet om troen alene en langt storre rolle end for haugianerne, og vi trseffer

hos dem den langt strengere lutherskefrelseslaere, parret med en udpraegetpietistisk praksis. Hos »svaermerne«havde denne trosform undertiden et ret svaermerisk anstrog, og det gav anledning til strid med Peder Laurssen,uden at man i denne strid, som det undertiden er sket, kan pavise haugianske elementer.

De breve, der har sat Niels Thomsen i stand til at give denne vaerdifulde karakteristik af de staerke jyder, har han hentet i norske samlinger, i Grundtvigarkivet i Det kgl. Bibliotek, i rigsarkivet og hos private. Udgivelsen er foretaget pa monstergyldig made med et omfattende og praecist noteapparat, og da brevene er gengivet bogstavret, giver de, foruden de i det foregaende antydede oplysninger om vaskkelsens karakter og struktur et levende indtryk af den opvakte almues udtryksmade og religiose