Den danske Kirkes Historie. Under redaktion af Hal Koch og Bjørn Kornerup (+). IV: Bjørn Kornerup: Det lærde Tidsrum 1536-1679. Urban Schrøder: Enevældens første Aar 1670-1700. (Gyldendal, 1959). 443 s.

Den store danske kirkehistorie, indledt for ti ar siden med Hal Kochs skildring af den aeldre middelalder (anmeldt Jyske Samlinger I, s. 236 f.), omfatter nu fem af de otte bind, der er bebudet. Hermed er det attende og nittende arhundrede behandlet (anmeldt Jy. Saml. 111, s. 199 ff og IV s. 325), og dertil er fojet det sidst udkomne bind omhandlende tiden efter reformationen indtil ar 1700. Efter planen skulle dr. Bjorn Kornerup have skrevet hele bindet, men doden afbrod hans arbejde i november 1957. Han naede ikke at fa tiden mellem 1670 og 1700 med i sin fremstilling, og Hal Koch bad derefter sognepraest Urban Schroder i Varnses afslutte bindet.

Deter naturligvis et tab, at bindet derved ikke er blevet en helhed, men lseserne vil sikkert uden undtagelse paskonne, at Schroder - som han selv udtrykker det i sit forord - »i Stedet for at forsoge at forsyne en meget dygtig Forskers Arbejde med en ikke saa dygtig »Hale«« - har ydet et helt selvstsendigt arbejde. Hans skildring, der ma vsere blevet til inden for en meget kort frist, er sa frisk og levende, at man gerne kunne have undt ham hele bindet. Han er en ussedvanlig veloplagt historiefortaeller, der har lettere ved at fsengsle laeseren end den videnskabeligt tungtudrustede

Dette ma ikke forstas saledes, at dr. Kornerups fremstilling ikke hsevdersig, - det gor den ved sin grundighedog klarhed, og man kan ikke andet end blive vemodig stemt ved tanken pa det tab, dansk historieforskninghar lidt ved dr. Kornerupsalt for tidlige dod. Man maerker, at denne vor laerdeste kirkehistoriker folte sig hjemme i det laerde tidsrum og forstod dets mennesker og problemer.Man paskonner, at han ikke - som Arup i sin Danmarkshistorie - bestandig snakker med selv, nar tankegangog handlemade opfordrer dertil.At Hans Poulsen Resen, den store hovedskikkelse i Ortodoksiens tidsalder,vurderes hojere her end hos

Amp, er dog umiskendeligt. I det hele traeder personerne i Kornerups fremstillingikke frem i stserkt relief, men holdes i ave inden for det system, som omspaendte dem. Kapitelinddelingensker ikke efter hovedpersonerne,skont deter skikkelser af format som Peder Palladius, Niels Hemmingsen,Resen, Jesper Brochmand, men efter kriterier som »Luthersk Nyordning«,»Filippismens »Ortodoksiens Storhedstid« og »EnevseldensStatskirke«.

Af og til bruger Kornerup dog vendingen: »Det gor et forstemmende indtryk...« Det gselder saledes s. 193 under omtalen af Kloster-Lasse, jesuiten Laurits Nielsen, der ville forsoge at fore Danmark tilbage til moderkirkens skod. Det forstemmende var, mener forfatteren, »den Mangel paa Virkelighedsforstaaelse«, den begavede Kloster-Lasse robede ved for alvor at tro, at han kunne bevaege kong Christian IV og nans msend til at svigte den lutherske religion. En og anden laeser kunne dog maske i modsaetning hertil mene, at det ikke er forstemmende at se en mand kaempe for en serlig overbevisning, men at det forstemmende ligger i, at msend som Christian IV og Hans Poulsen Resen uden skrupler undertrykte trosfriheden - i Luthers navn. Det ma dog retfaerdigvis indrommes, at Kornerup ikke er blind for tidens snaeverhed, - s. 255 siger han saledes, at »et aandeligt Politisystems Spaendetroje kom til at omslutte de enkeltes Livsforelse«. Alligevel star det klart, at Kornerup ser pa tiden med sympatisk forstaelse: »Den Tidsalder, som man haanligt har affejet som Protestantismens »Middelalder«, ejede sine aandelige Vaerdier og var trods jernhaard Intolerance og vidtdreven Skolastik Rammen om et bevaeget indre Liv.« (S. 224). Men selv om lyssiderne fremhseves og den alvorligste skyggeside - heksejagten - fortones, virker det billede, som Kornerup tegner, brutalt nok. Afsasttelser, faengslinger, linger,udvisninger af anderledes taenkende var ovrighedens vaben mod kaetteriet, ikke blot det katolske, ogsa det »krypto-kalvinske« - et ord, der hos den tids rettroende har faet det til at lobe lige sa koldt ned ad ryggen som betegnelsen »trotskister« hos de sande kommunister i vore dage. I Urban Schroders afsnit findes et laererigt eksempel pa den konflikt, der kunne opsta mellem rettroenheden og en anden af tidens stromninger, merkantilismen. S. 394 gores der rede for kommercekollegiets forslag i 1672 om at abne landet for kristne af andre konfessioner og for joder, med den begrundelse, at »det fornemste og fast eneste Fundament til et Riges timelige Flor og Velstand bestaar i Maengden af Mennesker; og ... Religionens fri ovelse jo er et kraftigt Middel til sligt at tilvejebringe«. Men over for dette argument haevder biskop Wandal, at ingen bor foretraekke en timelig, jordisk fordel for et himmelsk og evigt Gode!

Det nye bind af kirkehistorien star i det hele pa hojde med de foregaende. Sammenhaengen med den almindelige samfundsudvikling er dog ikke sa staerkt understreget som i de bind, der er skrevet af P.G. Lindhardt og Hal Koch. Og billedstoffet, der er skonsomt redigeret af den unge historiker Poul Koch, supplerer fremstillingen pa et omrade, der er ladt i stikken af forfatterne: Kirkerummet.