Knud Banning: Forsamlinger og mormoner. (Kirkehistoriske studier, 11. række, nr. 8, Gad, 1960). 302 s.

Den 16. juni 1954 udsendte den nyudnaevnte biskop over Sjagllands Stift, H. L. Martensen, et cirkulsere til samtlige provster i stiftet. I cirkulaeret anmodede han provsterne om at indsende indberetninger om, hvorvidt der i de enkelte provstier havde »vist sig spor af mormonismen eller andet sektvsesen«, og om der havde »vist sig ytringer af opvaekkelse i forening med gudelige forsamlinger«; i bekraeftende fald onskede bispen naermere oplysninger. Provsterne lod foresporgslen ga videre til de enkelte prsester, som derefter i de folgende maneder indsendte deres oplysninger, der i reglen med provstens indberetning gik videre til bispen, i hvis embedsarkiv de er bevarede. Fra de fleste sogne er beretningerne til stede, og deter dem, dr. theol. Knud Banning her har udgivet.

Udgiveren opridser i en indledning mormonproblemet, som det kendtes pa Sjaelland omkring 1850, ligesom han i det hele indrammer beretningerne i deres historiske situation. Indledningen er meget instruktiv, omend jaevnligt ret uprsecis, ogsa nar det gaelder de sma ting (f.eks. s. 11 »et hervserende baptistsamfund« - hvor?; s. 12 omtales Monrads sporgsmal til provsterne om mormonismen, hvorefter det hedder, at deter pafaldende, at svarene ikke siger noget om en gudelig forsamlingsbevaegelse). Forfatteren synes ogsa at have et ejendommeligt syn pa almuens opfattelse af religiose forhold, nar han efter omtalen af vidnesbyrd fra »en kone« og fra »en soldat i Helsingor«, der ikke kunne se noget ukristeligt i mormonismen skriver: »Sadanne udtalelser bekraefter, at mormonerne har forsogt at udgive deres lsere for den sandt kristelige (mon de ikke ogsa mente, at den var det?), og at de undertiden har haft held med sig«. Det vil da vist vsere for meget forlangt, at alle tilhaengere af mormonismen skulle have noget klart indtryk af principielle forskelle mellem lutherdom, mormonisme, baptisme, gudelige forsamlinger m. m. - endsige have opfattet det ene som kristeligt og det andet som ukristeligt.

Beretningerne fra de enkelte praester er naturligt meget forskellige i anlaeg. De bringes i helhed, medmindre de gar ud pa, at der ikke findes mormoner eller gudelige forsamlinger i sognet. I en rsekke andre tilfaelde kunne de for mormonismens skyld ogsa godt have talt en besksering, men deter rigtigt, som udgiveren papeger, at beretningerne i det hele giver et godt indtryk af den sjaellandske gejstlighed og navnlig af dens syn pa praesternes opgaver og arbejde. I det hele har udgaven derved en vaerdi, der ikke vil gore den overflodig, selv nar forfatterens bebudede vaerk om vaekkelserne pa Sjselland udkommer.