Aage Friis et Povl Bagge: L'Europe, le Danemark et le Schleswig du Nord. Actes et lettres provenant d'archives étrangères pour servir a l'historie de la politique extérieure du Danemark après la paix de Vienne 1864-1879. Tome IV du 1er février 1879 au decembre 1879. (Munksgaard, 1959). 624 a. Aage Friis: Den danske Regering og Nordslesvigs Genforening med Danmark. En historisk Fremstilling. 4. Bind. Efter Forfatterens død afsluttet og udgivet af Povl Bagge. (Munksgaard, 1959). 522 s.

Sa naede da efter 40 ars forlob det store vserk om det nordslesvigske sporgsmal i arene 1865 til 1879 til vejs ende takket vaere professor Bagge, der efter professor Aage Friis' testamentariske onske har pataget sig det ingenlunde taknemmelige arbejde at udsende det sidste bind akter fra fremmede landes arkiver samt fuldfore den historiske fremstilling.

Aktudgaven, der omfatter tiden fra 1. februar til 31. december 1879 og dermed de betydningsfulde begivenheder omkring artikel V.s ophaevelse, afslutter den serie af fremmede akter og breve, som Friis begyndte at udsende i 1939, og som i alt bestar af 4 bind pa ikke mindre end 2.172 sider. Hertil kommer sa udgaven af danske akter, 5 bind plus register med i alt 3.212 sider; og for at fuldende billedet ma ogsa bogen om »Statsraadets Forhandlinger 1863-1879« pa 447 sider tages med, d. v. s. over 5.800 sider akter, der omspaender det korte tidsrum af 15 ar. Fa lande og naeppe nogen af de sma kan opvise en lignende aktudgave om et enkelt udenrigspolitisk sporgsmal. Nu, da vaerket er afsluttet, er det ganske interessant at se tilbage pa, hvorledes dette vaeldige arbejde er blevet til.

Det var i foraret 1919, da forhandlingerneom Nordslesvigs genforening stod p&, at Aage Friis fik den i og for sig naerliggende tanke at udarbejde en udforlig fremstilling af den danskeudenrigspolitik i det nordslesvigskesporgsmal fra Wienerfredens afslutningtil den tysk-ostrigske bekendtgorelsei februar 1879 om artikelV.s ophsevelse, da bestrsebelserne for en genforening matte opgives. Hans forste undersogelse gjaldt »det danske Program for Nordslesvigs Genforeningmed Danmark 1866«. I april 1919 holdt han foredrag herom, og i juni s. a. lod han det trykke i »Tilskueren«.I 10bet af efteraret 1919 forhandledehan med udenrigsministerietom adgang til dettes arkiv, idet han skitserede sin arbejdsplan, der gik ud pa, at han foruden en udforlighistorisk fremstilling ogsk skulle offentliggore en samling af de vigtigsteaktstykker, som fremstillingen byggede pa. Foruden de officielle akterskulle tillige den halvofficielle korrespondance mellem grev Frijs, Vedel, Quaade og andre trykkes. Udgavenblev oprindelig anslaet til at omfatte 40-50 ark, og udenrigsministerietimodekom ikke blot Friis' onskeom adgang til arkivet og ret til at offentliggore akterne, men patog sig ogsa at skaffe de fornodne statsbevillingertil daekning af alle omkostningerved at udsende denne aktudgave. Det tor siges, at sjaeldent er forhaandsberegningeri den grad slaaet

fejl. Bind 1, der kom i 1921, omfattede alene 52 ark. En ny bevilling blev nodvendig til bind 2, der blev anslaet til ligeledes at skulle omfatte ca. 50 ark. Til gengaeld ville den komrae til at indeholde de resterende danske akter samt udvalgte akter fra fremmedearkiver. Heller ikke denne beregningslog til. Der kom ikke et, men fire bind til, det sidste i 1946, og bortset fra ganske enkelte fremmede aktstykker indeholdt de kun danske akter. I slutningen af 1920'erne planlagdeFriis at udsende de udenlandskeakter i to sserlige bind, der skulle udgives i fortsaettelse af den danske aktudgave og betales af staten.Men nu blev der sa.gt stop, og efterlangvarige og vanskelige forhandlingerendte det med, at Carlsbergfondet,der ogsa bekostede udgivelsen af den historiske fremstilling, patog sig at udgive de fremmede akter i en selvstaendig serie. Deter denne serie, der nu er afsluttet med udsendelse i november 1959 af bind IV.

Denne »udviklingshistorie« fortseller ikke sa lidt om den sseregne personlighed, som professor Aage Friis var. Man kan ikke andei: end beundre den utraettelige energi og ildhu, hvormed han fik indsamlet dette maegtige materiale fra danske og udenlandske arkiver, private som offentlige. Hans evne til at fa mere eller mindre vrangvillige bevillingsmyndigheder til at punge ud med mange flere penge, end de nogensinde havde tsenkt sig muligheden af, var formidabel. Det ma i arenes 10b have kostet et betydeligt slid og megen overtalelse at na til dette resultat. Vanskelighederne ma til tider have vaeret sa si ore, at mange forskere ville have resigneret og givet op. Det gjorde Friis ikke, og man kunne have undt ham, at han havde faet lov at opleve den personlige glsede at se vserket fuldendt.

Sammen med de tyske aktudgaver om artikel V.s historie og Kriegers dagboger - udgivelsen s.f sidstnaevnte skyldtes ogsa Friis (samt P. Munch og Elise Koppel) - emu alle faser i det nordslesvigske sporgsmal mellem 1865 og 1879 klarlagt. For dette tidsrum og dette specielle sporgsmal kan det trygt siges, at forskningen ikke vil vaere i stand til at bringe afgorende nyt stof frem. Kun her og der kan der blive tale om at korrigere og supplere visse enkeltheder.

Men nar dette erkendes, sa ma det ogsa siges, at udsendelsen af disse to mammutudgaver er resultatet af en beklagelig fejlvurdering af de historiske begivenheders relative betydning. Nar alt kommer til alt, skete der i dansk udenrigspolitik mellem 1865 og 1879 intet, der i betydning kan sammenlignes med begivenhederne i arene 1848 til 1864. Hvor interessant krisen i juli-august 1870 end er, begrunder den nseppe udsendelsen af en aktudgave. Hvad artikel V.s skaebne mellem 1866 og 1879 angar, stiller sagen sig noget anderledes. Den beromte artikel fik jo en ikke ringe betydning ikke mindst for nordslesvigerne, men paradoksalt nok mest efter at den var ophsevet. Det kunne dog nok forsvares at udsende en aktudgave om artiklen, men udgaven kunne i sa fald indskraenkes til at omfatte ca. 2 bind inclusive det udenlandske materiale. I stedet er det blevet til i alt 9 bind, og de meget store omkostninger ved at udsende disse ma utvivlsomt indirekte have vaeret til skade for andre historiske opgaver, der ogsa kunne have krav pa okonomisk stotte.

Det synes, som om stoffet fra forstefaerd har taget magten fra Aage Friis, sa at han i stedet for en kritiskudvaelgelse har givet sig til at trykke rub og stub, stort og smat mellem hinanden. Dette gaelder ikke mindst de udenlandske akter, hvor den talmodige laeser foruden mange interessante og vigtige ting ogsa bliverholdt vidt og bredt underrettet om f. eks. hertugen af Cumberlands korrespondance med sin »theuerste Tante«, dronning Victoria, eller hvad

hertugen af Albany mener om situationen.I det nu udkomne fjerde bind er der ogsa en del af den slags. Forst og fremmest brevvekslingen mellem Oscar 11, det danske kongehusog forskellige danske personer lige fra 1864 til 1879. Af disse breve er der kun nogle ganske fa, der virkelighar betydning for emnet. Men nok om det. Nar det nu engang ikke kan vaere anderledes, sa er det i alt fald bedre, at aktudgaven er blevet afsluttet, end at den skulle komme til at sta som endnu en ufuldendt symfoni.Med al sin vidtloftighed rummerden - savel som de danske akter - sa meget betydningsfuldt stof, at dens vaerdi for historikerne er uomtvistelig.Og fjerde bind har den sserligefortjeneste at indeholde et udforligtregister til alle fire bind. Forudenaktudgaven har professor Bagge ogsa taget sig pa at udgive det sidste bind af Friis' ikke helt fuldforte historiskefremstilling: »Den danske Regeringog Nordslesvigs Genforening med Danmark«. Dette bind skildrer hovedsagelig begivenhederne i 1878 og 1879 med vaegten lagt pa situationeni februar-marts 1879 efter, at man i Berlin og Wien den 4. februar havde bekendtgjort ophaevelsen af artikel V eller rettere den del af artiklen, der omhandlede nordslesvigernes eventuelleafstemning om deres tilhorsforhold.Lad det vaere sagt med det samme,at bindet har vundet betydeligt ved Bagges kritiske gennemgang af manuskriptet. Ganske vist har han i stor udstrsekning folt sig bundet til at trykke det, saledes som det forela ved Friis dod. Men han har dels i de omhyggeligt gennemarbejdede noter dels i kapitlerne 111, VI, VII og VIII samt i et tillaeg kunnet fremsaette sine egne anskuelser, der ved deres sobre og forsigtige form adskiller sig behageligtfra Friis' ofte temmelig kategoriskestandpunkter. Bagges fremstillingsformadskiller sig ogsa derved, at han bearbejder kildematerialet, indenhan bringer det videre, hvor Friis ofte nojedes med at bringe lange citaterog referater fra aktudgaverne. Af saerlig vaerdi forekommer kapitel II og »Tillaegget« mig at vsere.

I kapitel 111 behandles det vigtige sporgsmal om Nordens stilling under en krig i ostersoen, hvor England, Rusland og muligvis Tyskland var de krigsforende magter. Her er pa udmaerket made skildret de meningsforskelle, der bestod ikke blot mellem Danmark og Sverige-Norge, men ogsa de uoverensstemmelser der fandtes inden for de pagseldende landes udenrigsledelser. For Danmarks vedkommende var det isser striden mellem Estrup og Vedel om den kurs, Danmark burde folge. Konseilspraesidenten var ( ligesom Oscar II) stemt for at indlade sig i et snaevert samarbejde med Tyskland, medens Vedel holdt igen for ikke at kompromittere Danmarks neutralitet og pa lsengere sigt ogsa dets suveraenitet. Diskussionen kom ikke ud over det teoretiske stade, da. krigsfaren hurtigt bortvejredes ved Berlinkongressens sammentraeden i juni 1878. Episoden har dog ligefuldt sin store interesse, fordi den er et af de fa tilfaelde, man kender mellem 1870 og 1900, hvor det principielle sporgsmal om Danmarks stilling under en verdenskrig diskuteres pa et realistisk grundlag fjernt fra alle onskedromme om evig og urorlig neutralitet.

I »Tillaegget« gives en saerdeles tiltrasngt korrektion til Friis' skildring af den danske regerings reaktion pa den tysk-ostrigske bekendtgorelse om artikel V.s ophaevelse. Selv om det ikke er muligt at vaere enig med forfatteren i alt, hvad der siges i denne fremstilling, sa la2ses den med stort udbytte. Dels fordi den retter nogle abenbare fejltagelser og viser, at problemet ikke er sa enkelt og ligetil, som Friis' fremstilling lader formode, dels fordi den fremhaever, hvor ufuldstaendigt og tvetydigt kildematerialet er, skont det intet mangier i henseende til omfang.

Dette »Tillaeg« til fjerde bind samt Friis' egen fremstilling (i tredie bind) af den udenrigspolitiske krise i Danmark i juli-august 1870 er efter min mening de Iodigste dele i denne kaempemaessige historiske fremstilling pa over 1800 sider, og der kan vaere grund til at tro, at de vil beholde deres vaerdi.