Gunnar Olsen: Træhesten, hundehullet og den spanske kappe. (Rosenkilde og Bagger, 1960). 152 s.

Ret beset er det et tragisk og rystende kapitel til kulturhistorien, den nyudnaevnte landsarkivar for Sjaelland her har skrevet. Traehesten og hundehullet har - ikke mindst takket vaere skolebogerne - stedse staet som overskrifter for skildringer af bondebefolkningens historie helt frem til landboreformerne; de har domineret traditionen, og de har domineret litteraturen, ogsa skonlitteraturen, nar den har beskaeftiget sig med landboliv i fortiden. En egentlig tilbundsgaende undersogelse med en statistisk behandling er meerkeligt nok aldrig forsogt; men det ville sikkert ogsa vaere en meget stor, for ikke at sige uoverkommelig opgave, hvis resultater ville vaere truet af den kendsgerning, at det i reglen kun er det grelle, der nedfaelder sig i arkivalierne.

Gunnar Olsen har i forste raekke bygget sin undersogelse pa trykt materiale;men han har suppleret det med utrykt, saerlig fra rets- og godsarkiver,der har givet en raekke konkreteeksempler til belysning af forholdene.Med stor beherskelse har han undgaet at lade sig rive med til den forargelsens skildring, emnet ellerslet kunne indbyde til; men selv den objektive form har sin styrke, ikke mindst nar det fremhaeves, at problemet skal ses i sammenhaeng med en raekke datidige samfundsforhold,som f. eks. den almindelige straffelovgivning og tidens syn pa afstraffelsersaerlig af korporlig art. Det sidste er vigtigst, for pryglene var langt det mest fremherskende trsek i den omfattende bondemishandling, der pa trods af alle kildemaessige reservationer,givet har fundet sted. Kun fa blandt de ovrige samfundsklasserhar tilsyneladende haft tankerom, at det kunne eller burde vaere anderledes, saledes som det ogsafremgar af dommene i de refererederetssager.

rederetssager.Disse rummer sa til gengaeld ogsa de allervserste tilfselde. Nar der ikke hores noget ufordelagtigtom en godsejer, er der en vis sandsynlighed for, mener forfatteren, at han ikke har vseret vaerre, end man fandt rimeligt. Men opfattelsen af, hvad der var rimeJ'gt, har rakt vidt.

Bogen, der pa en vis made falder i trad med Hugo Matthiessens studier over enkeltfasnomener i tidligere tiders samfundsliv, fortjener bade for sit emne og for dets behandling mange laesere, og den vil give fortrinlige oplseg for adskillige lokalhistorikere.