Niels Juel kom til verden som flygtning. Da Wallensteins professionelle soldater under tredivearskrigen rykkede op i Jylland, forlod mange deres hjem for at soge tilflugt i rigets fjernere egne. Abenbart har man ogsa folt sig utrygge helt oppe i Thy, for Sophie Juel eller Sophie Sehested, som datiden kaldte hende, har skrevet i sine familieoptegnelser: »1627 den 5. oktober drog jeg fra Torp og over til Norge med mine sma born, og flyede for kejserens folk, som da faldt her ind i Jylland. 1629 otte dage efter pinsedag kom vi hjem igen*l). Dv.s. den 1. juni 1629.

Fru Sophie havde da fodt 6 born. De to Sonner var sendt bort for at blive opdraget hos medlemmer af familien, nemlig Glaus, der 2 ar gammelvar sendt til hendes mor Anne Nielsdatter Lykke til Hojris pa Mors (Lorslev sogn, Morso Sonderherred) og Peder, der 4 ar gammel var sendt til hendes bror Malte Sehested til Rydhave mellem Holstebro og Skive (Ryde sogn, Ginding herred). To andre sonner var dode som ganske sma. Det var saledes de to dotre, Margrethe pa 7 ar og Karen pa 1 ar, som Sophie Juel flygtede med, og endnu en tredje datter var pa vej. Kirsten Juel blev fodt i Norge den 11. december 1627. Det kan ikke angives nojagtigt, hvor familien har opholdt sig i Norge, men Sophie Juel fortaeller dog, at hun den 11. december 1627 var pa Landvig, og at Margrethe 6 uger for pinse 1628 sendtes til Aggershus. Desuden star der i hendes almanak: »1629 den 8. maj blev min son Niels Juel fodt i Oslo i Norge pa en fredag eftermiddag.« Nogle dage senere sluttede Christian IV freden med kejseren, og sa snart Sophie Juel har kunnet

---

1) Thottske saml. nr. 1869 og nr. 1870.

for sit helbred, er him atter taget tilbage til Thy. Kun 2-3 uger af sit
liv kom Niels Juel da til at tilbringe i Norge.

Niels Juels far, Erik Juel, kom i sin levetid til at eje mange godser og til at fore en tilvaerelse med skiftende held i okonomiske anliggender. 1614 erhvervede han Hundsbsek ved Ribe, og i 1622 kobte han Nortorp i Raeer sogn, Hillerslev herred nser Hanstholm af Jakob Lykke; videre ejede han 1631-36 Haltrup i ose sogn, Skast herred ost for Varde og fik i 1636 Hojris, i 1637 Boiler i Tars sogn, Borglum herred syd for Hjorring og i 1648 Sonder Vosborg, Ulborg sogn, Ulborg herred vest for Holstebro, men under krigene gik det hardt ud over hans besiddelser i Jylland, saledes at han ved sin dod efterlod sig gaeld. I 1623 blev Erik Juel landsdommer i Norrejylland og boede i de folgende ar mest pa Nortorp. Han var den 27. September 1618 blevet gift med Sophie Sehested, en soster til den kendte statsmand Hannibal Sehested²).

Alle Niels Juels fire oldefaedre deltog i Den nordiske syvarskrig. Jens Juel, Gregers Ulfstand og Malte Sehested tjente til sos, medens Niels Lykke gjorde tjeneste til lands. Desuden ma blandt hans andre aner naevnes admiralerne Peder Skram og Mogens Gyldenstjerne samt kong Hans' beromte fladeforer Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge.

Niels Juel blev saledes fodt med staenk af somandsblod i sine arer. Inden han var en maned gammel krydsede han Kattegat, og i sit barndomshjem i Thy blev han fortrolig med havet. Pa Nortorp har han i sine forste barndomsar modt Vesterhavets charme i storm og stille, folt dets storhed, nar de fradende soer rullede mod kysten, brodes pa revlerne og udoste kaskader af skum, og hort om dets magt, nar strandede skibe blev slaet til pindebrsende. Fra det ojeblik han har kunnet fatte omverdenen, har havet haft plads i hans forestillingskreds. Det kan ikke siges, hvordan Nortorp sa ud, da Erik Juel ejede den, man ved blot, at den ved hans dod havde 96 tonder hartkorn. I slutningen af 18. arh. blev den udstykket, og byen Nytorp opstod. I dag ligger Torp blot som et voldsted, hvor mure og grave er beklaedt med graes, men tydeligt tegner sig i terrsenet.

Her pa Nortorp har Niels Juel haft sin barndom, indtil han i sit syvende ar, St. Hansdag 1635, blev sendt til sin moster fru Karen Kruse, Tyge Kruses enke, samtidig med at hans seldre brodre Claus og Peder sendtes til Sor0³). Hos hende, pa garden Stenalt i Randers amt, skulle han nu undervises og opdrages. Det var ikke ganske tilfaeldigt, at netop Karen Kruse blev valgt som opdrager, thi i arene 1631-34 havde hun vaeret hofmesterinde for Christian IV's born og havde her vist sin dygtighed,og desuden havde hun selv en son, Tyge Kruse, der var jaevnaldrendemed Niels Juel⁴). Karen Kruse havde som laererinde undervistde

---

2) Danmarks adels arbog, 1927.

3) Thottske saml. nr. 1869.

4) Jorgen Lundbye: Niels Juels barndom i Thy, Hist, arbog for Tisted amt, 1909, s. 15 f.

vistdekongelige born, indtil et udslag af hidsighed havde forarsaget hendes afsked fra hoffet. Fru Karen havde straffet Leonora Christina med en storre voldsomhed end tilborligt selv i den harde tidsalder. Riset,hun havde brugt pa prinsessens bagdel, var blevet pisket i stykker, sa kvistene var slidt af. Hun havde ikke standset sin afstraffelse, men fortsat med de tykke grene. Den stakkels pige havde faet sa svsere sar, at de forst var blevet helbredte efter maneder, og i 4 uger havde hun ikke kunnet gas). Det var saledes en hard dame den unge Niels Juel skulle ga i skole hos, men at hendes voldsomhed dog ikke havde forarsagetet brud med de kongelige ses af hendes brevveksling med prins Frederik. I et brev skrevet den 9. april 1635 beklager han, at han ikke selv kan komme pa besog og tilfojer bl. a.: »l skal have sa stor tak for eders gasepolser og gronsaltet gasekod med hvedeboller og havresuppe og andet godt knas og ogsa hypericon olie. Kaere Karen Sehested lille, send mig noget af eders staerke vand, om I har gjort noget«⁶). Alt tyderpa et hjerteligt forhold mellem de to, og maske finder man her en forbindelse til Niels Juels anbringelse som page hos prinsen i 1643, da denne endnu var aerkebisp af Bremen. Men bemaerkningen om det staerke vand viser ogsa, at Karen Sehested har laert en del af sin forgaengerpa Stenalt, fru Anne Krabbe. Traditionen havde staerke rodder pa Stenalt, og Niels Juel har uden tvivl foruden den almindelige undervisningi Danmarks historie hostet godt af de minder, der knyttede sig til selve garden.

Anne Krabbe, tidligere frue til Stenalt (d. 1618), havde vaeret en af datidens laerdeste darner, der bade forstod sig pa historie og laegekunst. Hendes indsamlede laegeboger har abenbart bl. a. Karen Sehested nydt godt af, og hendes historiske interesse har praeget Niels Juel ikke mindst pa grund af de vaerdifulde samlinger af historiske manuskripter, sjseldne boger, antikviteter og sjseldne, kostbare kunstgenstande, som hun havde efterladt sig₇). Hendes historiske interesse har praeget garden, og Niels Juel er sa at sige dumpet ned i et datidigt museum, der har givet al mulig illustration til historieundervisningen.

Stenalt var opfort af rigsrad Bjorn Andersen d. yngre (d. 1583). Hovedbygningenbestod af tre grundmurede floje i to etager omgivet af en voldgrav. Desuden la der i naerheden en staldgard af bindingsvaerk og en ladegard med en stor, skon, grundmuret lade samt flere korn- og faehuseß).Ved indkorslen til hovedbygningen stod to granitsojler, der vidnede om Anne Krabbes interesse for det forgangne, da hun nemlig skal have hjemfort disse fra Essenbaek kloster i 1589. Haven maerkedes

---

5) M. Petersen: Kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt, Kbh. 1928, s. 21.

6) Nye danske magasin 2, 1806, s. 8.

7) R. H. Knudsen: Fru Anne Krabbe, Fra Randers amt, 1926, s. 5-60 og Dansk biogr. leksikon.

8) Ny kgl. saml. nr. 749 og Trap: Danmark, 4. udg., s. 544.

ogsa af hendes omhu, og Ole Worm omtaler den i sine »Monumenta danica« i forbindelse med en runesten, som hun havde anbragt midt for hovedbygningen. Stenen, der tidligere havde staet pa en gravhoj uden for garden, er der nu kun bevaret et brudstykke af9).

Niels Juel har haft de bedste muligheder for at fa en god undervisning og opdragelse og har endvidere her lsert en natur at kende, som var ganske forskellig fra Nortorps omegn. Til Stenalt, der la i orsted sogn naer Randers Fjord, horte fine karpe- og karussedamme, fiskeri i fjorden samt store skove. Fra sit syvende til sit trettende ar opholdt Niels Juel sig her. To af hans laerere kender vi navnene pa, nemlig Memmius Burinus og Henric Lindemand. Den sidste har dog blot vseret pa Stenalt fra 1641-42 og vort kendskab til ham er ringe, men Burinus ved vi lidt mere om. Han var ostfriser og havde, inden han kom til Stenalt i 1642, bl. a. gaet i Soro skole og blev efter sit ophold her ansat i tyske kancelli, hvor han i hvert tilfaelde har vaeret i arene 1646-5010). Memmius Burinus var en yndet lserer og opdrager, der gjorde tjeneste i de fornemste kredse, men til sidst finder vi ham i fjendens sold. Den svenske gesandt Magnus Dureel traf ham i 1646 og skildrer ham som en klog mand, der er misfornojet med adelens insolentier. Hans bitterhed forarsagede, at forbindelsen med svenskeren blev af varig karakter, sa han endte i svensk tjeneste som statssekretaer i Bremenll).

I 1642 var opholdet pa Stenalt forbi, og de to drenge, Niels Juel og Tyge Kruse skiltes. Tyge Kruse sendtes til Soro Akademi, medens Niels Juel den 11. September kom tilbage til hjemmet, hvor han dog kun var et halvt ars tid »indtil 1643 den 13. april, da han kom til hertugFrederik at tjene for en page,« som Sophie Sehested skriver i sine familieoptegnelseris). Den verden, Niels Juel nu skulle lsere at kende, frembod et broget skue. Europa var en sydende heksekedel, hvor magtsygeog religios fanatisme blandet med lejesoldatens vildskab fejrede orgier blandt lidende folk. Tredivearskrigen var i sin afsluttende fase, men selv om Tyskland var krigsskuepladsen, var der dog »kold krig« i Norden. De stadige danske toldforhojelser i oresund rarnte svenskerne, men de tirrede ogsa Nederlandene, sa disse i 1643 delvis gik med til at stotte et svensk angreb pa Danmark. I ilmarch styrede Torstenson fra Mahren mod Danmark, hvis sydgraense han naede den 11. december 1643. Den 17. december naede meddelelsen herom til Kobenhavn, og den hollandske gesandt van Cracauw skrev i begyndelsen af januar

---

9) Monumenta danica torn. 11, s. 171 f.

10) Rigsarkivet, Danske kancelli, registrant 108 B, »Hofmonsterskriver Johan Bojsens regnskab 1641-63«.

11) .1. A. Fridericia i Hist, tidsskrift 5, V, 638 og »Chr. IV's egenhaendige breve 1645-48«, s. 179.

12) Thottske saml. nr. 1869.

hjem herom: »Beretningen om Torstensons indfald lod i danskernes
orer som et tordenbrag fra en skyfri himmel. Fra alle kanter, fra Holsten,Jylland
og Skane kom de for at soge tilflugt i hovedstaden, og i
Kobenhavn selv begyndte borgerne at pakke deres kui'ferter. Det syntes
som ventede man fjenden foran porten hvert ojeblik«l3).
pen af Bremen, prins Frederik, blev i Jylland leder af, hvad der kunne
skrabes sammen af fodfolk og ryttere, og skulle da samvirke med rigsmarsken,der
opholdt sig pa Fyn. Han opslog sit hovedkvarter i Gliickstadt,men
stridigheder mellem ham og rigsmarsken, Anders Bille, lammedevirksomheden,
og imedens kunne svenskerne brandskatte det
ulykkelige Jylland. Niels Juels meriter i den tid, han var page hos prins
Frederik, kender vi intet til, men de voldsomme begivenheder har sikkertikke
kunnet undga i disse modtagelige ungdomsar at saette sit
praeg pa ham. Fa ar senere dode Christian IV's seldste son i 1647, og
prins Frederik blev nu tronfolger og besteg allerede aret efter ved faderensdod
Danmarks trone.

Niels Juel, der da var 18 ar, blev nu sendt til akademiet i Soro. Vi har fra dette ar bevaret et maleri af ham og hans foraeldre. Han har her et fyldigt ansigt med en kraftig naese og store gra ojne. Der ligger et beslutsomt drag om munden, mens ojnene forskende og taenksomt stirrer frem. Deter et modent ansigt, der indrammes af et langt glat rodgult har, som er skilt i midten og er sa langt, at det hviler pa hans skuldre og naesten daekker hans nedfaldende hvide krave. Han er iklaedt en rod dragt med solvgaloner og solvknapper, og ved hans venstre side hsenger en karde. Deter en kraftig skikkelse med en selvbevidst holdning, der star foran enl4).

Pa Soro Akademi blev unge adelsmaend uddannet til statens tjeneste, og de, der onskede videre uddannelse i det fremmede, fik lagt et grundlag for deres senere kundskabstilegnelse herl^). Da adelen ikke mere blot var en krigeradel, men ogsa matte dygtiggore sig til statens fredelige administration, havde kong Frederik II grundlagt skolen i Soro. Christian IV videreforte sin fars interesse for denne statsopgave og lod i 1623 udfaerdige en fundats for det kgl. adelige akademi. Han udbad sig lister over samtlige adelsborn og tilskyndede til, at alle under 19 ar skulle sendes til Soro, samt at alle under denne alder, som studerede i udlandet, skulle hjemkaldes. Derfor matte Niels Juel forst til Soro, for han kunne fa sit onske opfyldt om en rejse til fremmede lande. Han findes indskrevet pa akademiet i 1647 og skal have vseret der fra 13. 12. 1647 til 5. 11. 1648.

---

13) G. W. Kernkamp: De sleutels van de sont, Haag 1890, s. 81, missive van Cracauw til HUM d. 4. 1., 9.1. og 13.1.1644.

14) Maleri pa Valdemar Slot.

15) M. Mackeprang: Soro gennem tiderne I, 1924.

Akademiets leder, hofmesteren, var pa denne tid Henrik Ramel, der var son af en fra Pommern indvandret adelsmand. Han var vidt berejst, og hans tidligere ophold pa fyrsteskolen Collegium Illustre i Tubingen satte sig spor i hans arbejde i Soro. Han forsogte at traekke udlaendinge til akademiet og at give det international ry. Han var kommet til Soro i 1640, men kom ikke til at fole sig tilpas her, da han havde vanskeligt ved at fa sine meninger igennem, og den 1. maj 1649 aflostes han af Falk Gjoe til Hvidkilde. I sin ledertid havde Henrik Ramel imidlertid medvirket til, at akademiet ved sin nye fundats af 1643 fik praeg af et universitet, og at der skete den vigtige aendring, at ogsa borgerlige studerende kunne fa adgang til forelaesningernel6). Der bestod imidlertid stadig et skel mellem de adelige og uadelige, idet adelige spiste for sig og sov for sig, og saedvanligvis sov de i himmelsenge to og to sammen. Faerdedes akademisterne ude, skulle de bsere kappe, sandsynligvis rod, maske som den pa maleriet af Niels Juel. I matriklen for akademiet i 1647 star folgende 16 unge maend indskrevet:

Otto Reventlow Nicolaus Juell Victor Ludevich Hobe
Fridericus Ulricus von Morten Schinckell Georgius von Ortzen
Miinchhausen
Adolphus Philippus von Laban von Munch- Fridericus von Wit-
Oldenburg hausen tinghof
Manderupius Parsberg Engelbertus von Wit- Ghristophorus Parsberg
tinghof
Georgius von Marcht- Enevoldus Parsberg Canutus Stenno17).
zow Johannes Stenno

Om sommeren stod de op kl. 4 for at begynde ovelser hos berideren, men da det skulle vsere nogenlunde lyst til hans timer, la disse om vinteren en del senere pa dagen. Selve forelaesningstimerne la derimod fast aret rundt i tidsrummet fra kl. 6-10 om formiddagen og fra kl. 12—16 om eftermiddagen. Det var ikke frit, hvilke fag man kunne blive undervist i, for ifolge fundatsen bestemtes dette af hofmesteren. Teologi, graesk og de orientalske sprog var fag, der blev fulgt af de faerreste adelige, som i stedet kastede sig over jura, filosofi, medicin, fysik, matematik, fortifikation samt historie og politik.

Det var dygtige laererkraefter, der pa Niels Juels tid underviste ved akademieUs). I jurisprudens og moralphilosophi var dr. Henrich Ernst professor. Han havde vseret i Soro siden 1635, og hans omfattende produktionplacerede ham fint blandt datidens laerde, hvilket ogsa ses af, at han senere blev en af medarbejderne ved Christian V's danske lov. Han var ligesom professoren i medicin og fysik, dr. Georg Kruck, fodt

---

16) M. Mackeprang: Soro gennem tiderne I, 1924, s. 401 f.

17) Erik G. Tauber: Soro Academies forfatning, 1827.

18) M. Mackeprang: Soro gennem tiderne I, 1924, s. 411 f.

i Tyskland. I fundatsen bemserkes, at denne medicus tillige skulle anviseakademisterne til anatomiske sektioner og anstille botaniske ekskursionermed dem. Dette fag anbefalede Christian IV i saerdeleshed, som en disciplin, han selv havde haft megen fornojelse af. I matematik undervistes Niels Juel af dr. Johannes Lauremberg, der siden akademiets oprettelse i 1623 havde holdt forelaesninger over den teoretiske og anvendtematematik d. v. s. f. eks. faestningsanlseg og andre militaere foranstaltningerbade til lands og til sos. Desuden foretog han i forbindelsemed sit fag geografiske opmalinger og korttegninger over forskelligeprovinser i Danmark. At hans timer ikke har vaeret kedelige, tyder hans digte pa. De er fulde af brod og lune; han gik for at vaere et melankolsk gemyt, maske bl. a. fordi den boglige laerdom ikke altid interesserede de unge akademister lige meget. Han skriver selv:

»Nar nu den voksne ungdomsalder kommer, og man foler sig staerk nok til at binde an med alt i verden, kun ikke med boger, da er kun det, der kan fylde medborgere med skraek, vore junkere ksert. Den velbyrdige staldknaegt smatter hojt med tungen og rider stolt af sted. Pindus blomster og poesiens Laure har for ham en ligesa haeslig lugt som Maren ammes. Nej, da dufter det, som kommer fra hesten helt anderledes, deter som rogelse og myrrha. Sadan er hans fornojelse om morgenen, indtil han, nar klokken slar ti, glseder sig til sit hvedebrod, sin appetitvsekkende sild, sin ferske fisk og sin skinke, der skylles ned med fulde baegre af staerkt 01. Resten af dagen gar sa hen med ovelser i faegtning under en fransk laeremester; thi en landsmand forslar ikke til at laere ham at sla. sin naeste ihjel. En simpel soldat, en rover, en kusk eller bonde kan banke et medmenneske med en spade eller sla ham for planeten med et spyd. Adelsmanden ma i dyre domme laere at gore sligt efter alle kunstens regler.« »Men medens de unge junkere sysselssetter sig pa denne aerefulde made, vandrer deres ulykkelige lserer ensom til sit kateder for at docere i den tomme horesal og skrive sine dumme figurer pa tavlen foran de tomme baenke. Thi hvem gider hore pa den fattige og plebeiiske professor, som aldrig har holdt det herlige svaerd i sin hand og ligesalidt laert den sedle ridekunst, men i stedet under sin kjole bserer linealen, passeren, vinkelen, kridtet 0.5.v.?« - »I lommen har han knapt 4 skilling, og hans sidste mont sukker over, at dens kammerater er flygtede*l^).

Som laerer i historie havde Niels Juel den ansete professor Stephanus Johannes Stephanius, der i 1639 blev professor i Soro og kgl. historiograf. Han var den forste, der udgav Saxes danmarkshistorie med en kritisk filologisk kommentar2©).

---

19) Ludv. Daae: Om humanisten og satirikeren Johan Lauremberg, 1884, s. 30-32.

20) Ellen Jorgensen: Historieforskere og historieskrivere i Danmark indtil ar 1800, 1931, s. 129 f.

Den unge adelsmand fik en god uddannelse pa Soro Akademi, men opholdets kostbarhed bevirkede, at skolen fik et stserkt hojadeligt islaet. Dens elever finder vi senere i de fornemste statsstillinger. De to brodre Niels Juel og Jens Juel, som kom til Soro i 1649, er eksempler herpa. Niels Juel havde nu gennemfort 6 ars skolegang under sin mosters ledelse pa Stenalt, dernaest 5 ar som page hos prins Frederik i Bremen, og endelig et ars uddannelse pa Soro, hvor han blev bibragt datidens viden af de dygtigste laerere. Som et sidste led i hans uddannelse stod derpa udenlandsrejsen, som han tiltradte den 18. marts 165021). Han drog forst til Frankrig, hvor han blev til efteraret 1652 og derefter til Nederlandene for at laere somandskab. Han deltog i forskellige togter og vendte hjem til Danmark i sommeren 1656²²).

Hundsbæk og Boserup.

Da Niels Juels far dode den 13. februar 1657, efterlod han sig en anselig gaeld, som var fremkommet pa grund af de hoje skatter og krigsarenes ulykker. Erik Juel havde vaeret ejer af mange godser, men meget matte saelges efter hans dod, da boet kom under konkursbehandling2^). Alt kom dog ikke bort fra familiens eje, thi Niels Juel omtales i februar 1658 med tillaegget: til Hundsbaek2*). Hundsbaek gods la i Laeborg sogn, Malt herred nord for Vejen. Det var ikke nogen storre rigdom, Niels Juel var blevet ejer af, thi under krigen var godset blevet staerkt misrogtet,og det hele var staerkt forfaldent. Ved faderens dod var det meste af godset blevet solgt, og man havde endog mattet gore udlaeg i selve hovedgarden, hvis grund og ejendom, marker og skove, som horte under gardens takst, da blev takseret til i alt 44 tdr. hartkorn2^). Af dem fik Maren salig Jens Bertelsens i Vejle for et gaeldsbrev pa 1776 rdl. V2 nirk. udlagt 24Va t. 2V₂ sk. hartkorn takseret til 60 rdl. pr. td. d. v. s. i alt 1488 rdl. 3 mrk. foruden en gard i Stafflund pa 5V2 td. 2 sk. hartkorn. Radmand Bertel Jensen, Marens son, skrev i 1660, at Hundsbaek hovedgard »...i denne krigstid er ganske bleven nedbrudt og forodt, og aldrig der er nodt en skillings vaerd deraf og muligt i nogle ar herefter ikke kan bekommes noget deraf«²⁶). Et andet malende vidnesbyrd om forholdene pa egnen far vi, da det i 1660 blev oplyst om bonderne i Malt herred, at ». . . forst gav de svensken af hver plov

---

21) Thottske saml. nr. 1869. I Sophie Juels optegnelser star afrejsedagen d. 18.3. 1650, men alle ligpraedikenerne angiver dog aret 1649.

22) Ny kgl. saml. nr. 1329.

23) Danske herregarde, ny saml. 111, s. 498.

24) Sjacll. registranter XXIV, nr. 161.

25) Rigsark., Skatkammeret, IV Arkivalier vedk. saerlige hverv, 3 Matrikuleringsvaesen, Jordeboger i henh. til kgl. missive 1660-62, Jylland, Jordebog f. Hundsbaek.

26) Jordebog for Hundsbaek d. 7.11. 1660.

til brandskat 55 rdl. og hver maned fra de kom i landet fik de 16 rdl. foruden heste, slagtekvseg o. a. proviant af forskellig art« og ». . . sidenkom polakkerne til os og tog bort alt det vi havde, bade korn og kornsaed, sa mange er dode derover af hungersnod«²⁷).

Om Niels Juel nogensinde har boet pa Hundsbtek efter, at han har overtaget garden er ukendt, og vi kender intet til hans dispositioner med den. Endnu i juni 1664 kaldtes han dog: til Hundsbsek, men nogen tid efter har Jorgen Skeel Due til Sonderslev kobt de forskellige parter i godset, og han har i hvert tilfaelde inden 1683, da den store landopmaling fandt sted, faet godset samlet. Medens Hundsbaek under Erik Juel havde haft en anselig storrelse med nogle og ties garde og bol i de naerliggende landsbyer foruden noget kannikegods, sa var det naturligt nok blevet formindsket efter splittelsen i 1657. Hovedgardsmarken malte dog i 1683 ialt 145 tdr. plojeland foruden 29 tdr. land, som dyrkedes i 2 ar og hvilede i 12 ar2s).

I sommeren 1661 flyttede Niels Juel fra admiralgarden i Kobenhavn til et hus ikke langt derfra ved det nuvserende Kongens Nytorv. I Kobenhavns grundtakst for 1661 star saledes i listen over »nyopbygte vaninger i St. Annse quarter* blandt andet admiral Juels gard, der her er opfort til 1300 rdl.²⁹). Deter vanskeligt nojagtigt at angive, hvor Niels Juels nye gard har ligget, men med denne som udgangspunkt samlede han i Iobet af 1660'erne og 70'erne et anseligt grundareal med en del ejendomme og bygninger. Sandsynligvis er det afdode Jorgen Brahes gard, han er flyttet ind i, selvom han forst den 27. november 1661 har faet skode pa den. Til denne ejendom horte en stor have samt 11 »boder og lejevaninger«, som han fik tilskodet lejen af fra sidste Michaelis dag3o).

Samme ar, nemlig den 22. juni 1661, blev Niels Juel viet til MargretheUlfeldt, datter af Knud Ulfeldt til Svenstrup og fru Vibeke Podebusk til Borreby. Margrethe Ulfeldt forte et skansk gods med sig ind i aegteskabet. Det var godset Boserup med tilliggende jordegods, som hun havde arvet fra sin far. Boserup ligger 14 km ost for Helsingborgi Risekatslosa sogn, Luggude herred. Ved freden efter den sidste svenskekrig matte Frederik 111 som vederlag for Bornholm afstaen del gods i Skane, og for at fa tilstraekkeligt hertil mageskiftede han gods her med gods andetsteds i landet. Jomfru Margrethe Ulfeldt var en af dem, der matte mageskifte skansk gods med kongen, og i 1661 ordnede Niels Juel denne sag for hende. I hartkorn var den godsmaengde hun gav i Skane i alt 60 tdr. 3 skp. 5 i'jk. og 22/s2²/s alb., og

---

27) Viborg landsarkiv, Malt herreds tingbog s. 72, d. 6.10. 1660.

28) Danske slotte og herregarde, ny saral. 111, s. 495 f.

29) Kbh.s diplomatorium, I, s. 765.

30) Odense landsarkiv, Stamhuset Taasinges arkiv, »Gamle dokumenter vedr. admiral Niels Juel«.

for dette fik hun noget spredt gods i Halds len i Jylland, der talte 50 tdr. 1 skp. 2 fjk. og 2Vs alb. samt i rede penge 514 rdl. 16 sk.³*)- Boserupbeholdt hun dog, og efter at Niels Juel og Margrethe Ulfeldt var blevet gift, finder vi, at forstnaevnte nu kalder sig admiral Niels Juel til Boserup. Hvor meget de har opholdt sig her i Skane i et nu fremmed land er uvist, men helt uden interesse for Niels Juel har dette jordegodsnseppe vseret, siden vi bade i 1661 og 1662 finder, at han kober nogle bondergarde hertil32). I 1665 er godset blevet solgt til den svenske greve Ludvig Lewenhaupt33). Vi kender ikke noget til hovedgarden, som den sa ud, da Niels Juel ejede den, thi midt i det folgende arhundredeblev bygningen revet ned og erstattet af den hovedbygning, der star i dag3*).

Ved mageskifterne for Margrethe Ulfeldt erhvervede hun muligvis ogsa gods pa Bornholm, for vi finder nemlig, at kongen den 11. September 1662 bevilgede, »at Niels Juel ma lade fore toldfrit fra Bornholm dette efterskrevne, som han for hans egne bonder dem sammesteds bekommendes vorder og til sin egen husholdning agter at forbruge, nemlig 4 koer, 2 unge stude, 16 sma unge stude med 44 stykker far og lam«3s).

Sæbygård.

I 1667 kobte Niels Juel i Hjorring amt Saebygaard, der kun la 3 km fra
Kattegat, sa han selv i sit fredelige domicil var nser vandet.

I kobebrevet fra den 24. december 1667 star der:

Birgitte Trolle sal. Manderup Brahes til Torbenfeld overdrager og sselger til aerlig og velbyrdig mand Niels Juel, kgl. maj.s admiral pa Bremerholm Saebygaard og al dens underliggende gods, som i Volstrup sogn og birk ligger efter den gamle underskrevne jordebog af sal. Otte Brahe samt Logtvedgaard i Horeby sogn med 2 der underliggende afbygger Rolden og Huillebeckvad med al sin rette tillreggelse samt birkerettigheden til Volstrup

Forst skal beregningen af tonde hartkorn beregnes, som det findes
i ovennaevnte jordebog fra 1638 undtagen skovene, da de er meget
forhuggede.

Da skal af 24 uvildige maend saettes og taxeres og derefter betales, og
ingen gadehuse eller disses afgift regnes. Saebygaards bygning bliver i
kobet med og for intet beregnet. Ligeledes alt nagelfast, som kakkelovne,brogerskedlen,

---

31) Rigsark., Skatkammeret, II Kgl. eksp., 1 Danske sekretariat, Jordebog pa hvis gods, som er given for Bornholm 1661—74, s. 2, s. 167 og s. 226 og Rentekammeret, VI Kasse- og regnskabsva;sen, 4 Soetatens kasse 1664-70, Kassejouraal s. 9, d. 27.6. 1664.

32) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 11. 7. 1661 og d. 11. 6. 1662.

33) Knud Fabricius: Skanes overgang fra Danmark til Sverige 2, 1906, s. 100

34) Vivi Horn: Herrarna till Runsa, Stockholm 1928.

35) Sjaell. tegnelser nr. 364, d. 11. 9. 1662.

ovne,brogerskedlen,sejervaerket, smedjeredskab, traeboskab, skabe,
baenkekister, borde, sengesteder o. lign.

Gardhustakst regnes for 64 tdr. korn 1 skaeppe 1 f jerding og 1 album. Bondergods regnes ogsa som det i jordebogen regnedes. Hver tonde hartkorn i gardsens takst skal betales med 40 rdl. og af bondergodset 35 rdl. for tonden. Al restancen beholder Niels Juel undtagen dette ars landgilde, som det star Birgitte Trolle frit for at indkraeve. Garden skal leveres til Niels Juel den 1. maj 1668, og fra den tid skal renten angaende Saeby molle, som skylder arligt 60 tdr. mel betale dette til Niels Juel, hvorfor han skal give til Birgitte Trolle 150 rdl. Rugsaeden, som er 50 tdr. skal betales til Birgitte Trolle, hver tonde med 9 mark danske. Volstrup kirke og kongetiende overdrages helt til Niels Juel.

Birgitte Trolle skal inden den 1. maj 1668 give Niels Juel fuldkommen skode og folgebrev. Pengene skal betales saledes: Nu og til den 11. juni 1668 tilsammen 4000 rdl. og siden arlig 4000 rdl. med halvdelen den 11. december og halvdelen den 11. juni, indtil hele summen er betalt, nemlig 17000 rdl. in specie.

Brevet er underskrevet af sal. Manderup Brahes enke Birgitte Trolle, Corf its Trolle og Niels Juel. Straks juleaftens dag betalte Niels Juel de forste 1000 rdl., og allerede den 10. januar 1668 betalte han de folgende 3950 rdl. in specie36).

Selve skodet blev forst udfaerdiget et ar efter, og her far vi nojere
angivet, hvad Saebygaard og dets tilliggende gav ejeren37), og sammenholdt
med en udskrift af jordebogen kan vi bedomme godset.

samt Saebygaards birkerettighed og den pa godset liggende teglovn, item
den adelige begravelsesrettighed i Volstrup kirke med al anden frihed
og herlighed3B).

Saebygaard la i det pragtfulde bakkede terraen i adalen omgivet af

---

36) Odense landsarkiv, Stamhuset Hverringe nr. 43, Sager vedk. Saebygaard og Stenshede godser 1563-1677, Kobebrevet pa Saebygard.

37) Valdemar Slot, Sasbygaards skode i original.

38) Odense landsarkiv, Hverringe nr. 43, Saebygaards jordebog.

sine bogeskove og sin park ikke langt fra den udskilte kobstad Saeby. Den bestod af en hovedgard og en ladegard. Hovedgarden, selve borgen, der var omgivet af voldgrave pa alle fire sider, havde 4 floje. Nordflojen,der var hovedbygningen, var bygget af Pernille Oxe i 1565, sandsynligvismed den kendte herregardsarkitekt Dominicus som bygmester. En saerpraeget kvadermuring, der var et karakteristisk traek ved hans bygninger, traeder tydeligt frem pa det ottekantede trappetarn, der star i borggardens ostlige hjorne. Denne fornenime gamle bygning, der i det store og hele er bevaret urort fra hin tid, har vaeret en vaerdig ramme for Niels Juel og hans familie, og i den statelige riddersal med det svaere bjaelkeloft far man endnu i dag et indtryk af den fornemhed, der har praeget livet her. ostflojen, der vistnok ogsa er bygget af Pernille Oxe, havde ligesom nordflojen to stokvaerk, og mod vest og syd var der to bindingsvaerksfloje, den ene i to etager og den anden i een. Hvor meget, der fandtes af vestflojen i Niels Juels tid, vides ikke, thi i 1688 var den i hvert tilfaelde borte, og borggarden i stedet blot lukket med en mur.

Selv om der muligvis kan vasre sket sendringer i de sidste 15 ar, kan vi dog i en oversigt fra 1698 efter Holger Pachs dod (denne kobte Sa^bygaard af Niels Juel i 1683) fa et indtryk af de lokaliteter, der fandtes pa borgen, nemlig: riddersalen, dagligstuen, borgestuen, den salig mands kammer, velb. fruens sengekammer, jomfruens sengekammer, den store fruerstue og velb. fruens fadebur samt forskellige gaestevaerelser bl. a. et over kirken. Desuden var der pigernes kammer, et lidet kammer over skolen, Paul Ottesens kammer, Christen Andersens kammer (denne er flere gange nsevnt som Niels Juels fuldmaegtig, og han er abcnbart fulgt med garden til dens naeste ejer) samt ladefogdens kammer. Til kokkenregionerne horte selve kokkenet, det gamle kokken, det store fadebur, maelkestuen, bryggerset og et rullekammer foruden en daglig kaelder, vinkaelderen og jordkaelderen. Bemaerkelsesvasrdigt er det iovrigt af denne liste at erfare, at der pa Saebygaard har vaeret savel et kapel som en skolestue39). Fra borggardens nordfloj forte en vindebro over den brede voldgrav til ladegarden. Denne havde blot een grundmuret bygning, laden, medens de ovrige huse var bindingsvaerk med lergulv. Her var bl. a. ridestalden, gaestestalden og to oxenhuse.

Saebygaard var velindrettet fra Pernille Oxes dage, og Niels Juel forstod at ga i hendes fodspor. Han udbedrede garden, uddybede voidgravenog afrundede det tilliggende godsareal, selv om han n«ppe har haft megen tid til overs fra sin tjeneste, og det synes som om han i sin hustru har haft en god hj«lp. Desuden har han haft sin fuldmaegtig til at lede birketinget, der hver ]ordag afholdtes i tinglunden syd for

---

39) Sa?bygaard, »Syn over godset ved Holger Pachs dod«.

garden. Her staevnede folk fra hele godset den ene gang om ugen sammen;pa
vej dertil har de ikke kunnet undga at se dct strenge rettens
symbol, galgen, pa Knaeverhede tegne sig mod den sydlige himmel.

1668 flyttede Niels Juel ind pa garden, og indtil krigsudrustmngerne i 1675 har han opholdt sig her, nar han kunne afse tid dertil. I Niels Juels arbejde med godset far man et lille indblik gennem forskellige bevarede dokumenter. Allerede i 1668 sluttede han kontrakt med graver Villads Nielsen, om »at rydde og forfaerdige den dam«, som ligger ost for garden og ordne daemningen, der ligger ost for samme dam⁴⁰). Betalingen for arbejdet var 180 sletdaler og 6 tdr. rug. Tilsyneladende er Niels Juel den forste, der har ladet grave voldgrav osten for garden, idet man for den tid har anset dammen for at vsere tilstraekkelig. Niels Juels ridefoged var Christen Andersen, som vi ofte ser optraede i tingbogen i forbindelse med inddrivning af landgilde. I april 1669 lod Niels Juel godset syne for at erfare gardenes og husenes tilstand, og i tingbogen blev siden indfort en noje gennemgang af de reparationer, der burde foretages ved hver eneste af bygningerne⁴¹). I juni samme ar synedes derefter alle Saebygaards skove, nemlig Knagelund skov vesten for garden, Dyrheden skov osten for og Logtved skov sonden for samt Bavensgaards skov, Birkemose skov, ortofte skov, Gronhede skov, Knefverhede skov, Langtved skov og Scholstrup skov42). I november blev godset atter synet, og da var manglerne de allerfleste steder afhjulpet«).

I 1669 kobte Niels Juel af Henrik Bjelke en gard i ortoft by, i 1670 to stykker eng af provst Hartvig Kaas og af Vendelbo stift et degnebol,i 1671 en rettighed i Saeby molle af Katrine v. Vitinghof og desudento garde i Volstrup sogn af henholdsvis Laurits Lamstrup og af Kirsten Juel, o. s. v. i de folgende ar44). Desuden mageskiftede Niels Juel gods for at fa bedre samling pa det, der horte til Saebygaard, og foretog saledes i 1673 et vaerdifuldt mageskifte, idet han for forskelligt strogods, nemlig 4 garde, 2 huse og en halvpart i en molle fik folgende: 1) jus patronatus til Volstrup og Horby sogne i Borglum herred, Aalborghusamt med kirkens andel af 2) korn- og kvaegtienden af de naevnte sogne, 3) herligheden til praestegarden i Volstrup, 4) praestegardens bygning, som han har tilforhandlet sig, 5) herligheden til anneksgarden og degnebolene samt kaldsretten4s). Kirkens andel i tienderne af Volstrupsogn beregnedes til 32 tdr. hartkorn og af Horbye sogn til 22 tdr. hartkorn, der alle vurderedes til 25 rdl. pr. tonde d. v. s. i alt 1350

---

40) Viborg landsarkiv, Ssebygaard birks tingbog 24. 10. 1668.

41) Viborg landsarkiv, Saebygaard birks tingbog 17. 4. 1669.

42) Viborg landsarkiv, Ssebygaard birks tingbog 12. 6. 1669.

43) Viborg landsarkiv, Saebygaard birks tingbog 13. 11. 1669.

44) Odense landsarkiv, Hverringe nr. 43, d. 13. 6. 1669, 2. 7. 1670, 23. 8.1670, 12. 3.1671, 24.5. 1670, 30. 12. 1670.

45) Kronens skoder s. 385, d. 11. 3. 1673.

rdl., mens det forskellige strogods beregnedes til 1366V2 rdl. og 21 sk. Aret efter fik Niels Juel yderligere tilladelse til at overtage Volstrup og Horbye kongetiender46). Naturligvis kunne alle disse udvidelser, som til stadighed foretoges, ikke undga at bevirke nogen trsette nu og da, som i 1674, da man stredes om »et stykke jord og faedrift, Vester Locklunds mose kaldet, som en tid lang skal have fulgt Saebygaards ejere«47).

I 1673 foretog Niels Juel en afrunding af sit gods i storre linier, idet han kobte det lille herresaede Stenshede, der la en 3-4 km nordvest for Saebygaard. Denne gard havde i et par hundrede ar vaeret i slaegten Vognsens eje. Forst 1664 solgtes den til Preben Banner, hvis enke efter at have haft den bortforpagtet i nogle ar solgte den til Niels Juel4B). Stenshede hovedgard takseredes da til 20 tdr. hartkorn4^).

Valdemar Slot.

Den skanske krig kom til at sta som et vendepunkt i Niels Juels liv og karriere. Selvom hans dygtighed havde vaeret vaerdsat tidligere, betod hans traening og hans taktiske f'oring af fladen, at ogsa politikerne matte anerkende ham. To gange var han af politiske grunde blevet forbigaet ved besaettelsen af stillingen som overstkommanderende til Sos. Forste gang da man indkaldte den europaeisk beromte Cort Adeler, og anden gang da Cornells Tromp blev ansat. Begge gange var det udnaevnelser, der skulle passe til det udenrigspolitiske spil.

Niels Juel kom derfor til at sta i skyggen af disse beromtheder, indtilskaebnen gav ham lejlighed til den 1. juli 1677 at vise, at han selv var af samme stobning som disse maend. Hans sejre og erobringer under slagene bragte ham en anselig sum i prisepenge, nemlig for arene 1676 og 1677 i alt 22.460 rdl.⁵⁰). Kongen slap imidlertid for at udbetale alt dette i rede penge, idet han i 1678 tilstod Niels Juel efter dennes onske »for hans megen tro og villige tjeneste i denne fejde allerunderdanigst bevis, at ma til sin ejendom bekomme alt det rytterbondergods, som pa Tasinge under provinsen Fyen og Nyborg amt beliggende er«, hvilket ville sige, at Niels Juel fik en part i Valdemar Slot hovedgard og noget spredt bondergods, som alt ialt belob sig til 809 tdr. 5 skp. 3 alb. Til 40 rdl. tonden var vaerdien saledes 32.385 rdl. 30 sk., hvoraf blev fradragetprisepengene, sa Niels Juel kunne nojes med at laegge de 9925 rdl. 30 sk. pa bordet; han lagde hermed grunden til det praegtige gods,

---

46) Jyske reg. nr. 83, d. 29. 7. 1674.

47) Jyske tegn. nr. 64, d. 11.11. 1674.

48) Danske slotte og herregarde 111, s. 456.

49) Odense landsarkiv, Hverringe nr. 43, d. 7. 11. 1673

50) Rigsark., Soetaten, XIV Admiralitet som domstol, 7 »Beregninger ang. prisepenge 1677-78«.

som han efterhanden fik skabt i en af de smukkeste egne af Danmarksl).Valdemar Slot fik Niels Juel ikke, da dette ejedes af to kobenhavnskeforretningsmaend Henrik Hoist og Wensel Mathiesen, men han kobte det af dem »med pastaende grund og afindende materialier« for 258 rdl. til hver ifolge skode af 15. august 1678*2). Godset havde tilhort Christian IV's son med Kirstine Munk, Valdemiar Christian. Da kongen onskede en statelig bolig til sin son, lod han bygmesteren Hans v. Steenwinkel den yngre lsegge planen til et slot, der af renaissancemesterenfolsomt tilpassedes til den smukke natur. I lobet af 1630'erne blev den gamle borg Kserstrup nedbrudt, og 1639-44 opfortes i stedet Valdemar Slot. Steenwinkel dode i 1639, men andre rejste slottet efter hans plan. Det blev en stor to-etages bygning af rode mursten med et hojt skifertsekket saddeltag, hvorpa var 6 gavlkviste og en maengde sma tagkarnapper. Den vendte sin facade mod ost d. v. s. mod Lunkebugten,og midt for bygningen blev anbragt et ottekantet indgangstarn med spir. Pa vestsiden var i hver ende fojet en kort lav sidefloj omsluttendeslotsgarden. Begge floje havde spir og i den sydlige fandtes et kapel. Flojene var langs hovedbygningen forbundet ved et galleri.

Tasinge birk holdtes for reformationen pa Kserstrup, senere ved Landet kirke og ved Strammelse, men Valdemar Christian opnaede, at birketinget skulle holdes ved Valdemar Slot. Imidlertid dode han i 1656 i krigstjeneste i Polen, og godset gik da tilbage til Kirstine Munk, og det overgik ved hendes dod til datteren Hedvig i 1658. Under svenskekrigene, hvor mange egne i Danmark haergedes, led ogsa Valdemar Slot betydelig skade ved bl. a. en tid at matte huse 100 svenske ryttere med deres heste. Tydeligt ser vi det af folgende uddrag af en synsforretning, der i maj 1660 foretoges af 8 af oens dannemaend:

Ved 80 vinduer er stenene slaet i stykker. Alle vinduesstaenger, som var af jern, samt jernringene er borte. I facaden mod ost er blot 6 huller uden vindueskarme. Pa 6 kaeldre mangier portene. Ligeledes mod vest og i flojene findes i stedet for vinduer blot huller, ja selv ind til kapelleter 9 af de store vinduer braekket i stykker. Spirene er vaek, og skifertaget har huller. Indvendig er dore braekket af rnuren, kun 5 dore er tilbage, og i dem er ingen lase. Der er intet panel mere i stuerne. Vaegtergangen mellem flojene er ogsa borte. Skibsbroen er vsek. I staldener basene braekket i stykker, og i loen er alle luger borte. I 6 bindingerer 10sholterne vaek. Bryghuset og maelkehuset savner ligeledes dore og vinduer, ligesom skorstenene her er brudt med. Lofterne er fjernede flere steder, og huller i muren er der ogsa. 3 sma holader er helt odelagt, og den store lade har faet taget braekket i stykker. Desuden

---

51) Kronens skoder s. 447, d. 14. 3. 1678.

52) C. G. Hogstrom: Taasinge pa Niels Juels tid, Nyborg 1916.

blev ligesom bygningerne ogsa indbo og forrad af al slags rovet og bortf'orts3).

Tiden efter krigen var forvirret og forholdene okonomisk vanskelige, sa Kirstine Munks datter Hedvig matte snart pantssette det haergede gods med slotsruinen. Det blev splittet ad, men den del, som Corfits Ulfeldt havde faet, blev efter dommen over ham overtaget af kongen og udlagt som ryttergods. Den 9. februar 1678 ansogte Niels Juel kongen oni at matte erhverve det for sine prisepenge, og da belobet blev hojere end fordringen, tilbod ban at betale Chr. Bjelkes prisepenge med det overskydende belob. Den 2. marts tillod kongen salget, den 11. marts blev regnskabet gjort op, og den 14. marts blev skodet pa godset udsted t⁵⁴). Godset omfattede da op mod 100 garde, men med spredt beliggenhed, og slottet kobte hansom tidligere omtalt saerskilt ifolge skodeden 15. august 1678^).

Den fortsatte krig optog imidlertid Niels Juel helt, sa han kun fik lidt tid til at tage sig af Valdemar Slots anliggender, men da freden var sluttet, finder vi ham i fuld gang med genopbygningen af slottet. Han gav nybygningen navnet Tasinghus, et navn der dog aldrig vandt haevd. Det gamle slot blev nu aendret i mere moderne srnag d. v. s. renaissancen aflostes af barok. Det hoje tag blev afvalmet, de murede kvistgavle forsvandt, og i stedet for det store indgangstarn midt for ostfacaden anbragtes en bred tvedelt trappe, ligesom efter de nye stilkrav de fern midterfag blev fremhaevede. I det hele kom det nye slot til at fremsta i en saerpraeget stilblanding. Ogsa de to floje blev genopfort, og kapellet fik nu sin egen indgang. Til begge floje blev der bygget en hoj trappe⁵⁶). Forst i efteraret 1687 blev slottets kapel fuldendt, og det indviedes under stor hojtidelighed. Valdemar Slot var nu genrejst i sine fornemme og store dimensioner som et synligt vartegn ved indsejlingen til Svendborgsund.

Niels Juel var ogsa i disse ar i gang med at samle godset ved mageskiftereller gardkob. I 1686 fik han udvidet sin bevilling fra 1679, sa hans gods pa oen i hele hans levetid matte blive skanet for kop- og kvaegskat savel som for alle andre skatter undtagen for prinsessestyrs?). I 1688, da Tasinge blev opmalt og matrikuleret pany i lighed med resten af Danmark, ser vi at godset er udvidet adskilligtss). Han havde forst og fremmest interesseret sig for at kobe de garde, der la i den nordligste del af oen nsermest Valdemar Slot. Alt nord for Mejlby var nu blevet

---

53) C. G. Hogstrom a. a. s. 20-23.

54) Kronens skoder s. 447, d. 14. 3. 1678.

55) C. G. Hogstrom a. a. s. 15.

56) Danske herregarde 11, s. 361-71 02 Danske slotte 00 herregarde 111, s. 60-7^

57) Rigsark., Rentekammeret, Ksl. resolutioner nr. 4903, d. 9. 3. 168(

58) Odense landsarkiv, Stamhuset Tasinges arkiv 260, godsarkivet A 111, »Nye landma lingsmodeller over Taasingeland 1688«.

hans, og yderligere havde han adskillige garde i de andre byer sydpa. Kim i Skovballe ejede han endnu ikke noget. Gardene var bl. a. erhvervetfra Otte Rantzau, Peder Samsing, Jens Rodsten, Anders Eichenbaum,Claus Brockenhus og Anders Rode, og af de ca. 175 garde, der fandtes pa Tasinge, var kun 22 endnu ikke i hans eje. Af disse tilhortede 13 Brogmand, de 7 Peder Samsing, 1 Claus Brockenhus samt 1 Knud Urne.

I 1689, da Niels Juel skulle sta til sos med en krigsudrustet flade, der afventede nye fjendtligheders udbrud, fik han udstrakt sine privilegier vedrorende skattefrihed for godset til alt det gods, han erhvervede sig pa Tasinge, og de skulle gaelde bade sa laenge han og hans son levede⁵⁹). Efter Niels Juels onske fik de yderligere konfirmation den 9. januar 1692. Ved denne lejlighed opregnes atter enhver gard og bondes hartkorn samt tiendeydelserne til Niels Juel. For selve slottet var vserdien nu opregnet saledes:

---

59) Rigsark., Rentekammeret, Kgl. resol. nr. 8471, d. 30. 5. 1689.

60) Valdemar Slot, Etatsrad Knud Juels privatarkiv 1692-1738, d. 9.1.1692.

Hertil kom sa alt bondergodset. Desvaerre er oversigten over dette iinidlertid ikke bevaret fuldstaendig, idet de sidste sider med sammentaellingen mangier. Tilmed er det byer, hvor det kunne vsere interessant at folge Niels Juels gardkob, men vi har kunnet se, hvorledes han siden 1688 har kobt de tilbagevaerende garde i Bierreby, Giesinge by og Soby.

Med det ruinerede gods Hundsbaek som basis havde Niels Juel ved dygtige pengeanbringelser udviklet sig til storgodsejer. Fra de magre egne i Nordjylland og de misrogtede egne i Sydjylland flyttede han efterhanden ved mageskifter og kob sine ejendomme til de fede og frodige j order pa Tasinge og Sjaelland. Det var en udvikling i rigdom og velstand, der vel ikke alene kan udledes af de indtaegter, han havde haft som admiral, men ogsa ma tilskrives det, at han ikke var odsel, men forstod at anbringe sine penge pa indbringende made. Vi kan se det deraf, at han ihaerdigt og malbevidst stadig opkobte garde og jord til Srebygaard, sa den udvikledes til et stadig storre og mere velafrundet herressede, og vi kan se det samme gentage sig, da det gselder Valdemar Slot. Jordegodset i Skane fik han solgt eller mageskiftet, en del af det vist med bornholmsk jord, thi her mageskiftede han en hel del med garde pa Fyn. I 1679 erhvervede han saledes pa denne made i Nyborg og Odense amter gods for 2960 rdl. 15 sk. ved mageskifte med gods pa Bornholm61). Men samtidig med at han skabte sig det fornemme gods Valdemar Slot samlede han ogsa ejendomme i Kobenhavn til en herskabelig bolig her.

Niels Juels palæ i København.

Endiiu inden Niels Juel kom i gang som godsejer, var han optaget af at skaffe sig en standsmaessig bolig i Kobenhavn. Deter tidligere narvnt, at han i 1661 erhvervede sig en gard i det helt nye kvarter, der var ved at vokse op ved Kongens Nytorv. Siden da kobte han stadig nyt grundareal. Deter vanskeligt at angive nojagtigt, hvor de enkelte ejendomme, han kobte, har ligget, men her kan angives kobene:

Den 28. 9. 1664 af kandestober Claus Becker 2 huse liggende niellem sal. dr. Claus Blommes borns vaninger pa den ostre side og Rasmus Sandager pa den vestre side med bygning, gardsrum og fortov til gadenea).

Den 3. 1. 1665 af studiosus Frederick Plum 2 huse og vaninger jordfri grund og ejendom liggende i Bredegaden mellem en vaning, som tilhorer Hans Zoega, hvori bor kgl. maj.s bosseskytte Anders Mogensen, mod ost og Niels Juels egne vaninger, som han har kobt af Claus Becker, mod vest63).

---

61) Kronens skoder s. 466, d. 24.1. 1679.

62) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 28. 9. 1664.

63) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 3. 1. 1665.

Den 18. 5. 1665 af Jochum Speigelberg, garver, en liden übebygget plads, der ligger bag de 4 ovennsevnte vaninger og pa de andre sider stoder op til Niels Juels egen plads, Speigelbergs egen grund og til det store nye torv64).

Den 31. 5. 1665 af Anders Olufsen pa sin hustru, Marie Pedersdatter, og sin svingerindes, Anne Pedersdatters, vegne samt af Jochum Speigelberg pa sine myndlinge Johan Clausens og Marie Clausdatters vegne, en vaning liggende i Bredegade mellem Niels Juels gard pa den ene side og nagelsmed Borge Andersens pa den anden side6s).

Den 8. 8.1666 af kong Frederik 111 et stykke jord og plads »som Bredegaden tilforn vseret haver«, der strsekker sig fra Niels Juels hus til Johan Madtzens plads, dog skal Niels Juel vsere forpligtet til gaderne at lade forfaerdige, brolaegge og siden vedligeholde pa egen bekostning. Niels Juel eller hans arvinger ma ikke bygge nogen bygning ud pa gaden indtil rendestenen, men gaden skal »holde sin bredde uhindret«e<s).

Den 8. 2. 1667 af professor Hans Zoega en grund med 2 huse liggende i Bredegaden pa den ostre side op til H. N. Daniels arvingers vaning og pa den vestre lige overfor Niels Juels egen vaning. Zoega skal lade de 2 huse bryde ned67).

Den 9. 12. 1667 af skibsskriver Peder Nielsen et lidet halvtagshus
pa 5 fag liggende mellem tapetvsever Hendrich Willous hus pa den nordre
side og radmand Hendrich Jacobsens hus og have pa den sondre side6B).

Den 18. 2. 1671 af sergeant Nikolaj Magnus en ny vaning i den nyanlagte Norgesgade »i Isengdens ende noget spids langs ud med den forreste side« og bagud til den kasserede Bredegade. I bredden stoder den da op til Jens Andersen Wolfs hus, hvor skipper Jens Tommermandbor6^).

Den 15. 6. 1671 af »serlig og discrete karl Jorgen Danielsen, contrafeyergeselk, 3 vaninger liggende i Bredegaden mellem Niels Juels og stenhugger Jens Andersens pladser. Husene har grundmuring, er et loft hoje og er pa 10 fag7o).

Den 9.3. 1672 af Jens Jensen Wissing en grund liggende inden for Bredegaden ved Kongens Torv. Mod syd vender den op til Niels Juels egen gard, mod nord til et hus tilhorende Johan Gyldenlove, mod vest til Wissings eget hus og mod ost til Niels Juels have7l).

Den 16. 3. 1672 af »aerlig og beskeden mand« Hermund Willumsen

---

64) Gauno, Adkomstdokumenter vedr. det Thottske palae nr. 2, d. 18. 5. 1665.

65) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 31. 5. 1665.

66) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 8. 8. 1666.

67) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 8. 2. 1667.

68) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 9. 12. 1667.

69) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 18. 2. 1671.

70) Gauno, Adkomstdok. nr. 133, d. 15. 6. 1671.

71) Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 9. 3. 1672.

Treslant et hus og grund liggende i Bredegaden, der i syd stoder op til
Niels Juels egen gard, den anden ende til gaden mellem 2 huse, der
tilhorer Michel Nielsen?*).

Alle disse grundkob tyder pa et malbevidst samlearbejde, og der har sikkert vaeret flere end de hernaevnte, thi allerede i april 1668 oplyses i den nye grundtakst, at Niels Juel i St. Annae kvarter, Strandstraede, har liggende »Niels Juels gard, have og 9 vaninger, med 1 vaning til Kongensgade«73). Niels Juel formaede saledes tidligt at fa sin egen lille »herregard« indenfor Kobenhavns volde, og her pa sin nye ejendom har han holdt til i den tid, hvor den daglige tjeneste har kraevet hans naervaerelse pa Holmen.

Med »Niels Juels gard« i Kobenhavn og Saebygaard i Vendsyssel havde den unge admiral placeret sig, som det tilkom en mand at" gammel dansk adel. Han havde skabt en vaerdig ramme og en statelig baggrund for sin fremtraeden,, sa han kunne fore en standsmaessig tilvaerelse. Han var trods somand solidt forankret i den danske jord og viede ogsa denne sine kraefter, nar tjenesten tillod det. Medens flere af datidens admiraler ofte deltog ivrigt i sohandel og oversoisk kobmandskab, var Niels Juel kun i ringere grad engageret her.

I lobet af 1670'erne kobte han yderligere nogle nabogrunde og huse, sa han efterhanden fik en sammenhsengende stor grund pa hjornet af Kongens Nye Torv og Norgesgade, det nuvaerende Bredgade. I 1680 kobte Niels Juel af viceadmiral Chr. Bjelke en gard med huse og gardsrum, der stodte op til hans egen gard, og i 1683 lykkedes det ham at kobe en grund i Norgesgade af skipper Joen Hansen, sa han nu havde mulighed for at opfore en ny bygning af fornemmere tilsnit⁷⁴). Niels Juel forelagde da for kongen sine planer om, »hvorledes han vil bygge en real bygning af grundmur pa hans plads ved Kongetorvet«, og opnaede som folge heraf skattefrihed for grundskat i de folgende 10 ar. Desuden fik han tilladelse til, at hvad han ville indfore af materialer til sin bygning matte passere toldfrit. Kongen var interesseret i en vaerdig ramme om det nye torv.

Niels Juels palse blev opfort i hollandsk barok-klassicisme med sandstenspilastre.Facaden mod torvet havde desuden midtrisalit og taget var et valmtag, der i fronten blev brudt af en balustradekronet kvist i 3 fag. Da huset la som hjorneejendom, kunne der ikke opnas samrne symmetri i hele anlseggets opbygning som i det overfor liggende palae, der tilhorte Gyldenlove, det nuvaerende Charlottenborg. Trappehuset indvendigla ost for gennemkorslen, sa der var nem adgang til begge f!oje.

---

72) Gauno, Adkomstdok. nr. 134, d. 16. 3. 1072.

73) Kbh. dipl. VII, s. 839, d. 4. 4. 1668.

74) Gauno, Adkomstdok. nr. 135, d. 23. 7. 1683 og nr. 8, d. 7. 8. 1683, Odense landsarkiv, »Gl. dok.« d. 22. 7. 1680, Sjaell. tegn. nr. 289, d. 7.8. 1683 og nr. 290, d. 7.8. 1683, Sjiell. reg. XXIII 55-64 og XLIV 72-73.

De store, flotte og hojloftede festrum la ud mod kongetorvet, rnedens de daglige saloner la i flojen mod Norgesgade. Der var malerier under lofterne, over dorene og pa skorstenene i vaerelserne samt rigt prydede fremspringende kaminer. Vaeggen var betrukket med gyldenlsederstapeter,og alt bar praeg af at have en fornem og velhavende mand som ejer. Haven var ligeledes velplejet og forsynet med et springvand. For at undga nysgerrige blikke var hele haven omgaerdet af et plankevaerk7s).

I 1686 flyttede Niels Juel ind i sit nyopforte pragtfulde palae sammen med sin kone og yngste datter Vibeke. Sonnen Knud (1665-1709) var da bortrejst, og datteren Sophie (1664-1722) var i 1682 blevet gift med Niels Krag til Egeskov. Vibeke (1673-1736) blev senere gift med viceadmiral Chr. Bjelke til Basnaes og Edelgave, og efter dennes dod aegtede hun sin faetter Gregers Juel.

Eriksholm og Totterupholm.

Der var gaet mange ar fra de forste grundkob ved Kongens Torv i Kobenhavn til palaeet var blevet faerdigt, og i den samme tid skete store aendringer med Niels Juels jordejendomme ude i landet. Efter at Valdemar Slot var kobt og genopfort, afhaendede han i 1682 Saebygaard ved at mageskifte godset til Holger Pachs mod Eriksholm ved Holbaek.

Under den store opmaling og matrikulering af hele landet blev godset opmalt i 1688. Til Torupgard, der horte til Eriksholm, la 108 tdr. land, 72 lass h0 og graesning til 23 hoveder, og til Eriksholm la 174 tdr. land, 110 laes h0 og grsesning til 52 hoveder. Desuden regnedes der til Eriksholm landsbyerne Dragerup, Tjebberup og Dragerup skov samt Kongstrup og Arnakke foruden i Grandlose 19 af 33 garde. Niels Juel opholdt sig dog i ovrigt vist sjaeldent pa Eriksholm.

I tilknytning til mageskiftet i 1682 fik Niels Juel jus vocandi til bade Grandlose og Asminderup sogne, selvom han kun var berettiget til jus patronatus til Grandlose kirke. Han kobte ogsa til dette gods forskellige garde, og Torupgard blev i 1689 lagt under Eriksholm76). Under dette gods gav kongen i 1688 efter ansogning Niels Juel tilladelse til at »lade indrette et herberg og vaertshus med gode logementer, samt vin, 01 og mad for rejsende og andre, som de matte behove og begaere mod billig betaling.« Det skulle ligge i et ham tilhorende mollehus, der la ved landevejen til Kalundborg mellem Kongstrup og Agerup pa Sjaelland,sa »ingen pa een mil vejs naer det rundt omkring ma vsere tilladt nogen kro at holde,« undtagen dem, der i forvejen matte have faet kongeligbevilling dertil. Til sidst i tilladelsen hed det, at det skal »med

---

75) Danske slotte og herregarde I, s. 199-208.

76) Kronens skoder s. 27, d. 4. 5. 1689.

bemeldte krohold skikkeligen tilga og dermed efter loven og vores i slige tilfaelde allernadigst udgangne forordninger tilborligen forholdes«77).Niels Juel kunne herefter til sine mange titler foje bensevnelsen:kroejer.

Det andet gods, Totterupholm, la ca. 3 km vest for Fakse Ladeplads, altsa ikke langt fra Fakse Bugt. Deter iovrigt et faelles trsek, men naeppe tilfaeldigt, at alle de godser Niels Juel har kobt har ligget ganske naer vandet. Det gaslder bade Ssebygaard, Valdemar Slot, Eriksholm og Totterupholm, mens arven fra hans far, Hundsbsek, og hans kones arv, Boserup, begge la et stykke inde i landet. Totterupholm blev opfort ca. 1560 pa den nedlagte landsby Totterups plads. Af selve hovedbygningen, som den star i dag, er kun sideflojene fra for 1700, mens hovedflojen blev bygget fra 1847-49. Omkring den var voldgrave, og uden for disse la avlsgarden med stalde og lader. Ved overtagelsen af godset fik Niels Juel af kongen tilladelse til, at Borup Ladegard fremdeles matte ligge og svare under Totterupholms hovedgardstakst, og at Niels Juel og efterfolgende ejere i alle mader matte nyde sarnme skattefrihed og anden herlighed af den som af hovedgarden7^). At Niels Juel i sine ferier ogsa har opholdt sig her som pa sine andre godser, har vi tilfaeldigvis bevis for, idet et brev fra ham den 8. august 1691 er dateret Totterupholm7^). Ogsa her samlede Niels Juel gods til garden. Saledes mageskiftede han i 1693 med kongen, sa han i stedet for noget spredt gods i den naerliggende landsby Tystrup fik 5 garde og 3 huse, hvorefter han ejede hele landsbyen. Da vaerdierne ved byttehandelen ikke var ganske ens, skulle Niels Juel yderligere betale 180 rdl. I 1694 kobte han endvidere i den naerliggende Orup by 3 garde og 2 huse, for hvilke han betalte 1097 rdl.. 8 sk. til kongenso).

De sidste år.

I foraret 1690 var Niels Juel for i"orste gang syg i laengere tid. I maj maned beklager han pa grund af »upasselighed« ikke at kunne fuldfore et arbejde for admiralitetet til rette tid, og sommeren igennem deltog han ikke i admiralitetsmoderne, som han ellers altid rneget flittigt fulgteBl). Sygdom og rekreation har vel vseret arsagen.

Maske har han da tyet til sin receptbog for at finde helbredelse
Denne bog pa 85 foliosider findes i dag bevaret pa Valdemar Slots 2)

---

77) Sjaell. reg. nr. 36, d. 4. 2. 1688.

78) Kronens skoder s. 574, d. 31. 5. 1686.

79) Sjsell. tegn. s. 102, d. 11. 2. 1693.

80) Kronens skoder s. 129, d. 27. 7. 1694.

81) Rigsark., Soetaten, I Sokrigskancelliet, Geheime eingekommene saken 1690-91 nr 33, d. 7.5. 1690.

82) Valdemar Slot, Niels Juels receptbog.

Hvornar han er begyndt at fa nedskrevet sine »redsepter«, som der star pa f^rste side, vides ikke, men tilsyneladende er det 14 forskellige, der har fort den for ham, sa det ma have strakt sig over en laengere tid. I bogen er samlet gode rad og vejledninger, der vel er samlet fra kloge balberer og doctores. Nogle af recepterne i bogen er der sat et lille maerke ved, muligvis fordi de af en eller anden grund har interesseret maske ham eller en senere ejer af bogen. Af disse mserkede recepter kan nsevnes folgende: Annis Aquavite - Aquavite imod vind. - Mafue Balsam - Bryst og Rygsalver - Sorte Brystkager, som kaldes Bechie Nigri - For brsendende varme ojne - En olie som koges af hunde - og Dette plaster heler alle sar, hvor gamle de end ogsa er eller hvad flod, der kan vaere hos.

Som eksempel kan her gives opskriften pa Annis Aquavite: »Annis 2V2 pd., canel og ingefer af liver slags 3 lod, lakrids 4 lod, brsendevin 14 potter, saettes i blod en nats tid eller to, siden destilleres, nar deter destilleret, sa. kommes der til H/2 P°t smeltet sukker eller sukkersirup.« Og mavebalsam: »Muskatolie, som er presset, 2 lod, krusemynteolie, fennekolfroolie, rosmarinolie, lavendelolie, annisolie, malurtolie, dansk commenolie, spiscommenolie, jullolie, hvert 15 gran, bland det vel tilsammen i en morter, kom det sa i et glas og forvar det vel, at luften ikke kommer der, af denne salve eller balsam, skal man tage og smore sig med pa maven og om natten og sa laegge et varmt klsede derover.«

Muligvis forarsagede hans upasselighed ogsa, at han dette ar sammen med sin kone skrev det testamente, som han allerede i 1686 havde faet kgl. bevilling til. I indledningen til testamentet star, at det skrives for at drage »omsorg og constituere hvorledes med vores midler og formue forholdes skal, nar enten een af os forst ved doden afgar, sa dog efter begge vores dodelig afgang og til at afvaerge og hindre uenighed og traette som den laengst af os levende, af vores born kunne pafores.« I testamentet fastsaettes bl. a., at Knud Juel skal have Taasinge og alt tilliggende gods, Sophie Juel skal have Totterupholms gard og gods, og Vibeke Juel skal have Eriksholms gard og godsB3).

I foraret 1693 var Niels Juel ude for et alvorligt uheld. Ved en tur i Kobenhavns omegn skete det naer Jsegersborg ved en tjeners eller kusks uagtsomhed, at hans heste 10b lobsk, og Niels Juel faldt og braekkede armen, hvilket kostede ham et par maneders sygelejeB4). Ogsa det folgende ar matte han pa grund af sygdom vaere borte fra admiralitetsmoderne i omtrent 4 maneder.

Peter Jespersen udtalte i sin ligtale over Niels Juel om hans sygdom,at
»adskillige svagheder samlede af sa mange udstandne mojer

---

83) Valdemar Slot, Etatsrad Knud Juels privatarkiv 1692-1728, nr. 901.

84) Herlufsholm bibliotek, manuskript nr. 133, d. 13. 6. 1693.

og udmattelser, der i den tiltradte alderdom efterhanden borttserede rode-vsedsken og gjorde hans mave übekvem til sin spise at fordoje«. Desuden »var sten og skorbug hans staerkeste banemaend og tvang ham til sengs et halvt ars tid for hans endelige og salige afsked«⁸⁵).

Da Kobenhavns fineste laeger abenbart intet kunne hjaelpe, hcntede Niels Juel i 1696 hjaelp fra Thy. Pa en gard i Vang i Thisted amt boedc en vis Laurids Badskaer, »som fodt pa landet og opdraget pa landet alene ved praksis havde opnaet en sadan ovelse i kirurgien, at der, pa grund af hans store faerdighed i at helbrede hvilken som heist slags sar og i sserdeleshed benbrud, strommede overmade mange til ham som til en anden paeon, ikke blot fra de naermeste egne, men ogsa fra Norge pa den anden side af havet.« Denne mand blev hentet »til Danmarks storste admiral pa det tidspunkt, den velfortjente hr. Niels Juel, for at fordrive, eller i det mindste mildne de smerter, som pany var begyndt at slide i hans arm, der ved et ulykkeligt tilfaside 3 ar i forvejen var braekket og havde vaeret meget behandlet af andre, og hvilke han ogsa med lykkelig hand fik til at svinde sa godt, at »den salige helt« tilskrev ham sin fulde helbredelse.« Niels Juel lovede ham, foruden belonningen for at have gengivet ham sundheden, at skaffe ham en plads mellem Kobenhavns borgere og kirurger, men den gamle Badskaer ville hellere hjemB6).

Den 11. marts 1697 deltog Niels Juel for sidste gang i et admiralitetsmode, og den 8. april 1697 kl. 11 formiddag dode han i sit palae i KobenhavnB7). Efter kongens ordre stod der fra denne dag nat og dag vagt ved Niels Juels lig. Vagten bestod af 1 kaptajn, 1 Iojtnant og 4 sergeanter, og forst den 17. juni fandt hans bisaettelse sted.

Det ma til slut naevnes, at Niels Juels onske om fred mellem hans arvinger ikke gik i opfyldelse. Den 7. februar 1698 solgte hans enke palaeet pa Kongens Nytorv til Sophie Amalie Moth, og i 1699 blev det overdraget til hendes og Christians V's son Chr. GyldenloveBB). Margrethe Ulfeldt flyttede til den gamle gard ved siden af palaeet, og i sine sidste ar aendrede hun et par gange pa testamentetB9).

Den 1. raaj 1703 dode Margrethe Ulfeldt, og da man abnede testamenterne, var freden forbi. Tvistighederne matte afgores ved en retssag, og da dommen faldt den 24. april 1704 bestemte den, at Margrethe Ulfeldts aendring af 14. 1. 1699 »bor aldeles uefterrettelig at vaere«.

---

85) Peter Jespersen: Ligtale over Niels Juel, Kbh. 1699, s. 179 og 181.

86) Niels Aagaard Ebbesen: Thya illustranda, Kbh. 1712, Hist, arbog for Tisted amt. 1927, s. 361.

87) Rigsark., Soetaten, II Admiralitetskontoret, 3 Admiralitetets kopibog general 1697

88) Gauno, Adkomstdok. nr. 24 og nr. 139.

89) Valdemar Slot, Etatsrad Knud Juels privatarkiv 1692-1728, nr. 901.