Holger Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen. Et bidrag til dets politiske historie II. del. Fra foråret 1849 til freden med Preussen juli 1850. (Gad, 1961). 349 s.

Andet bind af fhv. overarkivar Holger Hjelholts vserk om Sonderjylland under trearskrigen begynder med begivenhederne i april 1849, da krigen brod ud pany, efter at den danske regering havde opsagt vabenstilstanden. Krigen blev som bekendt ikke af sa lang varighed i denne omgang. Allerede i juli afsluttedes igen vabenstilstand som resultat af de forhandlinger, der ogsa efter krigens genoptagelse var fortsat i Berlin under Englands

Vabenstilstands-overenskomsten bestemte,at
den nordlige del af Slesvig

under stilstanden skulle besaettes af neutrale (d. v. s. svensk-norske) tropper,mens preussiske tropper skulle besaette den sydlige del. Skillelinien kom til at lobe saledes, at Flensborg kom nord for, Tonder syd for den. Endvidere bestemtes, at hele hertugdommetSlesvig skulle styres af en bestyrelseskommission(Landesverwaltung),der tung),derskulle regere »i Hans Majestsetkongen af Danmarks navn«. Det er tilstandene under denne bestyrelseskommissionsregering, der fylder det meste af bogen. Bindet slutter i juli 1850, da freden med Preussen kom i stand. Dermed var trearskrigen ganske vist ikke endt, men resten af krigen er behandlet i Holger Hjelholtsdisputats fra 1923, »Den danske Sprogordning og det danske Sprogstyrei Slesvig mellem krigene (1850-1864)«.

Bestyrelseskommissionen skulle besta af to medlemmer, det ene udpeget af Danmark, det andet af Preussen, mens England skulle udnsevne en kommissser, der som voldgiftsmand havde at afgore sporgsmal, de to kommissionsmedlemmer ikke kunne blive enige om. Det danske medlem blev kongens kabinetssekretasr, F. F. Tillisch, og den preussiske regering udnsevnte grev Botho zu Eulenburg. Den engelske charge d'affaires og generalkonsul for Hansestaederne, George Lloyd Hodges, der residerede i Hamborg, blev den engelske opmand.

Det var ikke nogen let opgave, bestyrelseskommissionen gik til, og dr. Hjelholt folger i alle enkeltheder de vanskeligheder, der blev at overvinde. Derved har han givet dels en indgaende skildring af kommissaerernes indbyrdes samarbejde og uoverensstemmelser, dels et overblik over administrationen af hertugdommet i denne periode, saledes at disse problemer nu ma siges at vaere oplyst sa at sige til bunds.

Statholderskabet ville naturligvis ikke anerkende vabenstilstandskonventionen, og selv om det opgav at gore aktiv modstand mod den, sogte det, efter at det var flyttet til Kiel, fortsat at udove regeringsmagt i Slesvig. Yderligere vanskeliggjordes situationen af, at den preussiske regering ikke onskede at distancere sig for staerkt fra statholderskabet, hvorved kommissionens mulighed for at ssette magt bag sine krav syd for demarkationslinien blev yderst ringe. Det viste sig, at den overhovedet ikke fik effektiv bistand fra de preussiske tropper, specielt ikke efter at de var komraet under kommando af general Hahn, der af chefen for det svensk-norske troppekorps, general Malmberg, karakteriseredes som »en af de übehageligste personer, han havde truffet« (s. 143).

De preussiske troppers passivitet blev sa3rlig maerkbar, da statholderskabet i foraret 1850 begyndte en civilokkupation af Sydslesvig. Det betod, at statholderskabet nu begyndte at opkreeve skatter i den sydlige halvdel af Slesvig for at underholde den slesvig-holstenske hser, og helt op i den nordlige del af Angel kunne emissaerer fra Kiel drive deres spil uden indblanding fra den preussiske besaettelsesmagt, der skulle have garanteret bestyrelseskommissionens magtudovelse.

Det store problem for kommissionenvar naturligvis, hvad man skulle gore med alle de slesvig-holstenske embedsmsend, der var indsat i den foregaende periode. Statholderskabet havde lige til det sidste fortsat med at udnaevne slesvlg-holstensk sindede embedsmsend, og det lykkedes ikke Tillisch at fa gennemfort en generel bestemmelse om, at de fordrevne, kongetroog loyale embedsmasnd kunne vende tilbage. Kun i enkelttilfaelde kunne man skride til afskedigelse af slesvig-holstenere, og det betod, at kommissionen kom til at sta over for en kompakt modstand fra embedsmaend,der stadig folte sig forpligtet over for statholderskabet, og som sogteat stille de penge, der var i de offentligekasser,

fentligekasser,til radighed for regeringeni

Ligesom i forste bind redegor dr. Hjelholt indgaende for de enkelte embedsmaends og embeders skaebne, og takket vaere det udmaerkede navneregister, der omfatter bade bind I og 11, kan man nu let finde sig til rette i det vaeld af oplysninger om ind- og afsatte embedsmaend, som fremlaegges i vaerket. Deter ikke for meget at sige, at de to bind naermest er at ligne ved en handbog i den slesvigske embedsstands historie under trearskrigens omskiftelser.

Der bliver dog stadig enkeltheder tilbage at opklare for lokalhistorikere. I en rsekke tilfaelde er de enkelte personer kun forholdsvis nodtorftigt karakteriseret, og det kan vaere svasrt at se, hvor loyalt sindelaget var hos nogle af dem, kommissionen indsatte. Det gaelder f. eks. for en mand som J. P. S. Wernich, der i 1850 udnsevntes til praest i Rinkenaes. Hjelholt kan Abenbart her ikke mermere karakterisere sindelaget, og pa tilsvarende mAde forholder det sig i enkelte andre tilfaelde.

Deter et kendemaerke for bogen, at dr. Hjelholt meget snaevert har holdt sig til materialet fra de officielle arkiver samt fra de eksisterende privatarkiver og kun sporadisk har udnyttet trykt stof. Deter pa en mAde en styrke ved bogen, fordi der derved er samlet og fremlagt et uhyre materiale, som andre forskere vil kunne gA til uden storre besvaer. Men det mA samtidig siges at vaere en svaghed, at trykt stof er negligeret i sA udpraeget grad. Derved bliver det nemlig vanskeligt for den, der vil bruge dr. Hjelholts oplysninger, at vurdere dem i forhold til den ovrige litteratur om emnet. Man skal vsere godt hjemme i emnet, hvis man skal kunne placere Hjelholts resultater i en anden sammenhaeng end hans egen.

F. eks. er det slet ikke uinteressant at sammenligne Holger Hjelholts oplysninger om kommissionens nybesaettelse telseaf prsesteembeder med materialet i den lille piece fra 1850: »Kirche und Schule Schleswigs im Kampfe mit der sogenannten Landesverwaltung. Aktenmassige Darstellung«. Ganske vist er det et partiskrift, men det indeholder dog en del om de 25 praester og 21 laerere, som kommissionen afsatte, og om omstaendighederne ved deres afsaettelse. Og i en del tilfselde kan man ved hjaelp af denne pjece supplere de slutninger, Hjelholt har kunnet drage pa grundlag af de officielle akter. En sadan sammenligning ma laeseren imidlertid selv foretage; forfatteren har ikke taget den art problemer

Dr. Hjelholts bog er imidlertid mere end en gennemgang af embedsbesaettelser. Partier af den er veloplagte og dramatiske beskrivelser af de tumultuariske optrin, pobeloptojer, kalder Hjelholt dem, der udspilledes, da kommissionen sogte at haevde sin myndighed i egnene syd for demarkationslinien. Saerlig gait var det i Tonning, Husum, Slesvig og Tonder. Det lykkedes sAledes ikke at komme af med den fanatiske amtmand Hansen i Tonder, men i Husum holdt den modige Mathias Davids ud trods alle chikaner, efter at han - for en gangs skyld med preussisk bistand — var blevet anbragt som konstitueret borgmester i byen.

Den preussiske besaettelsesmagts passivitet hindrede som naevnt kommissioneni at fA effektiv indflydelse i Sydslesvig. Antagelig vil en udnyttelseaf det preussiske kildemateriale, der nu fra Rusland er vendt tilbage til Merseburg i osttyskland, kunne belysedenne side af sagen mere detailleret.Men ogsA uden dette materiale, som dr. Hjelholt ikke har kunnet benytte,lader det sig fastsla, at der til tider har eksisteret et modsaetningsforholdmellem det preussiske udenrigsministeriumog og at det har influeret pA udviklingeni Slesvig. OgsA grev Eulenburgs vanskeligheder ville kunne belyses

med det preussiske materiale, saledes som Tillisch' forbindelse med den danske regering bliver det i bogen. Dog skal man naeppe vente, at dr. Hjelholts overvejende positive skildringaf Eulenburg vil blive naevnevserdigtsendret ved inddragelse af dette materiale. Lidt af Eulenburgs kritik af den manglende preussiske stotte til kommissionen har dr. Hjelholti ovrigt faet kendskab til via den ganske effektive slesvig-holstenske spionage,der holdt Kiel underrettet om bestyrelseskommissionens arbejde i Flensborg. (s. 135).

Med denne to-binds skildring af Sonderjylland under trearskrigen har Holger Hjelholt givet os et sasrdeles vserdifuldt vaerk om en bevseget periode i landsdelens historie. Sider af udviklingen er vel ikke taget op i deres helhed — saledes er spaendingen mellem de danske helstatsmaend, der var tilknyttet kommissionen, og den sonderjyske befolkning kun overfladisk berort - men vserket bringer en sadan fylde af oplysninger og et sa fast overblik over begivenhedernes gang, at man gang pa gang vil blive nodt til at gribe til det.

Dr. Hjelholt lsegger ikke skjul pa sin modvilje mod den slesvig-holstenske politik og mod preussisk militser, og han er forstaeligt nok meget kritisk over for de slesvig-holstenske politikeres manglende realitetssans. Pa den anden side mangier han ikke blik for den ideelle straeben, der ogsa la bag den slesvig-holstenske revolution, og pa den baggrund far hans kritik vsegt. Dr. Hjelholts bog vil utvivlsomt komme til at indtage en fremtraedende plads i raekken af gode bidrag til Sonderjyllands historie.