Mogens Seidelin: Den Seidelinske slægtsbog. I-II. (Eget forlag, Odense, 1943-1960). 923 s., 4°.

Dette kaempevaerk om den danske slaegt Seidelin daekker dens seks forste slaegtled regnet fra stamfaderen, byfoged i Helsingor Michel (dod 1616); det spaender saledes over perioden fra ca. 1600 til op i 19. arhundredes forste halvdel. Forfatteren har nedlagt et omfattende, flittigt og dygtigt arbejde i det store vaerk, der efter sit anlaeg naermest minder om de »samlinger«, som en seldre tids historikere undertiden udgav. Deter saledes ikke rene stamtavler der bringes, men fortrinsvis biografier af slsegtsmedlemmer og i slaegten indgiftede personer. Det standser dog ikke dermed, idet en raekke apropos'er til apropos'er fojes til. Som eksempel kan tjene, at da det omtales, at en af de i slaegten indgiftede i 1743 havde opfort Blegind praestegard syd for Arhus, fojes et stykke til om den betydning praestegarden i 1850'erne havde for forfatteren Sophus Bauditz, og ikke nok med det, sa fojes ogsa til et stykke om praestegarden i Hjorring, fordi den senere afloste den i Blegind. Vaerket om slaegten Seidelin bevaeger sig saledes langt uden for sit egentlige emne. Forfatteren har da ogsa udnyttet et meget stort utrykt kildemateriale, og da de behandlede personer repraesenterer sa at sige alle befolkningslag, bliver bogen en fundgrube for den historiker, der soger illustrerende eksempler til belysning af samfundstilstande i perioden. I de kommende tider vil bogen utvivlsomt ogsa i arkiver og biblioteker blive en sogt opslagsbog pa grund af de mange navne, personregistrene henviser til. I forste bind drejer det sig om ca. 1.800, i andet bind i alt 5.176 personer, alle - i hvert fald i 2. bind - nogenlunde jsevnt fordelt over hele landet.

Mogens Seidelins arbejde er et vidnesbyrdom
de betydelige vaerdier,

som den dygtige slaegtshistoriker stoderpa under sit arbejde. Det ma hilses med storste glsede, nar slsegtshistorikerensom her dernaest har vaeret i stand til at fremstille iagttagelserne i en form og et omfang, der vil gore det faerdige resultat til en materialesamling,som historikeren bestandig vil kunne drage nytte af. Det skal endeligtilfojes, at noteapparatet er monstervserdigt,og at den smukt udstyredebog pa de fleste sider er fsengslendelaesning.