|
Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 5 (1959 - 1961) 3O. KRAG OM DANSK POLITIK 1914-17i breve til Chr. Reventlow Skribenten og politikeren Chr. Reventlow (1867-1954) efterlod sig et ret omfattende arkiv, hvis brevsamling navnlig rummer korrespondance fra hans ar som bladmand og politiker inden for Hojre, som 10sgsenger og som medlem af Venstre. Denne del af brevsamlingen standser i 1914, da Reventlow forlader redaktionen af »Lolland-Falsters Stiftstidende« - Folketinget var Reventlow tradt ud af i 1910. Fra 1914 til 1921 boede Chr. Reventlow med sin hustru Joe Reventlow, f. Martins, pa garden Sjoalt i Halland. Fra denne periode stammer efterfolgende lille brevsamling fra venstrepolitikeren O. Krag; den adskiller sig indholdsmaessigt fra brevene fra for 1914 - som Jysk Selskab paregner at publicere senere - og er i det hele en enklave inden for Reventlows Matematikeren 0. Krag (1870-1942) var siden 1897 ansat ved latinskolen i Nykobing pa Falster. Her laerte han og Reventlow hinanden at kende, da Reventlow i 1901 overtog redaktionen af byens Stiftstidende, som han ledede i en forhandlingsvenlig retning. Efterhanden naermede han sig mere og mere Venstre, som han i 1909 indmeldte sig i, samme ar, som O. Krag valgtes til formand for Venstres organisation i Nykobing F.-kredsen. O. Krag havde mange beroringsflader med de radikale og indtog i det hele — ligesom Reventlow — en ret selvstsendig stilling inden for partiet. I 1914 indvalgtes han af Venstre i Landstinget; skont saledes uden anciennitet i Rigsdagen kom Krag takket vsere sin store saglige indsigt og sit talent for parlamentarisk arbejde allerede under verdenskrigen frem i forste raekke og fik en tilsvarende position i partiet. De efterfolgende breve belyser dels stemninger, dels konkrete begivenheder og endelig de personlige brydninger inden for Venstre. Nar det gaelder enkeltbegivenheder - som f. eks. dagene ved krigsudbruddet - er der andre kilder, som star begivenhederne naermere end Krags beretninger; men disse har da deres vserdi ved at vise, pa hvilket orienteringsgrundlag oppositionens rigsdagsmaend arbejdede. De oplysende noter sigter som hovedregel blot til identifikation af de omtalte personer; om det almindelige begivenhedsforlob henvises til Victor Elberling: Danmark under verdenskrigen og i efterkrigstiden. Uddrag af aviserne 1914—23 (1940). Enkelte oplysninger om ganske private forhold er udeladt. V. D. V. D. Side 305
RIGSDAGEN,
Kobenhavn, 20/8 1914. Kxre
Redaktor! Ja, deter jo rigtigt nok, at jeg skylder Dem et ordentligt Brev; men De kan tro, at jeg har fort en meget urolig Tilvaerelse med Flakken frem og tilbage mellem Kobenhavn og Hals1), den har -om jeg saa maa sige — naesten taget Pippet fra mig. Nu i Dag er vi bleven faerdig med Lov om Adgang til Betalingshenstand paa Grund af Krigen, og nu taenker jeg saa naesten, at der kommer mere Ro. Skolen er jo ogsaa nu begyndt, saa jeg maa i Gang med at passe den, indtil jeg faar ordnet Forholdet med Hensyn til Vikar. Jeg er nemlig et »Offer« for Krigens Raedsel. Ti Grundloven, som skulde have vaeret fserdig nu, hvorefter der intet Rigsdagsarbejde vilde blive i Resten af dette Aar, den ligger nu hen uden i Grunden at vaere kommen et eneste Skridt videre. Folgen er, at den ordinaere Rigsdagssamling vil begynde til Oktober, og jeg maa derfor strax soge at traeffe en Ordning med Hensyn til Vikar. Naa - gamle Jakobsen2) ! Det isnede helt op i Haarrodderne paa mig, da jeg saa, at han var dod. Jeg vilde - efteir at have set ham sidst — have holdt 10 mod 1 paa, at han endnu havde adskillige Leveaar tilbage. iErgerligt er det, at han kastede saa mange Penge ud ad Vinduet. Men Verden gir jo Stod, og ogsaa dette maa jo tages. Om Krigen ogsaa har ham paa sin Samvittighed, som De synes at mene, tor jeg ikke udtale mig om; men i disse Tider gaar der jo mange paa Dusinet af dode, og det kan godt vaere, at han maa regnes som en af dem. Saa er der Stillingen her. Nu er der kommen Ro i Gemytterne; men der var et Par Dage, da Nervositeten var ved at koge over. Ministrene rendte rundt som Kakerlakker i en Hornlygte og vidste aabenbart hverken ud eller ind. I al Almindelighed er det jo ikke hyggeligt at skulde revidere sine Principper; men naar Kuren er saa radikal, som den D'Hrr. i disse Dage var underkastet, saa kan De nok forstaa, at dens Virkning — i hvert Fald i ojeblikket — er frygtelig. Munch saa et Par Dage naermest tilintetgjort ud; at skildre for Dem den Forvandling, der var foregaaet med ham, og den fuldkomne Mangel paa Evne til at beherske Stemme og Minespil, som han viste ved Forelaeggelsen af Forslaget om de extraordinaire 10 Mill., det formaar jeg ikke. Men De forstaar det sikkert uden nogen Forklaring. Dagen efter Udlaegningen af Minerne i Storebelt var i Henseende til Uhyggestemning den vaerste, jeg har oplevet. Om Onsdagen — Datoenerindrer jeg ikke - Kl. 7 om Morgenen henvendte den tyske Gesandtsig med Foresporgsel om, hvad vi agtede at foretage i Storebelt, og han lod samtidig forstaa, at hvis Beltet ikke blev spaerret, vilde Side 306
Tyskland spserre det. Svar inden naeste Morgen Kl. 7 udbad man sig; men det blev udtrykkelig betonet, at det kun var en Foresporgsel og intet Ultimatum. Statsraad blev strax sammenkaldt og i dette deltog Viceadmiral Kofoed-Hansen og Generalerne Gortz og Palle Berthelsen. Kongen og Admiralen holdt aldeles bestemt paa, at Beltet skulde spaerres, hvorved Udsigten til ojeblikkelig Krig vilde mindskes og vi dog faa Tid til nogen Forberedelse, derimod stod Generalerne bestemt paa Kravet om at afslaa den indirekte tyske Anmodning om Spaerring og tage Krigen. »Man maatte hellere«, som de udtrykte sig, »springe over paa den rigtige Side end krybe over paa den gale«. Ministeriet - ja blandt dets Medlemmer var Meningerne delte, med andre Ord - de vidste hverken ud eller ind. Om Storebelt er international Farvandi det Lob, der kan besejles af store Skibe, er omtvisteligt. Englandhar ikke villet gaa ind paa at erklaere Beltet internationalt, men har holdt Sporgsmaalet aabent, og man mente derfor ikke at vsere udsat for en ojeblikkelig engelsk Protest, naar man spaerrede, sserlig da det oplystes, at Spaerringen kunde foretages saa at sige (!) helt paa dansk Soterritorium. Modet varede i flere Timer, og Kongen var til sidst meget exalteret og forlangte bestemt sin Opfattelse respekteret, idet han tilfojede, at han ved ojeblikkelig at telegrafere til Czaren og Kong Georg vilde garantere for, at vi derigennem vilde faa Tid til at traeffe Foranstaltninger. Saa blev altsaa Spaerringen under stor Angst og Baeven - forstaaeligt nok - besluttet og samtlige Magters Gesandter underrettet om den. Navnlig frygtede man England. Den engelske Gesandt Lowther havde ganske vist, da han modtog Meddelelsen, sagt: »Very nice!«, men han skal vaere meget lidet respekteret indenfor den engelske Regering og uden al Indflydelse. Det gik forelobig godt. Men hvad der vil ske den Dag, Minerne ligger Englaenderne i Vejen - ja, - deter det store aabne Sporgsmaal. Den kendte danske Sorgloshed har - selvfolgelig - allerede holdt sit Indtog, og ingen eller kun faa sksenker nu Landets alvorlige Stilling mange Tanker ud over dem, der nodvendigt melder sig som Folge af de okonomiske Forstyrrelser, Krigen voider. Af de 10 Mill, er vist allerede storste Delen brugt. Til Udbedring af Faestningen er anvendt c. 2 Mill., herfor har altsaa nu alle Partier stemt. De c. 60.000 Mand, vi har paa Benene, koster dgl. mange Penge, vistnok henad 200.000 Kr. Jeg har i Dag sammen med nogle andre i Krigsministeriets Bil kort langs hele Fronten; det var en meget interessant Tur og for adskillige af de radikale Deltagere var den vistnok velgorende. Men den faar jeg ikke Tid at skrive om i Dag. Jeg kradser med en rsedsom Pen, men haaber dog, at De kan laese det. Side 307
Forhaabentlig har
baade De og Fruen igen faaet Bentojet i Orden! Deres hengivne
Kragh.
Nykobing F, 25/9
1914. Kxre Hr. og
Fru Reventlow! Jeg skulde for laengst have takket Dem for de to brillante Dage paa Sjoalt. Viljen har saamaend ogsaa vseret den bedste; men jeg har siden min Hjemkomst bogstavelig talt staaet paa Hovedet i uopssetteligt Arbejde, og deter Grunden til, at jeg forst skriver i Dag. Jeg synes nemlig, at et Kort med »Tak for Mad« er en Smule for fattigt, og Tid til en lsengere »Straale« har jeg forst faaet i Dag. Altsaa - Tak! - og Tak for Hilsen og den tilsendte Avis. Lad mig om dens »mserkede« Telegram strax sige! Vi gjorde - og De gor endnu — de danske Blade og Regeringen Uret, da vi formodede, at Telegrammet om »L'Echo de Paris«s Fordring1) til et Blad i Goteborg ikke havde staaet i danske Blade, og at det altsaa formodentlig var undertrykt. Det var saa langt fra Tilfaeldet - de danske Blade havde blot vaeret foran de svenske! Det franske Hojreblads Krav, »Le Temps« og »Times« Svar derpaa havde et Par Dage i Forvejen staaet i de danske Blade, »Politiken« havde haft en ledende Artikel derom, - saavidt jeg erindrer i Mandags eller Torsdags i forrige Uge. - Jeg har opsogt det Nummer af Bladet og forvisset mig om Rigtigheden. Derimod er Zahles Visdomsord til Svenskerne hidtil bleven skjult for vore ojne. Tak for dem; det var en saare fersk Mundfuld! - Naa - det kan ikke altsammen vaere »Saltmad«, men unasgtelig har Zahle gentagende og i lidt for hoj Grad taget sin Tilflugt til »det ferske« - Men Herregud! Hvad skal en stakkels Mand gore, naar han ikke har »Saltmad« i Huset og finder det nodvendigt at servere for Gaesten? I Tirsdags sluttede vi altsaa Rigsdagen - i al Stilfaerdighed efter at have »forsikret« de danske Varer, der flyder paa S0 og salten Vove i danske eller neutrale Skibe. Den til Undergang snarlig (?) viede Grundlov lod vi naturligvis ikke »leve«; medens Folketinget raabte for 1) Oluf Krags fodeby. 2) Hans Jorgen Jacobsen (1833-1914). Redaktor af »Lolland Falsters Stiftstidende« 1877-1901. Side 308
Konge og
Faedreland paa Opfordring af Markvorsen2), indskraenkede
KONGEN LEVE udbragt af Jorgen Pedersen3), ledsaget af ni Hurraer, der klang som Faarekyllingepip. Naa - der er jo saavist heller intet saerlig at begejstres for eller falde i Stemning over! Men vi emu alligevel her til Lands formlose - en Smule for meget, synes det mig! Vi naar snart til Ende med de naeste 10 Mill., Regeringen bruger nu 10s paa forventet Efterbevilling. Politisk var der iovrigt ikke nogetsomhelst af Interesse. - Grundlovssagen pakkedes ind i en intetsigende Beretning, som de radikale er meget vrede over, til Trods for, at »Trier4) fecit«! Naa, lidt mere kunde den uden Skade have indeholdt, men J. P. vilde ikke, at den maatte indeholde mere! Partiet blev - selvfolgelig - ikke spurgt. J. C. syntes, at saa skulde det vaere, og Kalifens Order Visdom! Visdom er det dog ikke, alt hvad der kommer fra Folketinget. Som en Slags »Nachtisch« fik vi op en Lov om »Statsbidrag til Krigsforsikring af Fiskefartojer« saa umulig, at den vilde have foranlediget en sikker Strom af blanke Kroner fra Statskassen over i Fiskernes Lommer; men - det blev aendret i Landstinget (Dalsgaard5). Nu skal Staten ikke blot deltage i Udgifter, men ogsaa vsere med til at dele eventuelt Overskud. Da jeg kom fra Sverrig var der i Rigsdagen intetsomhelst af Interesse. Jeg tog derfor hjem samme Aften. I Toget traf jeg »Klaus«6), der skulde til Moen. Vi fik en fortrolig Passiar! Jeg fik Lov — tror jeg da — at kigge baade i hans Hjaertekammer og Vaabenkammer! Begge var interessante - i Vaabenkammeret findes alle slags Mordvaaben, lige fra de fineste Dolke til 42-cm. Morsere! Disse sidste taenkes anvendte paa J. C, naar Tiden er inde! Ja, der findes selvfolgelig ogsaa Salutkanoner — de er i stadig Brug. Jeg blev gentagende »hilst« med dem! Aa - Herregud ja! Hvor Isenge mon man skal vaere aktiv Politiker for at blive tilstraekkelig durkdreven -, og mon man har Anlaeg for »Videnskaben«? J. C. ser i »Tiden« i Dag sin »Samlingstanke gro i »Folkehjaertet«. Og Amtsforvalteren7) korer paa naeste Side op med en lang Straale, indeholdende giftige Pile mod de Venstreforere, der ikke kunde goutere Samlingstanken og en grausame Slutningsbravade indeholdende Taksigelse til den, der har fostret den aedleste og storste politiske Tanke, der i en overskuelig Aarraekke er kommen til Verden i dette Land!! Slebsager8) - Moltesen9) - Starcke10) - Pinstrup11) -ognu Amtsforvalteren - - deter snart nok til J.C.'s Aflosning af Zahle. Bare J. C. nu ikke narrer dem. Jeg synes, han har en gammelkendt Tilbojelighedtil at forbigaa dem, der i Forvejen har bundet sig. Det Side 309
vilde virkelig for de ovennsevnte fromme Maend vaere Synd, om J. C. handlede saadan naeste Gang. Naa - qui vivra, verra! - for at tale med Boetius12) (han sendte mig forleden 4 velskrevne Sider! Gak hen og gor ligesaa!) Jeg ved, at alle
disse »Udgydelser« hengemmes i Fortrolighed i Venligst Hilsen
og Tak for sidst!! Deres hengivne
Oluf Kragh.
Nykobing F, Jul
1914. Ksere Venner!
Lad mig nu
allerforst faa besorget formalia: Altsaa: Glsedelig Jul
for Dernaest - dette skulde jo vaere et langt Brev. De sender af og til et Kort, og jeg takker Dem, Kaere R. derfor, ja, oprigtig talt: jeg bliver rort hver Gang, jeg faar et saadant fra »hinsiclan«. Men skrive et langt Brev, naar man sidder lige midt i den Formular, der anvendes til den Fandens Opfindelse, der hedder Julekort, deter i Virkeligheden ikke let, og Vanskeligheden hidrorer foruden fra »Julekort-Stemningen« fra Mangel paa Tids Havelse. Imidlertid —
undlade det tor jeg ikke — pro primo: har jeg min
1) »L'Echo de Paris« havde kraevet Danmarks tilslutning til en af magtgrupperne. Politiken 16/9 og 17/9 1914. 2) Niels Markvorsen (1844-1920). Folketingsmand (venstre) 1895-1918. 3) Jorgen Pedersen (1841-1920). Landstingsmand (venstre) 1886-1920. Formand for udvalg angaende grundlovsforslaget i landstinget 23/7 til 18/8 1914. 4) Herman Martin Trier (1845-1925). Folketingsmand (venstre, det radikale venstre) 1884-1909, 1910-1925. Trier havde 18/8 1914 erstattet Jorgen Pedersen som formand for udvalg angaende grundlovsforslaget i landstinget. 5) Jens Peter Dalsgaard (1853-1923). Folketingsmand (venstre) 1883-1902. Landstingsmand 1902-1923. 6) Klaus Berntsen (1844-1927). Folketingsmand (venstre) 1873-1884 og 1886-1926. Minister 1908/9, 1910-13 og 1920-24. 7) Niels Peter Jensen (1867-1938). Amtsforvalter, statistiker. Medlem af folketinget (venstre) 1906-13 og 1919-29. Nasrt knyttet til J. C. Christensens standpunkt i forsvarssagen. 8) Marius Nielsen Slebsager (1874- ). Folketingsmand (venstre) 1909-1932. Trafikminister 1920-1924, handelsminister 1926-28. 9) Laust Moltesen (1865-1950). Dr. phil. Folketingsmand (venstre) 1909-1918, 1920-26 og 1929-32. Udenrigsminister 1926-29. 10) Carl Nicolai Starcke (1858-1926). Professor. Folketingsmand (venstre) 1913-18. v) Peder Pedersen Pinstrup (1861-1934). Folketingsmand (venstre) 1903-32. 12) Vilhelm Boetius (1862-1942). Lserer ved Nykobing F.'s latinskole fra 1886-1909. Rektor ved statsskolen i Randers fra 1909. Side 310
horig;prosecundo: har De Ret til (det mener De da) en lang Straale; pro tertio: er De en slags Svensker (forelobig vel heller ikke mere) og i disse Dage er jo Feltraabet: Alt for Svea1)! - Ork, ja! Jeg kunde blive ved — Grundene ere mange, altfor mange, de braender som Gloder paa min - desvaerre - mere og mere skaldede Isse; saa hvad skal jeg arme gore - Spyt i Naeverne og tag fat for Satan (jeg vilde have skrevet »for S.«, men det gaar mig, omtrent som det gik »gamle Mester« i hans sidste Aar, eller rettere paa en Maade omvendt: Hans Hoved vilde stedse lobe foran Benene! Derfor faldt han af og til. Mit Hoved vil af og til 10be*) bag efter Pennen, derfor - undskyld! (Dette Skrabud gaelder naturligvis Fruen, som maaske faar Lov at »titta«!) Lad mig derfor uden Omsvob og Dikkedarer gore en ydmygende Tilstaaelse!! Jeg har hverken set eller laest Deres fortrinlige Artikler2)! - Men Skylden er ikke min! Den ene stod i Berlingske paa en Tirsdag Aften, den anden - ja, det ved jeg ikke; men Onsdag Morgen rejser jeg til Kobenhavn og ser derfor ikke Aftenaviserne - deter bogstavelig sandt, om end det lyder som noget Vrovl hvad det vistnok ogsaa er! Imidlertid - jeg kan ikke vaere det bekendt, indrommet! Nu ringer min Kone, jeg skal hente hende i Bogladen. Jeg faar alligevel ikke Brevet faerdig for i Morgen. Jeg kan i Laeseforeningen finde Artiklerne i Morgen Formiddag, laese dem, skrive Brevet faerdig, faa det med Eftermiddagsposten. De gaar »Juletur« til orkeljunga med Sonnerne, De faar Brevet Juledag, De vilde alligevel ikke faa det for! Altsaa, - jeg
standser med rolig Samvittighed, henter min Kone 2. Juledag. »Rolig Samvittighed«! Nej, desvaerre, den er meget daarlig! Det har vaeret mig en Umulighed at komme til at skrive. Fremmede ind og ud! I Selskab ude og hjemme! Denne Tilstand fortsaetter endnu nogle Dage; her er jo nemlig fuldt op baade af gammel og ny Familie, for efter at min Kones Sosterdatter er bleven gift med Direktore n3) paa Svineslagteriet i Skjelskjor (en Sosterson af Fru Yding4) paa Slagteriet her) er »Familien« bleven foroget med Ydings. Det unge Par er hos Y. paa Besog, og i den Anledning gaar det altsaa los! Puh! Imidlertid - jeg har en Timestid til Disposition, og den skal nu benyttes til at gore Brevet faerdig. Tak for Deres Julebrev, som jeg fik i Morges. Ja, jeg maa - det forstaar jeg godt betragtes som en afdod. Sige Dem bestemt, hvornaar jeg »afdode« er vel baade umuligt og overflodigt. Betragt mig, naar De faar disse Linjer, som genopstanden. *) En underlig »lapsus« ikke sandt \ Side 311
Noget af saerlig Interesse at fortaelle, har jeg i Grunden ikke. Deres Artikler i Berlingske har det vaeret mig ganske umuligt at faa fat i. Hvad jeg mener om dem kan jeg altsaa ikke skrive. Jeg har lsest nogle Bemaerkninger til Dem i sidste Nummer af »Ugens Tilskuer« fra Overlaerer Teisen i Odense, men Deres forudgaaende Artikel5) har jeg ikke set. - Naa - Emnet: Gud og Krigen, ved De nok, interesserer ikke mig i synderlig Grad. Jeg fandt, at De fik sagt og sagt godt, hvad der fornuftigvis kunde siges om den Sag i Deres Artikel i »Gads Magasin«6), og den megen Efterdiskussion bryder jeg mig i Grunden mindre om. For lsengst er den megen gudelige Tale fra dem, der leder Myrderierne, bleven mig ligefrem komisk. De har formodentlig set, at nylig bad den tyske Kronprins i sin Juleproklamation til Soldaterne Gud om, at han vilde bevare i Soldaternes Erindring Mindet om Juleaften i Skyttegravene! Jeg er tilbojelig til at tro, at dette Minde vil staa uudsletteligt hos dem, der har oplevet denne Juleaften, og det uden nogensomhelst Assistance, enten den saa gives af Hs. kgl. Hojhed eller af den af ham paakaldte Gud. Det »lukkede« Rigsdagsmode med Foredrag af Udenrigsministeren blev for mange en stor Skuffelse, for mig ikke! Jeg havde ikke ventet mig den mindste Smule ud af den Ting. Foredraget bestod vaesentlig af Oplaesning af Noter, vexlede mellem den tyske og den danske Regeringog den engelske og den danske om handelspolitiske Begivenheder, der i det vaesentlige i Forvejen var velkendt, til Dels ogsaa i Enkeltheder.Englands Bestraebelser for at standse baade direkte og indirekte al Export over Danmark og Sverrig til Tyskland bliver fra Dag til Dag mere haandfast. Man har - mellem Linjerne - ladet os vide, at man meget vel vilde kunne baere at undvaere vort Smor og Flaesk, naar det skulde vaere Prisen for at opnaa folelige Resultater overfor Tyskland gennem Standsning af alle Varer i danske Skibe. Og Tyskland— ja, derfra har vi faaet at vide, at Esbjerg ligger indenfor tysk Magtomraade paa Soen, og at man vilde vaere i Stand til gennem Strejftog op i Skagerak praktisk talt at umuliggore vor Export til England, — om man vilde gore det vilde »til Dels« bero paa, med hvilkenLigelighed i Henseende til Handelssamkvem overfor E. og T. vi maatte optraede. Det harslet ikke vaeret lette Tider; men alt i alt finder jeg, at Scavenius er optraadt klogt og med et passende Kvantum Fasthed overfor al for stor Paatraengenhed. — Jeg ser nu heller ikke, at nogen af de krigsforende Parter egentlig har skjellig Grund til at beklage sig over os, naar man i det Hele taget tillader (eller er nodt til at tillade) den neutrales Handel med Fjenden. - Ikke mindst Besvaer foranlediges ved Personer som den Aarhus Konsuls7) og Generalkonsul Johan Hansens8) Optraeden, ved en Affaere som den nu forleden med »Ruby«9), der jo endnu ikke er fuldt oplyst, og ved de mange entreprenanteGullaschfabrikanters Side 312
prenanteGullaschfabrikantersog Hestehandleres Nederdrsegtigheder og Svigten givne Ord. Eller f. ex. folgende: Et stort Skotojsfirma i Kobenhavnaftager aarlig fra en engelsk Skotojsfabrik c. 1000 Par Stovler af en bestemt Sort, anvendelige til Militaerbrug; i Oktober Maaned bestilte Firmaet i England 10000 Par. Den engelske Fabrik vilde ikke levere, med mindre Firmaet paa Tro og Love erklaerede, at Stovlerne ikke vilde blive exporterede. Nu var der lige kommet Lov om Bode for Brud paa givet Ord i slige Sager. Firmaet turde derfor ikke afgive Erklaeringen, men overdrog to Forbindelser i Odense hele Oplaget (de naevnte Skotojsforretninger plejede aarligt hver at aftage c 50 Par); derefter erklaerede man, at den hele Bestilling paa Forhaand var afhaendettil indenlandske Forbindelser. Men fra Odense gik Stovlerne selvfolgelig direkte til Tyskland. Saa fik vi - post festum - Forbudet mod Export af Stovler. Af den Slags Exempler kunde der naevnes uhyre mange. Og alt sligt kommer saa at sige omgaaende til den engelske Legations Kundskab. Det ene Firma anser det for saerdeles fortjenstfuldtat angive det andet, ikke — som der endda kunde vaere Mening i - overfor vor Regering, men til den engelske Legation, som ligefrem har et Kontor til Behandling af Klager og Fremsaettelse af Besvaeringer overfor den danske Regering i den Anledning. — Partimoderne i Rigsdagenoptages naesten udelukkende af den Slags Oplysninger, saa de vaekker ikke mere samme Sensation som i den forste Tid. - Vort eget militaere Beredskab er uden al Tvivl bleven i meget hoj Grad svaekket ved Forsvarsministerens Bestemmelse om Hjemsendelserne af det gifte Mandskab, man greb selvfolgelig paa den Maade ind i et meget stort Antal Afdelinger og odelagde, hvad der var opnaaet af Uddannelse og Soldateraand (hvis der da var naaet noget i saa Henseende) og opnaaedeendvidere at skabe meget stor Utilfredshed i alle Afdelinger blandt det store Flertal, der jo ikke er gifte. Men hindres kunde det ikke. I Landstinget stod Munch endog frem og paastod ved Debattens Slutning, at den store Utilfredshed indenfor Haeren var skabt, ikke ved selve den Hjemsendelse af de gifte, som nu blev gennemfort, men derimodved Rigsdagens Diskussion af Sagen; det var derfor de politiske Partier (Rad. og Soc. selvfolgelig undtagne) og ikke Ministeren, der maatte baere Ansvaret derfor! Betegnende for den Indflydelse, som Folkerepraesentationen har, naar det drejer sig om udenrigspolitiske Sporgsmaal, er ogsaa dette, at Regeringen ikke i det lukkede Mode fandt sig foranlediget til at meddele det allermindste om det forestaaende Kongemode i Malmo til Trods for, at det var kommen til Regeringens Kundskab forlaengst, at et saadant Mode skulde afholdes. Men hvad der paa et saadant Mode bestemmes af den uansvarlige Konge og hans ansvarlige Ministre, det binder dog. Hvad Hensigt, man i Sverrig har haft med Indbydelsen til Side 313
Modet, aner jeg ikke, hvad der i Virkeligheden kom lid af det, heller ikke udover, hvad det officielle Referat indeholdt. Men maerkeligt og meningslost er det, at medens Rigsdagen beskseftiger sig med alle mulige indenrigske Petitesser, holdes den ganske uvidende om Konsekvenserneaf slige Forhandlinger, indtil de maaske en skonne Dag melder sig som saare übehagelige Kendsgerninger, der maa accepteres. - Her var et praktisk Omraade, som Fredsvennerne burde betraede, og hvorved de vilde hale deres Bestraebelser for det Land »Utopien« over i en Verden, hvori der arbejdes med Realiteter. Bort med Diplomatietog hvad dertil horer i dets gamle Form, bort med Fyrsternes direkte Indgriben i Folkenes Skaebne. Naar Ulykken er sket, som nu i Sommer, ja - saa faar man travlt med at udsende Prokuratorindlaeg og paakalde »Gud«. Men man skulde have overladt til Folkenes Me Bestemmelsesret, hvorvidt de vilde kaste sig ind i disse Frygteligheder eller ej, vel at maerke ikke ved Ophidselse, efter at Sagen i Virkelighedener afgjort, men ved at lade Repraesentanter valgt af de respektiveLandes Rigsdage, med fuld Pligt til at holde Forsamlingerne a jour — fore an i mellemfolkelige Forhold —, kom man dertil, saa tror jeg, at Krig var forbi. Skulde det tyske, franske, engelske o.s.v Folk selv have bestemt sin S taebne i Sommer paa Basis af fuld Viden om, hvad Forviklingerne og den aarelange okonomiske Kamp, der var gaaet forud, drejede sig om - og ikke som nu Fyrster og Diplomater, ja - saa tror jeg sikkert ingen Krig vi havde faaet. Naa, De mener maaske — formodentlig — noget andet! Men — Krigsnodvendigheden har jeg ikke kunnet faa oje paa, heller ikke Nodvendigheden af de store nationale Stridssporgsmaal saa lidt som de okonomiske; de er, tror jeg, for en ikke ringe Del Traditioners og samvittighedslose Personers Vaerk! Hvad Enden vil blive kan ingen se. Formodentlig er den endnu saare fjaern. Vi lever alle i Haabet om at kunne forblive udenfor, og forelobig er der da heller intet, der tyder i Retning af, at det ikke skulde lykkes. Men Tiderne kan jo saare hurtigt skifte. Faren kan komme, inden man aner det, og selv om der under den nuvaerende Fase af Krigen ingen Fare synes at vaere, kan en saadan maaske komme, naar vi naermer os Afslutningen, og en af Parterne ligger slagen. Men — hvilken vil det blive? — Tysklands Kraft synes jo übegraenset. Og — man mene nu om Bombardementet af de engelske Kystbyer, hvad man vil - med Englands Titel af »Havets Beherskerinde« er det forbi. Og ingen Englaender har vel nogen Sinde i sine vildeste Dromme taenkt sig Muligheden af, at sligt kunde ske! Ja - dermed:
Stop! De gider ikke laese hele denne Udgydelse. Men
Side 314
Lad mig nu, da
dette jo bliver et Nytaarsbrev og ikke et Julecfo
Fra min Kone og
Kirsten skal jeg hilse flittigt og bringe de bedste
Vil De gaa ud af
1915 med Sverrigs Jord under Fodderne? Jeg Deres hengivne
Kragh.
p. t. Hals, 8/8
1915. Ksere Ven!
Jeg har laenge haft en Fornemmelse af, at jeg skylder Dem et Brev; men om Fornemmelsen er rigtig, er jeg ikke ganske sikker paa. - Imidlertid — jeg driver den af herovre efter alle Kunstens Regler, og enten jeg nu har hort noget fra Dem, siden De var i Nkbg. F eller ej, skal De dog have et Par Ord; gider De ikke lsese dem ved Ankomsten, kan De - De gaar ikke Glip af nogen ojeblikkelig Nydelse eller Belaering - gemme dem til bedre Tider. - Jeg havde paa Deres Tilbagetur til Sverrig ventet at traeffe Dem paa »Cosmopolite« i St. f. sad der i min Dor en Seddel med Oplysning om en »rasende Banken«, som jeg, der altsaa heraf ses at sove den gode Samvittigheds trygge Sovn, slet ikke havde hort. lovrigt opdager jeg nu, at jeg slet ingen Ting har at fortaelle, Ferieoplevelserneer smaa og fattige; men da Moder1) aldrig vil rejse til os, maa vi holde her i Sommerferien, og Hals er, hvad angaar Mennesker,med hvem man kan faa en Passiar, der raekker en Smule ud over Dagen og Vejen, at sammenstille med — ja — undskyld — f. Ex. med de Trakter i Svenskens Land, hvor De soger den Fjaernhed fra denne Verden, som De saa meget laengtes efter, og som jeg ser paany 1) Der hentydes til trekongermodet i Malmo d. 18-19/12 1914 mellem de tre nordiske konger. 2) Berlingske Tidende 8/12 1914, aftenudgaven. Krig og fred. Brev fra en eneboer. 3) Direktor for Skjelskor og ornegns svineslagteri, Harald Aagaard. 4) Fru Yding, gift med direktor 0. Yding, Lolland Falsters svineslagteri, Nykobing F. 5) Ugens Tilskuer 11/12 1914. De kristne kirker og krigen. 6) Gud og krigen, Gads danske magasin 1914/15 s. 1. 7) Chr. G. Hansen (1863-1941). Norsk vicekonsul i Arhus 1906-15. Direktor for Korn- og Foderstof Kompagniet. Denne var indblandet i den sakaldte Skjoldborgaffasre -en parallel til Rubyaffseren. Jvf. nedenfor. 8) Johan Hansen (1861-1943). Generalkonsul 1910-15. Direktor i rederiet C. K. Hansen. Minister for handel og sofart 1908-09. ) I efteraret 1914 sogte man under dansk firmanavn at bringe det amerikanske skib »Ruby« med en ladning amerikansk hvede til tysk havn. Skibet blev standset i dansk havn. Side 315
har givet sig Udslag i en Artikel i »G.M2)«, en Artikel, jeg paa dette oploftende Sted endnu ikke har haft nogen Adgang til, men som jeg glaeder mig til at laese, naar jeg med nseste Uges Udgang vender tilbagetil »Civilisationen«. Jeg har i Feriens Lob vaeret rundt til Moder forskellige Steder i Landet, og skjont jeg selv synes, at jeg har vaeret meget fredsommelig, har jeg dog ved mine spagfserdige Udtalelser optsendt en hellig Vrede hos de Radikale og deres - og vores allesammens - udmaerkede Regering. Jeg ved ikke rigtig, Iwad deter for en Folelse, der opfylder snart sagt hele dette udmaerkede Parti -. I Fig. den nye Grundlov er Kongen »fredhellig«; men del; synes som om Regeringen og dens Stotter mener sig at vaere det samme. Det mindste Ord om radikal Fortid og Nutid — straks er de paa Stikkerne. — Hvad er det dog for Nederdraegtigheder denne Person tillader sig? - Er Regeringens Opgave ikke mere end vanskelig nok i Forvejen -, skal den ikke vaere fri for chikanose Bemaerkninger? Er Zahle ikke vor Vimpel og Ballast? Har vi ikke givet ham radikale Stemmer? VaemmeligePerson! — Herregud, hvilken forloren Hojtidelighed! Jeg er knusende ligeglad -, de radikale Forere er et, de radikale Vaelgere noget andet, og det bliver dog naeppe muligt at fastholde en radikal Kurs — paa Odenseprogrammets Grand — i Theorien, men praktisk optraedepaa en hel anden Maade; »Kalifens Order Visdom«; om dem maa der ikke tales, og paa dem maa der ikke tvivles, og »Kalifen« er snart Zahle, snart Rode, og snart - Gud bedre det - Hr. Borgbjaerg! Havde vi blot ikke vor »sure« Ende i Venstre, den, hvorfra Kritiken og Benspaenderiet i Tide og Utide udgaar, saa tror jeg, at saa vilde Jordbunden inden saa grumme lang Tid vaere tjenlig herhjemme til at baere en ny Venstrepolitik. Men »Surheden« har vi, det kan ikke naegtes. Og til »den anden Side« i Venstre, den hvortil der fries, ja — til den maa man jo slutte sig; men dens Ledere: Klaus og Neergaard har jeg ingen Fidus til. Klaus er — med samt sit Grundlovskrus — gaaet til Bunds i Virakens og Taksigelsernes Malstrom, den sidste Tot Haar forsvandt fra Overfladen, da Zahle gjorde Afbigt for alt, han af slemt har sagt om Forliget og dets Msend, og paa Fyns fede Jord udbragte et Leve for det storste, denne havde frembragt: Klaus. - Og Neergaard - ja, han afviste Frieriet vaerdigt, skriver +!l) i »Tiden«; men kan man stole paa hans Navigering, naar en Afgorelse skal traeffes; og den Tid vil utvivlsomt komme, da de nuvaerende politiske Konstellationer naeppe laenger kan holdes i Live -, og hvad saa? Nu — nok om dette! Jeg venter snart at hore en Smule fra Dem. - Min Kone er i Aalborg og besoger sin Moder4); jeg har vaeret paa forskellige Smaarejser, sidst ved Hirtshals og Tannishus. Der var dejligtderoppe; men der fandtes ikke en eneste Udlaending - jo, paa Tannishusen Svensker. Folk holder sig hjemme, Blodbadet er tilstraekkeligt. Side 316
ligt.- Hvad skal Enden blive? De ved, hvorledes jeg ser paa vore sydligeNaboer og deres Andel i denne »Svserd«tids Forhistorie; men beundre dem, maa man. Der er ikke Ord, men Handling. I England er der Ord nok, men ingen Handling. - Skulde Kejser Wilhelm kunne besejre hele Verden? Adskilligt tyder derpaa. Sker dette, ja, saa tror jeg, at Smaafolkenes Tid er forbi, saa vil »Preusseriet« laegge sig med et knugende Tryk over alt og alle; — naa — selv om Verden er ved at vsere et Helvede, staar der dog ikke endnu skrevet over den, som over Dantes: Her lades Haabet ude! I. A. Jensen5) er
draget til Vestfronten: De venligste
Hilsner til Dem og hele Familien fra Deres hengivne
Kragh.
Nykobing F, 9/9
1915. Ksere
Redaktor! Efter at jeg i Dag har faaet det andet Kort fra »Midnatssolens Land« er jeg af Farve som en Kamaeleon, — rod af — ja af Skam over, at jeg ikke fik skrevet til Narvik, og gul - brandgul - af den sureste Misundelse. Hvor storartet maatte en saadan Tur ikke vaere; deter netop Egne, som jeg altid har haft en brsendende Lyst til at se. Men man skal baade have Tid og Penge, og selv om time is money, saa er det dog ikke nok med Tiden alene. Den har jeg forovrigt haft nok af i Sommer. - Tak for »lappfamiljen« -, meget malerisk inden Dore er der vel nok hos saadan en »family«, men noget synderlig hyggeligt Sted at vaere Gsest, er det dog sikkert ikke. Mit Kendskab til et saadant Telt med »Indhold« har jeg iovrigt kun fra »Skansen« ved Stockholm. Jeg havde taenkt paa at tage en Tur til Bornholm i den kommende Uge; men nu ser det ud til, at vi skal have Moder i Tinget i denne Uge og formentlig derefter sendes hjem. Bornholmsrejsen bliver saa naeppe til noget denne Gang. Politisk er her
- siden jeg skrev til Dem sidst - intetsomhelst sket.
1) Ane Johanne Kragh (1846-1928). Bosat i Hals. 2) Gads danske Magasin 1914/15, s. 659. Kampen om Dardanellerne. 3) Pseudonym for skribent i »Tiden«. 4) Dorthea Schultz (1836-1918. 5) J. A. Jensen (1862-1926). Redaktor af »Lolland-Falsters Venstreblade« (Nykjobing Dagblad med aflasggere) 1903-14. Faelleskorrespondent til den radikale venstrepresse fra 1914. Side 317
Tegn. J. C. angriber - af et godt og »aerligt« Hjerte*) - hver Uge i »Tiden« og »Aalborg Amtstidende«. Og Ministrene giver Svar paa Tiltale paa Moder og i »Politiken«. - Gid Fanden have hele denne hyperagrariske Venstrepolitik med Fru Marie1). J. C, Pinstrup og P. Th.2) i Spidsen. Den vil jage fra Venstre den sidste Husmand til Fordel for den Zahleske Faarefold. Ti Sagen er efter min Mening den, at der naeppe er nogen anden Vej til at bremse en altfor lebendig Vindesyge end den at fastssette Maximalpriser. Nu er der dog en nogenlunderimelig Pris paa Svineaffaldsvarer, paa Flaesk og paa Br0d; det kan den store Befolkning forstaa, og at deter Maximalprisen, der har virket, kan den ogsaa forstaa. Derimod vil den naeppe kunne begribe, at Landbruget hyler op, som det gor, naar den ser de Priser, der tages hjem for den aldeles overvejende Del af Produktionen, som exporteres. Nogen rigtig Sangbund for Besvaeringerne over, at der er en billigere Pris paa Landbrugets Varer til Forbrug i Indlandet end paa Exportvarerne,tror jeg ikke kan fremskaffes. Og at Landbruget betaler en stor »Skat« gennem Forbudet mod fuldt ud at udnytte Konjuncturerne paa Verdensmarkedet, synes mig en noget »sogt« Paastand, ikke mindst, naar man ser, hvilke Priser der for Tiden daglig gives for Ejendomme her i Landet, - op til 3 a 4 Gange Ejendomsskyldvurderingen. - Et Par Forbud voider stor Staahej her, som De nok kan forstaa, naar De horer, at deter Bygudforselsforbudet og Sukkerdo. Disse to Forbud vil for disse Egne betyde et Tab af mere end 2 Mill Kroner. Sonne3) og jeg har gjort et Forsog paa at faa haevet Forbudet mod, at dansk Byg maa anvendes til Bryggeribrug, men forgives. Dansk Byg saelges for Tiden til c. 16 Kr. pr. Td., medens californisk Byg, som siges at vaere ringere end vort, indfores af Bryggerierne til 21 a 22 Kr. pr. Td. Maltforbruget udgor ca. 15 pet. af vor Bygproduktion, og deter, som De ved, saerlig disse Egne, der leverer »Maltbyg«. Naar der er Overflod af Foderstoffer her i Landet og al mulig Udsigt til, at Importen kan fortsaettes uhindret, forstaar man ikke et saadant Forbud; men Rode er forelobig hveirken til at hugge eller stikke i, han daekker sig bag Prisreguleringskommission og raadgivende Landbokommission, og vel er vi alle Jyder for Vor-Herre, men ikke for disse Kommissioner. Og hvad Sukkeret angaar, har vi jo en betydelig Overskudsproduktion,saavidt jeg husker c. 60 Mill. kg. ifjor, hvorfor der saa ikke maa ske Udforsel overhovedet - den kunde jo da begraenses - er ikke helt til at forstaa. Somme mener, at »De danske Sukkerfabrikker« gennemForbudets Opretholdelse fuldstaendig kan tage Livet af »Vestsjaelland «4), og deter maaske ikke helt umuligt, at der Hgger Hunden *) I Henh. til Devisen af Klods-Hans forleden! »Deter en daarlig Fugl, der besudler sin egen Rede«, sagde J. C, han lod en Klat falde i Zahles!« Side 318
begravet. - Ak, ja - Jorden er en Jammerdal, men den flyder i visse Kredse herhjemme med Penge! Borsjobberiet drives efter en hidtil ukendt Maalestok, og der tjenes Penge som »Skidt« - aah! - Ja, det staar der jo nu. Jeg kender en Mand, der - som det hedder i det tekniske Sprog - »gik ind« i Spekulation (Dampskibe) med 4000 kr. Aug. 1915; nu har han tjent 20.000 kr. - Desvaerre - deter ikke mig!! Og imens myrder man videre, deter jo ogsaa Basis for det hele. Paa Fred inden dette Aars Udgang tor man formodentlig slet ikke haabe, ja - maaske, og deter vel det sandsynligste - vil der gaa baade Aar og Dag, inden normale Forhold vender tilbage. Russerne svserger paa at ville holde ud til Sejren, naa - store Ord og fedt Flaesk 0.5.v.; men nu er da Storfyrsten5) jaget hen, hvor Peberet gror, det vil sige, til Kaukasus. Og Czaren selv som Generalissimus! Gud bedre det! Men deter vel ogsaa kun for udadtil at finde en Form for Storfyrstens Fjernelse; heldig har han jo heller ikke vaeret. Den tyske Prsestation er eminent; men hvor mange Menneskeliv mon Galizien og Polen har kostet? 747 engelske Ammunitionsfabrikker sorterer nu under Lloyd George, Japan laver Skyts og Ammunition til Rusland -, og alt dette skal Tyskerne vedblivende tage det op med, jeg tror, de maa knaekke sammen til sidst og - i Modsaetning til Dem - jeg haaber det! Her hjemme er alt saare vel, siger Munch. Vi behover ingen Krigsforsyningskommission. Og »Nationaltidende« bukker serbodigt for Ministeren og siger: Undskyld! Og dog ved Gud og Hvermand, at vi har hverken Bosser eller noget at komme i dem for til Februar nseste Aar. Men alt sligt maa naeppe taenkes, endsige siges — deter landsforrsederisk Tale; men - desvaerre - deter sandt! Blot alt maa gaa, som vi haaber og har Lov til at haabe, at vi maa f orb live udenfor! Hvis ikke - ja, saa -! Saa gselder det blot om, om Benene er rappe nok til at 10be fra Ansvaret! - Og vi deler det jo i Grunden alle! Ustandseligt gentager man for sig selv, at der nseppe er Grund for os til at frygte Fremtiden, for vi faar Lov at blive i Ro, — det beroliger Samvittigheden hos dem, der endnu har nogen! Deres hengivne
Kragh.
1) Marie Lassen (1864-1921). Udgiver af Aalborg Amtstidende. 2) P. Th. Nielsen (1863-1916). Hypotekbankdirektor. Folketingsrnand (venstre) 1898-1916. 3) Ole Christian Saxtorph Sonne (1859-1941). Landstingsmand (Iosgaenger, frikonservativ) 1902-18. 4) A/S Sukkerfabrikken Vestsjaelland, Gjorlev. Oprettet 1912. 5) Nikolaj Nikolajevitsch, russisk generalissimus til September 1915. Side 319
Nykobing F, 4/6
1917. Kasre Ven!
Man skal vaere
god ved »de umaelende« — er man det, viser det en
Og De er »god« ved »en um£elende« - jeg tror forovrigt ogsaa ved »de umaelende« —, - De forstaar da, at jeg venter meget af Dem -, og navnlig meget af Interesse om Deres Rejse1), som jeg antager har vseret lige saa interessant som lidet hyggelig. - Deter en almenmenneskelig Egenskab, at Sympatien vender sig mod den besejrede, - mon De ikke ogsaa er udrustet med denne Egenskab? Eller - for De ved jo nok, at jeg altid under Krigen har fundet Dem lidt vel langt ude til den ene Side - mon Rejsen i saa Henseende skulde have fort Dem endnu videre? , af Deres forste Artikel i Berlingske fik man jo intet derom at vide. Belgien og Tyskernes Optrseden der indtil Dato - deter for mig Dommen over - ikke det tyske Folk -, men over det hidtidige Regimente fra A til 0. - Jeg haaber derfor paa en ny Verden efter Krigen, i hvilken Magtfordelingen ogsaa udadtil og navnlig i Tyskland bliver en anden. Der tales og skrives saa meget om Freden - jeg tror, den er fjaern, hvis ikke afgorende Begivenheder i Tyskland fremkalder en helt ny Situation, men paa saadanne Begivenheder har man jo nu laenge ventet og ventet forgaeves. Ribot2) har sikkert Ret i, at Freden ikke kan blive et enkelt Partis Sag. Socialisternes Stockholmer Kongres betragter jeg ikke som Duen med Fredens Olieblad, men udelukkende som en tarvelig Manovre, hvis Hensigt er af ren og skaer partipolitisk Karakter. Internationales uhyre Sammenbrud skal derigennem tilslores, og for Masserne indenfor hvert enkelt af de krigsforende Stater skal, naar Freden en Gang kommer, og den maa jo komme, de socialdemokratiske Forere staa som dem, der har banet Vejen. Deter den store Humbug systematiseret. Det var jo Vand paa Borgbjergs og Staunings Molle, da de franske Socialdemokrater besluttede ogsaa at ville til Stockholm, - om de kommer der er vel endnu uvist, men Kongressen er jo i hvert Fald i den endelige Skikkelse bleven noget helt andet, end Tamken var, da Stauning og Borgbjerg gav den Tilslutning og drog i Leding for den. - Trods al Misbilligen indenfor baade Hojre og Venstre blev jo Aktionen mod St.3) indenfor Ministeriet til en Storm i et Glas Vand --. Havde Rottboll4) og J. C. fastholdt Krav om Zahles Indgriben mod S., saa var vel Borgfreden bleven til en Valgkamp -, naa, den Ulykke tror jeg ikke vilde vaere stor; men mon Stauning ikke — noget tyder i hvert Fald derpaa - vil holde sig lidt mere i Skindet, end Tilfaeldet hidtil har vseret. Side 320
Jeg saa forleden i Snapstinget hele den tyske Delegation med Scheidemann5) i Spidsen, og igaar havde »Socialdemokraten« et Billede, taget paa Bladets Kontor, fremstillende vore egne »Langskaeg« i broderlig pele mele med de tyske. Hvis dette Billede kunde finde Vej til engelsk og tysk Presse, vil det sikkert der styrke Tilliden til vore übetingede neutrale Folelser og til vor absolutte og ligelige neutrale Optrseden og derigennem lette Gennemforelsen af de vanskelige Hverv6) i London og Paris, som D'Hrr., der rejser paa Tirsdag har paataget sig. - Ja - Gud bedre det! - Men vi tier jo, og »den, der tier, samtykker!« - Jeg har en klar Folelse af, at der burde ikke ties, men . Faar De Tid en
Dag, lad mig saa hore en Smule fra Dem, som siger
De venligste
Hilsner til Dem begge fra Deres hengivne
Kragh.
Kommer De hertil
i Terminen? 1) Reventlow opholdt sig efter indbydelse i 1917 forst ved den tyske, senere ved den engelske front. 2) Alexandre Ribot (1842-1923). Fransk statsmand. En tid finansminister og forsteminister under Iste verdenskrig. 3) I den sakaldte Stockholmkongres 1917 sogte man at sarnie de socialistiske partier (samt det russiske bolschevikparti) om en fredsaktion. Konferencen blev angrebet i pressen som uneutral. De borgerlige kontrolministre J. C. Christensen og Chr. Rottboll ville en tid trsede tilbage, safremt Stauning, der havde deltaget i forberedelsen af konferencen, ikke blev udskiftet som kontrolminister. *) Christian Rottboll (1854-1928). Landstingsmand (hojre, konservativ losgaenger) 1894-1920. Kontrolminister i ministeriet Zahle 1916-18. B) Philipp Scheidemann (1865-1939). Tysk socialdemokratisk politiker, senere minister. 8) Det drejer sig om den danske handelsdelegation, der under ledelse af H.N.Andersen i juni 1917 forhandlede med regeringerne i Berlin, London og Paris om Danmarks handelsforhold. |