Hans Adolf Brorson: Visitatsberetninger og breve. Ved L. J. Koch. (Lohse, 1960). 445 s.

»Hvad ellers Menighedernes Tilstandangaar, da ere ey allene de allerfleste Laerere upaaklagelige i Embede,og ustraffelige i Levnet, men end ogsaa iblandt dem ikke faa, som med sand Gudelig Iver soger SiselenesFrelse. Ordets Frugt anlangende, da kand ikke naegtes, at mange versligsindede endog tit ved et udvortes aerbart Levnet viser imod Ordet og Embedet saa stor Foragt, at de endog gior sig en JEre af at vaere det bekiendt,ikke desto mindre er det dog tilforladeligt, at paa mange Steder iblandt den gemene Almue ey allene den Grovhed i Laerdom og Levnet kiendelig aftager, men endog den sande saliggiorende Kundskab i sser hos de unge jo meere og mere tiltager, hvilket er i saerdeleshed en Frugt af den allernaadigst anbefalede uskatterligeConfirmation og Catechisationer.«

testilregeringen) til selve visitatsernema Brorson have vaeret en mild og elskvserdig, men ingenlunde ukritiskiagttager, og deter meget vel taenkeligt at hans »formaninger« har haft mere brod end man efter det foreliggende vilde tro; han har ikke gerne bidraget til at blamere nogen, men den made hvorpa han snildt graduerer de karakteriserende adjektivergiver den opmaerksomme laeser (dengang og nu) et levende indtryk af at han ma have haft orerne godt med sig. Bade visitatsberetningerne og de mange breve, mest embedsskrivelser, tegner et smukt og klart billede af salmedigteren som embedsmand. Han har afgjort vaeret af de habile, og ikke en der tog let pa sagerne. Den desvaerre ikke fuldstasndigt udgivne samling af akter i Toxen-sagen giver et indtryk af Brorson som teolog og debattor; her stod han betydeligt svagere,og Hersleb beholder nok vaesentligret i sin dom, at Brorson kom til kort overfor Toxen.

Deter ikke blot vort kirkehistoriske persongalleri som er blevet rigere gennem denne bog, den fylder en stor plads ud i vor almindelige kirkehistoriske litteratur, og for J3^rske lokalhistorikere vil den simpelt hen vaere uundvaerlig. Dr. L. J. Kochs indledning er ypperlig, og de mange noter - hvori et kaempearbejde er nedlagt - er forbilledlige. Bade udgiveren og Det danske Sprog- og Litteraturselskab har krav pa megen taknemmelighed fordi man ikke blot har skabt en monstergyldig udgave af Brorsons digtning, men ogsa har ofret et tykt bind pa hans visitatsberetninger og breve. Man kommer til at taenke pa om det ikke var en ganske selvfolgelig ting at udgivelsen af en mands veerker sa vidt muligt altid ledsagedes af en tilsvarende publikation af (mere eller mindre) private papirer. Selv den der ikke hylder den psykologisk-genetisk metode kunne vel bifalde denne ide.