»Table Top«. Navnet er et kodenavn fra bessettelsestiden.

Det anvendes forste gang i januar 1942¹), da man fra England averterer og instruerer om operation »Table Top«. Den nat i april 1942²), da modstandsmanden Eigil Borch Johansen stod ene mand pa de ode og udstrakte marker ved godset Aggersvold nordost for Jyderup og anspsendt lyttede efter den tunge durren af den engelske maskine, der skulle bringe tre faldsksermsmaend til Danmark, var det den laenge planlagte operation »Table Top«, han lyttede efter. Da han sa maskinen ga ind over pladsen, horte smaeldet af faldskaermene og skimtede sorte prikker pa vej ned mod marken, var det »Table Top«-holdet, han med lygten i handen 10b i mode: Lederen Chr. Mich. Rottboll og de to radiotelegrafister Paul Herman Johannes Johannesen og Max Mikkelsen. Fra denne nat gled navnet over til Rottboll alene. Som chefen for faldsksermsfolkene i Danmark blev han »Table Top«, Da han i September 1942 blev draebt, og hans arbejde blev overtaget af faldskaermsmanden Mogens Hammer, gik ogsa kodenavnet videre til denne. »Den nye Table Top«, kalder London ham, senere blot »Top«.

I perioden fra januar 1942 til april 1943, hvor Mogens Hammer forlodDanmark,
efter at Flemming B. Muus havde overtaget hans arbejde,

---

1) Brev fra R. Turnbull til officerer i generalstabens efterretningssektion, dateret d. 15.1.1942, Ebbe Muncks suppleringsarkiv.

2) I mit vserk, »Kontakt med England* (1954), s. 140 pa grundlag af efterkrigsberetninger angivet til d. 17. 4. 1942. I brev fra Borch Johansen til Turnbull af 23. 4. 1942, Muncks suppleringsarkiv, angives datoen til d. 16. 4., men det fremgar ikke, om der er tale om natten 15.-16. eller natten 16.-17.

optraeder »Table Top« jsevnligt i korrespondancerne mellem England og illegale kredse i Danmark. Deter problemer fra denne afgorende periode i dansk historie, hvor et illegalt Danmark klart udskilte sig og tog front mod den legale politik, der her pa grundlag af nyt materiale skal soges belyst nojere, end det hidtil har vseret muligt3).

Nyt materiale

Det historiske materiale til belysning af besaettelsesarene og ikke mindst til modstandsbevaegelsens historie er af en lang raekke grunde af helt saerpraeget karakter. Dette har vaeret indgaende behandlet tidligere4), og jeg skal her indskrasnke mig til nogle fa bemaerkninger.

Materialet er for det forste umadelig spredt og tilsvarende uoverskueligt: noget bevaret her, andet gemt hen hist. Noget samlet arkiv for en bevaegelse, der fundamentalt bestod af isolerede og selvstsendigt handlende grupper og enkeltindivider, findes ikke. Dernaest gor der sig nodvendigvis en vis tilfaeldighedens lov gaeldende med hensyn til, hvad der har overlevet, og hvad der er gaet til grunde. I mange tilfaelde udviklede begivenhederne sig uden overhovedet at efterlade sig dokumenter, der for eftertiden kunne bidrage til belysning af de skelsaettende og skaebnebestemmende beslutninger og handlinger. Og hvor begivenhederne affodte dokumenter af den ene eller den anden art, medforte nye begivenheder og grundlaeggende sikkerhedsprincipper, at kosteligt kildemateriale hurtigt gik tabt igen: brsendt, revet itu, kastet over bord eller pa\ anden made tilintetgjort. Nu og da kasseret efter befrielsen, fordi vaerdien af materialet ikke erkendtes.

Det bor fremhaeves, at de saerlige kildeproblemer ikke udelukkende er knyttet til studiet af modstandsbevaegelsens historie og til denne bevaegelses hemmeligt opbevarede kilder. Ogsa om det normalt bevarede materiale gaelder det, at det kan vaere belastet af tidens saerlige forhold. I en kort formel kunne sagen vel udtrykkes saledes, at ikke alt, hvad der skete, nedfaeldedes i noget historisk materiale, og at det, der nedfaeldedes, undertiden ikke skete eller ikke skete sadan, som det fremtraeder i materialet. Dette kan ganske vist siges at gaelde for alle perioder og er selve det historiske studiums raison d'etre. Men problemet er specielt accentueret for besaettelsesarenes vedkommende.

Det kan vist samfattende siges, at der kvantitativt eksisterer et
omvendt proportionalt forhold mellem vigtigheden af disse ars historie
og de midler, der blev efterladt historikerne til fordybelse i og fastlaeggelseaf

---

3) En samlet skildring af perioden er givet i »Kontakt med England*, leap. 7-14 incl. Der henvises i almindelighed og til sammenligning hertil.

4) Indledningskapitlet til »Kontakt med England* og »Hemmelig Alliance* (1959) samt arsberetning fra »Statens almindelige Videnskabsfond«, 1958.

gelseafdatidens begivenheder. Sa meget storre er den opgave, der hermedblev
tildelt efterkrigstidens generation af historikere.

Det ville imidlertid vaere helt urigtigt at se sig blind pa manglerne i materialet og overse den baerekraft, det bevarede materiale trods alt har. Det ma fastholdes, at Danmark er lykkeligere stillet end de fleste andre besatte lande, og at man her i landet er i stand til og vil blive i stand til at fastlaegge handlingsforlob og sammenhsenge med betydelig sikkerhed. Uanset at dokumentmaterialet fra den illegale kamp som naevnt er spredt, vanskeligt tilgaengeligt, tilfseldigt bevaret og af indlysende grunde fuld af lakuner, sa er der dog bevaret et sa fyldigt materiale, at det tillader en rekonstruktion af bessettelsesarenes virkelighed, der efter omstsendighederne kan blive sserdeles fuldstaendig og solid, isser hvor det gaelder de senere bessettelsesar. Dette ma energisk fastholdes med fuld erkendelse af mangier og tvivl.

Det kan ikke vaere overraskende, at mangier i materialet er storst for de forste besaettelsesars vedkommende. Da forst modstandsbevaegelsen havde erhvervet sig en fast struktur, og da kampen havde faet omfang, plan og anerkendelse hjemme som ude, opstod som en naturlig konsekvens et dokumentmateriale, ikke mindst i form af nodvendige korrespondancer med udlandet, der tillader en dybtgaende analyse af udviklingen. Anderledes i de tidlige beseettelsesar, hvor aktionerne var fa, spredte og uden sammenhaeng, fordi modstandsfolkene var spredte og isolerede. Isaer for disse ars vedkommende har det til brug for den pakraevede rekonstruktion vaeret uomgaengelig nodvendigt at supplere det yderst sparsomme dokumentmateriale med erindringsstof, oftest nedfaeldet i beretninger af overlevende hoveddeltagere i begivenhederne. Man harmed fuld ret diskuteret vaerdien af et sadant materiale, og jeg skal ikke her ga naermere ind pa denne diskussion, selvom en tilbundsgaende principdroftelse af beretningen som historisk kilde eller som grundlag for retsafgorelser ville vaere et studium vserd. Et studium mere end en diskussion. Jeg skal imidlertid her indskraenke mig til nogle fa betragtninger.

Forst ma det som naevnt fastslas, at beretningen ved behandlingen af besaettelsesarenes historie er et helt uomgaengelig nodvendigt led af materialet. Hvor intet andet er, bliver beretningen eneste mulighed. Her overfor falmer teoretiske indvendinger. Dernaest ma det fremhaeves, at beretningens funktion er at vaere supplerende og forklarende, i al almindelighed netop hvor alle andre kilder svigter, samt at det netop af denne grund forholder sig sadan, at beretningerne kun udgor en meget begrsenset del af det samlede materiale. Dokumentmaterialet er for det samlede studium af besaettelsesarene helt dominerende. Dernaest,at beretningen som enhver anden kilde er underkastet kildekritiskvurdering og sjaeldent eller aldrig kommer til at sta alene, samt

endelig, at beretningen altid har vaeret accepteret som legitim historisk kilde, ofte en uvurderlig kilde med facetter, der pa ondt, men ogsa pa godt beriger det historiske materiale. De saerlige beretninger fra besaettelsesareneindtager kun i den henseende en saerstilling, at de af nod og trang er bevidst fremskaffet i taettere masser end vanligt, et forhold,der iovrigt skaber mulighed for gensidig afprovning af dem og dermed storre sikkerhed i vurdering og konklusion.

For den periode, der her er pa tale, perioden fra januar 1942 til april 1943, ligger beretningerne saerlig taet, da kun et sparsomt dokumentmateriale star til radighed. Samtlige fremstillinger af modstandsforhold fra denne periode er i overvejende grad bygget pa erindring. Det sarame gselder min fremstilling i »Kontakt med England* af 1942aret. En gennemgang af noterne til min fremstilling i kapitlerne 7-13 incl. vil tydeligt vise afhsengigheden af beretningsmaterialet. Lidt primitiv statistik kan vaere vejledende. Bortset fra henvisninger til offentliggjort litteratur, denned hensyn til modstandsforhold overvejende hviler pa forfatternes erindring og mundtlige meddelelser fra andre deltagere, er der i de naevnte kapitler efter en grov sammentaelling tale om ca. 75 henvisninger til dokumentarstof, men ca. 300 til beretninger. Hertil kommer yderligere, at de vaesentligste konklusioner er bygget pa de indsamlede beretninger, samt at en del af de anvendte samtidige dokumenter er rapporter i beretningsform, der principielt kun adskiller sig fra beretningerne ved affattelsestidspunkt. Skildringen er altsa overvejende bygget pa en kildekritisk vurdering af beretningsmateriale nedfoeldet i arene 1945-49.

Deter derfor af indlysende interesse, at der nu uformodet er fremkommet et betydeligt dokumentmateriale fra denne pionertid i dansk modstandsarbejde, gennem hvilket der kastes et klart, omend spredt lys ind over perioden og dens problematik. En gennemgang af dette materiale vil ikke alene vsere af interesse pa grund af den nye viden, det tilforer den historiske forskning. Den vil formentlig ogsa vaere af betydelig metodisk interesse som bidrag til droftelsen af vaerdien af de beretninger, pa hvilke vor viden om besaettelsesarenes historie ma stotte sig, hvor ellers alle sunde er lukkede - og af interesse for vurdering af beretningsmateriale i det hele taget. Jeg skal i det folgende forsoge en sa udforlig gennemgang, som pladsen gor det muligt.

Det nye dokumentmateriale, hvortil der her er refereret, hidrorer fra ambassador Ebbe Munck, hvis placering i modstandsarbejdet vil frernga i detaljer af min skildring dels i »Kontakt med England*, dels i »Hemmeligalliance* I—II. Heraf fremgar materialets proveniens. Her skal kun kort resumeres, at Ebbe Munck fra 1940 placerede sig i Stockholm med det hovedformal derfra at ekspedere korrespondancer fra Danmark,

specielt fra generalstabens efterretningssektion, til den engelske legationi Stockholm. Ebbe Munck fastholdt dette arbejde til 1945 og kom under arbejdet i snaever kontakt med de engelske myndigheder, mest direkte gennem den engelske »5.0.E.«-organisations reprsesentant i Stockholm, mr. Ronald Turnbull. De to msend kom hurtigt - i lobet af aret 1941 - til at udgore et fast sammentomret dansk-engelsk »team«, gennem hvem alle vsesentlige korrespondancer mellem det allierede udlandog Danmark - det illegale som det legale - passerede. Korrespondancernehavde overvejende form af mikrofotograferede breve, og kopieraf disse korrespondancer arkiveredes folgeligt i stort ornfang, men aldrig fuldstsendigt, hos Ebbe Munck. Hertil kom, at Munck hurtigt fik foling med eller ledelsen af alt dansk arbejde pa svensk grund, flygtningeforhold,illegale ruter, brigadens forhold, presseforhold m.m. Resultatetblev opbevaringen af et stort arkiv, der er en af hovedkilderne til dansk modstandsbevsegelses historic Det samlede arkiv blev efter en raekke forhandlinger i arene 1947—49, hvis faser vil kunne folges i min korrespondance med Ebbe Munck, gradvis afleveret til rigsarkivet. Arkivetforela, da jeg udarbejdede min disputats, »Kontakt med England*.

Ved ordningen og afleveringen af de betydelige arkivmasser viste det sig, at der - bortset fra Ebbe Muncks dagbog - sa godt som ikke eksisterede dokumentstof fra arene 1941-42⁵). For 1941's vedkommende forekom dette umiddelbart forstaeligt. En mere omfattende illegal aktivitet satte forst ind fra begyndelsen af 1942, bortset fra at militaert efterretningsstof blev formidlet allerede fra 1940. Mere besynderligt forekom mangelen pa stof fra 1942. En foresporgsel til Munck heroni blev modt med den naturlige forklaring, at »en systematisk arkivopbevaring . . . forst begyndte, da arbejdet svulmede op, og da jeg (Munck) fik den nodvendige assistance. Der blev ikke tidligere taget mange kopier «⁸). Mundtligt supplerede Munck dette med, at visse tilintetgorelser blev foretaget af sikkerhedsgrunde. Arkivet er iovrigt sa omfattende, at detailviden om, hvad det indeholder, kraever en minutios gennemgang.

Ebbe Muncks arkiv blev herefter ordnet og i 1949 afleveret til rigsarkivet
under den forudssetning, at der heri fandtes alt, hvad der kunne
belyse hans aktivitet i Stockholm under krigen.

Forudsaetningen holdt ikke stik. Under oprydning i 1956 konstateredeMunck tilstedevasrelse af yderligere materiale og meddelte mig dette: »Ved opbruddet fra Stockholm i 1945 har en eller anden venlig sjael begravet papirerne i nogle kasser, som jeg pa grund af det forcerede arbejde i efterkrigsarene . . . ikke sksenkede mange tanker. De naevnte papirer var pa grund af pladsforhold opbevaret i en utilgaengelig kaelderi

---

5) Undtagelsen var enkelte tidlige dokumenter. indlaet i dasboiren

6) Foresporgsel af 1.10. 48, svar af 8.10. 48. Eget arkiv.

deriLondon, og forst nu ... fandt jeg indholdet frem«7). Munck tilfojede,at det nyfundne nseppe var af vsesentlig interesse, men formentligkunne tjene til supplement. Dette viste sig at vaere kun delvis korrekt.En del af det nye materiale var ganske vist ret uvsesentligt stof, bl. a. spredte dubletter af mikrofilmene, men ved en noje gennemgang og ordning, som der forst blev lejlighed til at foretage i 1960, viste det sig, at materialet herudover omfattede bl. a. helt nyt stof til belysning af flygtningeruternes historie og i sserdeleshed, at der spredt i stoffet fandtes en samling illegale korrespondancer fra 1942 og begyndelsen af 1943. Dels breve fra Danmark, men i sserdeleshed breve til Danmark. Her la store dele af det stof, jeg med negativt resultat havde efterlyst i 1948, og her ligger en ny belysning af nojagtig den tidsperiode og de haendelsesforlob i den danske modstandbevaegelses pionertid, som netop var kildemsessigt mest underforsynet, og hvor derfor beretningsmaterialetkom til at spille den naevnte dominerende rolle. lalt viste disse illegale korrespondancer sig ved sortering og ordning at omfatte 264 brevsider, ekspederede illegalt til Danmark i perioden 15. 1. 1942-11.8. og 156 brevsider, tilsvarende ekspederede fra Danmark i periodendecember 1941-7. 8. 1943. Hovedmassen af stoffet ligger i periodenfrem til april 1943. Brevene er vsesentligst maskinskrevne og overordentligkoncentrerede, hvorfor de rene talangivelser her kun giver en bleg antydning af omfanget af dette grundlseggende materiale. Meget vaerdifuldt er det, at der i materialet findes betydelige kildemaengder til belysning af financieringen af dansk modstand i denne tidlige periode.Denne del af materialet er imidlertid ikke anvendt i naervserende fremstilling, da en indgaende behandling af hele den danske modstandsbevaegelsesfinanciering vil blive gjort til genstand for en samlet undersogelse,nar alt relevant materiale til en sadan undersogelse er sogt fremskaffet til rigsarkivets samlinger8).

De nye dokumenter er efter ordning indlagt i rigsarkivet som »Ebbe Muncks suppleringsarkiv«. En indarbejdning af materialet i den allerede afleverede samling blev anset for urimelig tidskraevende. Kommende historikere, der vil drage nytte af Muncks dokumenter, ma folgelig orientere sig i begge arkiver.

En gennemgang af det nye materiale og en konfrontation af det med de beretninger, der ligger til grund for fremstillingen i »Kontakt med England* vil vise, at savel med hensyn til hovedlinier som med hensyn til en lang raekke detaljer — ogsa detaljer som det her ikke er hverkenmuligt eller rimeligt at komme ind pa — bekraefter det samtidige materiale beretningernes oplysninger. Det nye materiale uddyber, praecisererog

---

7) Breve fra Munck af 30. 4. 56 og 26. 6. 56. Eget arkiv.

8) En indsamling er i gang, men mens dette skrives - 1961 - mangier endnu visse afsluttende undersogelser.

cisererogsupplerer. Men det sendrer ikke. For al historie er den samtidige,af begivenhederne selv affodte kilde forskningens naturlige fundament.Men ogsa uden et sadant fundament synes en rekonstruktion bygget pa erindringsstof en brugbar mulighed. Efter de metodiske erfaringermed gennemgang af Muncks nye materiale en sserdeles antageligmulighed.

For det arbejde med bessettelsesarenes historie, der stadig foregar,
og hvor der stadig ma opereres med erindringsstof som undertiden
eneste mulige kilde, en ikke uvigtig konstatering.

Over Stockholm til den frie verden

Den 15. januar 1942 afgik fra Ronald Turnbull en skrivelse til de officerer i den danske haers efterretningstj eneste, med hvem han i 10bet af 1941 var kommet i stadig taettere samarbejde via officerernes tillidsmand i Stockholm, Ebbe Munck. I skrivelsen meddelte Turnbull, at operation »Table Top«, nedkastningen af 3 faldsksermsfolk og 2 containers, ville finde sted i slutningen af februar - mellem 23. 2. og 6. 3. - ved Vraby i nserheden af Haslev. Han gav omfattende og prsecise instruktioner til officererne om de tekniske problemer i forbindelse hermed, meddelte den nojagtige placering af nedkastningspladsen, der var blevet recognosceret og luftfotograferet af R.A.F., meddelte lyssignaler og averteringsmaden over 8.8.C., hvor redaktor Terkel M. Terkelsen pa den fastsatte dag ville afslutte en tale om danske arbejdere i Tyskland med ordene: »For eller imod Hitler«, samt redegjorde for en raekke af de ovrige forberedelser, der fra de danske officerers side skulle traeffes inden den planlagte operation. Safremt officererne ikke kunne godkende den angivne plads, kunne andre forslag fremsendes. Man onskede gerne en mundtlig forhandling i Stockholm med en af officererne. De givne instrukser for »Table Top« skulle betragtes som generelle instrukser for kommende operationer af samme art⁹).

Det fremgar klart af Turnbulls brev, at denne endnu i januar 1942 regnede med en meget intim forbindelse mellem officererne og den engelske faldskaermsorganisation. Officersgruppen betragtedes som stotteorganisation for det illegale arbejde, man nu fra engelsk side for alvor ville i gang med. Dette kan ikke forbavse i betragtning af de realiteter, der ved arsskiftet 1941-42 var tilgaengelige for Turnbull. Han var kommet til Stockholm i februar 1941, og i de 11 maneder, der siden da var forlobet, havde officersgruppen vseret »S.O.E.«'s faste og eneste betydende illegale forbindelse i Danmark.

---

9) Skrivelse i Muncks suppleringsarkiv. Samtlige skrivelser, der i det folgende henvises til eller som citeres, stammer - safremt ikke andet opgives - herfra. Detailhenvisninger bliver herefter delvis overflodige.

Samarbejdet mellem denne gruppe og Stockholm havde indtil nu stort set formet sig saledes, at man fra dansk side gennem skiftende kurerer havde fremsendt militaert efterretningsstof til brug for de allierede. De forste sendinger var gaet igennem til Ebbe Munck i oktober 1940, og gradvis var strommen af oplysninger sa vokset. I novemberdecember 1941 havde ialt 5 sendinger naet Stockholmlo). I skrivelsen af 15. 1. 42 takker Turnbull for »excellent work« og kvitterer for ny sending. Oversendelsen af dette efterretningsstof var det besatte Danmarks forste vaesentlige bidrag til den faelles kamp. De officerer, der efter en selvstaendig vurdering af dagens nodvendighed satte deres liv, tilvaerelse og stilling ind pa dette arbejde, horte til landets forste modstandsfolk. Et klart tilsagn om, at man fra dansk side ville opretholde denne tjeneste som et rent dansk bidrag, forela. Samtidig havde kontakten med officererne vist sig ogsa i andre henseender at vsere en dor pa klem ind til det besatte land. De engelske henstillinger og protester til Danmark i anledning af udleveringen til Tyskland af danske torpedobade i februar 1941 var gaet samme vej.

I hele dette arbejde var omfang, tempo og teknik blevet fastsat fra Danmark. Men nu var dette ved at aendre sig. »5.0. E.« var ikke blevet skabt blot for at formidle leveringen af efterretningsstof, selvom dette vurderedes meget hojt. Man havde langt videregaende planer om en egentlig modstandskamp i Danmark med sabotage som hovedmalet, men ogsa med etableringen af de forste grupper til en undergrundshser. De forste danske faldsksermsfolk var i lobet af 1941 blevet faerdiguddannet, og man var nu klar til at indlede operationer over Danmark, i forste raekke for at undersoge jordbunden for planerne. Et engelsk initiativ i Danmark var omkring nytarsskiftet 1941—42 under udvikling, og for Londons planlaegning spillede officersgruppen en afgorende rolle, ikke alene pa grund af de efterretninger, den fremskaffede, men ogsa fordi den formentes at kunne danne grundstammen i den kommende opbygning af en illegal bevaegelse. Ogsa af den grund anmodede Turnbull i skrivelsen af 15. 1. om en mundtlig forhandling. En principdebat stod for doren.

Faktisk havde officersgruppen allerede i lobet af 1941 engageret sig ret vidt i de engelske planer udover fremskaffelsen af efterretninger. Den engelske protest i torpedobads-sagen var som naevnt ekspederet gennem officererne, og disse havde ligeledes formidlet den engelske invitationtil Christmas Moller om at komme til London, ligesom officerernehavde pataget sig arrangementet af hans illegale udrejse. Netop ved nytarsskiftet var forberedelserne hertil i fuld gang. I et — udateret -

---

10) »Kontakt med England* s. 104. Der henvises ligeledes til dette vaerk m. h. t. de resumerende partier af fremstillingen.

brev, der efter indholdet ma stamme fra december 1941, skriver »Ligaen *¹¹) — korrespondancens kodenavn for officersgruppen - til Turnbull:»C. M. beder os meddele folgende, der bedes forelagt ministeren*2):c. M. takker for brevet. Efter brevets modtagelse er C. M. fast besluttet pa at efterkomme opfordringen. Udrejse fra Danmark uhyre vanskelig - og ad legal vej vel naermest umulig for C. M. Han har derfor radfort sig med experter og er klar over, at afhentning med flyvemaskineer den simpleste udvej. Da han er vidende om, at anden afhentningfinder sted natten mellem den 9. I.—lo. 1. 1942, er han rede til at indga i denne transport. Safremt ikke andet hores fra Stockholm, betragterhan denne plan for udrejse som accepteret.... Han anmoder om plads til 2 personer foruden ham selvl3) .. .«. Officererne knytter hertil nogle tekniske bemaerkninger. Det fremgar, at planen for afhentningmed flyvemaskine er udarbejdet af dem. Denne »anden afhentning«,der her er tale om, kastes der ligeledes lys over i det nye materiale,og ogsa her fremgar det, at »Ligaen« havde engageret sig udover den »normale« ekspedition af efterretningsstof.

I September 1941 var den danske 10jtnant Thomas Sneum blevet kastet ned i faldskaerm pa Vestsjselland sammen med en medhjaelper, uddannet i radiotelegrafi. Bag denne nedkastning stod ikke »5.0.E.«, men den ordinaere engelske efterretningsorganisation, »5.1.5.«, og de to maends opgave havde vaeret at fremskaffe specielle efterretninger til England. Kort efter landsaetningen i Danmark havde Sneum optaget kontakt med de danske officerer i efterretningssektionen, og da det viste sig umuligt for hans medhjaelper at fa etableret radiokontakt med London, benyttede han i det mindste i eet tilfaelde »Ligaens« kurerforbindelseover Stockholm. I et — udateret — brev til Stockholm, der efter indholdet ma stamme fra omtrent november 1941, hedder det: »Vi er gaet ind for »Nielsen« og »M0ller« (Sneum og medhjaelper), men de kan ikke opretholde forbindelsen, da radioapparatet ikke virker. De mener at have haft forbindelse kort efter ankomsten, men siden har de ikke kunnet hore noget«. »Ligaen« foreslar derfor, at de afhentes, og at Sneum efter training i radiosending vender tilbage til Danmark i begyndelsen af 1942. Samtidig sendes i skrivelsen en kodemelding fra Sneum i form af en raekke bogstavgrupper. Derpa fortsaetter brevet: »Samtidig med at »Nielsen« og »M0ller« afhentes, onskes I a 2 personer

---

11) Navnene skifter med mellemrum. I den her behandlede korrespondancercekke er navnene forst »Liga«, senere »Skov« og atter senere »Peter«. For oversigtens skyld vil her navnet »Liga« blive anvendt gennemfort.

12) Der sigtes til den skriftlige invitation, som Christmas Moller i december 1941 havde modtaget fra den engelske minister i Stockholm, Sir Victor Mallet. Se herom »Kontakt med England« s. 150-51.

13) Christmas Moller forlod som bekendt Danmark i folge med sin hustru og sonnen John.

transporteret til England. Den ene er politiker, om hvem der over Stockholm er truffet aftale. Den anden¹⁴), forhandles der om i ojeblikket,sa hvis disse forhandlinger gar i orden, onskes han transporteretsamtidigt«. Brevet slutter med en meget detaljeret plan for den foreslaede afhentning. Den taenkes gennemfort med flyvemaskine nattenmellem den 9.-10. december 1941 med avertering i 8.8.C. den 6. 12. Maskinen skal lande pa Issefjorden efter udveksling af gensidige signaler,og passagererne derpa faerges ud til maskinen. Safremt afhentningikke kan ske den nsevnte nat, foreslar »Ligaen« en af de folgende naetter.

Deter denne afhentningsplan, udarbejdet i Kobenhavn, som »Ligaen« endnu i december-januar opererer med, bade i forbindelse med Christmas Moller og Sneum-holdet. Den 5. 1. omtales planen atter i brev til Turnbull, hvor man gar stserkt ind pa nodvendigheden af, at Sneum-holdet hentes: »Meddel London folgende i den form, det gives, uden at pynte pa det: London ma forsta, at det ikke hjaelper at traede i direkte forbindelse med Nielsen (Sneum)¹⁵) .... Deter os uforstaeligt, at afhentningen ikke kan forega som foreslaet. Egne tekniske experter pa dette omrade har sagt god for den - uden at kende naermere til den. Det vil i hoj grad rokke vor tillid til Londons kunnen og evne, hvis de pagaeldende ikke bliver afhentet. Duer den plan, som vi har sendt, ikke, da kom med en anden. Deter os ligegyldigt - blot de bliver afhentet. For os drejer det sig om to gode danske maend, der arbejder for vor sag — og sammenfaldende med London. Vi venter derfor bestemt, at afhentningen har fundet sted inden den 15. februar 1942 . . . London ma regne med, at har afhentningen ikke - pa den ene eller anden made - fundet sted inden den af os fastsatte dato, ma London regne med, at vor tillid bliver svaekket, saledes at vi ma. nasre betaenkelighed ved at fortsaette samarbejdet. ... «

Brevets utalmodige form belyser klart et af tidens og hele modstandskampenshovedfaenomener: Det umulige i for den ene part at kende og dermed vurdere den anden parts vanskeligheder. I Kobenhavn kunne man ikke ane, at den engelske »5.0.E.«-organisation endnu i 1941 til permanent brug over hele Europa kun disponerede over 2 ombyggedebombemaskinerie). Sadan var imidlertid vilkarene, og bade disse barske vilkar og parternes vanskelighed ved at forsta hinanden

---

14) Samtidig med opfordringen til Christmas Moller om at komme til London fremsendtes fra engelsk side opfordringen til folketingsmand Hedtoft Hansen og til redaktor N. Blaedel.

15) Turnbull havde anmodet om en direkte kontakt til Sneum og forklarede i et af sine breve d. 15. 1.1942 til »Ligaen«, at dette skyldtes, at man i London havde beordret Turnbull til at overgive sagen til »S. I. S.«. Kun derfor havde han anmodet »Ligaen« om den direkte kontakt, som officererne kategorisk afslog at give.

16) F. W. Deakin: »Great Britain and European Resistance*, rapport til kongres i Milano, 1961.

p. g. af ukendskab til forholdene ma med i bedommelsen. Endnu pa et punkt havde »Ligaen« i slutningen af 1941 engageret sig med »5.0.E.« I lobet af efteraret havde hovedkvarteret i London besluttet sig til den forste oversendelse af faldskaermsfolk til Danmark, og natten mellem den 28. og 29. december 1941 blev det forste hold (»Charlie«), bestaende af Carl Johan Bruhn som leder og Mogens Hammer som radiotelegrafist, nedkastet i egnen ved Haslev. Bruhns faldskserm foldede sig ikke ud, og han drsebtes i faldet. Hammer naede velbeholden ned og kom den 29. til Kobenhavn - men uden prsecise instruktioner og uden radio. Nedkastningen var sket »blindt«, d. v. s. uden modtagehold pa pladsen, men det fremgar af det nye materiale, at dette ikke hele tiden havde vaeret tilsigtet. »Ligaen« havde vaeret orienteret om planen og havde tilsagtsin medvirken ved denne operation. Officererne havde optaget kontaktmed den danske modstandsmand, Eigil Borch Johansen, der selvstaendigthavde knyttet forbindelse med Turnbull-Ebbe Munck og bl. a. forhandlet i Stockholm i Christmas Moller-sagen sanit om oversendelse af de to faldskaermsfolkl7). I brevet til Turnbull den 5. 1. 1942 kommer officererne ind pa den tragiske operation. De meddeler fundet af den draebte Carl Johan Bruhn og resultatet af politiundersogelserne efter fundet samt konstateringen af, at endnu en faldskaermsmand er nedkastetis):»Af spor i sneen kan man se, at endnu een er landet, men han har ikke fundet skaermen med pistolerne. Han liar vaeret henne hos sin dode kammerat og tildaekket ham med en faldskaerm. Muligvis har han fjernet andet fra kammeratens lig — papirer el. lign. Han er derefterforsvundet og er ikke fundet endnu (3. l.)«. Andetsteds i brevet sporges der: »Vi onsker at vide, om de to maend, der er landet mellem 28.-29. 12. 1941 . . . . er de to maend, der er truffet aftale om gennem BJ (Borch Johansen), og som er kommet, inden der er givet klarmelding herfra«. Og videre med staerkt kritisk tonefald: »He:rtugen (Borch Johansen)og vi er dybt skuffede over, at man ikke har afventet, at alle arrangementer var truffet pa forsvarlig made. Vi siger ikke dermed, at ulykken kunne vsere undgaet, men der havde vaeret en chance for, at alle spor havde vaeret udslettet. Deter vor erfaring - og den er rigtig - at hvis ikke alt er noje gennemtaenkt og noje aftalt, og gar pa ganske bestemt klokkeslet, sa gar der noget i stykker, og det onsker Ligaen ikke at vaere med ti1.... Vi kan dertil tilfoje, at tyskerne selvfolgeligstar pa hojkant over affaeren, og at der ma regnes med skaerpet arvagenhed«.

---

17) Ifolge mundtlig meddelelse fra Borch Johansen recognoscerede han i december 1941 den anvendte plads ved Haslev.

18) En omfattende tysk rapport -i alt vaesentligt samstemmende med, men udforligere end efterretningsofficerernes meddelelse til Turnbull - findes i det i 1960 fra Washington hjembragte materiale. Den tyske rapport er dateret d. 3. 1. 1942 og er sasrdeles detaljerig og bilagt med kortskitser over egnen omkring nedkastningsstedet.

Officerernes kritiske betragtninger lader sig ikke afvise. Den omstamdighed, at de tyske myndigheder blev alarmeret, netop som »S.O.E.«'s arbejde i Damnark skulle til at begynde, kunne kun vanskeliggore arbejdet. I en svarskrivelse af 15. 1. 1942 erkender Turnbull da ogsa dette. Han udtrykker sin beklagelse af det skete og af, at holdet var sendt af sted uden varsel, og forklarer derpa udglattende, at det oprindelig - 1. oktober - havde vaeret tanken, at de to maend skulle vsere nedkastet »blindt«, men at vejret i den pataenkte maneperiode var blevet sa darligt, at de to maend havde bedt om hjaelp fra Danmark. Derpa havde vejret imidlertid pludselig bedret sig, og beslutning om pludselig oversendelse var derpa blevet taget. »We are sorry it happened in this way but it will not happen like that again now that we really are in touch with you. We quite agree that every detail must be worked out most carefully*.

Turnbulls bemaerkning, »now that we really are in touch w^rith you«, falder i ojnene. Den kaster lys bagud til det kontaktfattige 1941, men den belyser ogsa det voksende samarbejde, der nu syntes at udvikle sig mellem »5.0.E.« og »Ligaen«, ligesom den illustrerer Turnbulls opfattelse pa dette tidspunkt: At »Ligaen« kunne og ville danne grundlaget for den illegale opbygning i Danmark, som England nu sigtede imod, og som faldskaermsfolkene skulle bidrage til. Den 16. januar meddeler Turnbull yderligere »Ligaen«, at man nu har erfaret, at Hammer er i god behold, og han beder officererne optage forbindelse med denne, hvis det ikke allerede er sket. Forbindelse kan ske gennem redaktor Erik Seidenfaden. Den 17. januar sender Turnbull »Ligaen« en meddelelse fra chefen for »S.O.E.«'s danske sektion i London, Lieutenant-Commander Hollingworth, til Mogens Hammer. Meddelelsen er ganske kort og kan ikke have hjulpet Hammer synderligt i hans vanskeligheder. Bortset fra almindelige sympatiudtryk indeholder den kun den ene konkrete nyhed, at en ny leder, R. A. S. (Chr. Mich. Rottb0ll), i slutningen af februar vil ankomme sammen med to radiofolk. Rottboll vil overtage Bruhns arbejde. Omtrent samtidig med disse breve fra dagene omkring den 15.-17. januar ma et udateret brev fra Ebbe Munck til »Ligaen« stamme. Munck indvier officererne i de aftaler, der netop i januar blev truffet i Stockholm med landsretssagforer Per Federspiel om financieringen af »S.O.E.«s kommende arbejde i Danmarkl9). Han anviser fremgangsmaden, hvis officererne ad denne vej skulle onske hjaelp til financieringen af arbejdet.

Endelig rejser Turnbull i sit brev den 15. januar sporgsmalet om en
mundtlig konference i Stockholm med en repraesentant for »Ligaen«.

---

19) Om disse aftaler, den sakaldte »Grundtvigsplan«, se »Kontakt med England* s. 102 f. Et grundlaeggende materiale til dette financieringsarbejde findes i de her bevarede korrespondancer.

Et mode synes at have vseret planlagt i forvejen. I det mindste imderstregerTurnbull, at det for ham er yderst vigtigt at fa opgivet den nojagtigedato for modet. I dagene 25. I.—lo. 2. er det udelukket. Pa dette tidspunkt er han i London til konference. Derpa fortsaetter han: » . . . . When he comes we will be able to have full discussions on all details of (1) Plan V and (2) Plan D, or as they can also be called (1) Table and (2) Chair. We wish to divide up the two types of operations. The immediate destructive operations to be called Table, and the important secret army organisation to be called Chair. Note that plan V is rather mixed and contains both types. These should be divided up into Table and Chair. The latter is Plan D, which is the most important, we think. The map enclosed shows the territorial divisions suggested for both plans or operations*.

Turnbulls antydninger er ikke ganske klare. Bemaerkningerne refererer til en tidligere orientering af »Ligaen« om de britiske dispositionsplaner^o). Det omtalte kort med angivelse af den territoriale inddeling af Danmark findes ikke i det bevarede materiale. Men sa meget fremgar i alle tilfaelde af brevet: For forste gang skimter vi i grove konturer de forste rids af de engelske planer for organisation af modstand i Danmark i samarbejde med »5.0.E.«. Sadanne planer - netop med en regionaldeling af Danmark - var efter Hollingworths beretning blevet gennemdroftede i efteraret 1941 mellem ham og Carl Johan Bruhn, og nu ser vi planen begynde at tage form efter det, der gradvis og med utallige modifikationer senere blev realiseret. Kodeordene Table og Chair blev staende i dansk-engelske droftelser lige til befrielsen sorn udtryk for henholdsvis sabotagegrupper i ojeblikkelig indsats og grupper i undergrundshseren, der forst skulle indsaettes i en slutkamp. Den territoriale deling af landet peger hen pa den senere realiserede opdeling af landet i regioner₂₁). Det fremgar ligeledes klart, at man fra engelsk side regnede staerkt med »Ligaen«s bistand ved realisationen af Londons planer om opbygning af en dansk modstandsorganisation. Derfor var en mundtlig forhandling nu, hvor arbejdet skulle indiedes, »very urgent*.

Men ogsa for »Ligaen« matte en sadan mundtlig forhandling forekomme tvingende nodvendig. Udviklingen havde nu naet et punkt, hvor afgorende principsporgsmal braendte pa og matte klares. Vi ma her ind pa den saerlige problemstilling for officererne i »Ligaen« for at forsta, hvad der fremover skete.

---

20) I brev til Turnbull af 7. 1.1942 kvitterer »Ligaen« for modtagelse af sadanne planer. Turnbulls brev herom findes derimod ikke i materialet.

21) Jfr. heroin f. eks. »Hemmelig Alliance* Is. 169 ff.

Officerernes samvittighedskonflikt

Efterretningsofficererne havde i sommeren 1940 sagt ja til Ebbe Muncks arimodning om at samle militaere efterretninger og genneni ham ekspedere disse videre til de allierede i Stockholm. Beslutningen herom og den sikre fastholdelse af beslutningen gennem de deprimerende tyske sejrsmaneder i 1940-41 var bade fremsynet og modig. Der var bade karakter og uforstyrret nationalt instinkt bag officerernes handling. I historiens lys tegner deres beslutning sig som rigtig og vserdifuld, og for England og de allierede blev officerernes handling et forste bevis pa, at der uanset beslutningen den 9. april og den samarbejdspolitik, landet af omstaendighederne var tvunget ind i, var kredse i Danmark, som var rede til at gore en indsats for den allierede sag. Til en vis grad fodtes et arbejde af denne art af selve arbejdets mekanik. Skulle den viden, som den rutinemsessige indsamling af efterretninger hobede op i generalstabens efterretningssektion have nogen betydning, sa matte denne viden selvsagt videre. Overforslen af materialet til de engelske stabe repraesenterede den logiske anvendelse af et vitalt stof indsamlet bag de tyske linier. Officererne tog herefter ansvaret pa sig for denne fortjenstfulde anvendelse og praesterede herigennem det hjemlige Danmarks forste betydende modstandsindsats. JEren og risikoen blev i lige grad deres.

Som allerede fremdraget var der her tale om et arbejde, hvor officererne i Kobenhavn fuldt ud havde hold pa udviklingen, for sa vidt som de bestemte omfang, tempo og teknik. De forlangte — og de kunne forlange — den mest gennemforte hemmeligholdelse, ganske i overensstemmelse med professionens faglige krav og sund fornuft. Man moder det i konstante krav om sikker og omgaende kvittering for leveret materiale, og man moder det f. eks. i patale fra dansk side af, at »Liga«-stof telegraferes fra Stockholm til London i kode. Koden kunne tamkes brudt af tyskerne (april 1942). Ligeledes i en udtalt utilbojelighed til at indlade sig pa tvivlsomme eksperimenter ved overforslen af materialet, saledes en afvisning af et forslag fra Turnbull om at forsoge anvendelsen af brevduer (marts 1942). Sikkerhedssystemet var alfa og omega, og for dette sikkerhedssystem spillede tilliden til Ebbe Munck staerkt ind. Da der i februar 1943 var tale om, at han skulle til London, understreger »Ligaen« i et brev den 26. 2. 43 til ham meget staerkt, at der i sa fald ma skaffes betryggende garanti for den absolut diskrete modtagelse og ekspedition af forsendelser, ligesom kvitteringssystemet fortsat ma fungere helt praecist.

Men een ting var efterretningsarbejdet med officererne som de
ydende og englsenderne som de modtagende. En helt anden karakter
begyndte situationen at fa, efterhanden som officererne gennem dette

arbejde fortes ind i samarbejde med den engelske »5.0.E.«-organisationog gennem denne organisation blev stillet overfor engelske buskereller camouflerede krav om en drastisk modstandsudvikling. Og dette var netop, hvad der fra begyndelsen af 1942 var ved at ske. Mens Sir Charles Hambro i 1940 som reprsesentant for »5.0.E.« i samtaler med Ebbe Munck havde kunnet fastsla, at »it would not be in the interests of Denmark or Great Britain if uncoordinated sabotage was to break out in Denmark at the moment*22), og mens der heller ikke i 1941 var fremfort engelske onsker om en radikalisering af udviklingeni Danmark, sa varslede breve og begivenheder ved nytarsskiftet 1941-42, at en ny kurs var i anmarch. Engelske aktivistplaner anedes, som stred mod officerernes professionelle bedommelse af situationens muligheder, og som i seerdeleshed rejste det uundgaelige sporgsmal om, hvad de som officerer med ansvar overfor haer og regering kunne indladesig pa. Det bor tilfojes, at officererne var kommet ind i samarbejdet med »5.0. E.«, fordi denne organisation nu engang var blevet skabt for at formidle alle britiske forbindelser med modstandsmulighederne i de besatte lande, men at de matte arbejde sammen med denne organisationuden fra starten at erbverve detaljeret orientering om karakter og placering af denne hemmelige og hemmelighedsfulde organisation. Det tsette rogslor, der fra forste faerd blev lagt omkring »5.0.E.« og dens aktivitet tillod ikke direkte meddelelser om dens planer. Disse lod sig forst gradvis erfare. »5.0.E.« var i allerhojeste grad en dynamisk organisation,oprettet i sommeren 1940 med det formal at infiltrere overalti det besatte Europa og overalt at soge at skabe eller inspirere til uro, strejke, sabotage, opror eller enhver anden form for undergrundsvirksomhed,der pa en eller anden made kunne underminere den tyske udnyttelse af okkupationsomradet. Udtrykt i en sare enkel formel af Churchill, da han den 16. juli 1940 overdrog ansvaret for den nyskabte organisation til Hugh Dalton: »And now, set Europe ablaze!23)«. En organisation med en sadan malsaetning kunne ikke indskrsenke sig til passiv ekspedition af modstandsydelser, som de lokale forhold nu engangbetingede det. Den var i ide og temperament aktiv og aggressiv, den var ukonventionel og immun overfor formelle betragtninger.

Men netop for danske, der kom i samarbejde med »5.0.E.«, kom formelle betragtninger i hoj grad ind i billedet. »S.O.E.«'s stilling overforDanmark var af en sserlig art. Organisationens mal var at sabotere den tyske krigsforelse med ethvert taenkeligt, moralsk acceptabelt middel.Men mens organisationen rundt om i Europa kunne placere sine agenter i lande, der var i krig med Tyskland og kunne arbejde hand i

---

22) Sir Charles Hambros beretning, rigsarkivet.

23) F. W. Deakin. Anf. rapport. Hugh Dalton »Memoirs. The fateful years« (Londor 1957), s. 366.

hand med allierede eksilregeringer - for Frankrigs vedkommende med et Libre« under de Gaulle - som kunne approbere og autorisere organisationens handlinger og planer og gjorde det — sa var situationen i Danmark en ganske anden. Her matte »5.0.E.« trsenge ind i et land, der formelt fastholdt sin neutralitet, og hvis officielle politik var en accept af samarbejdet med okkupationsmagten som en bitter nodvendighed.Opgaven for »5.0.E.« blev her ikke blot den at bidrage til at sabotere den tyske udnyttelse af landet, men ogsa at arbejde for at sprsenge denne samarbejdspolitik, hvis realistiske baggrund man fuldtuderkendte, men hvis fortsaettelse pa langt sigt man ikke agtede at tolerere. Pa denne baggrund blev samarbejdet mellem »5.0.E.« og officereri den danske haer af en ganske sserlig karakter og betydning. Den engelske organisation var i Danmark i nser foling med repraesentanterfor en regulaer militaerstyrke inde i selve »Festung Europa«, der udelukkende opretholdtes i ly af en opportunistisk politik og de hensyn, tyskerne inente at kunne sta sig ved at vise denne politik. Dette forhold skabte overfor englaenderne chancer - ikke mindst efterretningsmsessigtset - men ogsa mulighed for gnidninger i samme grad, som offieererneforholdt sig loyale overfor den samarbejdspolitik, der udgjorde en del af deres arbejdsgrundlag. For officererne matte derfor »S.O.E.«planernestilsynekomst give stof til alvorlige overvejelser. Een ting var, at officererne havde pataget sig den personlige risiko ved leveringen af militaere efterretninger. Blev dette trods alle forsigtighedsregler opdaget,kunne det blive alvorligt nok for bade haer og regering, men skadevirkningerne for alle andre end officererne selv lod sig dog muligvisafbode. Officererne havde handlet pa egen hand, og en total desavoueringfra politisk side var sikker. Noget ganske andet var det at sammensvaerge sig med planer, der fra udlandet opererede direkte fjendtligtmod landets lovlige regering og dennes politik. Der rejste sig her en pinlig konflikt, der ikke blev mindre pinlig deraf, at regeringen handlede under pres, og at loyaliteten mod hser og stat derfor ikke nodvendigvisfaldt saramen med varetagelse af landets sande interesser. Officererne stod midt i den samvittighedskonflikt, der var den sikre konsekvens af landets politiske situation, men som var tungere at bsere, jo storre virkninger de individuelle handlinger kunne forventes at fa. Denne baggrund ma med i vurderingen af den debat, der nu fulgte.

Det kom ikke til nogen mundtlig forhandling i januar inden TurnbullsLondon-rejse. Den forste reaktion fra »Ligaens« side pa Turnbullsantydninger moder vi i et brev fra »Ligaen« den 14. februar 1942. Man svarer da bade pa planerne om »Table Top«'s oversendelse og roberlidt af reaktionen pa de generelle planer. Det hedder i brevet: »Vedrorende Bordplanen (Table Top). Vi ma pa det bestemteste frarade,at den bringes til udforelse pa nuvaerende tidspunkt. Der er de

slettest mulige betingelser - frost -sne - darligt vejr. Deter Ligaens faste overbevisning, at planen ma udskydes en maned. Hertugen (Borch Johansen) kommer til Stockholm i den naermeste tid og er ogsa af den opfattelse, at tidspunktet er slet. Ligaen skal iovrigt til planen knytte folgende bemaerkninger. Vi kan og vil ikke deltage direkte i dette. Hertugen vil nsermere udrede grundene. Vi har overdraget det til Hertugen,der vil traeffe de nodvendige foranstaltninger. Vi gar ogsa ud fra, at I holder jeres lofte om ikke overfor nogen at robe Ligaen — eller saette folk i direkte forbindelse med os, uden at vi har godkendt dem. Ligaen vil saledes afvise enhver, der uanmeldt kommer til os . . . . Vi har gennemgaet Stoleplanen (Chair). Den er ikke sammenfaldende med det, vi arbejder med, men derom mundtligt senere. Hele Stoleplanen vil blive gennemgaet mundtligt under besog i Stockholm, der antagelig vil finde sted om ca. 14 dage ...«

Det historiske studium ville kunne drage god nytte af et referat af det mode i Stockholm, hvor Borch Johansen udredede grundene til, at Ligaen ikke »kunne eller ville deltage« i modtagelsen af Rottboll-holdet. Men et sadant referat eksisterer ikke. Modereferater fra den tids illegale arbejde er sjaeldne varer.

Men ogsa uden et sadant lader opfattelsen hos officererne sig erkende, og ikke mindst lader det sig erkende, at de overfor den aktivistiske linie, der nu tydeligt var under udvikling fra Londons side, viser utilbojelighed til at engagere sig yderligere i »5.0.E.«-programmet og tvaertimod soger at laegge en bremse pa en udvikling, der i deres ojne let kunne fore til, at tingene 10b ud af kontrol. Allerede »Ligaen«s brev af 14. februar anslar grundmotivet: Oversendelsen af »Table Top« bor ikke forceres - »Ligaen« kan og ville ikke deltage direkte i modtagelsen, og arbejdet her overgar til Borch Johansen — de engelske planer er ikke sammenfaldende med det, man i officerskredsen arbejder med.

Det fremgar bade af dette brev og af den samlede korrespondance, at officersgruppen fra nu af er tilbojelig til at traekke sig ud af det direkte operationelle arbejde og at overlade ledelsen her til Borch Johansen.Endnu i begyndelsen af marts sender Turnbull meddelelser af operationel karakter — stadig vedrorende »Table Top« — til »Ligaen«, og der svares fra dennes side, men med en klar understregning af, at »Ligaen« ikke laengere er direkte involveret i sager af denne art. Den 12. marts hedder det i brev til Stockholm: »Stedet ved Aggersvold (hvor Rottboll-holdet ca. l mined senere blev nedkastet) til brug ved bordplanen er recognosceret og fundet velegnet. .. Der vedlsegges 2 kort over egnen . . . Hermed skulle Ligaens deltagelse vsere endt. Hertugen (Borch Johansen) sorger nu for resten«24). Og fra nu af skilles korrespondancen,uanset

---

24) Selve recognosceringen foretaget af Borch Johansen. Jfr. Borch Johansens beretning.

respondancen,uansetat den vedvarende ekspederedes gennem »Ligaens«kanaler til og fra Stockholm: Sager af operationel karakter adresseredestil Borch Johansen, sager af finansiel karakter til Federspiel og medarbejdere; ovrige sager til »Ligaen«.

Mens officersgruppen saledes ved nytarstid havde vaeret pa vej til at lade sig spinde ind i et ret taet samarbejde med »5.0. E.« og faktisk indtil dette tidspunkt havde vaeret »S.O.E.«s eneste vigtige kontakt i Danmark, sa synes det klart, at gruppen med den voksende erkendelse af karakteren af »S.O.E.«s arbejde nok holder sig a jour med, hvad der sker, men samtidig soger at laegge luft mellem sig og faldskaermsfolkenes arbejde i mar ken.

En raekke forskellige forhold synes at have bestemt opfattelsen. Forst og sidst er der ingen tvivl om, at officererne betragtede oversendelsen af efterretningsstof som deres absolut primaere opgave, og at alle andre hensyn matte vige for hensynet til den sikre fortsaettelse af denne vitale funktion. Stot og konstant fortsatte strommen af disse efterretninger, og deter naevnt, hvorledes korrespondancen gang pa gang understreger nodvendigheden af et absolut vandtaet sikkerhedssystem omkring dette arbejde.

Men hertil fojede sig uden tvivl ogsa det moment, at »S.O.E.«s arbejdei Danmark fik bade en tragisk og uheldig start. Tragedien var Carl Johan Bruhns dod. Han skulle indlede organisationens arbejde i Danmark og fra begyndelsen af soge at skabe tillid til dens virke. Han skulle gore det med fuld viden om organisationens og isaer den danske afdelings umadelige svaghed og stillet overfor en politisk situation i Danmark, der tvang hans eventuelle medarbejdere ud i aben konflikt med landets lovlige myndigheder. Unaegtelig en situation og en opgave, der matte forekomme naesten hablos. Bruhn synes imidlertid at have ejet en lang raekke personlige forudsaetninger for at ga ind i et sadant arbejde. Under alle omstaendigheder var han noje underrettet om »S.O.E.«s planer og muligheder og stod lederen i London, Hollingworth, meget naer. Han havde muligt evnet at skabe tillid, hvor en tragisk udviklingnu kom til at sa mistillid. Men helt bortset fra denne tragedie, som ingen kunne gores ansvarlig for2^), sa var starten af det engelske arbejde i Danmark i flere andre henseender uheldig, og ikke mindst

---

25) Det bor dog understreges, at oversendelsen af Bruhn-holdet ikke fra engelsk side synes at have vaeret tilrettelagt med den omhu, en sadan operation kraevede. Det er allerede fremhaevet, at oversendelsen skete imod aftalerne med »Ligaen«-Borch Johansen. Den naevnte tyske rapport om fundet af Bruhns lig bringer yderligere den detalje, at en af de fundne pakker bar et papskilt med folgende pategning: »Chilblain. Conienis. 2 packages. 1 spade. Re-packed, 3. 12. 41«. De to forste navne var de kodenavne for de to faldskaermsfolk, der skulle anvendes i kommende radiosendinger. At en sadan pategning skulle vaere fjernet ved starten fra England, synes givet, samt at en elementser sikkerhedsforanstaltning altsa var overset eller simpelthen glemt. Pategningen viser iovrigt, at Bruhn-holdet var klar til start senest d. 3. december 1&41.

ma det have tegnet sig sadan for officererne i »Ligaen«. De var fra startende mest indviede og havde derfor mulighed for hurtigere end andre at danne sig en mening om det, der var under udvikling. Dommen blev kritisk og var nok ikke uden betydning for den retrsete, de i begyndelsenaf 1942 indledte overfor faldskaermsorganisationen.

Det Ionner sig sikkert at se tingene udvikle sig, som officererne sa det. Forst Sneums ankomst med en radiomedhjaelper, der ikke kunne fa forbindelse, sa holdet snart 10b ind i betydelige vanskeligheder. Derpa langvarige vanskeligheder med oversendelse af Bruhn-holdet og trods alle aftaler om det modsatte en pludselig og uaverteret »blind« oversendelse med tragisk udgang. Samtidig hermed en tilsyneladende britisk ineffektivitet i droftelserne om at fa dels Sneum, dels Christmas Moller af sted med flyvemaskine eller pa anden made. For Sneums vedkommende kom hertil yderligere, at Turnbull den 15. januar 1942 i brev til »Ligaen« dels matte erklaere, at R.A.F. kategorisk afslog at hente Sneum, dels noget urealistisk fremsatte planer om, at Sneum enten kunne rejse legalt til Sverige eller traekke sig tilbage og holde sig i ro i Danmark. Hertil kom, at Turnbull matte erklaere, at »5.0.E.« ikke formelt havde noget »ansvar« for de to maend i Sneum-holdet, men at der her var tale om et initiativ fra en konkurrerende britisk organisation: »Neither we personally nor our headquarters in London were responsible for putting »Nielsen« and »M0ller« (Sneum-holdet) in the country, but we agree we have a normal responsibility since after all some people in London did do it and we are the only ones in touch with you. London ordered us to hand the matter over to another department since we had nothing to do with the men. This was the reason for asking for personal contact with the two men since in this way the other department would be able to get in direct touch with them and you and we could be free of responsibility for them«. For officererne kunne konstateringen af, at England altsa syntes at arbejde i Danmark gennem to uafhsengige og rivaliserende kanaler, kun tage sig ud som rod. Til alt dette kom i januar de farlige konsekvenser af Bruhns dod: Mogens Hammer efterlyst, uden instruktion og autoritet, uden radioapparat eller anden kontaktmulighed med London. Kun en nodkontakt til redaktor Erik Seidenfaden, givet ham i London i efteraret, og en besked herom fra Turnbull til »Ligaen« (16. 1. 1942) bidrog til, at tradene til ham blev knyttet.

Alt i alt kan det ikke undre, om officererne i »Ligaen« sa med betydeligskepsis pa det, der nu var ved at udvikle sig. Men hertil kom, at deres malsaetning og planlaegning principielt afveg fra og matte afvigefra, hvad man i »S.O.E.«s hovedkvarter i London arbejdede med. I London opererede man med forestillinger om omgaende sabotageaktivitetog revolte mod den officielle danske politik overfor Tyskland.

Officererne opererede med langsigtet planlaegning i ly af den danske
politik. Endemalet var faelles: Kamp mod den tyske okkupationsmagt,
men tempo og taktik var unsegtelig f'orskellig.

Forhandlinger i Stockholm

Dette kom frem, da ritmester Lunding i begyndelsen af marts kom
til Stockholm til de laenge planlagte mundtlige droftelser mellem ham og
Turnbull-Ebbe Munck.

Atter mangier et modereferat. Men vi har Ebbe Muncks dagbog, der kort refererer modet og forhandlingerne og fastslar, at »Mathis (Lunding) fremlsegger planer, der helt reviderer de gamle«26), og i det nye materiale har vi nu en yderligere belysning af modet, forst og ganske kort i et brev fra Turnbull til »Ligaen« af 10. marts 1942, hvor han takker for »most interesting and inspiring conversation*, og dernsest og navnlig i en lsengere skrivelse fra Turnbull til »Ligaen« af 11. april 1942, hvori Turnbull i detaljer refererer Londons forelobige svar (preliminary reactions) pa de af officersgruppen gennem Lunding fremsatte synspunkter og planer. Dette brev belyser klart, hvad deter, der er blevet forhandlet, og hele den stilling, »Ligaen« indtog vis a vis det engelske initiativ i Danmark. Brevet er en vsesentlig kilde og kraever en nsermere gennemgang.

Turnbull slar indledningsvis fast, at planen er blevet vel modtaget og er blevet anset af sa stor vigtighed, at den har vaeret genstand for droftelse bade i den britiske generalstab og i krigskabinettet. Planen er endnu under diskussion, men et forlobigt svar er indlobet. Derpa gar Turnbull over til en detailleret gennemgang af en rsekke punkter i den P-plan, som Lunding under modet i Stockholm i marts havde fremlagt. Forinden gennemgang af Turnbulls autoriserede bemaerkninger vil det imidlertid vaere nodvendigt kort at skitsere denne P-plan, som nu blev fremsat fra dansk side som et positivt modstykke til de planer, man i »5.0.E.« omgikkes med. Planen er i »Kontakt med England« karakteriseretmed folgende ord: »P-plan(en) .... gik ud pa at forberede formeringen af militaere styrker landet over ved hjaelp af lokale reserveofficerer.Planen betod i princippet en vaesentlig udvidelse af hserens engagering i det tidlige illegale arbejde, idet den gik ud over det indtil da dominerende efterretningsarbejde. Ikke desto mindre hvilede den pa synspunkter, der var vidt forskellige fra dem, der anlagdes fra de civile modstandskredses side. Mens disse sidste sigtede mod en direkte kamp med tyskerne, fortrinsvis fort med sabotagen som vaben, indskraenkedeP-planen sig til forholdsregler, der forst skulle blive effektivei

---

26) Citeret sammen med et brev fra Munck til »Ligaen« i »Kontakt med England* s. 144 f.

tiveitilfaelde af et tysk sammenbrud, hvor det fra haerens side skonnedesnodvendigt, at man disponerede over styrker, der kunne overtage vigtige bevogtningsopgaver og overfor regeringen garantere ro og orden i landet Den militaere plan byggede pa den forudsaetning, at hseren i det mindste i nogen grad kunne holdes intakt. Et politisk brud med tyskerne med den uundgaelige oplosning af haeren matte derfor undgas. Opgaven matte blive at fastholde og udnytte samarbejdstilstanden og benytte den til organisering og udbygning af efterretningsarbejdet. Sabotageog anden form for aben kamp matte undgas af taktiske grunde«²⁷).

Det vil af det efterfolgende fremga, at denne karakteristik af Pplanen er holdbar med den modifikation, at P-planen ogsa opererede med indsaettelse af militaergrupperne i en slutkamp, hvor enten oplosning i Tyskland eller invasion af allierede styrker gjorde en sadan kamp militaert mulig. Og hvad blev sa den engelske reaktion pa disse planer? Turnbulls bemaerkninger i brevet af 11. april er folgende:

London godkender i princippet P-planen og »the policy of the Liga«. London forbeholder sig dog ret til at sende enkelte faldskaermsfolk til Danmark, vaesentligst som radiofolk, instruktorer og organisatorer. Dette vil dog i hvert enkelt tilfaelde kun ske med »Ligaens« samtykke. Man haber, at »Ligaen« vil yde dem en vis hjaelp, selvom man er indforstaet med, at den egentlige hjaelp vil blive ydet dem af Borch Johansen. Man haber, at »Ligaen« gennem Borch Johansen vil »assist and encourage passive resistance and »insaisisable« sabotage and the Hertug (Borch Johansen) will agree to pay special attention to sabotage of aeroplanes, shipbuilding, ships, road and rail-communications for which London will supply the necessary equipment*. Man haber, at »Ligaen« ikke vil misbillige en sadan sabotage ledet af Borch Johansen, men man accepterer pa den anden side, at en sadan sabotage forst skal bringes til udforelse, sa den tidsmaessigt falder samrnen med den fulde udfoldelse af P-planen. Sabotage-arbejdet skal pa »the Day« stotte udforelsen af P-planen. Man giver udtryk for habet om, at »Ligaen« vil fortsaette efterretningsarbejdet.

Hertil fojes sa et direkte tilsagn af politisk natur: »It is agreed that London will modify its radio-propaganda in order to avoid upsetting the status quo inside your country and steps are being taken to bring American propaganda into line. In future all unnecessary incitement to sabotage will be avoided and unnecessary attacks will not be made upon the present government*. Dette uddybes naermere i slutningen af Turnbulls brev: »With regard to propaganda as I say above this is now to be co-ordinated so that nothing will be said or done to create unsuitable conditions for the effective development of the P-plan. Londonradio

---

27) Kontakt med England s. 145.

donradiohave abandoned the policy of attempting to form a split in your government and agrees that nothing must be done which might cause a change in the status quo. It is realised that the present Quisling government must remain for the time being if we are to preserve the organisation which the Liga has under its control«.

Dette suppleres med et direkte militaert tilsagn. London gar ind pa, at sabotage, der kun har til hensigt at genere fjenden skal opgives, og at Borch Johansen i samarbejde med Rottboll skal samle sig om et »roligt og diskret« organisationsarbejde, sa deres organisation pa »the Day« vil vaere en del af P-planen. I forbindelse hermed erklaerer Turnbull, at London onsker at berolige (»reassure«) »Ligaen« med hensyn til sabotage-arbejdet. Han skriver, at »Ligaen« maske er urimeligt nervos for dette arbejde. Deter ikke Londons hensigt at sprsenge 10s »whole-sale«, og London tror, at »Ligaen« selv vil erkende, at de vil fa brug for specialuddannede folk med specialudrustning til at gennemfore nojagtig sabotage og »commandotype of warfare* i tilslutning til militaere operationer.

Endelig fremssetter Turnbull med understregninger folgende erklaering: »The Joint Chiefs of Staff Committee and the War Cabinet have agreed that absolutely no work of any kind will be done in your country without your knowledge and without being agreed between you and the Captain (Turnbull). No other British organisation will be allowed to work in your country and your only authentic channel of communication with the British authorities will be through the Captain and through Top (Rottb0ll) and his radiomen ... All intelligence work for the British shall pass through the Captain to London or if necessary through one of Tops radiomen*.

Det lader sig ikke naegte, at det engelske svar pa P-planen er ved at sproenges af svaere rnodsaetninger. Deter klart, at to fundamentalt forskelligesynspunkter pa den engelske politik i Danmark kaemper om ordene. Pa den ene side et tydeligt britisk onske om en fortssettelse af efterretningsarbejdet. Af hensyn hertil loftet om, at 5.1.5.-agenter ikke laengere vil blive sendt til Danmark. I forbindelse hermed en klar britiskinteresse for P-planens para-militaere styrker. Bade af hensyn hertilog af hensyn til efterretningsarbejdet vidtgaende indrommelser til »Ligaen«s synspunkter: Ingen underminering af den politiske situation i Danmark, ingen agitation for sabotage, ingen aktivitet i Danmark uden »Ligaen«s godkendelse. Pa den anden side er det lige sa klart, at man ingenlunde af den grund har lagt »S.O.E.«s aktivistplaner pa hylden. Man forbeholder sig alle muligheder. Der vil efter programmet blive sendt faldskaermsfolk til Danmark, og de vil i samarbejde med civile danske modstandsfolk — forelobig naevnes kun Borch Johansen — forberedeog eventuelt gennemfore sabotageaktioner. Turnbull gor sig store

anstrengelser for at fremstille denne del af programmet pa en sadan made, at det vil kunne accepteres af »Ligaen«. Men netop pa dette punkt er det, at det britiske svar spraenger sig selv. »S.O.E.«s planer lod sig pa langt sigt ikke forene med officerernes opfattelse, men faldt noje sammen med opfattelsen i den civile modstandsbevaegelse, der nu - netop i foraret 1942 - var under dannelse i Danmark. For den gjaldt det, at man sa hurtigt som gorligt matte ga i aktion og stile mod en spraengning af samarbejdet med tyskerne og etablering af den abne kamp. Dette var ogsa »S.O.E.«s politik. Det kunne ikke vaere officerernes.

Virkningen af Lundings mode i Stockholm i marts og fremsaettelsen af P-planen blev da den, at man fra engelsk side forelobig holdt igen i Danmark, uden at man derfor indlod sig pa at stoppe forberedelserne til det langtidsprogram, man var besluttet pa. En taktisk bestemt drejning af planerne - ikke nogen principiel aendring. Dernaest fik forhandlingerne den vigtige langtidsvirkning, at det nu blev klart prseciseret, at de danske officerer alene og uden britisk indblanding varetog al efterretningsarbejde, og at de — ogsa af denne grund — blev koblet ud af direkte deltagelse i andet arbejde. Dette resultat fremtradte naturligvis ikke straks sa klart, som det fremtraeder i en historisk betragtning. 81. a. rummede opstillingen af P-planens para-militaere styrker et usikkerhedsmoment: I hvor hoj grad ville sadanne styrker kunne indsaettes i egentlig modstandskamp. Meget ville her komme til at afhaenge af udviklingen. Men sa meget la allerede fast i april 1942: »Ligaen« kunne og ville ikke vaere den umiddelbare stotteorganisation for »5.0.E.«-arbejdet, som Turnbull ved nytarsskiftet havde forestillet sig. Noget sadant forhindredes af den danske politiske situation og den stilling, officererne var laset fast i.

Modtagelsen ved Jyderup

Hele denne principdebat fandt sted, mens »Table Top«-holdet: Chr. Michael Rottboll, Paul Johannesen og Max Mikkelsen i England utalmodigt ventede pa at komme af sted for at tage Bruhns arbejde op. Debatten fik uundgaeligt virkninger for de arbejdsvilkar, dette hold kom til at virke under. Mens oversendelsen af Bruhn-holdet havde vseret fremkaldt af London-hovedkvarterets onske om, at man nu tog fat i Danmark og efter omstaendighederne fik abnet fjendtlighederne, blandt andet fordi organisationens danske sektion nodvendigvis matte vise sin eksistensberettigelse og fore bevis for, at der skjult under den officielle danske politik gemte sig en vilje til aben modstand, sk var der nu i det mindste kommet flere nuancer ind i billedet. Der var bag Rottbollholdetstadig et levende »5.0.E.«-onske om at fa gang i tingene, men

der forela nu ogsa et 10fte om, at al arbejde skulle indordnes under de politiske hensyn, og at der matte fares med lempe. Direktiverne fra London matte under disse forhold blive valne. Vi kender ikke i detaljer Hollingworths mundtlige direktiver til Rottboll. Vi ved end ikke, i hvor hoj grad Rottboll var orienteret om den modificering af kursen, der var blevet accepteret i London, endnu for han og hans folk var kommet af sted. Men vi kender nu valenheden fra det forste brev, Rottboll modtog fra Hollingworth, da han var kommet til Danmark. Deter dateret den 18. maj 1942 og indeholder bl. a. folgende linier: »It is largely up to you, boys, on the spot, to decide what can be done and what cannot. We here in London can advise both from the technical point of view and from the broader view of the war situation which we can get through being closer to the centre of the allied war machine. We do not wish to give orders. We do not wish you to take any action which you know to be wrong towards your own country. We will be sympathetic and respect all your wishes .... we will always do our best to appreciate your difficulties«.

Megen venlighed - men liden stotte. Rottboll havde unsegtelig god brug for sympati. Hans direktiver var lunkne til det utalelige. Ventetiden for Rottboll-holdet var blevet lang. Som naevnt havde det oprindelig vaeret tanken, at holdet skulle have vaeret af sted allerede i slutningen af februar, og vi ved nu, at beslutningen om at sende Rottboll over som erstatning for Bruhn ma vaere taget, sa sare man i London erfarede Bruhns skaebne. Allerede den 17. januar kunne Turnbull via »Ligaen« sende Mogens Hammer folgende besked: »B.'s (Bruhns) work will be taken over by R.A.S. (Rottb0ll) who is due for departure with two radio-operators at the end of February. They will work areas »B« and »C« and you will retain area »A« as chief radio man«.

Oversendelsen var imidlertid blevet forsinket uge efter uge. Streng vinter med frost, sne og isslag havde vaeret een af arsagerne, men der havde vaeret flere. Vi ved fra efterkrigsberetninger af Borch Johansen og Max Mikkelsen samt fra Ebbe Muncks dagbog, at der blev foretaget adskillige forgseves forsog, inden nedkastningen endelig delvis lykkedes, og det nye materiale bekraefter dels beretningernes skildring af operationensforberedelse og gennemforelse, og dels bringer den en raekke detaljer, der klart belyser de overordentlige vanskeligheder, der i 1942, hvor kontakterne var darligt udbyggede, erfaringerne sma og de tekniskehjaelpemidler yderst sparsomme, lagde sig hindrende i vejen for gennemforelse af sadanne operationer. Gennem 3 maneder vender problemerneom »Table Top«-operationen regelmaessigt tilbage i korrespondancen.Mogens Hammer var laenge uden radioforbindelse, og alle aftalermatte derfor ga den langsomme vej over Stockholm - med alle de

komplikationer, dette medforte. Lad os folge problemerne, som vinterenslaebte
sig frem:

Den 15. januar averterer Turnbull forste gang operationen, og to dage senere bebudes i en saerlig meddelelse til Hammer, at Rottboll-holdet vil komme. Nedkastningen er berammet til egnen omkring Haslev, hvor en plads er udpeget og overflojet af R.A.F. Tidspunktet opgives til slutningen af februar. Men allerede den 29. januar folger de forste aendringer i de tekniske instrukser. Den 14. februar advares der fra dansk side mod den ojeblikkelige gennemforelse af planen, og fa dage senere - den 19. februar — l"0lger atter fra Turnbull aendrede instrukser. Der ville ikke kunne blive tale om avertering over 8.8.C.., og et dansk modtagehold ma derfor rykke ud uden avertering i samtlige nsetter den 26. 2.-6. 3., eventuelt helt frem til den 10. 3. Vanskelighederne har deres rod i den manglende radiokontakt med Danmark. Hammer har endnu ikke Met noget apparat - dette skal netop komme med »Table Top« - og man vil fra England ikke kunne fa kontakt, hvis planerne pludselig skulle blive aendrede. Den 10. marts synes imidlertid vanskeligheden med 8.8.C. overvundet. Turnbull meddeler, at en proveaflytning er berammet i 8.8.C. den 18. marts, hvor de aftalte kodesignaler vil blive sendt »som prove«. Samtidig er der nu sket den aendring, at pladsen ved Haslev er taget af programmet, og Turnbull anmoder om forslag til andre pladser fra dansk side; eventuelt kan pladser i Jylland anvendes. Den 12. marts og igen den 19. marts fremsendes fra dansk side forslag om pladsen ved »Aggersvold« naer Jyderup, og atter advares der fra »Ligaen«s side mod en omgaende gennemforelse af planen: » . . . vejret (er) stadig det slettest mulige .... hard frost, sne, blaest og voldsom isslag ind imellem«. Det fremgar, at man fra engelsk side pa grund af den manglende radiokontakt savner viden om de meterologiske forhold over Danmark, og at alene dette skaber vanskeligheder, som kun etableringen af en radiokontakt vil kunne Iose. Den 18. marts gennemfores den planlagte proveaflytning, men den 19. marts rna Turnbull skrive til Borch Johansen og undskylde, at man i 8.8.C. havde misforstaet aftalerne, sa forkerte signaler var blevet afgivet. Ny aftale ma nu traeffes.

Endelig den 26. marts kan korrespondancen - i et brev af 28. marts fra Turnbull til Borch Johansen - konstatere et af de forgaeves forsog. Kl. 19.15 den 26. marts var den engelske maskine med »Table Top«holdetstartet og var kl. 23.30 naet frem til det aftalte punkt ved Aggersvold.Og sa var uheldet atter ude: »The aircraft circled very low round your point for about forty minutes, but seeing no lighting system, returned home«. Fra den engelske maskine havde man imidlertid observeret,at der pa vejen i nserheden af pladsen holdt 3 biler med taendte lys samt at pladsen var delvis oversvommet. Man havde deraf draget

den slutning, at enten var modtageholdet blevet overrasket af bilerne, eller ogsa tilhorte bilerne netop modtageholdet, og lysene skulle sa fortolkessom en advarsel mod at kaste pa de oversvommede marker. Fortolkningenvar urigtig. Borch Johansen, der ene mand havde pataget sig gennemforelsen af modtagelsen, var ikke naet frem. Isslag pa vejene havde umuliggjort korsel, og pa turen fra Kobenhavn var Borch Johansenhavnet med bilen i groften.

Uheldet skabte nye problemer. Fra London matte man nu antage, at Aggersvold-pladsen efter maskinens langvarige kredsen over stedet ikke laengere var brugbar. Forelobig - indtil nsermere oplysning fra Danmark var indhentet - matte »Table Top« udsaettes. I tilfaelde af, at pladsen var kompromitteret, udbad Turnbull sig nye forslag fra Danmark, og atter blev Jylland bragt i forslag og denne gang med direkte geografisk sigte: »For new point London suggests Overgaard situated on the south bank of Manager fjord which Stig Jensen once told me would be very suitable for reception and which is owned by a good friend of his«. Turnbulls bemaerkningss) bringer for forste gang de to ledende modstandsfolk, Stig Jensen og Flemming Juncker - »Overgard«s ejer - ind i billedet. Begge skulle senere fa afgorende betydning for modtagearbejdet i Danmark. Samtidig hermed beordrede Turnbull indforelsen af et nyt lyssystem, denned omgaende virkning sattes i kraft.

Begivenhederne den 26. marts forte saledes til en ny udsaettelse. Borch Johansen fastholdt ganske vist Aggersvold-pladsen, men meldingerover Stockholm matte forst n& frem og tilbage, for man igen kunne gore klar. Stadig umuliggjorde den manglende radiokontakt hurtige beslutninger. Deter naeppe muligt at overdimensionere de vanskeligheder,det skabte for det tidlige nedkastningsarbejde, at en radiokontaktikke eksisterede eller at overvurdere de vanskeligheder, etableringenaf en sadan kontakt medforte. Men netop i den fornyede ventetid efter den 26. marts viste det forste spaede lysglimt sig for radioarbejdet. Det lykkedes Turnbull fra Sverige at fa smuglet et apparat, den sakaldte»Possone«, ind i Danmark29), og den 1. april kunne Turnbull i en laengere skrivelse til Borch Johansen give udforlige instruktioner for anvendelse af dette apparat. Bortset fra en raekke tekniske meddelelser om sendetider, bolgelaengder m.m. indeholdt instruksen meddelelsen om, at Borch Johansen skulle overlevere Mogens Hammer apparatet, og at det kun matte anvendes til sendinger til London - ikke til Sverige. Man var i London klar til at lytte, og Hammer skulle sa hurtigt som gorligt etablere kontakt. Forelobig matte der kun sendes stof vedrorende

---

28) Jfr. beretning af Juncker, ifolge hvilken Stig Jensen under ophold i Stockholm havde foreslaet Turnbull anvendelsen af Junckers gods »Overgaard« og derpa droftet tanken med Juncker, der stillede godset til radighed.

29) Om »Possonen«, jfr. »Kontakt med England* s. 131 f.

»Table Top«-operationen. At Hammer omgaende fik apparatet og gik i gang med sendinger fremgar af en svarskrivelse fra Borch Johansen til Turnbull den 23. april, i hvilken vi far et glimt af den forste illegale radiokontakt, der under krigen etableredes mellem Danmark og England.Det hedder heroin med Borch Johansens ord: »... Possone not tried for communication with Sweden. At my own responsibility I handed the set over to Arthur (Hammer) for getting connection with England, having sent some postcards3o) to Stockholm trying to make you start listening according to signalplan of Possone. He tried every time possible according to Possone-plan without getting answer until arrival of Table-Top who told that Possone had been heard and would be answered next time, which was the 20. 4. ... The set takes London easily but the sending effect is not strong. The first message from Londontold Arthur of arrival of Table Top. The next message could not be understood by Arthur, so please ask London to rereap and send key . . .«. Vi har her en ret praecis datering for abningen af den vitale radioforbindelse mellem det besatte Danmark og den frie verden.

Da Borch Johansen den 23. skrev sit brev til Turnbull om Possonen,kunne han samtidig meddele om ankomsten af Rottboll-holdet. Efter uheldet den 26. marts blev et nyt forsog gjort den 12. april. I et brev til Borch Johansen den 15. april meddeler Turnbull, at en maskine startede med » Table Top«-holdet den 12. april kl. 21 fra England, men at maskinen endnu engang matte vende om pa grund af tage over nedkastningspladsen.Et nyt forsog bebudedes for de naeraieste dage, hvis vejret endelig ville vise sig gunstigt. Den 15. april foretoges et nyt forgaevesforsog, men endelig den 16. april lykkedes »Operation Table Top«, i det mindste delvis. Rottboll naede sikkert ned pa marken ved Aggersvold og kontaktede Borch Johansen, og kort tid efter blev ogsa Johannesen, der var landet i trseerne omkring pladsen, kontaktet. Derimodlykkedes det ikke i forste omgang at fa forbindelse med Max Mikkelsen.Ogsa han var landet i trseerne og mistede ved et fald til jorden bevidstheden. Tidlig om morgenen kom han til sig selv igen, og det lykkedesham at na frem til Kobenhavn, hvorfra han senere kunne slutte sig til kammeraterne. Borch Johansens ord i rapport til Turnbull den 23. april om nattens begivenheder er knappe: »Table Top arrived on the 16th. Signals worked well. The day before they worked OK too. The plane caught the point precisely but obviously there were some blundersdropping all the chutes except the first outside the area. The two last landed in the trees, one more than thousand metres from the field. Probably the first container was dropped in trees too. The last fell several kilometres away from the field and was not found. We remainedto

---

30) Postkort med vekslende motiver anvendtes iet primitivt, men effektivt kodesystem mellem Kobenhavn og Stockholm.

mainedto6 a. m. looking sharply for the last container and for Cotton
(Max Mikkelsen), but then had to leave. Cotten reached Copenhagen by
train before police was alarmed«.

Christmas Møllers rejse

Med Rottboll-holdets oversendelse var et af Londons ojeblikkelige mal realiseret. Kort efter naedes et andet mal, Christmas Mollers rejse til England3l). Selve det illegale arrangement var i de forste maneder af 1942 blevet lagt i haenderne pa Borch Johansen, efter at det omkring arsskiftet var blevet klart, at en afhentning i engelsk flyvemaskine ikke lod sig praktisere, og efter at »Ligaen« havde trukket sig ud af det direkte forberedelsesarbejde. Borch Johansen havde herefter planlagt udrejsen i en fragtbad, der fra Limfjorden fragtede moler til Goteborg, og datoen var oprindelig blevet fastlagt til den 20. januar. Den 18. januar matte rejsen imidlertid udsaettes. Isen i Limfjorden forhindrede badens udsejling. Et forsog pa at na frem i Iobet af vinteren ved hjselp af en fingeret rejse til Bornholm over Sverige mislykkedes, da Christmas Moller ikke kunne opna tysk tilladelse til at rejse til Bornholm. Der var herefter ikke andet at gore end at afvente foraret, og da Borch Johansen den 23. april rapporterede til Turnbull om ankomsten af »Table Top« kunne han samtidig meddele, at man nu havde planerne klare: »J. C. M. will start according to plan as soon as ice in Limfjord permits. Ask Christensen, Goteborg (den engelske konsul) to stand by from the 1. 5. There will be telephoned to him from the harbour. He must prepare sleeping-car-tickets for 2 men and a lady«. Fra Stockholm blev det sporgsmal i sidste ojeblik rejst, om man af hensyn til »Ligaen«s onske om, at udviklingen i Danmark ikke blev forceret og den engelske accept af dette synspunkt, skulle beslutte at standse Christmas Mollers rejse. - Den 11. april skriver Ebbe Munck hjem til »Ligaen« herom, og endnu den 24. april kan »Ligaen« svare, at rejsen er under forberedelse, men »om han overhovedet skal rejse eller ikke, kan der af forskellige grunde ikke tages. standpunkt til, forend efter at denne sending er afgaet. Men der skal derefter hurtigt tilga meddelelse, om han rejser eller ikke«. De efterfolgende betragtninger er pa grund af fejl i filmen ulseselige.

Sporgsmalet om en udsaettelse eller en aflysning af rejsen er formentligikke
kommet videre end til »Ligaen«. Der er i Christmas Mollersegen
fremstilling32) ingen antydning af, at en sadan tanke skulle

---

31) En detaljeret skildring af droftelserne forud for rejsen, udarbejdet af Christmas Moller og dateret d. 1. 7.1942, findes bl. a. i Sten Gudmes arkiv. Skildringen er udarbejdet i form af et memorandum bade pa dansk og engelsk.

32) Anf. fremstilling i Sten Gudmes arkiv.

vaere droftet, og det fremgar klart bade af Christmas Mollers fremstillingog af Borch Johansens brev til Turnbull den 23. 4., at rejsen nu var endelig og uigenkaldeligt fastsat med afrejsedato den 30. april. Det synes klart, at Christmas Moller under alle omstsendigheder ville have afvist enhver tanke om udsaettelse eller aflysning. Hans fremstilling af de sidste uger i Danmark redegor for hans naere forbindelse med faldskaermsfolkenegennem Borch Johansen og gennem redaktorerne Seidenfadenog Kiilerich. Han traeffer Hammer i marts. Han er orienteret om ankomsten af »Possonen« og Hammers forste radiosendinger. »Vi begynder at prove pa at sende direkte besked til England*, hedder det i hans fremstilling. Han folger gennem Borch Johansen begivenhederne den 16.-17. april og oplever sammen med denne »nogle meget spsendendetimer, mens vi venter pa efterretninger om, hvorledes deter gaet med den tredie mand. Borch Johansen ved ikke, om han overhovedet er smidt ud af maskinen«. Og netop den 23. april - den dag, Borch Johansen skriver til Turnbull og opgiver rejsedato — er storsteparten af faldskaermsholdet samlet i Christmas Mollers hjem: »De tre bor sammen;Rottboll, Mikkelsen og den forste faldskaermsmand, Arthur (Hammer),og de er hjemme hos mig sammen med Kiilerich og Borch Johansentorsdag den 23. april. Deres besked er den samme, at jeg onskes i London, og i dagene inden min afrejse bliver der sendt tre meldinger — ikke med sporgsmal om, hvorvidt jeg stadig onskes, thi det synes vi ikke, jeg mere kunne, men besked om, at jeg kommer - dels til Stockholm,dels til Goteborg, dels til London. Den sidste melding sendes gennem radioapparatet«. I Christmas Mollers sind var der pa dette tidspunkt ingen tvivl. Hans sidste oplevelse i Danmark, ankomsten af faldsksermsfolkene, kan kun have bidraget til at stemme ham ivrigt til en af de opgaver, han sa liggende foran sig: Fra London at animere til aktiv modstand. Hans opfattelse la faldsksermsfolkenes naermere, end den la opfattelsen i »Ligaen«.

Den 30. april fandt rejsen sted, og den 4. maj kunne Christmas Moller fra Stockholm skrive til Borch Johansen: »Ksere BJ. Vel hertil — haber at komme af sted i aften33) _ men let bliver det abenbart ikke. Jeg er Dem uhyre taknemmelig for Deres glimrende hjaelp. Jeg skal i eftermiddag have en samtale med Captain (Turnbull), og jeg har allerede sagt ham, at han skal bygge pa Dem. Alle andre spiller ingen rolle .... Min bekymring lige nu er, hvor laenge min fravaerelse kan holdes skjult i Danmark. Hvis der allerede er noget ude om det, sa lad brevene ga af34) - eller bestem selv - dog senest fredag. J. C. M.«.

---

33) Med flyvemaskinen til Skotland.

34) Forinden sin afrejse havde Christmas Moller skrevet en ra;kke breve, der skulle afsendes, sa sare hans fravaer ikke laengere lod sig skjule. Brevene skulle bl. a. tjene som alibi for folk, der kunne mistaenkes for meddelagtighed.

Christmas Mollers vending i brevet, at han overfor Turnbull har understreget, at man skal »bygge pa Borch Johansen« og at »alle andre spiller ingen rolle«, kan naeppe fortolkes pa nogen anden made, end at Christmas Moller i sin samtale med Turnbull har taget utvetydig stilling for en aktiv modstandspolitik i Danmark. Det har ligget ham pa sinde i det korte brev at meddele Borch Johansen dette. Pa den baggrund, det nye materiale bringer til forstaelse af de behandlede inderkredses problemstilling, forekommer det sandsynligt, at denned »alle andre« ogsa sigtes til »Ligaen« eller hojst sandsynligt specielt til den, og at Christmas Moller altsa allerede ved sin udrejse var fortrolig med de synspunkter om en henholdende politik, som officerskredsen havde gjort sig til talsmand for, og at han ikke billigede disse synspunkter - sa lidt som Borch Johansen gjorde det. Dette ville svare til hans situation, til den politik, han anlagde, da han naede England, og til hans oplevelser umiddelbart inden han forlod Danmark. Deltagerne i modet i hans hjem den 23. april var alle extremister, han selv og Ole Kiilerich hovedmaend bag det nystartede »Frit Danmark*, Borch Johansen designeret leder af en kommende sabotageaktivitet og de 3 faldskaermsmaend selvskrevne tilhaengere af en voldsom udvikling. Der er ikke overleveret os noget referat af, hvad der blev droftet pa dette rent private mode, men om atmosfaeren pa modet kan der ikke herske stor tvivl: Den har vaeret aktivistisk og opstemt af nylige og forestaende begivenheder. Den 9. august 1942 udarbejdede Christmas Moller i London et memorandum, hvori han sammen med bl. a. Sten Gudme og Sven Tillge-Rasmussen gik ind for en aktiv linie i Danmark og staerkt imodegik tanken om, at England skulle indlade sig pa at respektere onsket om ro i Danmark. Der er i dette memorandum saetninger, der klart indeholder mindelser om samtaler med faldskaermsfolk i Danmark i dagene omkring den 23. april. Det hedder saledes i dette memorandums side 2: ». . . . safremt der ikke i befolkningen skabes tro til, at allerede eksisterende organisationer i det abne eller underjordiske modarbejder tyskerne og nazismen, vil modlosheden let brede sig. Og hvis folk med kendskab til bestaende organisationer erfarer, at disse arbejder uden aktiv stotte eller opmuntring udefra, vil de fole, at deres kamp er nyttelos .... Enkeltpersoner, enten i forvejen stationeret i Danmark, eller sendt herfra, vil fole modlosheden dobbelt. Man kan naeppe forsvare at sende unge mennesker til Danmark, nar de kun skal ga orkes- Iose omkring, efter at man har udsat dem for livsfare eller foregoglet dem opgaver«3s).

Horer man ikke bag disse bemaerkninger Hammers og maske ogsa
Rottbolls stemmer? Lytter man ikke til samtalen den 23. april? Den

---

35) Memorandum rettet til britiske myndigheder i Sten Gudmes arkiv.

dag havde Mogens Hammer i 3y₂ maned folt sig orkeslos i Danmark, i det mindste uden vaesentlig stotte fra den organisation, der havde udsendtham, uden klare instrukser og uden orientering om den kursaendringfra »S.O.E.«'s side, der under pavirkning af »Ligaen«s argumentationvar foretaget, siden han i december 1941 havde forladt England.Og Rottboll matte allerede den 23. april - en uge efter at han var kommet ned - se i ojnene, at man maske havde »foregoglet« ham opgaver,som i det mindste endnu ikke var aktuelle.

Uklare kommandoforhold

Rottboll og hans kammerater kom til at virke i en situation, der var pinlig uklar, og uklarheden havde sin arsag i engelsk usikkerhed med hensyn til den politik, der skulle anlaegges overfor Danmark. Pa den ene side loftet om i det mindste forelobig at fredlyse den officielle danske politik og afsta fra provokationer, pa den anden side det primaereonske om ogsa i Danmark at soge at fa gang ii en modstandsudvikling,der kunne ramme Tyskland - uden hensyn til de konsekvenser, dette kunne fa for dansk politik. Den engelske holdning tager sig ud som mangel pa holdning eller som dobbeltspil, men ma rettelig forstas som udslag af en intern engelsk overvejelse om den rette taktik overfor den specielle danske situation. Hvilke engelske departementer, der her holdt igen pa udviklingen og hvilke, der sogte at presse den frem, lader sig uden kendskab til engelsk materiale ikke fastsla i detaljer. Deter sikkert, at der ikke herskede enighed blandt de engelske departementer. »5.0.E.« pressede hardt pa, og deter fremdraget, at det engelske Admiralitetomvendt holdt igen af hensyn til efterretningsarbejdet36). Derimodkan det fastslas, at der heller ikke i Danmark var enighed om den rette taktik, og da de divergerende opfattelser spillede argumenter ud mod hinanden overfor de engelske myndigheder, blev den indre danskeuenighed den grundlaeggende arsag til en slingrende engelsk linie. Det ma her ikke overses, at en organisation som »5.0.E.« der havde til opgave at vaere den engelske regerings medium I alle forbindelser med europaeiske modstandsbevaegelser, til stadighed matte lade sine handlinger bestemme i overensstemmelse med de impulser, der kom inde fra disse bevaegelser. Overfor Danmark blev dette saerlig vanskeligt,fordi alle impulser kom fra enkeltpersoner eller afgraensede grupper,der alle talte ud fra specielle forudsaetninger, pa eget ansvar og uden mandat eller autoritet. Det blev her »S.O.E.«'s opgave at iagttage og vurdere og soge at indpasse egnede initiativer i bevaegelsen frem mod det endemal, hvorom der aldrig var ringeste tvivl: aben modstand. Organisationenmatte

---

36) Ebbe Munck i kronik i »Jyllandsposten« d. 25. 11. 1954.

sationenmattestille sig elastisk og ikke skematisk overfor denne opgave.Ogsa
heri la en hovedarsag til en eksperimenterende engelsk linie.
Usikkerheden havde sin rod i danske tvivl.

De engelske indrommelser overfor »Ligaen« var taktiske og tidsbegraensede. Man ville indtil videre afvente resultatet af officerernes initiativ. Forte dette ikke inden laenge til den abne modstand, man i London trods alle indrommelser efterlyste, ville man gennem faldskaermsfolkene vaere klar til at alliere sig med de civile grupper, der havde aktiv modstand og spraengning af samarbejdspolitikken pa programmet. Rottboll-holdets oversendelse var udtryk for, at det engelske langtidsprogram ikke var aendret, uanset alle indrommelser. Men faldskaermsfolkenes stilling blev under dette kompromis vanskeliggjort. De skulle etablere sig og akklimatisere sig. Dernaest skulle de oprette fast radioforbindelse med London og ga i gang med organisation. Men herudover var deres aktivitet laset fast af de hemmeligholdte engelske 10fter til »Ligaen«, der stod fast pa den opfattelse, at udviklingen var bedst tjent med, at de holdt sig i ro. Disse vanskeligheder ogedes gennem et ret ejendommeligt arrangement, London traf vedrorende deres kommandoforhold.

I de forste inaneder af 1942 havde Mogens Hammer vaeret eneste faldskaermsmand i Danmark. Hans yderst isolerede og vanskelige stilling er der redegjort for. Kun et par enkelte intetsigende meddelelser modtog han frem til april fra London og Stockholm. Under disse vilkar forsogte han at komme ud af orkeslosheden, dels ved at fa bygget et radiosaet i Danmark³⁷), dels ved at skaffe sig kontakter med folkene i modstandsgruppen »De frie danske«, sammen med hvem han deltog i udgivelsen af gruppens illegale blade. Meddelelsen om denne aktivitet naede - bl. a. gennem Erik Seidenfaden - London og gav med det samme anledning til skarpe indsigelser. Den 18. marts skrev Turnbull til Borch Johansen og spurgte, om de naevnte oplysninger var rigtige. Var dette tilfaeldet, var det bade Londons og hans egen opfattelse, at »Hammer matte bringes under discipline London havde instrueret Turnbull om, at Hammer under ingen omstaendigheder matte indlade sig pa sendinger med et selvbygget apparat. Han skulle afvente ankomsten af »Possonen«. Hammer matte fremdeles intet have at gore med folk, der ikke var kendt og accepteret i London. London havde beordret Turnbull til at meddele Borch Johansen, at denne omgaende matte skaffe sig kontrol med Hammer og sorge for, at han ikke kom i vanskeligheder eller foretog sig »anything foolish«.

I realiteten skubbede London fra nu af Borch Johansen ind mellem

---

37) Hammer synes at have skaffet sig to radiosaet, det ene gennem sine kontakter med »De frie Danske«, det andet gennem ingenior L. A. Duus Hansen. Den parlamentariske Kommissions betaenkning VII, 1, s. 643 ff. Duus Hansens beretning i rigsarkivet.

sig og faldskaermsfolkene i Danmark som leder for dem i deres arbejde. Ordningen kan pa dette tidspunkt have vaeret taenkt som en nodlosning for at etablere kontrol med Hammers uonskede aktivitet. Den blev imidlertidefter Rottbolls ankomst lagt fast som den permanente ordning. Den 8. maj sendte London over Possonen meddelelse om, at man fra hovedkvarteret anerkendte Borch Johansen som chef for faldskaermsorganisationeni Danmark med Rottboll som teknisk radgiver. Meddelelsenblev bekraeftet i et brev til Borch Johansen fra Turnbull den 11. maj, og beslutningen blev yderligere bekraeftet i en raekke breve, som Hollingworth den 16. maj skrev til Borch Johansen, Rottboll, Hammer, Johannesen og Mikkelsen. Hele brevserien sendtes via Stockholm til Borch Johansen, der anmodedes om at laese dem inden aflevering. I brevet til Borch Johansen udtrykte Hollingworth forst sin taknemmelighedover Borch Johansens arbejde og praeciserecle derpa kommandoforholdet:»May I close by telling you that London headquarters has 100 % confidence in you. We regard you as the Chief of organisation Table Top and as our link with organisation Chair. Nothing will be undertakenin your country without your knowledge . . .« I brevene til de fire faldskaermsfolk slas den samme ordning fast, i brevet til Rottboll med ordene: »In Hertugen (Borch Johansen) we have a man who is a first-class organiser, who will not take unnecessary risks and who can view the whole field of operations with a broad mind. He is a man to follow, and I sincerely hope that you and all your boys will back him 100 %. It is our wish that Hertugen should be regarded as the leader for Table operations. Your position is that of Chief representative of London H.Q. and technical adviser to Hertugen .... I am sure you will make a splendid team together. You are responsible to London H.Q. for the good conduct of your colleagues sent out from England and you should see that no action is undertaken except under orders of Hertugen*.

Det fremgar, at ordningen med Borch Johansen som leder af faldskaermsgruppeni Danmark ikke var fastlagt og droftet med Rottboll, for denne forlod England, uanset at London allerede i marts havde tildeltBorch Johansen en art lederstilling i forholdet til Hammer. Nar sporgsmalet nu kom frem og kraevede dels et telegram, dels en hel serie breve fra London til alle implicerede i Danmark, skyldtes det, at denne ordning ikke blev accepteret uden vanskeligheder i »marken« og derfor krsevede en mere formel ordregivning, end det maske oprindelig havde vaeret tiltaenkt. I det mindste er det klart og ingenlunde uforstaeligt, at Hammer vaegrede sig ved at acceptere Londons bestemmelser om chefforholdet. Han synes ligeledes at have haft vanskeligt ved at acceptereRottboll som den tekniske leder af arbejdet, og problemet om kommandoforholdene rejste sig derfor, sa sare Rottboll-holdet kom til

Danmark. I slutningen af april var problemet akut, og Borch Johansen har i et ikke-bevaret brev af 3. maj refereret uenigheden til Stockholm- London. Resultatet blev dels de naevnte telegrammer og breve fra London,dels et brev fra Turnbull, dateret den 8. maj. Det hedder heri: s>We are very sorry about your difficulties with Arthur (Hammer) and we quite agree with you. London has already sent a message to Arthur direct by radio saying that Lillefar (Hollingworth) is sending him personalletters very soon via Stockholm. These letters will of course give Arthur instructions that he shall put himself under Top (Rottb0ll) and therefore under you*. Senere i brevet slas forholdet yderligere fast og nu med utalmodig irritation over Hammer: »Arthur should only keep in touch with you and take his orders from you completely. I may say that we are not in the least interested in his connections with persons unknown to you and he must stop all such stupidities. He is not fit for being a leader of large plans and he has no rights to organise anything. Arthur is a radioman and not more and he must place himselfand his instruments entirely at the disposal of you and Top (Rottb0ll)«.

Og var der irritation i Stockholm, var der vrede i London. Set fra denne afstand antog den i og for sig ganske naturlige uoverensstemmelse urimelige proportioned bestemt af Londons skraekreaktioner, hver gang de rigoristiske og teoretiske sikkerhedsbestemmelser blev overtradt. Til Borch Johansen skrev Hollingworth den 16. maj: »I don't think you will have any more difficulties with Arthur (Hammer), but if you do, and this applies to anybody who is proving a danger — I can only recommend you to use the strongest measures. We cannot afford to take risks and if a man becomes a real danger, both to himself and others, he should be liquidated*. Til Hammer selv udtrykte Hollingworth sig den samme dag i venligere, men pa den anden side utvetydige vendinger. Han sendte sin hilsen og onske om held og lykke i arbejdet, men understregede derpa, at Borch Johansen var chefen, gennem hvem alle ordrer ville blive givet. Derp& erindrede han om den fundamentale ordre, at enhver skulle holde sig til sit job og ikke indlade sig pa anden aktivitet: »I know how difficult it must have been for you, after so many months of inactivity. You felt it was your duty to get started because you knew how important the Table organisation (faldsksermsorganisationen) was for your country's freedom and the winning of the war. You may, therefore, now find it difficult to place yourself in a position where you will receive orders rather than give them, but for the sake of your own personal safety and for the lives of many others .... it is our wish in London that each one who is sent out from England should stick to the job for which he has been trained, even though it may not always be exciting*. Hollingworth fastslar herpa endnu engang Borch Johansensog

sensogRottbolls lederfunktioner, udtrykker hab om, at alle vil arbejde sammen i gensidig forstaelse og henviser til, at Johannesens og Mikkelsensstilling er nojagtig den samme som Hammers. Enhver af dem ma betragte sig som et »telegrafkontor«. Kommandoforholdet var hermed fastlagt: Borch Johansen var leder af table-organisationen i Danmark med Rottboll som teknisk radgiver og de ovrige faldskaermsfolk som telegrafister. Borch Johansen skulle ligeledes varetage table-organisationensforbindelse med »Ligaen« og tilvejebringe den fornodne koordinationi arbejdet og i synspunkter. Hele dette arrangement ramlede imidlertid sammen som et korthus, sa sare det var fastlagt. I slutningenaf maj maned forte politiundersogelserne efter Christmas Mollersrejse til Borch Johansens arrestation, og selvom det fa dage senere lykkedes ham at undslippe politiet, matte han derefter ga under jorden og blev i realiteten helt ude af stand til at varetage den centrale funktion,London havde udset ham til. Pa et senere tidspunkt af bessettelsen havde en fortsat virksomhed »under jorden« antagelig vseret taenkelig — i 1942 blev noget sadant ikke anset for muligt. Endnu engang var faldskaermsorganisationen uden ledelse med uklare kommandoforhold og usikkerhed om, hvad man fra London onskede af organisationen og i saerdeleshed, hvor langt man ville stotte den. Kun sa meget stod fast, at ingen aktivitet, som ikke var sanktioneret af »Ligaen«, kunne opna Londons stotte — med mindre London satte sig ud over 10fterne til »Ligaen«. Under disse forhold lykkedes det med det samme Rottboll og hans kammerater at fa lost i det mindste een central opgave. En nogenlunde fast radioforbindelse med London blev nu etableret med Johannesen og Mikkelsen som telegrafister. Derimod blev Hammer trukketud af radioarbejdet. Det havde vist sig vanskeligt at aflaese hans sendinger med »Possonen«, og Rottboll havde derfor medbragt ordrer til ham om at afgive »Possonen« til Mikkelsen. Ordren herom var blevet bekraeftet i brev fra Turnbull til Borch Johansen den 11. maj, og i sit brev til Hammer den 16. maj gentog Hollingworth ordren med den forklarendemeddelelse, at det kun var naturligt, om hans sendeteknik var pavirket af den lange uvirksomhedsperiode.

Vi ved kun lidt om det reelle indhold af disse sendinger fra foraret 1942 - de sendte telegrammer er ikke bevarede - selvom det nye materialegiver enkelte bekraeftelser pa afgivne og modtagne meldinger. Det er dog klart, at selv om der nu var etableret en mere konstant forbindelse,var denne lidet omfattende. Den passivitet, som organisationen var henvist til, stillede kun fa krav om sendinger. Det havde vaeret tanken,at efterretningstjenesten skulle have gjort brug af i det mindste Mikkelsen, men i noget storre omfang blev denne mulighed ikke benyttet.Men var sendingerne kun fa og korte, var det nok til, at tyskernehurtigt var pa vagt. Den 25. maj kunne »Ligaen« rapportere til

Turnbull: »Tyskerne er klar over, at der er en sender her i landet, der arbejder, men de ved endnu ikke, hvor den er. Der er opstillet 3 pejlestationer,1 i Kobenhavn, 1 i Roskilde og I i Ringsted. Vi har derfor sagt til Hertugen (Borch Johansen), at han ikke ma bruge senderen, uden at deter meget vigtige meddelelser«. Denne relativt gunstige situationskulle ikke vare laenge. I lobet af sommeren kunne de tyske pejlestationer nojagtigt fastlaegge de fa steder i Kobenhavn, hvorfra det lykkedes telegrafisterne at opna tilladelse til sending.

Rottbøll og >Ligaen«

Samtidig lykkedes det Rottboll at etablere en raekke vigtige kontakter med civile modstandsfolk og modstandsgrupper, ikke mindst folk fra Dansk Samling. En organisation begyndte at danne sig omkring faldskaermsfolkene. Men al organisationsarbejde matte naturligvis tage sigte pa aktioner, og muligheden for gennemforelse af sadanne afhang stadig af Londons sanktion og materielle stotte og dermed af den holdning, »Ligaen« indtog. Som naevnt ma det hurtigt vaere gaet op for Rottboll, at der herfra udgik en sejg modstand mod ojeblikkelige aktioner, og det matte for ham vaere af afgorende betydning at opna direkte kontakt med »Ligaen« og fa officererne omvendt til et positivt syn pa bl. a. sabotage.

Det lykkedes da ogsa at fa et mode arrangeret mellem samtlige faldsksermsfolk, Mogens Fog og Ole Kiilerich pa den ene side og de to officerer kaptajn Gyth og kaptajn Winkel pa den anden side. Modet, der fandt sted i Hammers illegale lejlighed i Bellmansgade, er pa grundlag af efterkrigsberetninger behandlet i »Kontakt med England« s. 156f., og det nye materiale bringer ingen ny viden om selve droftelsen her. Kun tidspunktet lader sig nu nojere bestemme til forste halvdel af juni. Modet fandt sted, efter at Borch Johansen var gaet under jorden, d. v. s. i begyndelsen af juni, og den 22. juni var Turnbull orienteret om, at en kontakt var etableret. I et brev til »Ligaen« fra denne dato skriver han, at han lige har vaeret i London, og at man der var glad over at erfare, at officererne igen var i forbindelse med faldsksermsfolkene og i stand til at sende en meddelelse over »Possone«.

Men bringer det nye materiale ikke direkte nyt om selve forhandlingerne,sa bekraefter det pa flere mader det indtryk, efterkrigsberetningernegiver: At situationen efter modet stadig var den samme, og at det ikke lykkedes at sla bro over modsaetningerne. »Ligaen« stod fast pa, at aktioner i ojeblikket burde undgas, og at yderligere oversendelse af faldsksermsfolk kun kunne skabe en uonsket uro og forekom overflodig.At dette var »Ligaens« opfattelse pa modetidspunktet fremgar af et brev fra officererne til Turnbull den 25. maj. Brevets hovedtema

er situationen efter Christmas Mollers ankomst til London. Der er, skriverofficererne, almindelig begej string for hans rejse, og de understreger,at dette bl. a. skyldes den »rolige linie, som blev anlagt i den forste radiotale«. Officererne fremdrager begejstringen i arbejderkredse og blandt arbejderledere: »Ogsa arbejderforerne og det socialdemokratiskeparti giver fuld tilslutning, nar den pabegyndte linie holdes«. Derpafolger en direkte erklaering fra »Ligaen«: »Deter af den yderste betydning,at Christian (Christmas M0ller) holder den anlagte linie. Han ma under ingen omstaendigheder lade sig udnytte i propagandaojemed, ma ikke i tide og utide lade sig slaebe til mikrofonen. Kun ved saerlige lejligheder bor han tage ordet i radioen, og da altid i den beherskede og nogterne tone, der var anlagt i den forste tale En stor opgave for Christian ligger ogsd i, netop at fa den danske radio fra London bragt ind i denne form. Alene dette ville vaere rejsen vserd « Senere i brevet: »Ligaen henstiller uhyre indtrsengende, at han holder sig fuldstsendigi ro i hvert fald hele juni maned ud til bolgerne hernede er faldet til ro. Han bor helt holde sig fra radioen, medmindre deter absolutnodvendigt«. Og senere i brevet om faldsksermsfolkene: »Vi anserdet for helt gait pa nuvaerende tidspunkt at sende flere folk af den art til Danmark. Det har gentagne gange vist sig, at de gar i stykker, nar de gar og ikke har noget at bestille. Ligaen onsker i hvert fald ikke at have noget som heist at gore med andre, end de der er her nu - og det kun gennem Hertugen (Borch Johansen). Vi kan iovrigt slet ikke se noget formal i ojeblikket med at sende flere af den slags herover. Der er ingen opgaver, der er risikoen og besvaeret vserd. Det vil kun gore tyskerne skrup kuldrede - og yderligere vanskeliggore arbejdet for Ligaen .... Nar Ligaen har faet udbygget det efterretningssystem, der findes, til at arbejde meget hurtigt, sa er det rigeligt med de folk, der allerede er her.« »Ligaen«s standpunkt var aldeles klart: Efterretningstjenesteog P-plan i centrum. Forudsaetningen herfor ro og politiskstabilitet. Direkte aktioner derfor uonskede og skadelige for opbygningsarbejdet,faldskaermsfolk tilsvarende overflodige.

Med sadanne synspunkter gik officererne til juni-modet med faldskaermsfolkeneog de to modstandsfolk. Det kunne ikke fore til enighed, men til et modsaetningsforhold, selv om begge parter var faelles om - hver pa sin vis - at ville beksempe bessettelsesmagten. Det spillede her en rolle, at officerernes positive indsats stort set ma have vaeret ukendt for modparten. At dette var tilfseldet, og at det gav anledning til misfortolkninger og misstemning overfor officererne i modstandskredse,fremgar af et par breve fra Turnbull den 28. august. Brevene er rettede dels til »Ligaen«, dels til Rottboll. I brevet til »Ligaen« meddelerTurnbull, at han har haft besog af modstandsmanden Stig Jensen. Da denne horer hjemme i kredsen omkring faldskaermsfolkene, har han

med ham droftet forholdet til »Ligaen« og palagt ham at meddele faldsksermsfolkene,at de skulle have fuldstaendig tillid til »Ligaen« og ikke ustandselig spekulere over, hvad »Ligaen« egentlig foretog sig, og hvorforofficererne tilsyneladende ikke var mere hjaelpsomme. Turnbull meddeler yderligere, at han gennem samtalen med Stig Jensen havde forstaet, at faldsksermsfolkene var utilfredse, bide fordi de mente, at Borch Johansen ikke tilstraekkeligt havde banet vej for dem, og fordi officererne abenbart havde tabt al interesse for dem og kun arbejdede med »high sounding long distance military plans«. Stig Jensen har refereretden bitre stemning i kredsen om Rottboll, men han har helt abenlyst ogsa selv protesteret og givet udtryk for sin personlige kritiskeholdning overfor officererne. Denne var hverken af ny dato eller ukendt for officererne i »Ligaen«. Da Stig Jensen i januar 1942 som kurer havde hjembragt en sending fra Turnbull til »Ligaen«, havde »Ligaen« i et brev den 7. 1. gjort Turnbull opmaerksom pa Stig Jensens holdning og havde advaret imod anvendelsen af ham som kurer, ogsa fordi Stig Jensen efter »Ligaen«s opfattelse ikke udviste den fornodne diskretion. Stig Jensens senere meget staerkere animositet mod officerersdeltagelse i ledelsen af modstandsarbejdet synes i det mindste at have rodder helt tilbage til Rottboll-tiden.

Overfor Stig Jensens referat og kritik havde Turnbull understreget,
skriver han til »Ligaen«, at man matte have fuld tillid til officererne,
og at man i Danmark matte stole pa hans og Hollingworths bedommelse
og evne til at sikre fuldstaendigt samarbejde mellem officerernes
og andres arbejde. Man skulle ikke stille sa mange sporgsmal og ikke
snakke sa meget. I tilsvarende vendinger udtrykte Turnbull sig i brevet
til Rottb0ll: Turnbull havde vaeret glad for samtalen med Stig Jensen
og for at hore om alle vanskelighederne, men han bad Rottboll og hans
folk om at have fuld tillid til ham selv og Hollingworth og til officererne,
som englsenderne var i snaevert samarbejde med. Han fortsatte: »We
are more than satisfied with the good faith and friendship shown to
our cause by the senior men (»Ligaen«) whom I shall not mention by
name. We will be responsible for collaboration with them and for
ensuring that the best is got out of that collaboration. We merely ask
you not to worry and to trust us please do not repeat not start
any action of any kind without consulting the »senior people*
Lillefar (Hollingworth) and I have guaranteed these senior people. .. .
that all action will be agreed by them and us we think it is unwise
to upset the status quo by Table acts (sabotager) which can only annoy
the Germans into breaking everything up inside Denmark at present
I ask you go slow and make sure of the organisation as Lillefar
wishes*.

Vi har her en kort og koncis fremstilling af den penible situation

hvori Rottboll-holdet befandt sig, og vi far gennem Turnbulls ord et glimt ind til det dilemma, de befandt sig i og deres stemning overfor dette dilemma: De skulle vaere i landet og virke i landet med livet som indsats. Men deres virke matte ikke bevirke handlinger, der ikke var godkendt af »Ligaen«. Og »Ligaen« onskede af de anforte grunde ikke handlinger. At organisationsarbejde var vanskeligt, nar det ikke sigtede mod prsecise handlinger, eller at forberedelse til handlinger i sig selv var organisationsskabende, sa man bort fra. Det ma have vaeret et forstemmendebrev for Rottboll at modtage. Den egentlige baggrund for det engelske veto kendte han ikke, lige sa lidt som han havde mulighed for at kunne vurdere officerernes indsats. Heller ikke vidste han, at netop i sommeren 1942 var forudssetningerne for det engelske veto ved at smuldre bort, og at »5.0.E.«-lederne nu pressede pa for at fa »Ligaen«til at acceptere en aktivistisk kurs samtidig med, at Christmas Moller fra London var ved at abne sin offensiv for en aktiv kamp i Danmark. Og netop i sommeren 1942 blev det klart, at de engelske indrommelser overfor »Ligaen« og derigennem overfor den officielle danske politik kun var taktiske og tidsbegrsensede, og at ventetiden ikke kunne blive lang, om Danmark skulle bringe sig i overensstemmelsemed allierede langtidskrav om aben modstand.

Christmas Møllers krav om sabotage

At Christmas Moller ved sin afrejse fra Danmark ikke delte »Ligaen«s opfattelse, er allerede pavist. Christmas Moller tog til London for at »forklare og forsvare« den danske politik - hans eget udtryk - men han tog ogsa af sted for at bidrage til at »gore Danmark fra okkuperet til allieret«, og den fare, at man ved fra dansk side at virke for anerkendelsen af en saerstilling ogsa kom til at havne i en sadan, stod ham klart. Skulle Danmark uden kamp den 9. april na frem til en allieret status, matte Danmark med i kampen og dele vilkar med andre besatte lande. Synspunkter i denne retning bragte ham frem til den store tale, han i begyndelsen af September 1942 holdt i 8.8.C., og hvori han klart gik ind for en dansk aktiv indsats gennerai sabotage. Synspunkter af denne art fremholdt han i sommeren 1942. Det kommer tydeligt frem i det ovenfor nsevnte memorandum, dateret den 9. august 1942, som han udarbejdede sammen med Sten Gudme, Sven Tillge- Rasmussen og kaptajn Knauer. Heri belyses indgaende hans opfattelse og den personlige baggrund for sabotagetalen.

Det fremgar, at Christmas Moller, da han den 6. September holdt sin beromte tale, var i dyb overensstemmelse med, hvad han personligt ansa for rigtigt og politisk nodvendigt. Christmas Moller holdt som bekendtsin tale fire dage efter, at den engelske luftfartsminister Sir

Archibald Sinclair over radioen havde opfordret til almindelig transportsabotageover hele Europa. Men da Christmas Moller fulgte denne opfordringop nied sit: »Og derfor siger jeg, vel vidende hvad jeg gor, hvor bogstaveligt dodsensalvorlig situationen er for os alle: Danniark og vi danske ma tage vor part af byrden«, da var det ikke i forste rsekke den engelske opfordring, han gjorde sig til taleror for. Han udtrykte en dyb personlig opfattelse af en dansk pligt og nodvendighed, som han laenge forinden den 2. September havde dannet sig og onsket at fremholdeoverfor engelske myndigheder, der af taktiske grunde var midlertidigtindstillet pa at give Danmark en saerstilling. Christmas Moller protesterede mod en sadan saerstilling. Danmarks solidaritet med den allierede sag var hans politik. Det naevnte memorandum gor dette klart.

Efter nogle indledende bemaerkninger om de fire forfatteres stilling og muligheder for at bedomme situationen hedder det: »Vi (er) alle fuldt og helt af den anskuelse, at udgangspunktet for alt dansk arbejde er, at hvad den engelske militaere ledelse kraever af Danmark og af os, ma vi uden videre acceptere. Alle danske skal udfore dette arbejde, som den militaere ledelse mener er nodvendigt for at vinde krigen. At vi tillige meget haber, der bliver brug for dansk aktivitet ude og hjemme, er en selvfolge. Vi danske, der her fra England soger at holde kontakt med landsmaend hjemme er i vort arbejde bundet af den officielle engelske parole, som vi forstar indtil videre kraever ro i og om Danmark . . . Deter da her vor pligt at gore opmaerksom pa, at denne politik udfra et politisk-psykologisk dansk synspunkt kan give anledning til en raekke betasnkeligheder, som ogsa fra et engelsk synspunkt ma have interesse«.

Derpa fremhaever memorandumet faren ved, at den danske regerings politik og handlinger ikke kan kritiseres, og at dette kan fore til, at befolkningen hjemme heraf slutter, at denne politik ogsa pa langt sigt er godkendt, og der tilfojes: »Vi ma fremhaeve, at det ville vaere uretfaerdigt,om Danmark af den grund blev ringere stillet end de andre besatte lande, bade i de ledendes bedommelse nu, og nar krigen er vundet. Thi Danmark (og vi) har kun gjort, hvad den militsere ledelse onskede«. Herefter argumenteres for en aktiv modstand i Danmark og stotte til en sadan udefra. Det fremhseves som et hovedargument, at regeringens eneste virkelig staerke kort i forhandlingerne med besaettelsesmagtener faren for en »aben opstand i befolkningen og kaos i produktionen. Regeringens styrke afhaenger derfor i afgorende stunder af at have en befolkning pa bristepunktet«3B). Og argumentationen gar

---

38) Der er pa dette punkt verbaloverensstemmelse mellem memorandumet og et brev, Sv. Tillge-Rasmussen d. 18. februar 1942 sendte den danske minister i Washington, Henrik Kauffmann (Tillge-Rasmussens arkiv), hvori der iovrigt udtrykkes synspunkter, der pa mange mader er ligelydende med dem, der kommer til orde i memorandumet. Christmas Moller har i danske - og i norske - kredse i London fundet stotte for sin aktivistiske opfattelse.

videre med en understregning af nodvendigheden af at kalde pa kampviljen:»Hvis ikke vi kalder pa deres (de unges) kampand, kan Nazismenmaske have held, nar den gor det I en tid, hvor verdenshistoriensstorste kamp foregar, vil det folk, der kim opfordres til - savelaf sin regering som af sine venner blandt de allierede — at holde ro og orden, enten sloves eller fole sig tiltrukket af deni, der lover handlingLsegmanden i Danmark vil heller ikke kunne forsta, at det ikke netop gaelder om at binde sa mange tyske soldater og gestapofolk som muligt i Danmark pa et tidspunkt, hvor den tyske generalkommandoraber pa flere maend. Det vil vaere vanskeligt at forsta de allieredesinaktivitet overfor Danmark. Landet har trods alt en overordentlig betydningsfuld strategisk stilling ... I det lange 10b vil den manglende interesse derfor ikke kunne undga at virke deprimerende pa danskerne, som ikke vil kunne forsta, at deres land og deres eventuelle indsats kan forblive upaagtet Vi haber at fa danskerne i Danmark som aktive bidragydere til den allierede sejr, og vi ma derfor nodvendigvis allerede nu kalde pa deres bistand. For det danske folks moral og hele landets fremtid vil det vaere intet mindre end en katastrofe, om det far lov til at gaud af krigen og den tyske besaettelse under de nuvserende, trods alt sa harmoniske vilkar«. Resten af memorandumet indeholder praktiske for slag til organiseringen af arbejdet i England.

Disse synspunkter var i august 1942 Christmas Mollers. De gjorde skarp front mod den opfattelse, som »Ligaen« var talsmand for, og som midlertidigt og ud fra rent militaere overvejelser havde pavirket opfattelsen i visse militaere kredse i London. De la helt pa linie med de onsker, man inderst inde naerede indenfor »5.0.E.« om udviklingen i Danmark. Det var den danske modstandsbevaegelses tankegang, der her lod sig hore samtidig med, at civile danske modstandsgrupper nu var i faerd med at fore tankegangen ud i livet gennem de forste direkte aktioner mod tysk produktion i Danmark. I foraret 1942 dannedes sabotageorganisationen Bopa. I foraret 1942 udkom for forste gang »Frit Danmark«, og kredsen bag dette illegale blad, der forst havde taenkt sig udgivelsen af et legalt tidsskrift, gjorde sig helt klart, at nu var vandene skilte. Fra nu af gik vejen frem gennem illegal aktivitet. Det var faldskaermsfolkenes tragedie, at de, netop mens denne proces frem mod den illegale kamp var under udvikling, var laset fast af ordrer om at afholde sig fra aktioner, og at de uden materiel stotte fra London var frataget mulighederne for at yde den effektive hjselp, de havde habet at kunne yde.

Om og i hvilken grad Christmas Mollers argumentation kom til at influere pa den engelske militaere betragtning lader sig uden kendskab til interne engelske kilder ikke afgore. Sikkert er det, at forskellige opfattelserbrodes, og at onsket indenfor »5.0.E.« hele tiden var det, at

en aben dansk sabotage ville udvikle sig og burde stottes fra England. Det lader sig pavise, at allerede i lobet af sommeren 1942 svingede den engelske politik atter tilbage til kravet om en omgaende sabotageaktiviteti Danmark. Allerede fra forsommeren 1942 er Turnbull i fuld gang med at overbevise »Ligaen« om nodvendigheden heraf.

Engelsk ønske om sabotage

I april havde Turnbull meddelt »Ligaen« en prseliminser engelsk godkendelse af officerernes synspunkter, herunder at sabotage ikke skulle soges fremrnet og i det mindste ikke skulle soges gennemfort uden officerernes godkendelse. Men allerede i et brev den 30. maj til »Ligaen« er han i fuld gang med at rokke ved standpunktet. Han fragar ikke aftalen, men bekraefter den. Men samtidig bestraeber han sig pa alligevel at opna officerernes tilslutning til en konkret sabotagehandling. Turnbull meddeler, at det af den engelsk-amerikanske generalstab er blevet besluttet, at faergerne mellem Helsingor og Helsingborg ma saettes ud af virksomhed. Dette skonnes at vsere af den yderste vigtighed for krigen i Nordeuropa. Et angreb skal tilrettelaegges af Borch Johansen, og et nyt faldska3rmshold, »Table Talk«, der er speeielt traenet til denne aktion, skal sendes til Danmark for dels at vaere radgivende under planlaegningen, dels at vaere til radighed til deltagelse i selve aktionen. Derpa beder Turnbull om en raekke tekniske oplysninger om faergerne og tilfojer: »I am purposely adressing this to both Ligaen and Hertugen (officererne og Borch Johansen) since I think this is a matter of policy and should be discussed between you«. Derpa beder Turnbull om officerernes kommentarer og spiller endnu engang sit trumfkort ud: Man ville ikke have foreslaet noget sa drastisk, hvis ikke »General Staff* havde vseret helt overbevist om nodvendigheden. I Kobenhavn var man imidlertid langtfra overbevist om nodvendigheden eller blot visdommen i en sadan plan. Netop i de samme dage i slutningen af maj var det, at »Ligaen« pa det bestemteste havde afvist tanken om en ny overforsel af faldskaermsfolk til Danmark som en helt overflodig foranstaltning. Den engelske henvendelse aendrede ikke opfattelsen. Men dermed var sagen ikke skrinlagt. Fa uger senere - i et brev til »Ligaen« af 22. juni - vendte Turnbull tilbage til sporgsmalet, og denne gang fik henvendelsen en langt bredere form, idet Turnbull efter en rejse til London og en ny droftelse her om P-planen erklaerede sig i stand til at afgive et endeligt svar vedrorende Londons holdning overfor P-planen og samarbejdet med »Ligaen«. I realiteten fik dette endelige svar karakter af en tydelig revision af det tidligere og forelobige svar. Det sporedes, at man i London nu var pa fuld retraete bort fra de indrommelser, man tidligere havde givet.

I brevets forste afsnit gar Turnbull ind pa muligheden af at forsyne styrkerne, der omfattes af P-planen, med v&ben. Han betoner vanskelighederne herved, saerlig mangelen pa transportmaskiner, men giver dog 10fte om i 10bet af de naeste 9 maneder at sende forsyninger til 60 grupper pa hver 8 mand. I London vil man betragte disse grupper soni »shock troops specially trained for guerilla and demolition work«. Derpa gar Turnbull ind pa den rolle, disse grupper skal spille. Deres opgave vil blive pa D-dag at odelaegge eller udelukke tyskerne fra alle kommunikationer mellein Danmark og Nord-Skandinavien, og det tilfojes, at dette ma kunne ske, hvad enten der bliver tale om allieret landgang i Danmark eller ikke. Man anmoder om officerernes overslag over, hvad man i givet fald vil kunne patage sig, hvilke broer, jernbaner, fserger o. s. v. man vil kunne patage sig at odelaegge samt hvilke vabendepoter, man vil kunne lsegge hand pa i Danmark. Senere i brevet sendes en liste over de planlagte forsyninger fra England.

Derpa gar Turnbull over til det prekaere sporgsmal om faldsksermsorganisationen og dens rolle samt problemet om den ojeblikkelige sabotage. Han meddeler, at man samtidig med oversendelserne af vaben til »Ligaen« agter at sende »Table«-organisationen materiel, og derpa styrer han direkte 10s pa hovedproblemet: »I have represented your views to Headquarters, namely that you do not wish unnecessary sabotage to disturb the status quo in Denmark. However, after long consideration, the General Staff have decided that there are certain targets in Denmark which must be destroyed now, as soon as possible. These are targets whose destruction now can have a definite influence on the result of the war. One of these vital targets is the Helsingor- Helsingborg Ferry. This must be knocked out at any rate for some fzme39). Therefore, Headquarters is training a limited number of men for this type of essential work. Top (Rottb0ll) (and if available Hertugen (Borch Johansen)) is to lead the Table parties. Three men will be dropped under the scheme Table Talk (at the end of July if possible). These men will have received special instruction and also special equipment for the destroying of the ferries at Helsingor ... it is sincerely hoped that you will not feel too strongly opposed to their work«. Og senere i brevet: »Table (faldskaermsorganisationen) will only be engaged on urgent special demolition work which is considered essential by the General Staffs. Please trust Headquarters that they will not order any action which is not considered a real contribution to winning of the war. We do hope you appreciate this. We wish to avoid every risk which may endanger the Liga«.

Pressionen er umiskendelig. Ligeledes anstrengelserne for at fa »Ligaen«tilat
aendre opfattelse i sporgsmalet om sabotage. Skulle lofterne

---

39) Udhsevelserne er Turnbulls.

til »Ligaen« holdes, matte »Ligaen« bringes til at sanktionere planen. Men anstrengelserrie var ligesa frugteslose, som »Ligaen«s standpunkt var klart: Sabotage burde undgas. Pa det davaerende tidspunkt forekom dens gevinster helt betydningslose i forhold til dens risiko, og ikke mindst en engelsk-stottet eller engelsk-inspireret sabotageaktivitet ville rumme en alvorlig fare for den politiske arbejdsro og dermed en undermineringaf»Ligaen«s arbejdsmuligheder fremover. Heroverfor nyttedehverkenlofter om kommende vabenleverancer til P-grupperne, henvisning til den allierede generalstab, understregning af faerge-aktionenspastaedestrategiske betydning eller andre overtalelsesforsog. For »Ligaen« stod det fast, at ksernen i det danske arbejde var efterretningsarbejdetogden uforstyrrede udbygning af P-ordningen med senere aktion for oje. Dette forudsatte bevarelsen af den politiske statusquo,og al sabotageaktivitet burde derfor undgas, i det mindste indtil de psykologiske og militaere omstaendigheder var fundamental aendrede. Enkelte faldskaermsfolk kunne vaere onskelige eller acceptable som kontaktfolk og telegrafister, men efter »Ligaen«s opfattelse var det onskeligst, om savel antal som opgaver blev stasrkt begraenset, og at de i videst mulige omfang holdt sig i ro. Fra disse synspunkter forte der i realiteten ingen bro over til de engelske synspunkter og isaer da ikke til opfattelsen indenfor »5.0.E.«, hvor man inderst inde matte onske ojeblikkelige aktioner, omfattende modstand med alle midler og efter omstaendighederne regulaer rejsning. Det bor understreges, at udfratidensforudsaetninger matte »Ligaen«s opfattelse, baseret pa nogternemilitaereovervejelser, forekomme betydelig mere realistisk og mere saglig acceptabel end de engelske forhabninger. Tyskerne stod i sommeren 1942 pa hojden af deres militaere magt med tilsyneladende sikker kontrol over det meste af det europaeiske kontinent. Ingen sikre tegn tydede pa, at dette forelobigt ville aendre sig. Under disse omstaendighederkunneenkelte sabotager, selv nar de som i faergesporgsmalet rettede sig mod va^sentlige objekter, ikke i naevnevaerdig grad formodes at ville influere pa den militaere situation. Ingen kunne i 1942 forudse, at de europaeiske modstandsbevaegelser i tal, omfang, teknik og dynamikvilleudvikle sig, som de gjorde, og at de pa fa maneder ville omkalfatreallenogterne og normale militaere betragtninger om betydningenafundergrundskamp. »5.0.E.« kunne i sommeren 1942 naere et sadant hab, fordi organisationen nu engang var bygget af folk, der havde mod til at habe, og fordi organisationen var sat til at forvalte troen herpa og til i praksis at bevise, at det ikke drejede sig om en tro, men om et fremsyn. »5.0.E.« forudsa noget sadant, men havde med udgangspunkt i de da foreliggende kendsgerninger ikke mulighed for at overbevise herom med saglige argumenter, og »Ligaen« fastholdt sin opfattelse og fandt i de engelske argumentationer et ikke ringe element

af fantasteri og militaert dilettanteri. Medvirkende til »Ligaen«s bedommelsevaruden tvivl ogsa, at arbejdet i Danmark fra starten havde vaeret ramt af en serie tragiske uheld og langtfra havde virket overbevisendepaofficererne. Og netop nu, hvor London genoptog sin argumentationforaktivitet, ramtes arbejdet af nye tragedier.

Det »Table-talk«-hold pa tre mand, hvis oversendelse Turnbull havde bebudet i sit brev den 22. juni, havde laenge vaeret under traening og klar til indsats. Allerede i april havde en oversendelse vaeret pa tale, eventuelt med samme maskine, som bragte »Table Top«-holdet til Danmark. Allerede da ma faergerne have vaeret i sogelyset. Holdet, der bestod af faldskaermsfolkene Hans F. Hansen, Peter Nielsen og Knud E. Petersen, var specialtraenet og udrustet til sabotage mod disse faerger, den sakaldte »Operation Barholme«. At den svensk-danske faergeforbindelse havde vakt den engelske opmaerksomhed, hang sammen med de engelske oplysninger om tysk transit af materiel gennem Sverige, oplysninger, der ironisk nok ogsa kunne stotte sig pa meddelelse om tyske militaertransporter, oversendt netop af »Ligaen«. Fra engelsk side viste man i korrespondancen med »Ligaen« stor interesse for de tyske transporter denne vej og sogte bade gennem forbindelser i Sverige og Danmark at fastsla deres omfang og art og i saerdeleshed, hvor meget af de overforte betydelige godsmaengder, der gennem Sverige gik videre til Finland og Norge. Selve uddannelsen af det saerlige »Table talk«-hold vidner om den betydning, man tillagde sagen.

»Table talk«-holdet blev efter planen oversendt i slutningen af juli. Natten mellem den 31. juli og den 1. august landede de tre mand pa Jyllands forste nedkastningsplads i naerheden af Farso i Hirnmerland4o). Rottboll fik her lejlighed til i samarbejde med lokale modstandsfolk fra Dansk Samling at gennemfore en af de fa aktioner, der blev forundt ham at fore igennem. De tre mand kom lykkeligt ned, men derimod lykkedes det pa grund af forkert kast fra maskinen ikke at bjerge det uundvaerlige materiel, der havnede mange kilometer borte fra den udpegede plads. Operationen blev saledes kun en betinget succes, og aktionen mod faergerne var forelobig uigennemforlig efter programmet. Inden uheldet lod sig afbode gennem en ny nedkastning, skete de tragedier, der for mange maneder udslukkede mulighederne for en ojeblikkelig »5.0.E.«-indsats i Danmark.

Handlingsforlobet skal her kun kort refereres. Deter i detaljer skildret
i »Kontakt med England« kap. 12.

Den 5. September draebtes Paul Johannesen under radiosending i
Kobenhavn. Den tyske pejletjeneste var i sommerens 10b blevet udbygget,kun
fa sendesteder lod sig fremskaffe, og vagtsystemet omkring

---

40) Nedkastningen er i detaljer beskrevet i »Kontakt med England* s. 161-64. »Operation Barholme« er behandlet samme sted.

sendingerne havde ikke ladet sig tilfredsstillende udbygge. Man mangledebade folk og erfaringer. Johannesens dod blev en folge af disse forhold,og med hans dod indledtes et sammenbrud i lobet af fa uger af hele faldskaermsorganisationen.

Tilbagekaldelse af Mogens Hammer havde laenge vaeret en mulighed, man i London havde opereret med, bade fordi Hammer efter Londons opfattelse, bygget pa rapporter fra Danmark, havde vist uforsigtighed, og fordi han havde haft vanskeligheder ved at indordne sig under de ordrer, London udsendte om hans arbejde. Sa sent som den 28. august indskaerpede Hollingworth pany i et brev til Rottboll, at Hammer absolut matte indordne sig og begraense sig til sit arbejde som telegrafist og undlade al anden aktivitet. 81. a. havde han indladt sig pa at sende militasre efterretninger, hvilket man direkte og ikke uden irritation frabad sig: »Please use your influence with Arthur (Hammer) to see that he sticks to his job. We appreciate of course getting his little maps and items of intelligence, but I would repeat that his job is quite clearly defined as a radio operator. We get enormous quantities of most excellent intelligence from those people who are responsible for it«. Endnu den 28. august var imidlertid en tilbagekaldelse af Hammer ikke besluttet, og det synes sikkert, at beslutningen herom er truffet i Danmark umiddelbart efter Johannesens dod. En raekke farer for oprulning af arbejdet tarnede sig nu op, og Hammer blev anset for at vaere den mest udsatte. Sammen med Borch Johansen sejlede han i kajak til Hoganas fra Nordsjaelland og ankom til Stockholm den 22. September. Den 24. sendte han rapport om turen tilbage til Danmark. Den stemmer ganske med Borch Johansens efterkrigsberetning om turen.

Inden denne rapport naede frem, var Rottboll draebt. Den 26. om morgenen draebtes han under arrestationsforsog. Den oprulning, der indledtes med Johannesens dod, havde nu ogsa naet ham. Og med Rottbolls dod blev sammenbruddet naesten totalt. De kontakter, der bandt de resterende faldskaermsfolk sammen, gik for en stor del i stykker, og uden ledelse, uden konkrete opgaver og uden hab faldt arbejdet helt fra hinanden. I lobet af efteraret besluttedes evakueringen af Max Mikkelsen, Hans F. Hansen og Knud E. Petersen. Men ogsa dette gik gait. I begyndelsen af december arresteredes de tre maend under flugtforsog fra Skodsborg. Deres videre skaebne blev en lang raekke lidelser i tyske faengsler, indtil befrielsen i Tyrol i maj 1945.

Mogens Hammers tilbagevenden

Imidlertid var Hammer vendt tilbage til Danmark. Umiddelbart forinden hans ankomst til London havde man der modtaget meddelelsen om Rottbolls dod, og Hollingworth traf nu den forbloffende beslutning at anmode Hammer om hurtigst muligt at vende tilbage til Danmark. Hammer, hvis mod var graenselost, accepterede det uden toven, og den 19. oktober sprang han, ifort en specialkonstrueret gummidragt, ud over Kattegat udfor Tisvilde og svommede i land. Den 20. naede han Kobenhavn⁴¹).

Havde Hammers stilling vaeret vanskelig tidligere, var den nu uendeligmeget
svasrere. Han var eftersogt, tyskerne og politiet havde hans
signalement, og hans tidligere kontakter var kompromitterede. Men
hertil kom, at han var blevet sendt tilbage uden praecise opgaver og
instruktioner, og at han havde ordre til under ingen omstaendigheder
at kontakte nogen af modstandsfolkene eller medarbejderne direkte,
men kun gennem mellemmaeiid. Overfor dem, hart indirekte matte
traede i forbindelse med, matte han ikke afslore sin virkelige identitet,
men skulle »prassentere« sig som »Lindberg«. Selv med Mogens Fog,
der havde indvilliget i at overtage Borch Johansens f'unktioner som en
art leder af faldskaermsfolkenes arbejde og mellemmand mellem dem
og de illegale grupper, matte han ikke traede i direkte kontakt. Dette
ejendommelige og i det lange 10b naturligvis helt umulige arrangement
er gennemgaet i »Kontakt med England*. Det belyses nu yderligere i
det nye materiale. I brev til Mogens Fog den 14. november skriver
Turnbull: »I know that you have already been in touch with the new
Table Top (Hammer). You know that he was recently put into your
country and that he has strict instructions not to contact anybody direct
Table Top will be in touch with ORANGE (Fog) through a cutout
(mellemmand) and contact between Table Top (Hammer) and Skov
(»Ligaen«) will be maintained through Orange (Fog) although full
collaboration between the three organisations will be effected only in
Stockholm and London. Close contact in the field apart from the
mentioned above is discouraged*. End ikke Turnbull blev af Hollingworthorienteret
om beslutningen om at tilbagesende Hammer. Den 12.
oktober skrev han til »Ligaen«, at Hammer nu var sikkert i England.
Da var beslutningen om tilbagesendelsen forlaengst truffet. Og endnu
i december kan Turnbull meddele officererne, at han ikke selv ved,
hvem »den nye Table Top« er, kun at en afloser for Rottboll er sendt

---

41) I »Kontakt med England* s. 178 star der herom: »Tidspumktet for denne hans anden ankomst til Danmark lader sig ikke fastsla helt nojagtigt, men det synes at have vaeret i midten af oktober, muligvis i slutningen«. Datoen kan nu efter oplysninger fra fru Else Glarbo ansaettes praecist til d. 19. oktober,. (Brev fra fru Glarbo 9.1.1955. Egetarkiv).

til Danmark med ordrer om ikke at kontakte nogen anden end Fog og kun kontakte denne indirekte. Man har derfor heller ikke, skriver Turnbull, pa forhand meddelt officererne noget om den nye leders oversendelse, og deres arbejde vil ikke blive belastet af hans tilstedevaerelsei

At Mogens Hammer i begyndelsen sogte at holde sig disse umulige instrukser efterrettelig, er oplyst af en af dem, der i de forste dage hjalp ham som mellemmand, fru Else Glarbo. Denne, der var ansat pa Kobenhavns skattevsesen sammen ined Hammers halvsoster, havde sidenjuni 1942 hjulpet Hammer og Rottboll med fremskaffelse af rationeringsmaerker,og hende opsogte Hammer den 20. juni umiddelbartefter ankomsten til Danmark. Hendes skildring af Hammers ankomstog forsoget pa. at etablere kontakter giver et levende billede af den illegale skyggetilvaerelse, der skimtes bag de samtidige rapporter og korrespondancer og skal citeres her: »Den 20. oktober ringede en anonymherre til mig ved 12-tiden og bad mig om at se over i orstedsparken »om 10 minutter«, og da jeg kom derover modte jeg Mogens Hammer i det samme toj, som ved afrejsen, blot sa han nu forfaerdelig ud — derangereti tojet — übarberet og stovet. Han fortalte, at han var kommet dagen for, kastet ned i vandet ved Nordsjaellands Kattegatskyst — var svommet i land, og da der noget efter var kommet nogle biler overnattedehan i en halmstak, huggede senere en cykel .... (han) fortalte mig at han havde ordre til selv at sidde uset og traekke i tradene, ingen matte kende ham. Jeg lante ham en skrivemaskine, og han fik travlt med at skrive nogle breve Senere tog vi ud til Ordrup, hvor jeg lagde et brev i brevspraekken pa Mogens Fogs dor. Mogens havde morke briller pa, havde stukket noget i naesen, der naermest gjorde den uformelig, og hans skikkelse sa ogsa underlig uformelig ud . . . Den 22. okt. i frokostpausen skulle jeg afhente svar pa et af hans breve hos en dameskraedderinde, der boede ved Gl. Strand. Som legitimation fremvistejeg en overreven tikroneseddel; redaktoren . . . der havde faet en anden halvdel af sedlen tilsendt, kom selv tilstede og forsikrede ikke at ville vaere med mere - det var for farligt - men hvis ingenior Lindbergville tale med »dem«, ville han kunne traeffe dem hos Davidsen pa Aboulevarden pa et naermere angivet tidspunkt. Jeg havde en taxa holdende,der korte mig til Ilium, hvor jeg havde faet besked pa at kore op med en elevator og ned med en anden og forvisse mig om, at der ikke var nogen efter mig, ved bagudgangen holdt Mogens i en anden taxa, der korte til Kultorvet, hvor jeg afhentede et brev til Mogens. Om eftermiddagen hentede jeg et brev pa Politiken og et pa Nationaltidende,med dem cyklede jeg pa kryds og tvsers gennem smagaderne, tog et S-tog fra osterport til Vesterport - skiftede der til et modgaende S-tog, hvor jeg i den bagerste vogn overgav Mogens de afhentede breve,

han havde samme mserkvaerdige forklsedning som den forste aften, og han fortalte mig senere, at han havde overvaget rnig pa begge mine ture, hvad jeg ikke havde mindste anelse om. Man kan vel roligt sige, at han i hvert fald pa det tidspunkt ivaerksatte de kraftigste sikkerhedsforanstaltninger.... Pa kontoret var der i et stykke tid en hr. From (formentlig Fog)⁴²), der telefonerede til mig, at jeg kunne videregiveforskellig besked til »ingenior Lindberg«43).

At Hammers arbejdsmuligheder var de slettest taenkelige, synes indlysende. Og afgorende var det, at det slet ikke var Londons tanke, at han skulle opna konkrete resultater. Hans opgave vanned -med et udtryk af Hollingworth - »at trajde vande i Danmark«. Nogen stotte fra hovedkvarteret var ikke i vente. »S.O.E.«s planer i Danmark var sat i bero, til en ny leder, Flemming Muus, var uddannet, og i foraret 1943 kunne komme til landet. Deter sandsynligst, at Hollingworth ikke liar gjort Hammer dette klart, og at Hammer selv levede i den illusion, at han senere skulle vaere med, nar arbejdet for alvor skulle ga i gang. Noget sadant eller blot en rimelig anerkendelse af indsatsen blev der aldrig tale om. I foraret 1943 blev han kaldt tilbage til London med Iofter, der ikke blev indfriet.

Engelsk pression for sabotage

Faldsksermsorganisationens sammenbrud er her rekapituleret, fordi det dannede baggrunden for den fortsatte droftelse mellem London- Stockholm og »Ligaen« om igangsaettelse af sabotage i Danmark. Fra September var det indlysende, at faldskaermsorganisationen ikke var i stand til at indfri Londons forventninger om ojeblikkelige aktioner. Til gengaeld forogede London pressionen pa »Ligaen«:< for at fa denne til at ga ind i et sabotagearbejde og principielt amdre standpunkt i denne sag. Gradvis voksede pressionen, og den principielle uoverensstemmelse

Der savnes et direkte svar fra efterretningsofficererne pa Turnbulls henvendelse den 22. juni, men af Turnbulls breve til »Ligaen« efteraret og vinteren igennem fremgar det klart, at den engelske appel om en positiv holdning til sabotagen forblev virkningslos overfor officerernes tydeligt definerede standpunkt. Dette gjaldt bade den konkrete fsergeaktion,hvor officererne dog fremskaffede de fornodne oplysninger om forholdene omkring den tyske transit, som den principielle holdning til sabotagen overhovedet. Samtidig fremgar det, at officererne med bekymringfulgte den aktivistiske linie, Christmas Moller slog ind pa, og overfor englsenderne ma have gjort gaeldende, at en sadan kurs ikke

---

42) Formodningen er rigtig. Fogs hyppigst anvendte dseknavn var From.

43) Anf. brev af 9.1. 1955. Eget arkiv.

var i overensstemmelse med forarets tilsagn om den engelske politik. Officerernes synspunkter blev fremsat ikke alene skriftligt, men ogsa mundtligt. I to breve fra Turnbull til »Ligaen« - af 28. 8. og 28. 9. - refererer han til mundtlige droftelser i Stockholm med en repraesentantfor officererne, men fastholder i begge breve, at man ogsa efter at have hort de danske standpunkter ma holde sig til de principielle synspunkter, som blev fremsat i brevet den 22. juni.

I de to anforte breve samt i et brev, Ebbe Munck den 29. September sendte hjem, bliver sporgsmalet om Christmas Mollers holdning og hele stilling taget op. Den 28. august skriver Turnbull, at han i juni og juli har vaeret i London og der truffet Christmas Moller. Deter nu tanken, meddeler han, at denne skal overtage formandsskabet i Det danske Rad44), og han udtrykker almindelig tilfredshed med Christmas Mollers tilstedevserelse i London, der efter hans opfattelse vil blive af stor vaerdi for Danmark. »We believe his great value is as a kind of super Ambassador of Denmark in the outside world«, skriver Turnbull. Men derpa fortsaetter han: »Christmas is, of course, inclined to be much too interested in Table work (»S.O.E.«s arbejde) and in the Princess' plans (P-planen). He has been told straight out that he can advise in a general way, but that he w^Till not be informed of Table plans or of any other plans inside Denmark which are entirely secret. We are convinced that Christmas is inclined to talk too much and we hope that his activities will be confined to the political field. Therefore you can be quite satisfied that he will not be told anything really secret. We think you will be pleased to hear this«. I det nsevnte brev fra Munck omtaler ogsa han holdningen overfor Christmas Moller og anvender det skarpe udtryk om ham, at han »er sat pa plads«.

Dette er formentlig den aeldste eksisterende erklaering om »S.O.E.«folkenes bestemte og under hele krigen fastholdte nsegtelse af at indvi Christmas Moller i og holde ham a jour med den operationelle udvikling i Danmark, en holdning der meget staerkt bidrog til at isolere ham4s). onsket om, at han saledes blev forholdt viden om den underjordiske udvikling i Danmark, kom, som det vil fremga, ikke alene fra de engelske ledere i »5.0.E.«, men ogsa fra Danmark selv.

Herom var der enighed. Derimod kunne Turnbull langtfra erklaere sig enig med officererne, nar disse gjorde indsigelse mod Christmas Mollers store sabotage-tale i 8.8.C. den 6. September - fire dage efter at Buhl i dansk radio havde fordomt sabotagen. I sit brev til »Ligaen« den 28. September gik Turnbull noje ind pa sagen og gjorde det klart, at sabotage ikke bare i Danmark, men over hele Europa nu var den britisk-amerikanske generalstabs onske, og at bade den britiske luftminister,Sir

---

44) Dette skete d. 5. September 1942.

45) Jfr. heroin »Hemmelig alliance*, specielt II s. 254.

minister,SirArchibald Sinclair, og den britiske minister for okonomiskkrigsforelse, Lord Selborne, nu over radioen havde opmuntret de besatte lande til sabotagekamp mod de tyske kommunikationslinier. Man ansa en sadan altomfattende sabotage for aldeles krigsvigtig i den winter, man nu gik ind i. Christmas Mollers tale var derfor i fuld overensstemmelsemed de allieredes politik: »It is for this reason that the various British Ministers and also Christian (Christmas M0ller) have all begun to advocate sabotage of German communications in a general way«. Og senere i brevet: »You will see that Christian is not to blame in this, but has actually been acting at the suggestion of the General Staff. It is not considered that there is anything compromising in radio speeches since they do not give away organisations or persons, but merely express the general wish for sabotage*.

At »Ligaen« matte se med uvilje pa den udvikling, der nu blev slaet til lyd for fra London, kan ikke undre. Heller ikke undrer de argumenter, der lader sig laese ud af Turnbulls modargumentation: At sabotagen ville vsere betydningslos og i Danmark skadelig for den fortsatteplanlaegning af organiserede grupper, og at den ville vsere direkte farlig for det arbejde, der var i gang. En henvisning fra officererne til de saerlige forhold i Danmark ma ogsa have forekommet. Turnbulls svar er afvisende og pafaldende skarp i tonen. Det klinger af irritation, nar han understreger, at man i London nok er oprigtigt taknemmelig for officerernes synspunkter, og at man ogsa. er indstillet pa at modereresine onsker efter de enkelte landes situation, men at opfordringengar ud til alle besatte lande, og at ogsa Danmark nu ma vaere med: »London is now impatient with the state of affairs in Denmark and insists with all respects to Danish patriots, that Denmark must fall into line with their comrades in other countries, and contribute something real now to breaking down the German system of communicationand transports Turnbull gor opmserksom pa, at han overfor London har papeget faren ved, at en dansk sabotage kan fore til en tysk magtovertagelse i landet, og at forholdene netop nu er sa kritiske, at noget sadant under alle omstsendigheder kan befrygtes. Han skriver: »It is even possible that the Germans will take over in the near future without »Liga« ever having had the opportunity of proving whether or not the P plan will work. It would be tragic if the Germans were to take over this year without any sabotage or anything else having been done to harm them in Denmark, and therefore it seems to me personally that the best plan would be for »Liga« to agree to put the P plan into operation this year, perhaps in November as »Liga« suggested was possible when he was here in Stockholm .... I fear that London are absolutely determined to have some activity in Denmark in the nearest future since Denmark is the only country at present in which no

organised sabotage activity against the Germans has been carried ou
I must say that for Denmark's future reputation it would be i
very wise thing to make her contribution soon when it will really affec
the result of the war, and not later when the war is already practi
cally won . . .«

14 dage senere — den 12. oktober — fortsaetter Turnbull sin pression. Pa ny har London palagt ham at understrege onsket om, at der nu sker noget i Danmark, og Turnbull tilfojer, at »Ligaen« nu er den eneste organisation i Danmark, der har muligheder for alvorligt at skade det tyske transportsystem. Officererne har selv haevdet, skriver han, at de langt mere effektivt end faldskaermsorganisationen kunne gennemfore aktioner, hvis sadanne skulle gennernfores, og Turnbull appellerer derfor til, at aktioner gennemfores enten nu eller i den allernaermeste fremtid. Det ville vaere saerdeles farligt for Danmark, om det skulle kunne siges, at man i Danmark ikke var villig til at gore nogetsomhelst for de forenede nationers sag, for efter at krigen var vundet, eller efter at den i praksis var vundet. Turnbull henviser atter til, at den allierede generalstab har anmodet om, at Danmark nu viser sin solidaritet. Selv et par enkelte aktioner vil vaere af vaerdi: »One or two good blows .... would probably have more effect.... than any larger scheme later next year.« Herpa understreger Turnbull igen den strategiske nodvendighed af et almindeligt angreb pa det tyske transportnet og anmoder »Ligaen« om at fremsaette forslag om nogle enkelte punkter, man kunne patage sig at angribe. I givet fald ville man fra engelsk side soge at koordinere sadanne sabotagehandlinger med engelske bombeangreb, sa man fra tysk side kunne vaere i tvivl om, hvad der havde forvoldt de opstaede skader.

Hensynet til, at »Ligaen« nodigt matte direkte kompromitteres, var
saledes ikke helt glemt i den aggressive argumentation.

Turnbull ender: »I must impress that it is most important for Liga to show willingness to help in this matter since in a way it is a test of the good-will not only of Liga but also of Denmark to make a positive contribution to the cause which will eventually bring freedom to Denmark«.

Den afsluttende passage falder i ojnene. Deter vanskeligt at frigoresig fra det indtryk, at netop denne passage kan antyde et overordentligcentralt motiv bag den engelske pression: At man i praksis onskede en prove pa »Ligaen«s evne og vilje til aktiv indsats. Pa langt sigt var den engelske politik - og isaer »S.O.E.«s politik - rettet mod en dansk modstandskamp. Man havde derfor oversendt faldskaermsfolkene. Man havde med dette sigte accepteret P-planen og lovet den materiel stotte. Nu var faldskaermsorganisationen midlertidigt brudt sammen, selvom man sogte at opretholde rammerne om organisationen, indtil

en ny og virkelig indsats var inulig, og forelobig var kun »Ligaen« intakt.Man havde imidlertid stadig fastholdt kontakten til begge organisationer,spillede sa at sige pa to strenge, og inden man lagde sig fast pa en langtidspolitik, ville man gerne overbevise sig om effektiviteten bag »Ligaen«s P-planer. Officersorganisationen rummede med sine forbindelsertil en intakt militaerorganisation bag de tyske linier store muligheder,men man havde ingen kommando over disse muligheder. Organisationenseffektivitet og vaerdi var sikker og provet, hvor det drejedesig om efterretning, og man ville under ingen omstaendigheder slippe denne uhyre vaerdi, men organisationens effektivitet i en kampsituationvar endnu kun et postulat fra »Ligaen«s side, og meget tydede pa, at »Ligaen« til syvende og sidst havde en helt anden opfattelse af situationens krav og specielt en helt anden tidstabel, end den, man opererede med i London. En prove matte set fra London vaere en saerdelesonskelig ting. Kendskabet til den danske organisation kunne ikke vaere indgaende nok.

Derfor gik Turnbull ogsa i sit naeste brev til Kobenhavn - den 13. okt. - ind pa det sporgsmal, om »Ligaen« kunne sende en repraesentant til London for der at opretholde en fast forbindelse med hovedkvarteret. Mange misforstaelser kunne taenkes at opsta i den naermeste fremtid, fremhaevede Turnbull, og det var af storste vigtighed, at der opnaedes fuldstaendig sympati og forstaelse mellem »Ligaen« og London. Et sadant arrangement ville ogsa spare tid, derved at ikke alle sporgsmal skulle droftes i detaljer over Stockholm. Samtidig gentog Turnbull en tidligere fremsendt opfordring til en ledende dansk socialdemokrat om at komme til London. Han naevnede som tidligere Hedtoft Hansen og understregede, at det efter Londons opfattelse var vigtigt, at der, safremt tyskerne overtog magten i Danmark, kunne dannes en representative committee« af danske i London.

Sporgsmalet om en dansk repraesentant for »Ligaen« blev ikke lost i efteraret 1942. Forst i oktober 1943 kom kaptajn Gyth til London som forhandler for officererne. Men da var meget forandret. Tyskerne havde taget magten, sabotagen var i fuld gang, og det engelske arbejde for en dansk undergrundshaer var knyttet til samarbejdet med de civile grupper, der gennem faldskaermsorganisationen var i teknisk forbindelse med de allierede. Da var P-planen ikke laengere aktuel, og officererne koncentrerede om det, der blev deres afgorende indsats, efterretningsarbejdet. En meddelelse fra Turnbull den 8. januar 1943 om, at man fra engelsk side ikke vil vaere i stand til at afhente en ledende socialdemokrat og en stabsofficer i flyvemaskine, er det eneste maerke i korrespondancen af, at denne sag har vaeret genstand for yderligere droftelse.

Forskellige synspunkter

Med oktoberskrivelsen fra Turnbull naede den engelske pression et forelobigt hojdepunkt. Noget konkret resultat kom der ikke ud af appellerne. Militsert har de engelske betragtninger om vaerdien af en strategisk sabotage pa det davserende tidspunkt nseppe vaeret egnede til at gore indtryk pa officererne og fa dem til at skifte standpunkt. Politisk har de muligvis virket med storre styrke. I november fremsendte officererne i det mindste en storre plan om en omfattende befrielsesaktion pa Sjaelland, der imidlertid forudsatte engelsk militser stotte af faldskaermstropper. Turnbull gav London meddelelse om planen, men matte — i brev af 4. december — meddele »Ligaen«, at man var ude af stand til at imodekomme sadanne krav og heller ikke folte sig tilstraekkeligt orienteret om de danske planer til at kunne tage stilling til dem. Hvad London kunne love i tilfaelde af storre aktioner var luftbombardementer, og igen blev sporgsmalet om fsergeforbindelserne her rejst: »Could you let me know immediately which targets you would like to be bombed heavily in the event of your revolt taking place. If it were impossible to make a big scale revolt, would you consider one or two limited operations including the seizure of Helsingor for long enough to destroy the port facilities completely after which your forces would proceed to Sweden for internment. This would seem to be a limited objective which would undoubtly be of great use to the common cause if at the same time one or two other sabotage shock groups could dispose of other important communication points in Denmark*.

Har officererne med denne storstilede »revolte-plan« — Turnbull taleri sit svar om en anmodning om 3000 mand faldskaermstropper - villet laegge tingene op i et urealisabelt plan, eller er det muligheden for et tysk sammenbrud i El Alamein- og Stalingradmaneden, der ligger bag. Sikkert er det, at London reagerede koligt, og at der ikke kom noget ud af det hele. Snarere synes planen at have svaekket Londonstillid til, at samarbejdet med officererne frembod realistiske mulighederfor det kommende modstandsarbejde. I foraret 1943 vender Ebbe Munck tilbage til den engelske afvisning og skriver hjem om den engelske skuffelse over resultaterne af P-planen: »Den omtalte skuffelse,der ogsa er kommet til udtryk, refererer sig endvidere efter min opfattelse blandt andet til den sensationelle meddelelse D.IOI, som man pa engelsk side mente var mindre vel overvejet og praktisk uigennemforlig.Endelig kan den sakaldte skuffelse ogsa vaere foranlediget af forskelligeantydninger »om en storre aktiv indsats«, der kun del vis er blevet indfriede«. Ebbe Muncks sidste bemserkning hentyder til, at officerernesamtidig med den store plan i november havde oversendt en skrivelse, der berorte officerernes planer for en kommende sabotage,

og her havde bebudet, at man arbejdede med storre planer. I sin svarskrivelseaf 4. december udtrykker Turnbull sin oprigtige glaede over den vending i standpunkt, dette er udtryk for, og senere - den 2. februar 1943 - vender han tilbage til disse storre planer: »London are most anxious to have details from you as soon as possible about your plan for »Noget storre« which you mentioned in your document D.102 with reference to our request for certain acts of sabotage against Germantransport .... it will create an excellent impression in England if you are prepared to do this, and you can be quite sure that nothing will be told anybody of it other than to our own General Staff.« I samme skrivelse naevner Turnbull det faktum, at Jylland nu er rommet for danske tropper, og at en sabotage herovre derfor ikke vil kunne have den samme odelaeggende virkning for hserens organisation sorn for romningen. Man har i »5.0.E.« draget den slutning, at det ville vaere rigtigt at koncentrere faldskaermsfolkenes arbejde her. Fra tysk side ville man ikke kunne mistaenke »Ligaen« eller andre danske officielleorganer for at vsere indblandet i sabotageaktioner i Jylland.

Faktisk blev tyngdepunktet for »S.O.E.«s virksomhed fra foraret
1943 flyttet til Jylland.

De engelske forestillinger om »Ligaen« som centrum i den kommendemodstandsudvikling var urealistiske og viste sig i lobet af vinteren1942-43 at vaere uden bund i virkelighedens verden. Lykkeligvis holdt officererne hovedet koldt under den engelske pression og koncentreredesig mere og mere om den opgave, de kunne lose og 10se bedre end nogen anden, fremskaffelsen og oversendelsen af taettere og taettere efterretninger. Med kendskab til den senere udvikling er det ikke svaert at sla fast, at en sabotage-aktivitet organiseret af officererne og gennemfort af deres mandskaber, omgaende gennem arrestationer og razziaer ville have fort til afsloring og til tysk aktion mod haeren og antageligmod regering og samarbejdspolitik. Og det var ikke officerernes mandat at fastlaegge Danmarks politik. Det var deres fortjeneste, at de efter en rent privat vurdering gik til ydergraensen eller endnu laengerefor at yde de allierede sa store tjenester, som deres sserlige stillingnu engang gjorde det muligt. De bidrog herved til at mildne konsekvenserneaf en dobbeltbundet politik og bidrog til at forberede omstillingentil den kamp, der matte komme. Deter til belysning af situationenog dermed af de yderst spinkle muligheder, officererne havde for at engagere sig dybere med de engelske planer, end de gjorde, af interesseat konstatere det tyske syn pa den danske haer. Det var praeget af den dybeste mistaenksomhed, og det fremgar klart, at haeren i forhold til den tyske vaernemagt bevaegede sig pa ydergraensen af, hvad situationen kunne baere. Fra udgangen af 1942 var den tyske overstbefalende i Danmark,general v. Hanneken, naet til den faste overbevisning, at den danske

ha?r matte oploses. Dens eksistens repraesenterede en fare, man fra tysk side ikke burde acceptere, og man havde brug for dens vaben. Fra januar 1942 startede han overfor den tyske overkommando en voldsom kampagnefor at fa haeren oplost. Kun Wernes Bests kraftige indsigelser udfra politiske grunde holdt v. Hannekens initiativ i skak. Deter i denne saerligeforbindelse af interesse at konstatere, at den danske efterretningstjenestespecielt er i sogelyset, og at dens aktivitet spiller en vigtig rolle i v. Hannekens argumentation. »Der Nachrichtendienst der danischen Wehrmacht gegen uns scheint mir weitgehend ausgebaut«, skriver han til Keitel d. 22. januar 1943, da han abner sit felttog⁴⁶).

Ogsa af denne grund var de engelske forestillinger om »Ligaen« som en mulig kerne i en ojeblikkelig sabotageaktivitet uholdbare. Nar det overhovedet kom sa vidt i forhandlinger, som det gjorde, om »Ligaen« som centrumsled i den modstandskamp, man fra England efterlyste, skyldtes det, at det forst efterhanden blev klart, at der i realiteten var et svaelg i opfattelsen indenfor »5.0.E.« og blandt »Ligaen«s officerer om de opgaver, der stod for. Fra den ene side - London - sigtede man mod en omgaende ivßerkssettelse af talrige enkeltaktioner, gennemfort og fastholdt gennem maneder og ar til en stadig mere omfattende underminering af det tyske herredomme. Fra »Ligaen«s side sigtede man, og matte man sigte, pa forberedelse til en slutkamp samt pa etablering af stabilitet efter kampen, hvis absolutte forudsaetning var et tysk sammenbrud samtidig med en allieret sejr.

Nyt Stockholmmøde

Dette modsaetningsforhold blev endeligt konstateret i foraret 1943, da nye mundtlige forhandlinger fandt sted i Stockholm. Den danske forhandler var denne gang oberst E. Nordentoft. I marts var han i Stockholm til nye droftelser med Turnbull og Ebbe Munck. Umiddelbart efter forhandlingerne rapporteredes synspunkterne til London, og den 26. april 1943 kunne Turnbull meddele Londons svar. Det skal her bringes i fyldigt uddrag:

»(a) The report on your interview with Peter N. (Nordentoft) is extremely interesting and has been discussed with the General47). We should like to assure you first of all in this preliminary reply that the line you took in this interview is fully approved here.

---

46) Skrivelse fra v. Hanneken til Oberkommando der Wehrmacht d. 22. januar 1943, de tyske militaerarkiver, Rigsarkivet. I disse arkiver findes et betydeligt materiale til belysning af v. Hannekens forsog pa. at opna en oplosning af den danske hser samt til Bests imodegaelse af dette forsog. En naerrnere redegorelse herfor falder udenfor rammerne af denne afhandling.

47) Chefen for »5.0.E.«, Major-General Sir Colin Gubbins.

(b) We are very sorry to think that Peter N. (Nordentoft) was a little upset by our line. However, we must emphasise again that, although we understand the Liga's attitude, we think that it does not necessarily coincide with the United Nations' strategy - which is that the Germans must be harmed now. Nor, incidentally, do we think that the Liga's attitude is based on a very clear grasp of the situation. Clearly the Germans are not going to leave a potentially revolting army in their midst. The first sign of the outbreak of a second front anywhere in Europe will bring the Germans down on the Liga forces. Certainly this would happen the very moment Norway were invaded.

(c) The only point about which we are a little worried is that Peter N. may have got the impression that our policy necessitates violent action by Liga in the immediate future, which would only result in their being »blown up«, in their being dissolved and in their losing the chance of doing something on a big scale in the future. In our opinion, this need not happen at all. We do not want any premature execution of the »P« plan, but we do ask Liga to use their unique position to some purpose before the war is won and we think that Liga can do this by arranging certain damaging acts of sabotage now. This is all we mean by calling on Liga to show »good faith«. This is to say, not »good faith« in the sense of convincing us that they are on the same side as we are and anxious to beat the Germans, but »good faith« in the sense of convincing us that they really intend to make a positive contribution towards winning the war and that they can do so. We very much hope that Peter N. (Nordentoft) did not go away with the idea that we mistrust him and his colleagues in any way. This is certainly not the case. However, we want action now because we need it now and because we think it most unlikely that the conditions for realising the »P« plan will ever exist.

(d) With regard to sabotage, we think there is a certain inconsistency in Ligas attitude. Peter N. (Nordentoft) said that any sabotage that Liga could do would be »just another train or just another factory« and then he claimed at the last moment that the sabotage at the large plant had been at least planned and arranged for by Liga. This latter was a very valuable contribution. We hope very much that Liga will continue to furnish us with intelligence, but we are equally determined to go ahead with the Table plans (udviklingen af faldskaermsorganisationens arbejde). If they can help us with this by such warnings as they have given us in the past we shall be most grateful. We hope, also, that they on their part will go ahead with the sabotage they have been organising and

which, whoever does it, is much appreciated here. As for the »P« plan, if Liga feel that it is of such importance that they must store it up for the future even at the risk of stopping immediate sabotage for fear of losing their organisation, we shall certainly make no effort to force Ligas hand. Further, we should like to assure Liga that the attitude we take and the claim we make are determined by the strategic needs of the United Nations as a whole. Please take the earliest opportunity of emphasising this to Liga and also of assuring them that their fears of the excessive influence of civilians here are quite unfounded. All decisions taken are military an neither Liga's affairs nor our attitude to their country have ever been discussed with their fellow-countrymen here. The policy which has been decided on here is well considered, is unchanged and accords fully with the attitude which Jarlen (Turnbull) took at the interview with Peter N. (Nordentoft).«

Det engelske svar yder ikke officererne retfserdighed. Uanset at forhandling og svar havde drejet sig om P-plan og ikke i forste raekke om efterretningsarbejdet, der la sa fast forankret, at en droftelse her var mindre betydningsfuld, sa er de engelske saetninger om, at »we do ask Liga to use their unique position to some purpose before the war is won«, eller at man beder dem overbevise om, at de »really intend to make a positive contribution towards winning the war«, aldeles uden raeson. De er vel kun forstaelige, om man gor sig klart, at nu var blikket i »5.0.E.« ufravendt rettet mod sabotage, strejke, undergrundskrig og alle andre former for fysiske slag, rettet mod tyskerne. Alt andet gled sa i baggrunden. Vi ved fra Ebbe Muncks dagbog, at forhandlingerne mellem Turnbull og Nordentoft til tider havde haft en »lidt pinlig karakter«4B), Det forundrer ikke.

Det engelske svar forekommer heller ikke ganske klart. Pa den ene side indeholder det en godkendelse af, at P-planens grupper holdes tilbage, pa den anden side udtrykker det onsket om, at de saettes ind i sabotage. Men pa et centralt punkt er svaret aldeles utvetydigt: Med kraftig henvisning til de allieredes strategi slas det fast, at man fra London onsker aktion nu - pa den ene eller den anden made. Kan dette ikke opnas gennem en ojeblikkelig indsats af P-planens grupper, sa agter man nu at realisere de planer, man hele tiden havde holdt i baghanden, om overforsel til Danmark af faldskaermsfolk i storre tal og al den stotte, som omstaendighederne nu engang tillod, til de danske civile grupper, hvis voksende aktivitet ikke var forblevet übemasrket i London. Noget hensyn til »Ligaen« i denne henseende er der nu ikke hengere tale om. Man er i London klart indstillet pa en aktivistisk linie,

---

48) Citat herfra i »Kontakt med England* s. 191.

og henstillinger fra Kobenhavn-Stockhohn fejes nu af bordet. Denne udviklingvar, da Turnbull meddelte »Ligaen« det engelske svar, allerede i fuld gang. I februar var fire niand nedkastet ved Holte, og i marts var yderligere en raekke faldsksermsfolk med Flemming B. Muus som leder ankommet til de jyske pladser. I april var de betydningsfulde nedkastningeromkring Hvidsten i fuld gang. Og denne gang var der ingen valenhed i instrukserne til »S.O.E.«s personel i Danmark. Overfor modstandsfolksom overfor politikere og overfor enhver, der havde mulighed for at skaffe sig og ret til at fa besked, kunne Flemming Muus uden forbeholdsla fast, at det var de Forenede Nationers strategi, »that the Germans must be harmed now«. Dette slog Muus fast - og bade det og den stotte hans organisation fra nu af kunne yde de egentlig ksempende - de civile grupper - fik definitiv betydning for udviklingen frem til og med den 29. august 1943.

En uforandret politik kaldte London i brevet til Turnbull denne holdning. Dette er sikkert rigtigt. I »5.0.E.« var det denne holdning, man hele tiden havde vseret advokat for og regnet med. Set fra »Ligaen«s side sa det dog anderledes ud. Blot eet ar tidligere havde man frasagt sig en sadan politik. Men der var sket meget siden: El Alamein - Fransk Nordvestafrika - Stalingrad - Tunis - sejr over übadene. Nu var de allierede i offensiven. For Danmark var det hoje tid.

En kommentar til det engelske svar fra Ebbe Munck, der noje havde
fulgt bade udviklingen, den ojeblikkelige diskussion og de engelske
reaktioner, giver os yderligere indblik i hele problemstillingen. Den 27.
april skriver han hjem til officererne, hvis talsmand han under hele
udviklingen havde vseret: »For egen regning vil jeg gerne gore et par
kommentarer til denne sag: Selvom London fastholder de instruktioner,der
var givet Jarlen (Turnbull), og som var bestemmende for den
linie han tog under den pagaeldende forhandling med Peter Nansen
(Nordentoft), er det mit indtryk, at modet har bidraget til at rense
luften. Det behover jo ikke at vaere nogen hemmelighed, at den operativeledelse
i London i nogle maneder har givet udtryk for en vis skuffelse,ja
man kunne sige kritik og lettere irritation, nar Ligaens planerhar
vseret til diskussion. Dette er sikkert kun forstaeligt i en situation,hvor
man bevseger sig ad den stigende kurve mod krigens klimax,
og hvor man er af den afgjorte opfattelse, at enhver indsats fra dansk
side taeller mere i helhedsbilledet, nar den sker inden hojdepunktet er
passeret, end efter dette er passeret. Nar vi hertil svarer, at vi fremfor
alt onsker at holde haeren intakt for til senere tider at forhindre tyske
plyndringer osv. under sammenbruddet, vinder dette ikke gehor
intet af dette, der her er sagt, refererer sig til efterretningssituationen,
der i hojeste grad krediteres Ligaen og den danske nation, og som vurderesefter
fortjeneste. Pa det omtalte mode i Sthlm. blev der, som Peter

Nansen (Nordentoft) kan bekrgefte, uden omsvob givet luft for disse latente stemninger. Den danske opfattelse af situationen blev klarlagt med samme tydelighed. Der blev muligvis fra engelsk side brugt visse vendinger, der kunne give ariledning til misforstaelser, men som det fremgar af det indlobne svar fra London, drejer det sig ikke oni nogen »tillidskrise«. Deter haevet over enhver tvivl. Deter kun sporgsmalet om tidspunktet og villigheden til at gore en aktiv indsats pa det tidspunkt,som London mener er afgorende for krigens gang. Hvad tidspnnktetangar, fastholder London sin opfattelse nu hvor der er talt ud om tingene. er der i hvert fald ingen fortrydelse i London. Man bar selvfolgelig lov til at vaere uenige om mangt og meget, og hvis enighedikke kan opnas, ma hver af parterne handle udfra sin overbevisning,uden at det gode samarbejde afbrydes pa andre omrader. Personligter jeg overbevist om, at der til fordel for begge parter, i alle tilfaeldeer et stort virkefelt, der fremdeles kan dyrkes. Det bemaerkes dog, at der i svaret fra London ikke gores nogen reference til de tidligere forte forhandlinger om leverancer etc.«.

Radiotjenesten udbygges

Ebbe Munck slog hovedsagen fast: Kunne der ikke opnas enighed om P-planen og leverancer til dens grupper, og ville englaenderne fra nu af lsegge vaegten pa faldskaermsfolkenes samarbejde med de civile grupper og yde deres bidrag til en ojeblikkelig sabotagekamp, ja sa blev officerernes hovedopgave stadig tilbage: Ekspeditionen af efterretningsstoffet. Ebbe Munck havde fulgt udviklingen af dette arbejde gennem 2Ms ar og kendte ved selvsyn vserdien af dette arbejde, ligesom han gennem sit naere samarbejde med den britiske marineattache i Stockholm, H. Denham, vidste, hvilken betydning man i London — ikke mindst i Admiralitetet - tillagde dette arbejde. Han vidste, at netop hensynet til dette arbejdes uforstyrrede udvikling havde vaeret hovedgrunden til, at man fra engelsk side forelobig var veget i principdebatten om sabotage.

Og netop i vinteren 1942-43 var efterretningsarbejdet, ikke mindst vedrorende maritime sporgsmal, udviklet staerkt49). Endnu staerkere kom arbejdet til at sta, da ingenior Duus Hansen fra foraret 1943 blev godkendt som efterretningstjenestens saerlige telegrafist og fik tildelt de nodvendige koder, signalplaner og krystaller. En lang rsekke meddelelsergennem hele 1942 omhandler etableringen af en sadan sserlig telegrafitjeneste for efterretningsorganisationen. Helt tilbage til Possonensdage

---

49) Ebbe Muncks understregning af det maritime efterretningsarbejdes sasrlige betydning bekraeftes af korrespondancen mellem Turnbull og »Ligaen«. Fra engelsk side foresporges der uafladeligt om maritime forhold, og svarene indlober prompte. En meget vaesentlig del af stoffet er af maritim natur. De engelske kvitteringer glemmcr sjseldent at takke og understrege vaerdien af oplysningerne.

nensdagei foraret 1942 havde der vseret mulighed for ad telegrafisk vej at fa meddelelser hurtigt frem, selvom disse muligheder i begyndelsenkun havde vaeret yderst sma. Det fremgar da ogsa, at muligheden nu og da blev benyttet. Men telegrafforbindelsen var endnu i 1942 sserdeles spinkel og brod i det vsesentlige sammen efter Johannesens dod i September. Vinteren igennem droftedes sa problemet orn at skaffe »Ligaen« en sikker telegrafisk forbindelse til ekspedition af presserendeefterretningsstof, ikke mindst vedrorende skibsbevsegelser. Fra engelsk side var det naturligvis en klar interesse, at en sadan forbindelsevar

Illustrerende er nogle fa bemaerkninger i et af Turnbulls breve, dateret den 2. februar 1943: ». . . Our naval expert also sends you the following message: »We were most grateful for the report of »Scharnhorst« passing through Great Belt and returning again. She went well into the Skaggerack, but turned round again before our aircraft were able to attack. . . .we are always most grateful to receive information of this kind as quickly as possible and by any means. Thank you«.

Fra engelsk side havde man oprindelig tsenkt sig, at officererne kunne traekke pa faldskaermsorganisationens telegrafister, og man tilbodkonstant denne mulighed. Ikke mindst, da telegrafisten Gunnar Christiansen i februar 1943 kom til Danmark og fik etableret sikker forbindelse til London, blev der ny realitet bag dette tilbud. Men »Ligaen«sonske om af sikkerhedsmaessige grunde at laegge luft mellem sig og faldsksermsorganisationen og den almindelige skepsis, officererne nserede overfor faldsksermsfolkene, skabte vanskeligheder for en sadan losning. En episode i marts 1943 bragte unsegtelig naering til deres skepsis.En af de faldskaermsfolk, der i februar var nedkastet ved Holte, blev arresteret i Frederikshavn efter en forbryderisk letsindig overtraedelseaf selv de simpleste sikkerhedsreglerso). Fra »Ligaen«s side onskede man en sikrere losning af problemet og stillede bl. a. forslag om, at der i dette arbejde anvendtes en saerlig kode og saerlige kontaktarrangementermellem dem og den eventuelle telegrafist. Turnbull svaredepa dette forslag den 16. marts. Man afviste fra London af tekniske grunde et kodeforslag, fremsendt af »Ligaen«, men derimod var man villig til at stille en telegrafist til radighed udelukkende for efterretningsarbejdet,adskilt fra den ovrige faldsksermsorganisation: » ...if you, Liga, are against the Table boys (faldsksermsfolkene) seeing your messages we should like to repeat the previous offer to send you a personal radio operator trained in his own code and to be reserved entirely for Liga. As far as we are concerned he could lie low and do absolutely nothing unless specifically ordered to do so by Liga. We could arrange for him to be dropped without reception ... it is perhaps

---

50) Om denne episode se »Kontakt med England* s. 205-07.

the safest in the end. Please let us know quickly whether you would like a personal radio operator to be allotted to you and to be sent into your country in a quiet and discreet way without being told anything of you and your boys . . . Please answer quickly. This is very important^.

Det engelske tilbud krydsedes af en frugtbar tanke, som »Ligaen« bragte frem. Officererne var kommet i forbindelse med ingenior L. A. Dims Hansen, der helt tilbage til 1941 havde vseret i lejlighedsvis kontakt med de engelske telegrafister, der var blevet sendt over og havde vaeret dem behjaelpelig i tekniske sporgsmal. Duus Hansen havde takket vaeret sine kontakter med telegrafisterne vaeret i stand til at folge arbejdet og overtog i vinteren 1942-43 Max Mikkelsens apparat. Han havde herefter selvsta?ndigt forespurgt London, om man herfra ville vaere villig til at modtage sendinger fra ham. I brevet den 16. marts til »Ligaen« gjorde Turnbull opmaerksom pa denne foresporgsel, der matte stamme fra den samme »Ds«, som officererne nu meddelte, at de var i kontakt med. Turnbull meddelte yderligere, at man fra London i princippet var rede til at modtage sendinger fra »Ds.«, nar forst denne over Sverige havde modtaget nye krystaller m.m., og »Ligaen« kunne herefter omkring den 1. aprilsi) svare med et afslag pa det engelske tilbud om en saerlig oversendt telegrafist: »Henry (Duus Hansen) har vi snaever forbindelse med. Han er helt god. Vi horer, at han har faet nye krystaller, og vi venter nu pa de nye sendetider og koder. Vi vil da benytte ham som vor specielle radioforbindelse. Han selv gyser ogsa tilbage for faldskaermsfolkene, hvilket sikkert ogsa er fremgaet af hans rapportersa). Nu da vi har forbindelse med Henry - og han har radioforbindelse, onsker vi ikke andre i ojeblikket, hvorfor vi med tak indtil videre afstar fra at modtage det tilbud om nedkastning af en saerlig mand til Ligaen, som blev fremsat over for Ligaen i Stockholms3). Far vi brug for en sadan, skal vi bede om det«.

Derved blev det. Den 11. april svarede Turnbull, at London havde accepteret ordningen. Kun matte det medfore, at Duus Hansen fra nu af var udelukkende til radighed for efterretningsarbejdet. Heri var »Ligacn«enig. Fra nu af kunne strommen af efterretninger over Stockholm foroges med hastige operationelle meddelelser og blev det. Og ikke nok hermed. Fa maneder senere var Duus Hansen leder af alt illegalt radioarbejdei Danmark, deltog selv i sendinger, skaffede og uddannede telegrafister i Danmark og fremstillede danske, forbedrede apparater.

---

51) Datoen ulaeselig. Omtrentlig fastlaeggelse mulig pa brevets ovrige indhold.

52) Staerkt kritiske rapporter fra Duus Hansen om enkelie faldskaermsfolks iagttagelse af sikkerhedsforanstaltningerne, ikke mindst i forbindelse med Frederikshavnaffasren, blev sendt til London. Duus Hansens almindelige forhold til faldskaermsorganisationen var imidlertid det bedst taenkelige. Specielt var hans samarbejde med Muus saerdeles godt.

53) Sporgsmalet havde. vseret mundtligt droftet i marts mellem Turnbull og Nordentoft.

Under hans ledelse fik problemet om en telegrafisk forbindelse med den frie verden sin endelige og tilfredsstillende 10sning. Turnbulls ord til »Ligaen« i brev den 6. maj 1943: »We are glad you have such satisfactorycollaboration with Henry (Duus Hansen)«, giver udtryk for engelsk tilfredshed med en af modstandskampens allervigtigste beslutninger.

Pa dette tidspunkt var gennemforelsen af Table-planerne i fuld gang over hele landet. De engelske leveringer af materiel over jyske modtagepladser, forst og fremmest Hvidsten, var en kendsgerning, og den danske sabotage, baret af de sma civile modstandsgrupper over hele landet, var i rivende udvikling. Den konsekvens af en sadan udvikling, som »Ligaen« havde profeteret, lod ikke vente lsenge pa sig. Den 29. august brod den officielle danske politik sammen, vsernene oplostes, og Danmark kom uden krigserklaering ind pa raekke med de ovrige allierede nationer i kampen.

Lykkeligvis holdt den anden af »Ligaen«s profetier ikke: At en sadan
udvikling kunne sla benene bort under efterretningsarbejdet. Det
fortsattes og udbyggedes.

Men dette var nseppe at forudse i 1942

Ved en gennerngang af materialet til denne principdebat om en dansk sabotage bevaeger man sig fortrinsvis i en abstraktionernes verden af planer, forberedelser, principper, forslag og modforslag. Stserke krsefter, store organisationer og store personligheder er involverede i droftelserne, overvejelserne og de mange ord: Den engelske regering - den tyske regering — »5.0.E.« — »8.8.C.« — Abwehrdienst — »Ligaen«. I baggrunden anes den danske regering. Fra alle sider spekuleres der over og laegges der planer om Danmark. Fra alle sider oves der tryk og modtryk. Fra alle sider disponeres der hen mod en onsket udvikling. Intet af alt dette var betydningslost eller forblev virknings!ost.

Men begivenhedernes forlob bestemtes i besaettelsesarene - og bestemmesmaske tiere, end man tror - af andre kilder end de fastslaede. Skal vi fra abstraktionernes verden over til realiteternes verden og soge ned til udviklingens rod, lad os da eksempelvis laese nogle linier om en efterarsnat i 1942: »En efterarsnat modtes vi tre og tie udenfor de forskelligenaziforretninger i naerheden. Vi var udrustede med mursten, benzinflasker og tsendstikker — vore forste vaben .... pa et bestemt klokkesletknuste vi ruderne, taendte ild pa en klud, der var bundet fast til benzinflasken, og kastede den gennem den knuste rude . . . Braget og flammerne, der slog ud af vinduet, fik det til at gibbe i os - spyttet torrede i munden pa os, og vore hjerter slog, sa det var ved at tage pustenfra os. Fra dette ojeblik glemte vi alt i vor omhyggelige plan, vi

handlede kun i panisk rsedsel - og derfor var det lige ved at ga gait Da jcg kom hjem, la min kone vagen, og vor lille pige, der da var en maned gammel, la og klynkede, hendes mors nervositet virkede abenbartogsa pa hende. Min kone var ligesa opskraemt sora jeg, hendes stemme var ved at knsekke over, da him spurgte mig ud om, hvordan det var gaet. Det varede laenge, inden vi faldt i sovn den nat . . .«54).

Her, pa markerne ved Hvidsten, ide privatlejligheder, hvor konvolutter med illegale blade blev tilklistrede, telegrammer blev sendt eller beslutning blev truffet om anden privat handling, skabtes forudssetningerne for den udvikling, der blev Danmarks i arene 1940-45. Da almindelige borgere, ukendte med de top-droftelser, der foregik over hovedet pa dem, reagerede pa tidens realiteter og enkeltvis eller samlede i sma grupper besluttede sig til selvbestaltet handling, blev afgorelserne lagt derned, hvor de almindeligvis la i bessettelsesarene: til gaden, arbejdspladsen og hjemmet, til den reagerende menigmand og menige.

Det centrale - endnu ikke skrevne — kapitel om dansk sabotage handler om ham, og bade i danske, tyske og allierede stabe gjorde man sig overdrevne forestillinger om de muligheder, man uden hans medvirken og indflydelse havde for at bestemme, fremme, haemme og kontrollere udviklingens gang.

Jorgen Hsestrup.

---

54) Borge Brandt og Tage Christiansen: »Sabotage« (1945), s. 23 ff.