Anders Bæksted: Besættelsen i Tisted 1696-98. I-II (Munksgaard, 1959-60). s., 392 s.

Runologen dr. Anders Baeksted har tilsyneladende en fritidssyssel, der hedder heksejagt og djaevlebesaettelse. For nogle ar siden udgav han i serien Danmarks Folkeminder Johan Brunsmands kendte bog, Koge Huskors, og som en art fortsaettelse heraf var det hans agt at genudgive og kommentere den lille bog, der 1699 udsendtes anonymt om besaettelses-affseren i Tisted.

Den tistedske besaettelse i arene 1696-98 blev jo en landskendt sag, og endnu i Holbergs produktion saetter den spor. Pa sin hojde omfattede sagen godt en halv snes kvinder, der tilsyneladende pa det grueligste plagedes af onde ander, som hekse havde vist ind i dem. Byens prsest, magister Ole Bjorn, foldede sig ud som en vseldig heksejaeger og djaevlebesvaerger, mens hans foresatte var - efter lidt vaklen - temmelig skeptiske over for den pastaede bessettelse. En kommissionsdomstol kom til det resultat, at de besatte kvinder stort set bevidst havde anstillet sig som besat af onde ander, og at de var blevet bestyrket i deres bedrageri af praesten.

Sagen naede helt til hojesteret, og da der konstateredes uregelmaessigheder ved dens tidligere behandling, endte det med, at medlemmer af kommissionsdomstolen fik boder og strenge reprimander. Saledes gik det ud over biskop Bircherod i Alborg, der ellers havde vaeret en af de forste skeptikere i sagen.

Kort efter hojesteretsdommen udsendtes i 1699 pa foranledning af oversekretaer Matthias Moth en lille bog, der resumerede sagen. Den fremhaever de latterlige sider ved hele affseren: de besattes plumpe bedrageri og Ole Bjorns übehaendige skurkagtighed. Efter dr. Baeksteds mening har denne bog vaeret bestemmende for eftertidens vurdering af Tisted-sagen, og han naerer ingen tvivl om, at den har »en ikke ringe del af aeren for den grovere overtros gradvise aftagen i Danmark«.

Alene af den grund er den lille beretningderfor et dokument af kulturhistoriskinteresse. Men ved arbejdet med den opdagede Anders Bseksted, at dette trods alt var af sekundser betydning i forhold til det kulturbillede,der lod sig tegne af en by og en hel egn pa grundlag af det vaeldigearkivmateriale,

har afsat ved sin gang gennem de forskellige instanser. Deter sjseldent, man har lejlighed til at lsegge et snit tvaers gennem et helt samfund, sa man kan se, hvad dets medlemmer tsenkte og sagde, og hvordan de optradte. Men det lader sig gore her, hvor folk fra alle kredse drages ind i hekseaffserenog tager stilling til den. Faktiskkan man beskrive hele det davserendesamfunds reaktion pa en enkeltbegivenhed, og det giver en enestaendelejlighed til at iagttage det andelige milieu, som ellers kun sa vanskeligt lader sig udlede af kilderne.

Man ma vaere dr. Baeksted taknemlig for, at han opgav tanken om en nyudgave af den trykte beretning fra 1699 og i stedet patog sig den enorme opgave at give en ny, kronologisk fremstilling af besaettelsessagens gang. Derved har han nemlig givet os en detailrig og levende statusopgorelse over Danmarks andelige klima og dagligdagens tankeverden omkring ar 1700. Takket vaere den vrimmel af citater fra akterne, denned sikker hand er fojet ind i den fortlobende fremstilling, kan vi folge datidens mennesker helt ud i deres made at udtrykke sig pa, mundtligt og skriftligt. Vi horer sa at sige Holbergs replikker, saledes som han selv har hort dem hos sine samtidige.

Deter uden mening at give en recension i almindelig forstand af dette vaerk, der ikke praetenderer at lose problemer eller anleegge synspunkter. Anders Baeksted har sat sig til opgave at give et kulturhistorisk snit gennem det danske samfund ved i enkeltheder at skildre den tistedske besaettelse. Og det ma vaere lykkedes for ham. Ellers havde man ikke sa übesvaeret kunnet lsese de to tykke, taet trykte bind i sammenhaeng og fole sig stimuleret og underholdt ved det. Besaettelsen i Tisted er som hekseproces ikke sserlig spsendende. Ingen heks bliver braendt, ja, et par frikendes endog trods deres tilstaelse, og bedrageriet afslores sa hurtigt, at dramatikken gar tabt. Men dr. Baeksteds bog om sagen er spaendende. Det tor kaldes en bedrift.