Elin Nordman: Vandring i usynligt rum. (Gyldendal, 1960). 112 s.

Elin Nordman er datter af arkaeologen Sophus Miiller, og bag den lidet konkrete titel skjuler sig en skildring af barndomshjemmet i Nationalmuseets direktorbolig i tiden omkring arhundredskiftet. Bogen har alle betingelser for at blive et hovedvserk i vor memoirelitteratur, og i hvert fald bor ingen historiker eller historisk interesseret naegte sig selv glaiden ved at stifte bekendtskab med det billede, der her i velformet stil og med sans for den illustrerende detalje tegnes af en embeds- og videnskabsmands hjem. I bogen indflettes dagligliv med portrasttegninger af forst og fremmest foraeldrene, men ogsa af omgangsfaeller, navnlig familiemedlemmerne, vel fortrinsvis embedsmsend; deter ikke gjort uden slaegtsstolthed, men ogsa deri ligger et bidrag til karakteristik af Sophus Miillers familie. Bo gen medtager den jsevne hverdag, de okonomiske bekymringer, kost og hjemmets udstyr, landliggerlivet, andelige idealer, julen og selskabeligheden. Den i orafang beskedne bog er righoldig i indholdet. Typografisk har bogen faet en ramme, der svarer til indholdets karat.