Carl E. Jørgensen: Viborg Katedralskoles historie. (Historisk Samfund for Viborg amt, 1960). 174 s.

Deter en god ide, Historisk Samfundfor
Viborg amt har faet at samle
adjunkt Carl E. Jorgensens to artikler

om Viborg Katedralskole i arbogerne 1959 og 1960 til en sserlig bog. Selv om den nok hovedsagelig vil interesseregamle elever og lserere og andre med tilknytning til Viborg, er den dog samtidig sa fornojeligt skrevet og indeholder sa meget stof af almen skolehistorisk karakter, at den nok skulle finde laesere selv uden for dissekredse. Skolen daterer sin oprindelsefra omkring 1080, da bispessedetoprettedes, og dens forste kendte leder, domprovst Kjeld, blev helgen. Af de ca. 900 ar, den saledes har eksisteret,vides der dog ikke meget om den forste halvdel. Den har som alle andre danske skoler haft en naer tilknytningtil kirken, en tilknytning, der i virkeligheden bevares til langt ind i det 19. arhundrede. Dens liv og arbejde har formet sig efter - i al fald pa papiret - strenge regler med de kendte harde straffe savel for deres overtrsedelse som for anden uorden i ovrigt. I den middelalderlige skoleformog i fagsammenssetningen sker der ingen afgorende aendringer for i arene op mod 1850, da den sakaldte Madvigske lov gennemfores for hele landet efter i nogle ar at have vaeret anvendt forsogsvis i Kolding, Odenseog Kobenhavn. Ogsa i Viborg var man dog kommet med lidt for takketvaere den myndige rektor Chr. F. Ingerslev (1841-44). Deter tydeligt, at kilderne for 19. arhundrede har vasret til stede for forfatteren i rigeligeremaengde, og dette afsnit bliver derfor en lang raekke biografier af laerereog rektorer, blandt hvilke sidste grundtvigianeren ved »den sorte skole«,H. H. Lefolii, far en sserlig vellykketskildring. Respekten for fortidens latinskole befordres ikke altid ved laesningaf skolehistorie; men man skal nok vare sig for at domme pa grundlagaf overleverede arkivalier. Til dem finder ofte kun for storstedelen det vej, som afviger fra det normale; dagligdagen med dens slidsomme flid antegnes ikke, og de vaerste spilopmagerebehover ikke at vaere de darligsteelever. ligsteelever.I Viborg ser man endog et par af dem blive fortrinlige leerere ved deres gamle skole.