J. 0. Bro-Jørgensen: Svendborg købstads historie I, 1-2 (Udgivet af Svendborg by, 1959-60). 490 s.

I forbindelse med Svendborgsi 700 ars jubilaeum i 1953 vedtog byradet at soge udgivet en ny byhistor.le til aflosning af museunismanden Johannes Olsens fra 1919, der forltengst var udsolgt. Opgaven blev overdraget arkivar i Rigsarkivet J. 0. Bro- Jorgensen og museumsinspektor Ove Marcussen, der siden 1915 har deltaget i det lokal-historiske arbejde for Svendborg Amts Museum, og den fordeltes saledes, at Bro-Jorgensen patog sig at skrive om perioden til kommunalloven af 1837 og Marcussen fra 1837 til nutiden.

Af vaerket er til nu udkommet Bro- Jorgensens afsnit i to halvbind og et halvbind af Marcussens, men kun forstnaevnte skal her gores til genstand for omtale. Deter opdelt i tre hoveddele: Svendborg i middelalderen, Fra reformationen indtil eneveelden og Fra enevseldens indforelse til kobstadloven af 1837, der hver for sig bserer prseg af forfatterens grundighed og den kildekundskab, der er en folge af bans erhverv. Deter virkelig beundringsvaerdigt, hvad han isaer for den seldre tids vedkommende har faet ud af det sparsomme materiale. Svendborg naevnes forste gang i 1229 i morgengavebrevet til Valdemar den Unges brud, og selv om brevet kun omtaler en borg, er der naeppe nogen tvivl om, at der ogsa liar hort et byanlaeg til, anlagt som et led i de storstilede bestrsebelser for at sikre rigets kyster mod vendernes plyndringer og som en station pa skibsfartens gennemfartsvej fra Sonderjyllands ostkyst til de fjernere liggende ostersolande. Det seldste bevarede privilegium daterer sig dog forst fra 1253. Foruden oprindelsen skildrer Bro-Jorgensen middelalderbyens bystyre og retsvsesen, befolkning og naeringsliv, gilder, kirker og klostre, og han vier et saerligt kapitel til Christian IPs fordrivelse og Grevefejden, hvor afgorende hegivenheder jo udspilledes pa Sydfyn.

Fra det folgende afsnit kan sserlig fremhaeves en rsekke vaerdifulde trsek om den okonomiske og befolkningsmaessige tilbagegang, byen pa linie med andre danske kobstaeder blev offer for, dels pa grund af Hansestaedernes svindende betydning, dels som en folge af krigene i det 17. arhundrede. Bogens hovedafsnit er sa afgjort det sidste fra enevselden til kobstadloven. Vsegten er lagt pa en skildring af nseringslivet og de okonomiske forhold, og kilderne emu til stede i rigelig msengde. Enkelte betydelige skikkelser drages frem bade af embedsmsend og handlende, og byen placeres i en storre sammenhseng bade i administrativ og erhvervsmsessig

Det kan vaere et sporgsmal, om bogen vil finde mange laesere uden for Fyn; dertil er den maske lidt for grundig. Men som et monster pa, hvad deter muligt at fa frem om en dansk by ogsa langt tilbage, er den af hoj karat.