Viggo Kampmann & Jul. Bomholt (red.): Bogen om H. C. Hansen. (Fremad, 1960). 277 s.

En hel raekke danske politikere er efterhanden skildret gennem boger, der genremaessigt placeres som »venneboger«.En betegnelse hentet fra den serie, som Westermanns forlag startede i 1940'erne med bogerne om bl. a. Stauning, J. C, Birck, H. P. Hanssen,alle bar underskriften »skrevet af hans venner«. I det sidste artier der pa forlaget Fremad kommet tilsvarende,dog lodigere boger om fremtrasdendesocialdemokratiske kere:HartvigFrisch, Hans Hedtoft og nu sidst H. C. Hansen. »Bogen om H. C. Hansen« haevder sig smukt og rummer et rigt varieret stof, som pa mange punkter vil vaere af blivende vaerdi for historikeren. De 20 afsnit, som bogen rummer, er af vidt forskelligkarakter, snart naermende sig mindeord, snart episodiske og snart egentlig historisk fortaellende. Det storste afsnit er J. O. Krags skildring af »H. C. Hansens politiske indsats

indtil hans gerning som statsminister«,der optager naesten 100 sider. Det var ogsa Krag, der leverede hovedbidragettil Hedtoft-bogen, men selv om Hedtoft og H. C. Hansen arbejdedesa noje sammen, er det ingenlundeblevet et opkog, hvorimod sammenligningen viser, at skildringenaf Hedtoft er mere vellykket: bedre i portrsetteringen, i opstillingenaf de politiske ideer og i afpudsningenaf detaljerne, ligesom den stilistiskhar mere flugt. Nar dette er sagt, ma man imidlertid anerkende, at afhandlingen fremlaegger et megetbetydeligt tal vaerdifulde oplysninger,delvis byggende pa H. C. Hansens efterladte papirer. Optakten, indtil 1940, er svagest; her kunne upatvivlelighave vseret ydet mere i skildringenaf den unge H. C. Hansens organisatoriske arbejde. Behandlingenaf krigsarene rummer derimod et stort og ukendt stof om forholdene inden for socialdemokratiet i disse ar, ofte byggende pa samtidige referaterfra H. C. Hansens hand, men naestenudelukkende om forholdet til besaettelsesmagten,hvorimod der ikke er meget om indre danske problemer. Afsnittet om efterkrigsarene og tiden frem til 1955 giver et udmserket billedeaf H. C. Hansen i vekslende positioner,omend man undertiden kunne have onsket en mere detaljeret behandling,men her gor sig dansk politiksmaske nok berettigede tavshed om interne partiforhold sig uden tvivl gaeldende.

Det, der mangier i Krags afsnit om D.S.U.-perioden, gives delvis i de fortrinlige afsnit af forsvarsminister Poul Hansen og borgmester Bernhardt Jensen. Den sidste giver indtryk fra arene i Arhus, mens Poul Hansen traeder til og behandler tiden som sekretser og formand i 1930'erne i et veldisponeret afsnit, der klargor arbejdets forskellige sider og problemer. Noje knyttet hertil er den svenske politiker Torsten Nilssons stykke »Den unge internationalist*. Jill Bomholt giver ligeledes geledesbade glimt og karakteristik af den unge H. C. Hansen for derefter at springe frem til Moskva-forhandlingerne i 1956. Disse er ogsa behandlet af Nils Svenningsen i en klar og i al sin nogternhed sa^rdeles karakteriserende afhandling om H. C. Hansen som udenrigsminister. Bade hans arbejdsform, hans generelle linie og centralpunkterne i udenrigsministerperioden er med her og sat i relief til den almindelige storpolitiske udvikling pa en made, der i det hele gor dette afsnit til et bidrag af almen vaerdi for dansk udenrigspolitisk historic

Detaljer om H. C. Hansens arbejde i modstandsbevsegelsen giver C. Neesh Hendriksen i »Under bessettelsen«, mens nyt om trekantregeringens dannelse fremlsegges af Viggo Starcke. Andre bidrag giver glimt af H. C. Hansen som barn og som fader i hjemmet, ligesom hans personlighed i forhold til venner og arbejdsfaeller belyses af forskellige forfattere.

»Bogen om H. C. Hansen« har som andre af disse boger sin saerlige vaerdi som kildesamling og vil blive ved at have det. Den er bedre end en hastigt sammenskrevet lejlighedsbiografi, men stiller sig alligevel ikke hindrende i vejen for en senere, virkelig bog om H. C. Hansen.