Oversigt over tidligere forskning og teorier 1821-1931

Landmalingens kunst er gammel i Danmark. Allerede i forhistorisk tid har man kendt til at opmale landbrugsjorden og vidst, at et jordstykke, begrsenset af sa og sa mange laengdeenheder i laengden og bredden kunne tage en vis udssedsmsengde.

Nar man ser den matematiske nojagtighed, hvormed de i de senere ar udgravede anlaeg fra vikingetid i Trelleborg pa Sjaelland, Aggersborg og Fyrkat i Jylland, er opbygget, med anvendelse af den romerske fod, overrasker det ikke, at man ogsa forstod at udmale agrenes udsaedsareal med storste akkuratesse.

Fra keltisk jernalder har man fremdraget agersystemer med parceller af mere uregelmsessig form, ojensynlig indrettet til plojning med den sakaldte ard, en krogplov uden muldfjsel. Det skyldes isser den nylig afdode forsker Gudmund Hatt, at disse forhistoriske agre er blevet undersogt og kortlagt.

Forst med indforelsen af hjulploven, med muldfjsel, formodentlig i romersk jernalder, blev det agersystem skabt, som eksisterede lige til faellesskabets ophor, der som regel fandt sted engang sidst i det 18. eller forst i det 19. arh.

Kun i fa tilfaelde findes i Danmark gamle kort over landsbyer og deres agerjord. 3 omrader [Sdr. Rangstrup h., Rise h., Varnaes birk] i Abenra amt er optaget i kartografen Johannes Mejers kort ca. 1641-42, og for nogle sogne i Norre Tyrstrup herred, Vejle amt, findes kortskitserover

seroverlandsbyer fra 1716-181). Ellers er det som regel forst fra udskiftningstideni
slutningen af det 18. arh., at landsbykort (som regel i
malestok 1: 4000) er bevaret.

Derimod blev i arene 1681-83 det meste af landet (med undtagelse af Slesvig og Bornholm) opmalt og takseret, til brug for den kommende matrikel 1688, som benyttedes indtil den nugaeldende matrikel 1844 blev indfort.

Denne landmaling, der benyttede sig af landmalingsenheden 1 tonde land, der, formentlig efter svensk forbillede, sattes til 14000 (sjaellandske) kvadratalen (0,5516 ha), og af jordvurderingsenheden 1 tonde hartkorn, ma derfor naturligt danne udgangspunktet for udforskningen af aeldre tiders maleenheder. 1 tonde land var beregnet til at kunne rumme en teoretisk udsaed af 1 tonde (139,104 1) rug, og 1 tonde hartkorn skulle have en teoretisk arlig afgiftsvaerdi (landgilde, jordskyld) af 1 tonde »hardt korn« (rug eller byg).

Nar den aeldre forskning som oftest er gaet uden om landmalingen 1681-83, skyldes det bl. a., at dens tal og sammentaellinger forst er blevet let tilgaengelige ved tabelvaerket Henrik Pedersen: De danske Landbrug, fremstillet pa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, udgivet efter hans dod 1928 (Indledning af Svend Aakjaer).

Arent Berntsen Bergen, Danmarckis oc Norgis fructbar Herlighed, Kbh. 1650—56 er den forste, som har interesseret sig for jorddeling og jordvurdering. Han har bl. a. benyttet lensregnskaber o. 1610, som han havde let adgang til som renteskriver, og ligeledes visse lovhandskrifter, der nu opbevares i Det kgl. Bibliotek i Gl. kgl. Samling. Han er hovedkilden for oplysninger om mal, vaegt og taxter pa landbrugsprodukter i Danmark i det 17. arh.

Christian Olufsen, som var professor i nationalokonomi, havde i sine yngre ar selv vaeret landmaler, og kendte derfor af selvsyn de gamle agre fra for faellesskabets ophaevelse, hvilket saetter sit tydelige praeg pa hans afhandling, Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de aeldre Tider, isaer i 13. Arh. (Videnskabernes Selskabs philosophiske og historiske Afhandlinger I, s. 264-384, 1821). Han mente, at et bol jord var hvad vi nu kalder en bondegard, sa meget jord, som kunne dyrkes med en plov og var tilstraekkelig til at underholde en familie. Han skonnede, at det la imellem 50 og 70 tdr. land, efter et middeltal 60 tdr. land. Olufsen er ogsa den forste efter Arent Berntsen, der fremdrager en gammel jorddelingsliste, der begynder med ordene »24 furer gor en ager«, og ageren la efter hans erfaringer imellem 9 og 12 alen i bredden, snarest 9, men lsengden varierede efter terrsenet.

---

1) Mogens Lebech: Landmaalingen i Tyrstrup Herred 1716-18, Sonderjydske Aarboger 1937.

J.M.Velschow satte i sin doktorafhandling 1831 De institutis militaribus Danorum regnante Valdemaro secundo, bolei lig med det fulde bondebrug, lig med hafne (p. 294) eller 1 mark skyld (marca terre in censu) eller 48 tdr. land.

Caspar Paludan-Mtiller behandlede i sin afhandling Om Kong Valdemars Jordbog, 2. Stykke af Studier til Danmarks Historie i det 13. Aarhundrede (Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5. Raekke, historiskphilos. afdeling, IV. 161-270 (1871) bade bol, mark skyldjord og mark gulds jord. Han var ikke, som Olufsen klar over, at bolet bestod af agerstrimler, spredt over hele marken, men troede det var et samlet jordstykke. Bade han og Olufsen mente, at disse storrelser var fastsat som et kommunalt mal, ikke som folge af indgriben fra statsmagten. Det var af forskellig storrelse fra by til by, men muligvis af ens storrelse i samme landsby. Skyldvurderingens enheder mark jord, ore jord, ortug jord, denar jord betegner jord, som kan besaes med 1 mark eller 288 sksepper, 36, 12 og 1 skseppe rug eller byg, men skyld (census) betyder ikke afgift, men en matrikelstorrelse, der er mere beslaegtet med vort hartkorn end med landgilde. Ikke mindst i Roskildebispens Jordebog fra ca. 1370 ses det, at der ofte er samme mal for skyld (census) og landgilde (jordskyld, arlig afgift), hvilket lader formode, at der engang har vseret en tid, da skylden og afgiften var lige store, landgilden lig den oprindelige udsaed. Guldvurderingen er et vserdimal for jorden af lokal og kommunal betydning, ikke som almindelig statsinstitution. Han anser det for ganske frugteslost at udfinde storrelsen af det stykke land, som udgor 1 mark gulds jord, mens Velschow ssetter en mark guld til 10-11 land, og han er ogsa den forste, der gor opmaerksom pa, at man af Arhusbogen fra ca. 1315 kan se, at der sas 2-3 ore korn (6-9 ortug korn) i 1 mark gulds jord.

Johannes Steenstrup bragte med sin bog Studier over Kong ValdemarsJordebog, 1874, studiet af denne vigtige kilde til det 13. arhundredesokonomiske historie et stort stykke fremad. Det skete under staerk kritik af Paludan-Miiller, som tog ham det ret unadigt op, og udsendte sit stridsskrift Kong Valdemars Jordebog i 1874, samme ar som Steenstrupsbog var udkommet, hvilket affodte et gensvar fra Steenstrup: Professor Dr. C. Paludan-Miiller og Kong Valdemars Jordebog 1874. Han mente, i modsaetning til Paludan-Miiller, at bolet pa Sjaelland var et fast mal, der var 8 orer eller 1 mark skyld, det vil sige jord, hvori man saede 1 mark korn, hvilket var det samme som senere i middelalderen kaldtes 1 laest korn. Han var klar over, at bolet pa Sja^lland var 1 mark skyld, men pa Falster la det imellem 1 og 8 mark, dog gennemsnitlig 1% mark. Ligeledes i modsaetning til Paludan-Miiller, mener Steenstrup,at guldvurderingen var en virkelig, almindelig ansaettelse af officielkarakter, som var bestemt en gang for alle, og hvori ingen forandringvilkarlig

andringvilkarligkunne gores af bonderne. Den kan ikke have vseret lokal og kommunal, og dens storrelse har ikke vaeret uens i de forskelligebyer, men kan godt fra gammel tid vaere sket samtidig i alle landetsbyer og efter samme malestok, og vaere kontrolleret fra oven. Om den absolutte storrelse for bol og mark guld udtaler Steenstrup sig ikke, ud over, at 1 mark guld i Arhusbogen ses at kunne rumme ca. 2 ores udsaed.

Oluf Nielsen havde 1873 udgivet Liber Census Daniae, Kong Valdemar den Andens Jordebog, med visse oplysninger i indledningen, der dog ikke har stor selvstsendig vaerdi, hvorimod hans realkommentar, ikke mindst den topografiske, indeholder en fylde af gode oplysninger. Han er enig med Paludan-Miiller i, at hverken bolskifte eller guldvurdering er fastsat ved et statspabud, men er af kommunal natur. I sa godt som hele Sjaelland var et bol 8 ore eller 1 mark jord i skyld, men pa Falster var bolet noget forskelligt i forhold til marken, ligesom bolets forhold til mark guld var meget forskelligt i Jylland. Nielsen mener, at jordvurderingen efter mark guld er den aeldste og almindeligste, men begrunder ikke denne opfattelse nojere.

Kristian Erslev udfyldte i striden mellem Steenstrup og Paludan- Miiller til at begynde med rollen som »den aerlige maegler«, die Rolle des ehrlichen Maklers, som K. Rhamm har udtrykt det. Han skrev i Hist. T. 4. rk. V. 56-116 (1875) artiklen Kong Valdemars Jordebog og den nyere Kritik, men det var isaer i bogen Valdemarernes Storhedstid, 1898, han tog de forskellige herhen horende sporgsmal op til grundig

Bolet, mansus, var en matrikelstorrelse af meget übestemt og omtrentligkarakter, nemlig som jorder af den storrelse og den godhed, at de kan underholde en familie, hvilket vil sige sa megen jord, som kunne bearbejdes med en plov. Enheden var ikke fastsat ved nogen opmalingeller nojere vurdering. 80l og plovs jord er forskellige udtryk for grundbegrebet »fuld ejendom«. Han siger ikke direkte, men antyder, at bol (og plov) oprindelig var 1 mark land (s. 52). Han antager, at der til en mark i skyld pa Sjaelland svarer 3 mark gulds jord i Jylland, skont han er klar over, at bolet ofte er lig med 8 mark guld og kan ga helt op til 40 mark guld. Da Erslev regner 1 mark skyld for 40 tdr. land (s. 16, 18, 292 ff.), ma han altsa formode, at dette er storrelsen for bolet og ploven, altsa 13V3 td. land for 1 mark gulds jord, Erslev undersoger mark land i Falsterlisten (i Kong Valdemars Jordebog) og i Roskildebispens Jordebog, og finder, at der til 1 mark svarer 40 tdr. eller mulig 48 tdr. land (s. 119). Da 1 mark gulds jord i Jyske Lov giver 8 ortug solv i skyld, skulle den altsa svare til 8 ortug skyld eller udsaed, da 1 mark korn kaldtes saledes, fordi den oprindelig var 1 mark solv vcerd (s. 139-140). Selv om guldvurderingen mulig er vokset op pa

det rent kommunale omrade og forst kun har tilsigtet en retfaerdigere fordeling af de byrder, der pahvilede byens msend i faellesskab, sa har den dog ikke kunnet laegges til grund for ledingsbyrden i Jyske Lov, uden at have faet en vis offentlig sanktion (s. 55). Da 2*/2 ore land ssettestil 12-13 td. Id. (s. 118), skulle 1 ore land altsa va-re ca. 5 td. Id. og 1 mark guld, som var 8 ortug land, skulle vaere cirka 13V2 td. Id. Dette dog kun, hvis 1 mark land er 40 td. Id., er den derimod 48 td. Id. (s. 119), bliver oren 6 td. Id. og ortugen 2 td. Id., men I mark gulds jord skulle da, ifolge Erslev, blive 16 td. Id.

Den sonderjyske historiker Peter Lauridsen tog i en stofmaettet og skarpsindig afhandling Om Skyldjord eller terra in censu (Aarboger for nordisk Oldkyndighed 1-61, 1903) hele sporgsmalet om de middelalderligelandmal og jordvurderinger op til fornyet behandling, isaer skyldvurderingcn pa Sjaelland. Allerede tidligere havde han i afhandlingenDen gamle danske Landsby (Aarbog for dansk Kulturhistorie, udgivetaf Poul Bjerge, 76-185, Kbh. 1899) droftet bolet i tilslutning til Paludan-Miiller. Han mente ikke, at Olufsen og Erslev kunne have ret i, at bolet var en regningsenhed indenfor hver by, en aritmetisk bevaegeligstorrelse. Det ma vaere et geometrisk begreb, men ikke et sanimenhaengendestykke dyrket jord, men storre, dyrkede jordstykker, fordeltomkring pa bymarken. Isaer byggede han denne opfattelse pa undersogelsenaf bolet i Barse, Prsesto arnt, dels i landmalingen 1681 (markbogen), dels i sognepraestens oplysning 1652 om, at der er 9 bol jord i Barse. Lauridsen er altsa den forste, der gar direkte til landmalingenog benytter dens opmalingsprotokoller. I afhandlingen fra 1903 uddyber han einnet yderligere. Alle de gamle inddelinger, bol, otting, mark guld i jord, mark jord i skyld, var inddeling bade til skat og ejendom, men ejendommen var det oprindelige, skatten det deraf afledede.Han understreger staerkt, at de alle hviler pa rent geometriske arealmal for udsaed. Men idet udviklingen og opdyrkningen dels spraengte, dels udvidede bolet udover rimelige graenser, matte man skabenye skattegrundlag. Det gamle slaegtbol (terra familiae, som Beda oversaetter det til det danske bol svarende engelske hide) gik over til et regningsbol, et bol in censu, et skyldbol, som var lig med en mark skyldjord, idet bolets indhold fastsattes med arithmetisk nojagtighed til 288 skp. skyldjord. Han satte Sjaellandsskaeppen til 1 skp. 1 fdk. 1 ottingkar byg, og til IV3 nuvaerende skaeppe, og den sjaellandske marca terre in censu bestemtes til at ligge indenfor et spillerum af 40-48 tdr. udsaidsjord. Af samme storrelse var altsa, efter Lauridsens opfattelse, skyldbolet. De gamle mal er geometriske landmal, der har lant deres navne fra solvet, mark, ore, ortug, penning (marca, ora, solidus,denarius); men vi kan ikke omsaette disse jordmal i nutidens mal, fordi ejendomsforholdene den gang og nu er incommensurable. Hvor

stor var 1 penning skyld? Hvilken besaningsevne havde skyldskaeppen (debitus modius)? Muligvis var det bygsaeden, man regnede med, men hvor stor var Valdemarstidens skseppe? Lauridsen beregner 1 ore jord til 5 td. Id., 1 ortug jord til 12/3 td. Id. Med nogen tvivl beregner Lauridsen1 mark guld til 7,74 td. land.

Alle de hidtil naevnte forskeres teorier blev pa selvstaendigt grundlag taget op til droftelse af K. Rhamm i hans vaerk om det saksiske hus, hvis 2. bind Die Grbsshufen der Nordgermanen, Braunschweig 1905, har et stort afsnit Das altdanische 80l (s. 307-446) med 10. kapitel Das seelandische Schatzland (terra in censu) und seine Erklarer.

Rhamm har naturligvis ikke kunnet skaffe sig adgang til de danske arkivers utrykte materiale af jordeboger og landmalingsprotokoller, men han har foretaget selvstaendige studier i de trykte udgaver af middelalderens kilder, der ofte har fort til nye resultater. Saledes ser han, at bol og markland er identiske pa Sjaelland, men ikke pa Falster. Her er bolene storst i torperne. Et sjaellandsk bol er 2 mark, men regeringen satte til offentlige formal - deraf udtrykket in censu - samtlige bol til 1 mark. Man overforte markregningen pa bolet, ligesom man i sin tid havde overfort den til kornmalet. Ligesom man da gik ud fra den kendsgerning, som allerede Velschow i en af handling i 1829, Om Kornprisen i Danmark under Erik Eiegod (Molbechs Nordisk Tidsskrift 111. 378-390) havde papeget, at til en eller anden tid kostede skaeppen en penning, saledes gik man nu ud fra, at til en eller anden tid var alle bol i hovedsagen af samme storrelse. Begge ansaettelser tabte rneget snart fodfsestet i virkeligheden og blev til fiktioner, til rent teoretiske ansaettelser. Bolet er snart 2 mark in semine (48 ortug), snart 13 ore (39 ortug), snart 30 ortug, (altsa gennemsnitlig 35²/3 ortug). Oprindelig var hvert gammelt bol ligesom en plov, lig med 1 mark saedeland. Han ssetter et fuldt bol til 8 mark med en udsaed af 16 ore, og da han, med Erslev og Lauridsen, regner 1 ore land til 5 tonder land, beregner han bolet til 80 sjaellandske tonder land, d. v. s. 160 preussiske morgen land. Nar Erslev saetter bolet i Jylland til lig med en sjaellandsk markland eller 3 mark guld, sa tror Rhamm ikke herpa. Opdyrkningen var i Jylland staerkere fremskredet. Sandsynligvis var det fulde plovland, som var identisk med bolet, snarere 8 mark guld og ottingen var 1 ore land eller 1 mark guld. Andetsteds saetter han det fulde bol til maske ikke meget under den engelske hide pa 80-100 acres eller 140-170 preussiske morgen = 70-85 tdr. Id.

Rhamm regner med et 12-delt bol og et 8-delt bol (tolftingsbol og ottingsbol), af hvilke det forste var det storste, men ottingsbolet det almindeligste. At ogsa et »stuuf« (en lille sserjord) i Tilst bliver takseretefter bol, synes at vise, at bolet ma betegne en vis gennemsnitsvaerdi,ikke blot i byen, men i egnen, og Rhamm taenker sig, at ottingen,der

tingen,derer lig med 1 mark guld og 1 ore land, er udgangspunktet
for guldvurderingen. Bolet bliver gennemsnitlig over 40 ortug land.

Rhamm behandler ogsa den gamle jorddelingsliste, der begynder med ordene »24 furer gor en ager«, og mener, at den ager, der omtales i denne liste, er grundmalet i vangen, er en »ottingsager«, der har 1 rebs bredde (reb, funiculus, er laengdemalet i landmalingen, rebningen) 9 alen, ligesom attungs akaer i Ostgotalagen (Bygdabalk 10) var 10 alen bred. Deter kun ottingen, der i hele Danmark kan betegnes som en virkelig og aegte bolsenhed, som gennemlober hele vangen i lige stort mal. Ottingen er altsa et mindre agerbol, der efter den gamle jorddelingsliste omfattede 32 agre, og bolet folgelig 256 agre, hvilket beregnes til godt 20 hektar rent ploj eland, hvad der stemmer med Erslevs bestemmelse af bolet som 1 mark land pa 40 tonder land.

Georg Hans sen nsevner i Agrarhistorische Abhandelungen I, Kiel 1880 (5.449), at et fuldbol i Runtoft (Rundhof) i Angel havde 64-80 tonder saedeland, og da dette endda kun var 6 mark guld (1.327), ville et normalt bol med 8 mark guld endda stige op imod 100 tonder land.

Rhamm fremsaetter endvidere den antagelse, at bolet oprindelig var »fuld plovs aerje« (fuld plovs plojning) og var delt i 8 ottinger, fordi ploven var forspaendt med 8 okser, og hver bonde for hver »oksegang« i en fuld »plovsgang« fik tildelt 1 otting i vangen. Ligesom det engelske bol og plovland, carucata, var delt i 8 oxgangs (bovatse), saledes var det danske bol delt i 8 ottinger.

Om skyldvurderingen siger han, at det ikke er den virkelige udsaed, men den »berigtigede«, d. v. s. den teoretiske landgilde (jordskyld), der er grundlaget for anssettelsen. Han gar et sted (s. 343 anm. 1) ganske ind pa Lauridsens tanke, nar han foreslar, at tilfojelsen in censu skulle betyde, at den skattemasssige jordvurdering i modsaetning til den ellers brugelige udsaedsvurdering ikke blev foretaget efter den arlige bedriftsudsaed, men efter fuldudsaeden, altsa var en virkelig arealmaling. Censustallene har ikke betegnet udsaeden, der allerede ved skyldvurderingens indforelse var op imod det dobbelte.

Isaer pa grundlag af Arhusbogen fra ca. 1315, undersoger Rhamm udsaed og landgilde for 1 mark guld og 1 otting. Han er klar over, at 1 ore saedeland i Jylland er halvt sa meget vaerd som 1 ore census pa Sjaelland, men han uddrager ikke den konklusion deraf, at en sjaellandsk ore census (ora terre in censu) var dobbelt sa stor i udsaedsareal som 1 ore saedeland (ora terre in semine).

Pa samme made naevner Rhamm, at 1 plov (aratrum) er 1/2 mark land = 12 ortug eller 20 ortug land, og 1 bol er 2 mark saedeland eller 13 ore eller 20 ortug udsaed (362). Skont det jo af disse tal fremgar,at ploven var gennemsnitlig 16 ortug land, bolet gennemsnitlig 35²/3 ortug, sa drager Rhamm ikke den slutning deraf, at bolet altsaer

saer2 plove, men holder stadig pa den gamle pastand hos forgaengerne
om, at ploven er 1 mark saedeland og det gamle bol, i hvert fald oprindelig,ligeledes
1 mark saedeland.

Erik Arups opfattelse er fremsat i et foredrag, holdt i Det kgl. Landhusholdningsselskab 15. marts 1916, trykt s. a. i Tidsskrift for Landokonomi, Danmarks aeldste Landbrug, senere indarbejdet i forskellige kapitler af Arups Danmarkshistorie I (1925). Han var pavirket en del af Rhamms teori, som han dog udvidede til, at selve landsbyens opstaen, ikke blot 8-delingen af bolet, skyldtes indforelse af hjulploven, og forst fandt sted i det forste artusinde af vor tidsregning. For den tid fandtes kun en spredt bygd af enkeltgarde. Hver familie dyrkede for sig sin lille jordlod, og bol er i Danmark en sa gammel betegnelse for et sadant lille dyrket jordstykke, at vi nok tor fore det helt tilbage til agerbrugets forste tider. Til et 8 agers-udsnit af marken knyttedes siden den gamle betegnelse bol, sa meget jord, som kunne dyrkes med en plov. Ved indforelse af trevangsbruget, vistnok i det 12. arh. fik bolbegrebet en udvidelse, det blev ikke lsengere et samlet udsnit pa 8 agre i bymarken, men 8 agre i hver vang, i alt 24 agre. En gang i det 11. arh. overfortes montregningen, l mark pa 8 ore, hver ore 3 ortug, til kornmalet, og derfra videre til jordmalet, da det viste sig at passe nogenlunde, nar ageren fik den storrelse, at den kunne tage en ortug rug eller byg i udssed. Saledes blev den for übestemte bolsager, ottingen, nu ogsa til et bestemt arealmal = en ortug jord, og et helt bols jord med 24 ortugs agre kaldtes fra nu af en mark jord.

I Jylland faestnede sig ogsa den enkelte ager i omtrent samme storrelse som pa oerne, men hvad man der kaldte en ortug jord, det hed i Jylland en mark solvs jord. I Jylland blev bolbegrebet tidligt foraeldet og man indforte derfor guldvurderingen, som omfattede bade den dyrkede jord, engarealet og skovarealet til bolet. Hver ager vurderedes til 1 mark solv, og 8 ortugsagre, 12 laes h0 og oldenskov til 16 svins olden vurderes hver til 1 mark guld. Det areal under plov, der pa oerne kaldtes en mark jord, det jaevnstilles i Jyske Lov med 3 mark guld dyrket jord, og det betegnes som »fuld plovs aerje«, d. v. s. netop sa megen jord, som man dyrkede med en plov.

Ved ledingsskattens indforelse pa Sjaelland 1213 og i Jylland og Fyn 1223-24, blev 24 ortugsagre fuld hafne, pa Sjaelland I mark skyld, i Jylland 3 mark guld (jfr. Arups af handling Leding og Ledingsskat i det 13. arhundrede, Hist. Tidsskr. 8 rk. V. 1914 s. 177 f., 192, 219).

Henrik Pedersen havde allerede tidligere i sin afhandling Udsaeden og det dyrkede Areal paa Falster i sidste Halvdel af det 17. Aarh. (Hist. T.B.rk. I. 101-137, 1907) underkastet Falster en meget dybtgaendeundersogelse. Han fulgte Erslev i beregningen af marken til 40

tonder land. Fra middelalderen til landmalingen 1682 skulle Falsters
agerland kun vjere foroget med 10%.

Henrik Larsen bragte med sin afhandling Nogle Oplysninger og Bemserkninger om danske Landsbyer, Aarboger for nord. Oldkyndighed og Historie 1918 s. 177-293, trykt 1919, studiet af bolet et meget stort skridt fremad. Ved en indgaende undersogelse af landmalingens opmalingsprotokoller, markbogerne, sammenholdt med de middelalderlige jordeboger og diplomer, paviste han, at Peter Lauridsens teori om, at samtlige danske landsbyer i middelalderen ved solskiftet var blevet sa grundigt omreguleret, at hvert spor af seldre inddelinger var udryddet, ikke holdt stik. Nogle af vore landsbyer havde pa landmalingens tid en agerfordeling, der matte vaere forholdsvis ung (solskifte), medens andre havde bevaret en agerfordeling, der i sin forste oprindelse matte vaere fra en meget gammel tid. Han paviste at den beskrivelse Lauridsen i 1899 gav af bolet i Barse, ikke gjaldt bolet i almindelighed, men et saerskilt bol i byen, et sakaldt ornummebol. Omkring ar 1000 blev en ny agerfordeling indfort af hensyn til ledingen. Bolet var et laegd indenfor landsbyen, som det pahvilede at stille en mand, nar leding blev udbudt. Bolene skulle vsere lige store, men bolene i en by var ikke altid lige store med dem i en anden, og om de nogensinde har vaeret det, er usikkert. Bolenes tilliggende er ikke, som tidligere antaget, samlet, men ligger spredt over hele bymarken og som regel i hvert agerskifte. Bolet var ikke, som Steenstrup (Studier 55) mente, altid takseret til 1 mark, det ses ofte at vaere 2 mark, og fra marken synes bolet at have modtaget den deling i ortug, som man undertiden traeffer, f. eks. i Skibbinge, Barse herred. Bolet var ofte delt i 24 mark, hvilket sandsynligvis betyder, at det havde en vaerdi af 24 mark solv eller 3 mark guld. Kun ganske fa steder udtaler Larsen sig om det absolute areal for bolet, men af de 4 bolstorrelser han opgiver i Sdr. Grimmelstrup pa Falster, og de 3 byer pa Sjaelland Smorum, Sosum og Svogerslev, ses et gennemsnit pa 113,4 td. land, mens 1 mark land saettes til c. 50 tdr. land. Bolet skulle da vaere 2,3 mark land. I Horbelev sogn pa Falster saetter Larsen 2 ore til 10-15 tdr. land. 1 mark eller 8 ore skulle da blive 40-60 tdr. land, og 1 bol i Sonder Grimmelstrup var 2 mark land eller 80-120 td. land. I Barse var bolet i 1688 vurderet til ca. 19 td. jordhartkorn.

Poul Norlund imodegar Erik Arups opfattelse af skyldtaksationen i en afh. De aeldste Vidnesbyrd om Skyldtaxationen (Hist. T. 9. rk. VI. 54-95, 1928). Skyldtaksationen kan ikke knyttes til den personlige ledingsskats gennemforelse i det 13. arh., men kan med stor sandsynlighedfores tilbage til 1160'erne, og den kan vaere adskilligt aeldre. Bade guldvurderingen og skyldtaksationen er en ny fastliggende taksering

eller matrikulering. Guldvurderingen giver jordens kapitalvserdi, skyldtaksationendens arlige afkastning beregnet efter den normale eller ideelle landgilde (census), en ortug af hver marks vaerdi. Deter meget sandsynligt, at taksationen er en selvgroet institution, i al fald skal den ikke betragtes som en af staten gennemfort, almindelig taksation.

Allerede Rhamm havde ofte vaeret inde pa forholdet mellem census og landgilde, men her er den mest dybtgaende undersogelse foretaget af C. A.Christensen i en afh. Nedgangen i landgilden i det 14. arhundrede (Hist. T. 10. rk. I. 446-465, 1931). Han mener, som allerede antydet af Steenstrup, Erslev og Norlund, at landgilden omkring 1300 var lig med udsaeden, eller, da hostudbyttet var 3 fold, lig med en trediedel af avlen, tertia de annona. Han mener, som Erslev, at 1 mark korn havde en vserdi af ca. 2 mark s0lv; men nar landgilden i Roskildebogen gennemgaende ligger mellem 1 og 2 ore solv af hver ore skyldjord, betyder dette ikke, som Erslev og Norlund opfatter det, en stigning i landgildens storrelse fra det oprindelige forhold af I ore solv i landgilde af hver ore skyldjord, men derimod en nedgang i landgilden pa 50% og derover. Han giver en liste over 4 tilfaelde af landgilden pr. ore skyldjord 1286-1313, der (med enkelte berigtigelser) giver et gennemsnit af 3,8 ore solv eller 1,9 ore korn af hver ore skyldjord. Han undersoger tillige forholdet mellem arlig afgift og kapitalvserdi fra Arhusbogen og Ribe Kapitels Jordebog (Ribe Oldemoder, Avia Ripensis) 1260-1320, og deraf kan man udregne, at den sakaldte kapitalisationsfaktor er 10,87, d. v. s. jordens kapitalvaerdi er taet ved 11 gange sa stor som vaerdien af dens arlige afkastning. I en liste giver C. A. Christensen dernsest 33 tilfaelde af prisen pa 1 ore skyldjord 1259-1330, der efter min beregning af gennemsnittet bliver 5,29 mark solv pr. ore skyldjord. De 13 af disse tilfaelde stammer alene fra det 13. arh., og prisen bliver efter min beregning 1259-99 gennemsnitlig 5,53 mark solv pr. ore skyldjord.

Ud fra denne undersogelse af kapitalisationsfaktoren kritiserer Christensen Erslev og Norlunds bestemmelse af forholdet mellem afgiftog kapitalvaerdi af jorden som 1:24, hvor forrentningen skulle blive 4Ve %• I Danmark svinger kapitalisationsfaktoren mellem 15 og 5, hvad der svarer til en forrentning af den i jorden investerede kapital pa 7% til 20%, gennemsnitlig 8-12, hvilket svarer ret noje til forholdenei Frankrig, hvor man kan regne en forrentning pa 10% som almindelig. Efter de priser Christensen har fundet pr. ore skyldjord, er minimumsprisen 3 mark solv, maximumsprisen 11 mark solv. De allerflesteaf priserne ligger dog mellem 3V2 og 6 mark solv eller mellem 28 og 48 ore solv pr. ore skyldjord. Regnet med tidens kapitalisationsfaktorma der i disse tilfaelde vsere svaret 3-5 ore solv i landgilde af hver ore skyldjord, og dette viser, at den landgilde Christensen fandt

i 4 tilfaelde pa gennemsnitlig 3,8 ore solv eller 1,9 ore korn af hver ore skyldjord var den normale. Mens kapitalisationsfaktoren stadig var uaendret, faldt landgilden efter 1330 katastrofalt, hvilket fremgar af en liste med 66 salgs- og pantesummer for skyldjord 1334-1400, hvor landgildengennemsnitlig la mellem 1 og 2 ore solv pr. ore skyldjord eller mellem V2 og 1 ore korn. Af en liste over 21 priser for heste og korn 1257-1398 fremgar endvidere, at 1 hest og 1 mark korn begge var 2 mark solv vserd.

Egne teorier

Ligesom dr. Oluf Nielsen kom jeg ind pa problemerne igennem lokalhistorien og topografien. Min gamle slaegtsby Fly i Fjends herred var bolskiftet i 5 bol, og guldvurderingen af byen omtaltes i Kong Valdemars Jordebog. I Fly Gaarde (Skivebogen 1919-22) udnyttede jeg bolskiftet til topografiske studier, og 1921 skrev jeg en af handling i Hist. T. 9 rk. 11. 29-77 Fjends Herreds Servejerbonder, der isaer handlede om de gamle bondeskatter leding og stud, og de oplysninger herom, som kunne fremdrages af det 16. arhundredes lensjordeboger. I afh. Om det olddanske Herred og Sogn (Festskrift til Kr. Erslev 28/12 1927, 1-30) behandlede jeg bl. a. forholdet mellem bol og herred. Ved indledningen til Henrik Pedersens tabelvserk De danske Landbrug 1928, kom jeg ind i landmalingsarbejdet 1681-83, og i en afh. Villages, cadastres et plans parcellaires aii Danemark (Annales d'histoire economique et sociale. 568 ff., Paris 1929) fik jeg lejlighed til, efter opfordring af prof. Marc Bloch, at behandle landsbyformer, matrikler og landsbykort, ligesom jeg i 3 forelsesninger ved Instituttet for sammenlignende Kulturforskning i Oslo i oktober 1932, behandlede emnet Bossettelse og Bebyggelsesformer i Danmark i aeldre Tid, udgivet i Instituttets skriftraekke A. XV. Bidrag til Bondesamfundets Historie 11. 109-182, Oslo 1933, deriblandt ogsa bolskifte og bolenes storrelse.

Jeg var tidligt klar over, at der kraevedes en undersogelse af kornmal, laengdemal og vsegt, forinden man kunne bestenime landmalene, og i samlingsvaerket Nordisk Kultur XXX. 175-284, 1936, skrev jeg om Maal, Vsegt og Taxter i Danmark, ogsa et mindre afsnit om landskifte, agerfordeling (221 ff.), og de middelalderlige jordmal (229 ff.) herunder ogsa bolet (234 ff.) og den gamle jorddelingsliste »24 furer gor en ager« (235 ff.). Opfattelsen blev pa flere punkter mere prsecis i min udgave af Kong Valdemars Jordebog 1926-45, isser i Indledning (I. 1-249) Kommentar (11. 1-567). De to arbejder citeres i det folgende som Maal og LCD. (Liber Census Daniae), I. (Indledning) og K. (Kommentar).

Jeg har ikke mindst lagt mig P. Lauridsens ord pa sinde: »Min
Fremstilling er retrospektiv. I en Tid, der ligger os user, soger jeg at

finde nogenlunde fast Fodfaeste for derfra at bevaege mig tilbage til Tider og Forhold, som det uden yngre Oplysninger kunde vaere vanskeligtat fatte«. Derfor har jeg taget mit udgangspunkt i landmalingen 1681-83. Men jeg star i stor gaeld til alle forgaengere, der efterhanden er naet sa langt frem, som man kan komme, nar man holder sig til selve de middelalderlige kilder alene.

Ørtug land

Kornmalet i Danmark havde lant betegnelserne marca, ora, solidus fra monten, 1 mark = 8 ore a 3 ortug = 24 ortug. Vanskeligheden ligger i, at man ikke kender med fuld sikkerhed skaeppetallet pa ortugen. I den sjaellandske skyldtaksation er den laveste enhed denarius, pen<ning, men i Vestslesvig er den modius, skaeppe.

I Roskildebogen og andetsteds tales der bade om marca terre in censu og marca terre in semine, mark skyldjord og mark saedeland. Ved at sammenholde de middelalderlige kilder med landmalingen, ser man, at i 14 byer, hvor der i Roskildebogen naevnes ortug saedeland pa Sjaellandbliver gennemsnittet 2,287 td. land pr. ortug (LCD. I. 92; K. 11. 469), medens 1 ortug skyldjord i 98 byer bliver 4,34 td. land (LCD. 11. 454, 466, 469; I. 92). Allerede af selve LCD fremgar af oplysninger om landsbyen Viskinge, at udsaeden i 1 ortug skyldjord var 2,3 og helt op til 3 ortug korn (LCD. K. 11. 453). Pa Falster kan man ved sammenligningmellem Falsterlisten i 98 byer og landmalingen se, at 1 ortug land, skont den ogsa her kaldes terra in censu, dog var af samme storrelsesom 1 ortug saedeland pa Sjaelland, nemlig 2,3 td. land (LCD. K. 11. 298, 454, 468; I. 92), og det samme er tilfaeldet i 23 byer pa Lolland (LCD. K. 11. 318; I. 92). Se tillige min afh. Korntiende og kornareali det 14. arhundrede, Hist. T. 11. rk. 11. 462-466, tabel 3, 1949 (med kort Summary pa engelsk, H. Tidsskr. 11. rk. 111. 208 f., 1950). Pa Lollandog Falster brugtes fra middelalderen til det 18. arh. betegnelsen pund land om 2 ortug land (1 laest = 12 pund a 2 ortug = 24 ortug korn). Sammenligner man arealet for 8 falsterske praestegarde opgjort ca. 1536 i pund land med landmalingen 1682, far man gennemsnitlig 4,09 td. Id. pr. pund land, altsa 2,05 td. land pr. ortug land (Maal 229; LCD. I. 93; K. 11. 293). Pa Logum Klosters gods i Slesvig brugtes fra 1267 til det 18. arh. landmalene mark, ore og ortug land, hvis laveste enhed var skaeppe (modius), ikke penning (denarius). ortugen var pa denne egn 20 skaepper havresaed eller 10 skaepper bygssed (Maal 228; LCD. K. 11. 487). Da 6 skaepper havresaed var 1 byskseppe land (oprindelig sammeord som engelsk bushel), som var 0,3365 ha (Maal 227 f.; LCD. K. 11. 497), sa bliver 1 ortug land eller 20 skaepper havresaed = 3V3 byskceppe land = 0,1121166 ha eller 2,03 td. land (1 td. land = 0,5516

ha, jfr. min afh. Plov og Havne, Festskriftet Med Lov skal Land bygges 1941, s. 261). Ved 6 sjaellandske praestegarde opgives i Roskildebogen ortug ssedeland, og hver ortug svarer i Sjaellands Stitts Landebog 1567 til gennemsnitlig 2,12 td. Id. (Maal 233). 1 ortug saedeland i Arhusbogensvarer til 2,18 td. land i 1682 (LCD. K. 11. 480 f; I. 93).

Gennemsnitlig svarer 1 ortug land i 164 byer til 2,19 td. Id. i 1682, og har da formodentlig pa Valdemar ll.s tid vaeret cirka 2 tonder land, og 1 mark saedeland ca. 48 td. land. En ortug skyldjord pa Sjaelland var ca. 4 tonder land, 1 mark skyldjord var identisk med bolet, der gennemsnitlig var ca. 96 td. land (LCD. I. 95)

Pa grund af den fremadskridende opdyrkning var i de fleste byer arealet vokset pr. mark land og bol. Kun i enkelte gamle byer og egne havde bade mark land og bol beholdt et aeldre og rnindre areal. I 35 tilfaelde (LCD. K. 11. 5 (2 gange), 7, 174, 249, 293, 294 (2), 295, 296 (2), 298, 300 (2), 314, 454 (2), 456, 458, 462, 465(2), 467, 468(2), 487, 500(3), 503, 504, 505(3), 505 f.) opgives arealerne for 1 mark land; det bliver gennemsnitlig 65,11 td. land. Hvis dette var 24 ortug land, ville 1 ortug land blive 2,71 td. Id.; men i de 21 tilfaelde, hvor antallet af ortug land pr. mark land opgives (K. 11. 4, 145(3), 249, 293, 298, 300, 314, 453, 454, 455, 456(2), 459, 462, 465(2), 467, 468, 472) bliver gennemsnittet 32,45 ortug land, og kun i 10 tilfaelde er 1 mark land = 24 ortug land. Hvis 32,45 ortug land svarer til marklandets gennemsnit 65,11 td. land, bliver 1 ortug land altsa gennemsnitlig 2,006 td. land (LCD I. 95).

I 2 tilfaelde opgives jordvaerdien af 1 mark land i mark guld (K. 11. 113, 480): den bliver gennemsnitlig 5 mark guld, og hvis dette svarer til de ovennaevnte 32,45 ortug land, skulle 1 mark gulds jord altsa svare til 6,4 ortug land, hvilket svarer til den storrelse eller det udsaedsareal 1 mark guld havde i Arhusbogen ca. 1315-17.

I 3 tilfaelde oplyses plovens forhold til mark land (K. 11. 249, 456, 459). 1 mark land bliver gennemsnitlig 1% plov, og hvis dette svarer til det ovennaevnte 65,11 td. land eller 32,45 ortug land, skulle ploven altsa vaere 48,8 td. Id. eller 24,4 ortug land. Dette kunne tyde pa, at skyldtaksationen i det 13. arh. allerede havde nogen alder, saledes at 1 mark land ved opdyrkningens fremadskriden og arealets ogning allerede havde fjernet sig noget fra det oprindelige areal for 1 mark saedeland, medens skatteploven var af nyere dato, rimeligvis skabt i Valdemar ll.s tid soni en mere tidssvarende skatteenhed, beregnet til at skulle rumme 1 mark saedeland = 24 ortug land = 48 tdr. land (I. 96 f.; Plov og Havne 277 ff.).

Bol

Men havde 1 mark skyld allerede fjernet sig fra sit oprindelige areal, sa havde bolet, som uden tvivl var meget aeldre (allerede i Knud den Helliges gavebrev til Lunds Kapitel 1085 nsevnes bol og bolsparter i landsbyerne), sikkert ganske sprsengt de oprindelige rammer.

Bolets areal oplyses pa 68 forskellige steder i LCD. (K. 11. 6, 7, 8, 10, 23, 35, 120, 134, 137, 138, 147, 170, 297, 300, 301, 350, 456, 470, 472, 484, 485, 486, 487, 495, 496, 503). Gennemsnittet bliver 100,3 td. Id.; men dette gennemsnit daekker over ret forskellige storrelser. I Forlev var bolet 46 td. Id. (K. 11. 134), svarende til det bol pa 4 ottinger, man pa grundlag af den gamle jorddelingsliste »24 furer gor en ager etc.« kan beregne (K. 11. 10), eller til det bol pa Falster, som man kan slutte sig til i de gamle byer, hvor ortugen muligvis havde sit oprindelige areal (K. 11. 301), nemlig 48 td. Id. pr. bol. I Asnaes pa Sjselland var »gamle bool« kun halvt sa store som de ovrige bol i byen, nemlig 42,1 td. Id. imod 84,3 td. Id. (K. 11. 472). Gennemsnittet for 14 opgivelser af bolets storrelse i Norrejylland bliver 99,72 td. Id., og for 8 opgivelser fra Sonderjylland 91,95 td. Id. (LCD. I. 81). I 55 af de 68 tilfselde, altsa 80 pet. af opgivelserne, bliver arealet 97,8 td. land, altsa omkring 96 td. Id. eller 2 mark land.

Bolet deles i 8 ottinger, 4 fjerdinger, 24 favn eller 2 plove. Der er dog bade en stor otting pa 26,02 td. Id., og af dem gar der kun 3 pa bolet og en mindre, men langt mere udbredt otting pa 11,77 td. Id. Sammenholdes bolet med de opgivne gennemsnit for disse enheder, bliver det 8 mindre ottinger a 11,77 td. Id., altsa 94,16 td. Id.; eller 3 storre ottinger a 26,02 td. Id., altsa 78,06 td. Id.; 4 fjerdinger a 23,81 td. Id., altsa 95,24 td. Id.; 24 favn a 5,59 td. Id. (2,06 ortug), altsa 134,16 td. Id. (49,44 ortug = 2,06 mark land), 2 plove a 48,09 td. Id., altsa 96,18 td. Id. (LCD. I. 82).

Bolet er i 15 tilfaelde gennemsnitlig 8,67 mark guld, altsa som regel
8 mark guld, men i andre tilfselde mere (K. 11. 4, 7, 8, 10, 35, 45, 46, 52,
74, 76, 298, 482, 503).

Hovedresultatet er altsa, at det gennemsnitsbol, vi trseffer i det 13. arh. kun i gamle og afsides egne var lig med 1 plov eller 1 mark ssedeland, men ellers som regel 2 mark ssedeland; men da 2 mark ssedeland i det overvejende antal tilfaelde pa Sjaelland udgjorde 1 mark skyldjord, sa bliver bolet pa Sjaelland alligevel 1 mark skyldjord, hvilket imidlertid ikke svarer til 3 mark gulds jord i Jylland, men snarere til 8 mark gulds jord, saledes som allerede K. Rhamm havde hsevdet.

I Falsterlisten i LCD ser man, at der er en tydelig forskel pa de
gamle byer med endelsen inge (7), lose (3), lev (13) og by (14) - og
pa de 41 torper. I 36 gamle byer er der gennemsnitlig tset ved 7 bol pa

taet ved 10 mark land, hvert bol har gennemsnitlig 35 ortug land a 2,1
td. Id., og bolet har gennemsnitlig 71,2 td. Id. med 16,7 td. hartkorn,
medens 1 mark land er gennemsnitlig 50,4 td. Id. med 11,5 td. hk.

I de 41 torper har hver by kun gennemsnitlig 1,7 bol pa 3,8 mark land; hvert bol har gennemsnitlig 54 ortug land a 2,2 td. Id., og bolet har gennemsnitlig ikke mindre end 123,1 td. Id. med 20,6 td. hk., medens 1 mark land er gennemsnitlig 52,8 td. Id. med 12,3 td. hk.

Heraf kan sluttes, at der allerede i 13. arh. ma vaere sket en staerk forogelse af jordtilliggendet til bolet i torperne. Medens mark land og ortug land har holdt sig nogenlunde uforandret fra 13. arh. til landmalingen i 17. arh., sa har bolet allerede inden 13. arh. oget sit tilliggende stserkt, isser i torperne (LCD. I. 82 f.). I niin kommentar til plovtalslisten i LCD (K. 11. 452-511) har jeg ved de enkelte herreder (K. 11. 511-529) oplyst boltal for de sjsellandske landsbyer. Her far man i 185 gamle byer, 36 med endelsen inge, 7 um, 26 Iose, 12 sted, 50 lev, 54 by, gennemsnitlig tset ved 7 bol med 6 mark skyld pr. by, hvert bol har gennemsnitlig tset ved 1 mark skyld (1 ortug skyldjord er 4,2 td. Id., 1 ortug saedeland 1,3 td. Id.) og bolet gennemsnitlig 105,8 td. Id. med 23 td. hk. I de samme 185 byer er ploven gennemsnitlig 48 td. Id.

I 147 torper, 133 med endelsen torp, 9 rod, og 5 andre (holt, bolle, bo og Kaldsekot) er der gennemsnitlig kun tset ved 3 bol (42 ortug skyld), hvert bol har gennemsnitlig 114,7 td. Id. eller 18 ortug skyld a 6,4 td. Id. Her er 1 ortug skyldjord 6,4 td. Id., 1 ortug saedeland er 3 tdr. id. Bolet har i de 185 gamle byer 23 td. hk., i de 147 torper 26,04 td. hk. Ploven i torpernes kirkebyer er 46,4 td. Id.

Bolene er altsa i de gamle sjaellandske byer gennemgaende storre end de falsterske, dog ikke sa store som i de falsterske torper. Gennemsnittet for samtlige 332 sjsellandske byer (imod 77 falsterske) bliver 4,9 bol pr. by (Falster 4,2), 3,9 mark skyld pr. by (Falster: 6,8 mark), 110,3 td. Id. pr. bol (Falster: 121,5 td. Id.), 24,52 td. hk. pr. bol (Falster: 29,2 td. hk). 1 ortug skyldjord bliver 5,3 td. Id., 1 ortug saedeland 2,13 td. Id. (Falster: 2,3 td. Id.). Deter dog isaer den forskellige beregning af 1 ortug skyldjord pa de to oer, som gor forskellen. Omregner man det sjaellandske bol i ortug saedeland, sa bliver det i de gamle byer 48 ortug ssedeland, i torperne 36, altsa gennemsnitlig 42 ortug land, hvilket svarer ret godt til Falsters gennemsnit pa 41 ortug land. Til denne gennemsnitsstorrelse skulle vel i Jylland i det 13. arh. svare cirka 10 mark guld, og dette er just gennemsnittet af de to mest udbredte bolsstorrelser i Jylland: Hafnebolet pa 8 mark guld og fuldbolet pa 12 mark guld.

Guldvurderingen

Allerede i 0m Klosters kronike (Exordium Monasterii Carse Insulae, udgivet i Scriptores Minores 11. 169, 1922) omtales at byen Venge, Hjelmslev herred, er guldvurderet 1168, og pa Fyn og Sjaelland naevnes byer, der er guldvurderet (Knud Vis gavebrev 21.3.1183 og Sune Ebbesens gavebrev i Soro Gavebog kort efter 1186), i LCD ved Vantore og Majbolle Ore pa Lolland (K. 11. 335-337) og i Hakon Palnesuns liste over gods i Vestsjaelland (LCD. K. 11. 288 ff.) naevnes guldvurderet gods. Pa Sjaelland, Mon, Lolland og Falster blev guldvurderingen dog senere erstattet af skyldtaksationen.

I 63 tilfaelde naevnes i LCD arealstorrelsen af l mark gulds jord (I. 11l med henvisninger). Storrelsen kan ga helt ned til 6 tonder land (K. 11. 299, 481, 482, 498), men bliver gennemsnitlig 12,16 tdr. Id. I 22 tilfaelde er arealet opgivet i ortug land. Deter af og til 4 ortug id. (K. 11. 294, 299, 321, 336, 481, 482, 505), men bliver gennemsnitlig 5,99 altsa tset ved 6 ortug land (I. Ill), hvilket stemmer med den iagttagelse allerede Velschow og Steenstrup har gjort, at der i Arhusbogen saedes gennemsnitlig 2 ore korn = 6 ortug korn i 1 mark gulds jord.

Deter sandsynligt, at 1 mark gulds jord oprindelig kunne vaere 4 ortug land, hvilket ogsa synes at fremga af Jyske Lovs ledingsparagraffer 1241 (Jy. Lov 111. 12-13), og at 1 mark land folgelig var 6 mark guld. Men allerede af Indtsegtslisten i LCD sammenholdt med hovedstykket synes at fremga, at 1 mark gulds jord kunne vaere 6 ortug land, idet indtaegten af 1 mark gulds jord var 1 mark penninge (K. 11. 4,85), der svarede til 1/2 mark solv = V4V₄ mark korn = 6 ortug kornskyld = 6 ortug land (I. 111). Samme resultat nar man til, nar man sammenligner Arhusbogens opgivelser (c. 1315) med landmalingen 1682-83. Dette fremgar isaer af de grundige undersogelser, som Poul Rasmussen har fremlagt i sin afh. Studier i Aarhus Kannikebords Jordebog fra ca. 1315 (Jyske Samlinger 5. rk. V. 85-137, 1941), der beregner 1 mark gulds jord til gennemsnitlig 12,03 td. Id. (jfr. I. 108). Endnu sa sent som 1660-62 ses det af de af sognepraesterne indsendte jordeboger til brug for matrikelen 1662 (Rigsarkivet, Skatkammeret), at man brugte mark solv ved gamle vurderinger af garde i visse byer i ostjylland, i Galten og V. Lisbjerg herreder. Gennemsnitlig bliver 1 mark solv her 1,7 td. land, 1 mark guld 13,6 td. land, hvilket stemmer overens med, at Arhusbogen oplyser, at 1 mark gulds jord og 1 otting i Jylland og 1 ore skyldjord pa Sjaelland har samme vserdi (Maal 231; K. 11. 454, 482; Poul Rasmussen, 130). Gennemsnitlig bliver 1 mark guld i forskellige egne af Slesvig 11,42 tdr. Id. (K. 11. 503), og her er ottingen af omtrent samme storrelse, gennemsnitlig 11,14 td. land (K. 11. 505).

Nar otting eller mark guld var ca. 12 tdr. land, er det sandsynligvisikke

visikketilfaeldigt, men bekrseftes bl. a. derved, at den svenske attung i flere landskaber havde en storrelse af 12 tonder saed (jf. Hans Hildebrand,Sveriges Medeltid I. 252; C. G. Nordman Lundberg, Bidrag til fragan om aganderatten til prastgardarne, Lulea, 1914, 9ff., E. O. Arenander, Om attungen i de nordiska landskapslagarnar och dess innebord,Sprakvetenskapliga Sallskapets i Uppsala Forhandlingar 1922-24 s. 33; Folke Dovring, Attungen och marklandet, Lund 1947, s. 100 ff.; LCD. K. 11. 9). Mere maerkeligt er det, at ogsa det gammel-estiske bondebol,hvis tyske navn var Haken, latin uncus, estisk vikat (Ie), synes at have vaeret jord til 12 tonder udsaed (Paul Johansen, Die Estlandliste des Liber Census Daniae, 1933, s. 213).

I LCD siges der, at kongen har 400 mark guld secundum antiquam estimacionem, efter gammel vurdering, pa Fyn. Medens Steenstrup blot opfatter dette udtryk som tegn pa, at guldvurderingen allerede i 1231 var en »gammel« vurdering (s. 56), sa har jeg merit at kunne konstatere, at der eksisterede bade en gammel og en ny guldvurdering. Den guldvurdering, der omtales i Jyske Lov 111. 12-13, efter hvilken 1 tredingshafne havde en jordvaerdi pa 1 mark guld, en skyldvserdi af 8 ortug solv, og folgelig en fuld hafne havde en jordvaerdi af 3 mark guld (24 mark s0lv) og en skyldvserdi af 24 ortug eller 1 mark solv, er den sakaldte »gamle vurdering«, der ogsa omtales i flere lovhandskrifter fra det 14. og 15. arh. (f.eks. AM 37,4° fol. 62; Stockholm, B 75 fol. 142 V; Stockholm B. 77 fol. 75^; Uppsala, De la Garclie 44,4°, fol. 147V). Efter denne vurdering var en hafne (styrishafne) 24 mark solv eller 3 mark guld a 8 mark solv, et fuldt bol var IV2 hafne eller 36 mark solv. Den nye vurdering var den, hvorefter en hafne var 8 mark guld, et fuldbol 12 mark guld. En rest af den lovbestemmelse, formentlig fra Valdemar ll.s forste regeringstid, hvorved guldvurderingen aendredes, er muligvis den saetning, som forekommer i flere lovhandskrifter, at 3 mark solver 1 mark guld over al Danmark, altsa 3 mark solv efter gammel vurdering svarer til 8 mark solv efter ny (K. 11. 96). Denne opfattelse kan bestyrkes ved en sammentaelling i LCD af gods pa Langeland, hvorefter godt 39 mark guld (efter gammel vurdering) er beregnet til »omkring 100 mark guld« (efter ny vurdering).

Forskellen mellem gammel og ny guldvurdering traeder tydeligt frem ved en sammenligning mellem mark-solv tal for 9 af de mest regelmaessige byer i ostjylland (76 garde) og i Vissenbjerg, Odense herred pa Fyn, der ligeledes har en inddeling i »marseller«, i. e. mark solv (Karl Rasmussen, De saakaldte Marseller, Hist. T. 8. r. V. 310 ff., 1914-15). I de 9 jyske byer ligger gennemsnittet pr. mark solv omkring IV2 tonde land, altsa 12 tdr. land pr. mark guld. I Vissenbjerg derimodomkring 4 tdr. land pr. mark solv, eller 32 tdr. land pr. mark guld. Herefter skulle Vissenbjerg vaere vurderet efter gammel vurdering,ostjylland

ring,ostjyllandefter ny, saledes at et hafnebol var 3 mark guld efter
gl. vurdering, 8 mark guld efter ny, men i begge tilfselde 96 td. land,
ligesom 1 mark skyldjord pa Sjcelland (LCD. K. 11. 8 f., 96; jf. I. 110).

Af LCD og Arhusbogen fremgar det tillige, at mark solv og mark guld brugtes som enhed i en landgilde- og ssedelandstaxt, der synes i sine hovedbestanddele at have vaeret den samme, som i det 16. og 17. arh. anvendtes ved »rebning efter skyld og landgilde«, og hvorefter 1 skaeppe saedeland, 1 laes h0 i eng og 1 svins olden i skov regnedes lige store i vaerdi. Af Arhusbogens oplysninger om Voer i Rovso herred (Roxeworae SRD. VI 43) fremgar, at 16 »swins lagh« var 1 mark guld vaerd. Dette betyder imidlertid ikke, som tidligere forskere er gaet ud fra, 16 svins olden, men da 1 laagh eller 1 laeg svin i Jylland var 6 svins olden, svarer det til 96 svins olden. Hertil skulle altsa svare 96 skaepper ssed, men deter jo netop 12 tdr. land a 8 skpr., normen for 1 mark gulds areal. Om der tillige regnedes 96 laes eng til 1 mark guld, kan forelobig ikke ses af kilderne (Arup regnede med »muligvis 12 laes«, LCD. 1.104).

I to tilfaelde kan derimod molleskyld guldvurderes (K. 11. 36, Oustrup Molle, Aars sogn og herred; K. 11. 46, Veiling Molle, Middelsom herred). Der regnes gennemsnitlig 6 tonder mel i molleskyld til hver mark guld, og da det vides, at molleskyld i senere tid kun beregnedes til halv vaerdi i hartkorn, pa grund af de store vedligeholdelsesomkostninger, der var ved vandmoller, til dam, render, kvaernsten og jernaksler, sa er det muligt, at 12 tonder saedeland og 6 tonder molleskyld i middelalderen har svaret til hinanden i vaerdi. 6 tonder er jo i abomal 48 skaepper eller 4 ortug, og landgilden af 1 mark gulds jordvaerdi var i folge Jyske Lov 111. 12-13 netop 4 ortug korn eller 8 ortug solv. (LCD. I. 112-113).

Plov og hafne

Om ploven har jeg isaer udtalt mig i noten aratra (K. 11. 452-511), som
kommentar til den sakaldte plovtalsliste i LCD.

I 59 tilfaelde opgives arealet i tonder land. Gennemsnittet bliver 48,09 td. Id., altsa 24 ortug eller 1 mark saedeland, 12 ortug eller V2 mark skyldjord (LCD. I. 115). I 11 tilfaelde opgives arealet i mark guld. Gennemsnittet bliver i 7 tilfaelde 4 mark guld, i 4 tilfaelde 3 mark guld pr. plov. Mest almindeligt er altsa 4 mark guld eller 48 tdr. land. I 7 tilfaelde opgives forholdet til otting. Gennemsnittet bliver i 5 tilfaelde 4 ottinger, i 1 tilfaelde 6, og i 1 tilfaelde 3, nojagtig 4,1 ottinger pr. plov. Mest almindeligt er det altsa, at ploven var 4 ottinger eller V2 bol. I 9 tilfselde saettes plov og bol i forhold til hinanden, gennemsnitlig blev bolet = 0,58 plov.

Nar Olufsen (293) mente, at en plovs land endnu pa hans tid (1821) var gennemsnitlig 60 tdr. land, og at den oprindelig var mellem 50 og 70 tdr. land efter jordbundens beskaffenhed, sa stemmer det altsa godt med, at Sjaelland-Mons skatteplov var 57,8 tonder land (Aakjaer, Plov og Havne, Festskrift »Med Lov skal Land bygges«, udgivet af Juristforbundet 1941 s. 279-281), og nar Aksel E. Christensen (Nordisk Kultur 11. 18) saetter kirketal i forbindelse med boltal og plovtal i herredet, og finder god overensstemmelse med plovtallet, men ikke med boltallet, sa tyder det pa, at ploven er yngst og nsermest i tid med kirkernes opforelse. Boltallet kender vi kun i Horns, Smoram og Tune herreder, plovtallet kender vi i Sjsellands 27 herreder. Hvert kirkesogn er gennemsnitlig 12 bol, men 24 plove, altsa svarede 1 plov til % bol (Plov og Havne 284-285; LCD. I. 116).

Foruden i plovtalslisten i LCD, naevnes plove ogsa i sognelisten i Roskildebogen ved en stor del praestegarde ca. 1370, og sammenholder man arealet i plove med landmalingen 1682, far man et gennemsnit for ploven pa 44,9 td. land. Plovtalslisten gav 57,8 tdr. land, og gennemsnit for begge kilder er da 51,3 td. land. I Farevejle sogn opgives ploven til 12 ortug skyldjord, og la altsa nsermere ved 1 mark saedeland (LCD. K. 11. 463). Ploven, sora oprindelig var 12 ortug skyldjord eller 1 mark ssedeland, var, som det fremgar af bispetienden, allerede ca. 1280 vokset til 15 ortug skyldjord (Aakjaer, Korntiende og kornareal i det 14. arh., Hist. T. 11. rk. 11. 458), og i 5 byer i Roskildebogen, hvor ploven naevnes uden for tiende- og praestegardslisten, nemlig Jystrup, Ringsted herred; Farevejle, Ods h.; Tuse, Tuse h.; Avderod, Karlebo sogn, Lynge h.; Hoed, Valsolille sogn, Ringsted herred, bliver den i de 4 byer 12 ortug land, i Hoed 20, altsa gennemsnitlig 13,6 ortug land (LCD K. 11. 469).

I Slesvig ses det, at skatteploven i Haderslev herred i plovskat 1642, var V2 bol = 4 ottinger (a 13,87 td. Id.), og altsa omkring ved 1 mark land, ligesom pa Sjaelland. Det nojagtige gennemsnit er 3,65 ottinger = 50,65 td. land (LCD. K. 11. 492). Det samlede gennemsnit for ottingen i Tyrstrup h., Andst h. og Haderslev h. bliver 14,56 tdr. Id. Ploven bliver gennemsnitlig 47,01 td. land. Regner man med en plov pa 4 ottinger = V2 bol, hvad der synes at have vaeret ret almindeligt, bliver ploven 4 x 14,56 = 58,24 td. Id., altsa som skatteploven pa Sjselland (K. 11. 496).

Selv en sa sagkyndig forsker som kgl. landmaler L. Bargum udtaler i sin afhandling Die Landmaasse in den Herzogthiimern Schleswig, Holsteinund Lauenburg (Jahrbiicher fur Schleswig-Holstein-LauenburgischeLandeskunde VI. 283, 1863): »Die Berechnung der Pfliige an verschiedenenOrten ist so verschieden, dass sich Nichts iiber die Grosse eines Pfluges entscheiden lasst«. Dette er naeppe rigtigt. Selv om der

i det reelle areal, f. eks. udtrykt i danske tonder land eller hektar, kan vaere ret store svingninger i arealet for 1 plovs land, sa er disse svingningeri hvert fald naeppe storre end ved ploven pa Sjselland, Mon, Falsterog Lolland, og bestemmer man arealet pr. plov i middelalderens eget landmal, i ortug land, sa bevaeger den slesvigske skatteplov sig imellemde samme arealer i ortug land som den sjsellandske, og stemmer altsa ligesom denne overens med Erik Klippings skatteforordning om hafnen 1284 § 11 (K. 11. 477, 506).

Ploven bredte sig ogsa fra Slesvig til Holsten, og gennemsnittet for alle slesvig-holstenske skatteplove fra 43 egne imellem Kongeaen og Elben, imellem Slesvig by og Husum Marsk, i Angel, Eidersted og Dithmarsken, bliver 46,35 tonder land (K.II. 508; Plov og Havne 283).

Riget vanned henblik pa ledingsbyrdens fordeling inddelt i skipen. Ordet kommer af skipa »ordne«, og betod et distrikt, som skulle stille et skib med udrustning, mandskab og proviant. Et skipen var igen inddelt i hafne. Ordet betyder det rum, hvor skibskrigeren havde sin plads i skibet, og af hver hafne skulle oprindelig stjlles en mand til skibet; den var et laegd. Antallet af hafne i et skipen var forskelligt. Eriks sjaellandske Lov 111. 18 regner med 40 hafne i et skipen, og i den abelchristofferske forordning § 24 nsevnes 42 hafne i et skipen. Muligvis er 42 hafne et maximumstal, der har sammenhaeng med den gammelgermanske betegnelse for en haerskare pa 42 mand: et haer-red (harjaraidio) samme ord som den danske betegnelse for landdistriktet herred (herab). I LCD naevnes der skipen pa 42 hafne i Fauras og Arstad herreder i Halland og i Skodborg herred i Vestjylland, men de fleste skipen har lavere hafne-tal (Plov og Havne 268, jfr. Om det olddanske Herred og Sogn, Erslev-festskriftet 1927). I en raekke lovhandskrifter (Uppsala de la Gardie 44, 4°, fol. 158b; Stockholm B. 77 fol. 75b; Arnae Magnaeani 37, 4°, fol. 65 b; Stockholm B. 75; Gl. kgl. Samling 3122; Gl. kgl. Samling 3137 4°, fol. 195 ff.) siges, at 1 mark guld er 8 mark solv i jord, og 1 styrishaffne er 24 mark solv, altsa 3 mark guld, medens et fuldbol er 36 mark solv eller IV2 styrishaffne. Bade i Jyske Lov og i LCDs oplysninger om Falster ydede et sadant jordomrade 1 mark solv i landgilde, svarende til V2 mark korn eller 12 ortug korn. Hallandslisten i LCD oplyser, at der i Halland er 18 skipen med 534 hafne »eller ligesa mange mark solv og 126 skovtorper« (oppida silvestria) og Victor Hermansen har pavist (Erslev-festskrift 1927 s. 171 ff.), at ikke blot hver hafne, men ogsa hver skovtorp ydede 1 mark solv i afgift, hvorved han bliver i stand til at forklare de solvsummer, der naevnes ved hvert herred i Halland.

En landgilde af 12 ortug korn skulle altsa have svaret til cirka 24
tonder korn, og endnu i det 18. arh. ansas 24 og 32 tonder hartkorn
ofte for passende til udskrivning af 1 soldat, saledes at et jordareal

med denne afgift endnu den gang regnedes for tilstra?kkeligt til at udgoreet laegd. Allerede i det 13. arh. synes dog hafnen at vsere foro'get til 8 mark guld og fuldbolet til 12 mark guld. Disse jordvaerdier skulle altsa svare til 32 og 48 ortug land.

Med denne storrelse af 1 hafne og IV2 hafne synes bestemmelsen i Erik Klippings forordning for Sjaelland 1284 § 11 at stemme nogenlunde overens: »Hvo som haver mark skyld eller 9 ore eller 10 ore eller og 11 ore i jord, rede deraf end fuld hafne; men haver han 12 ore skyld, da rede han for halvanden hafne«. Heraf fremgar jo nemlig, at fuld hafne udredes af jord pa fra 24 til 33 (maske til 35) ortug skyld, men af 36 ortug skyld udredes halvanden hafne. (Plov og Havne s. 276 f.).

Korntiende og kornareal

Efter at jeg i en afh. »Kirkeafgift og Kirketiende i Ribe stift 1321-1682« og Nutid XVI. 76-88, 1945) havde behandlet en afgift af sognene (formentlig kathedraticum) i skilling engelsk, og pavist, at den kunne have forbindelse med kornarealet i sognene, hvilket fremgik af en sammenligning mellem sognelisten i Ribe Oldemoder, Avia Ripensis (Ribe Kapitels jordebog, udgivet af Oluf Nielsen 1869, s. 108-113) og landmalingen 1682, tog jeg emnet op igen, og droftede dels sognelisten i Roskildebogen, dels Ribe Oldemoder i afh. Korntiende og Kornareal i det 14. arh. (Hist. T. 11. rk. 11-111. s. 435-466, 1949, og s. 176-209, med et engelsk summary 111. 208 f.). Allerede i kommentaren til LCD (K. 11. 463 ff.) havde jeg fastslaet, at da hostudbyttet var 3 fold, og landgilden den fulde udsaed (jfr. K. 11. 117), sa skulle bispetienden, der var 1/30 af avlen, som atter var 3 gange udsseden, blive 3/30 eller 1/10 af udsaeden. Der sporges om arealet af sognets byer, udregnet 1 ortug land (inquiratur de quantitate huius ville), og bispetienden fastsaettes dernaest simpelthen ved at dividere arealet med 10: Var der 20 mark skyld jord i sognet blev bispetienden fastsat (skonsmaessigt) til 2 mark korn, d. v. s. 48 ortug tiende af 480 ortug land.

Beregner man pa grundlag af tienden kornarealet pa denne made, far man i gennemsnit for alle de opforte 21 herreder: 4 tdr. land pr. ortug land (H. T. 11. r. 11. 458 (tabel 1)). Sammenholder man arealet i ortug land i Roskildebogen i de 95 byer, hvor vi kender det fulde areal, far vi ogsa 4 tdr. land i gennemsnit pr. ortug land (H. T. 11. rk. 11. 466 tab. 3).

1. Hvad enten man sammenligner de faktiske ortug skyld jord i jordebogen eller de pa grundlag af bispetienden beregnede ortug land med kornarealet i landmalingen 1681-82, far man altsa samme gennemsnit i tonder land, 4 tdr. Id.

2. Hvad enten man sammenligner plovtallet i LCDs plovtalsliste med de beregnede ortugtal 1370 i Roskildebispens tiende eller direkte med landmalingen 1681-82 far man samme arealstorrelse i ortug skyldjord, nemlig 12-15 ortug.

3. For 6 sogne af Lynge herred, hvis tal er blevet kendt senere, ved
C. A. Christensens udgave af et hidtil utrykt fragment af sognelisten,
fas samme gennemsnit, 4 tdr. land pr. ortug (Hist. T. 11. r. 11. 448).

4. Roskildebogen opgiver i Holtug sogn, Stevns herred en sum, der betegnes som »sognets tiende i gammel tid« og opgives i »laester korn«, ogsa her faes samme gennemsnit, 4 tdr. land pr. ortug. Decima hujus parochie antiquitus dabat II lestas cum dimidia annone (SDR. VII. 2; Roskildebispens Jordebog emu udgivet af C. A.Christensen i Roskildekirkens Jordeboger og Regnskaber, Danske middelalderlige Regnskaber 3. rk. I. Kbh. 1956; her findes oplysningen om Holtug s. 2).

5. Sammenholdes oplysningerne i sognelisten om mensalgodsets storrelse i plovs land med oplysninger i selve jordebogen, ses, at 1 plovs land er 12 ortug land eller 1 fjerding jord (quadrans terre) = 1U bols jord, og at jord til »rigeligt 1 plovs land« er 15 ortug land (Hist. T. 11. r. 11. 439).

6. Sammenholder man kornarealerne, der pa grundlag af tienden er
beregnet i ortug land, og sammentalt, herredsvis, med herredernes plovtal
i LCD, sa far man et gennemsnit af 15 ortug land pr. plov (tabel 1).

7. Sammenholder man herreders plovtal i LCD med deres kornareal
i landmalingen 1682, sa far man et gennemsnit af 61 tdr. land pr. plov,
hvilket ligeledes svarer til 15 ortug land a 4 tdr. Id. (tabel 4).

8. Sammenholder man i de 3 herreder, hvor det fulde boltal kendes, dette med herredets kornareal i ortug land, som det kan beregnes pa grundlag af tienden, sa far man et gennemsnit af 1 mark skyldjord pr. bol, hvilket alle forskere har vseret enige om var den normale storrelse af bolet pa Sjselland (H. T. 11. rk. 111. 179).

Dernaest inddrages sognelisten i Avia Ripensis i undersogelsen. I gammeldyrkede og frugtbare sogne og herreder bliver der gennemsnitlig omkring 240 tdr. land pr. skilling engelsk. I sogne i Vestjylland, hvor man veed, at arealet er blevet formindsket ved Vesterhavets gradighed, er arealet mindre, i udpraegede skov- og hedeegne, hvor der er sket en stserk ogning af jordarealet ved nyopdyrkning, kan gennemsnittet stige fra 240 til over 300 tdr. land pr. sk. engelsk. (H. T. 11. rk. 111. tab. 5, s. 194).

240 tdr. land er 120 ortug land eller 5 mark land. Dette er det oprindelige
gennemsnitlige areal for 1 sk. engelsk.

I de slesvigske herreder af Ribe stift kan man ikke fremskaffe tonder land fra landmalingen til sammenligning, da kim en ringe del af Slesvig blev opmalt 1683. Her er derfor den slesvigske otting og plov fremdraget til sammenligning. Tidligere har jeg undersogt den slesvigske otting (K. 11. 7, 8, 16, 483, 484, 485, 486, 491, 492, 494, 496, 505; I. 82). Den havde gerne, ligesom 1 mark gulds jord, en gennemsnitlig storrelse af omkring 12 tonder land (nojagtigt gennemsnit 11,77 tdr. Id.), og denne storrelse havde den ogsa i to af de sogne, som delvis kom med i landmalingen 1683, V. Vedsted og Seem i Hvidding herred, hvor ottingen var 12 og 11 tdr. land. Gennemsnittet for 32 sogne i 7 herreder af Slesvig bliver 20,96 ottinger pr. sk. engelsk (H. T. 11. rk. 111. tab. 6, s. 195 f.). Med det ovennaevnte gennemsnit for ottingen bliver det 20,96 X 11,77 = 246,7 tdr. Id., altsa tast ved 240.

1 sk. engelsk svarer til 3,4 eller 3,8 plove, hvilket svarer til 6,16 eller 5,5 otting pr. plov. Med 3,4 plove a 6,16 otting bliver 1 sk. engelsk 3,4 X 6,16 X 11,77 - 246,5 td. land. Med 3,8 plove a 5,5 otting til 3,8 x 5,5 X 11,77 = 246,0 td. Id. Ogsa her ligger storrelsen taet op ad norrnen 240 td. land. pr. sk. engelsk (tab. 7).

Umiddelbart efter sognelisten med dens skilling-engelsktal, opfores en mere summarisk liste over plenum subsidium episcopi, der for hele Ribe stift opgives til 600 mark. Kirkeafgiften, der sikkert er cathedraticum er 1329 sk. engelsk. Til hver mark subsidium svarer altsa 2,2 sk. engelsk, men da subsidiebelobene er afrundet til tital, svarer ojensynlig 2 sk. engelsk til 1 mark subsidium. Det vil sige, at 1 sk. engelsk er 5 mark land og 1 mark subsidium 10 mark land. Ligesom der ydes 1 mark tiende af 10 mark land pa Sjaelland, saledes ogsa 1 mark plenum subsidium episcopi af 10 mark land. Blot ma det erindres, at det pa Sjaelland er 10 mark skyldjord, hvilket svarer til 20 jyske (og sjaellandske, falsterske) mark ssedeland.

Vi kan nu opstille 8 nye stottepunkter for teorien orn bispetiendens

9. Cathedraticum pa Sjaelland var gennemsnitlig 1,4-1,5 skilling grot pr. sogn, hvilket svarer til 4,3-4,5 sk. engelsk, idet 1 sk. grot = 3 sk. engelsk. Gennemsnittet for Ribe stifts sogneafgift ligger netop omkring 4V2 sk. engelsk.

10. 2 sk. engelsk i cathedraticum svarer til 1 mark i subsidium episcopi,
4 sk. engelsk ville svare til 2 mark, og den mest almindelige sats
pr. sogn er pa Sjaelland 2 mark bispetiende, i Ribe stift 4 sk. engelsk.

11. 1 mark bispetiende pa Sjaelland ydes af 10 mark land, marce terre
in censu. 1 mark subsidium episcopi ydes i Ribe stift af 10 mark land,
marce terre in semine.

12. Pengeafgiftens beregning opererer med rimelige og runde tal, nar man fastslar, at hver sk. engelsk oprindelig svaredes af 5 mark land, hver mark subsidium af 10 mark land. 5 mark land er 120 ortug, 1 sk. engelsk er 12 sterling eller denarii. Cathedraticum bliver da 1 sterling (denarius) af hver ortug tiende eller hver 10 ortug land.

13. Det gennemsnitlige areal pr. sk. engelsk ligger 1682 omkring 240
tdr. land, 5 mark land a 48 tonder, og pr. mark subsidium altsa omkring
480 tdr. land, 10 mark land a 48 tdr.

14. Ottingtallet i Sonderjylland (Stiftsregister 1599, udg. af Johan
Hvidtfeldt i Sonderjyske Aarboger 3. r. I. 1937) viser en norm pa 20
ottinger a 12 tdr. land, 240 tdr. land = 5 mark land pr. sk. engelsk.

15. Plovtallet i Sonderjylland i plovskat 1642 synes at tyde pa en norm
pa 5 plove a 4 ottinger a 12 tdr. land, 240 td. land pr. sk. engelsk (Hist.
T. 11. rk. 111. 180, 189).

16. Mest betydningsfuldt er det, at sognets gennemsnitlige areal, bade i Sjaellands 27 herreder og i Ribe stifts 18 herreder, ialt 45 herreder, bliver 24 mark land, og i 3 herreder pa Sjaelland bliver der 12 bol pr. sogn.

Af tabel 8 og 9 (Hist. T. 11. rk. 111. 197-207) fremgar netop, at
sognet gennemsnitlig er 24 mark ssedeland, saledes som jeg allerede i
Plov og Havne s. 284 (jfr. I. 120) havde fastslaet.

lalt taler altsa 16 fakta for, at min opfattelse af tienden og dens anvendelighed
ved beregning af kornavl og kornareal er rigtig.

I festskrift til Erik Arup 1946 (s. 118-133) harvdede C. A. Christensen, at summerne i Roskildebogens sogneliste var cathedraticum, ikke bispetiende. Dette besvarede jeg med min ovenfor refererede afh. i Hist. T. 11. rk. 11-111 (1949-50). I Hist. T. 11. rk. 111. 569-582 imodegik C. A. Christensen mig, men da han udtrykkelig nsevner, at han kun har laest 1. del af min afh., ikke 2. del, hvori de 16 stottepunkter er refereret, kan jeg ikke laegge stor vaegt pa hans kritik, som vel skulle have formet sig som en kritisk gennemgang punkt for punkt af mine 16 facts.

En af grundene til, at Christensen og jeg ikke kan blive enige, er jo det beklagelige faktum, at der stadig, selv efter fundet og offentliggorelsen af de 4 blade, mangier et blad af sognelisten. Heraf ville man have kunnet se, om overskriften over den forste sogneliste: Decime episcopales per singulas prouincias terre Syalendie, ogsa gjaldt den anden, umiddelbart efterfolgende sogneliste. Heraf kunne man have set, om listen for Stevns herred havde en sum for Holtug sogn pa 2 mark 4 ore, der kunne svare til Decima hujus parochie antiquitus dabat II lestas cum dimidia annone.

Christensen mener, at summen pa foden af listens sidste blad: Summa universalis centum XVII marce argenti, VIII grossi unus sterlingus excepta Meyonia, er en sammentaelling af sognenes summer i mark og ore. Vi er enige om, at listen ikke stammer fra 1370, men fra slutningen af 13. arh. Den havde derfor kun historisk-statistisk betydning i 1370. Den sammentaelling, som direkte har relation til listen, og som star direkte under listen, er Summa ecclesiarum parochialium per dyocesin Roskildensem, cum terra Ruye, et Roskildis, et Hafnis 111I^C cum XXII ecclesiis. Herunder har man, med en senere hand, tilfojet Summa universalis, som er cathedraticum, begge summer vel snarest af historisk-statistiske grunde. Af nogle lister fra Slesvig, som Christensen aftrykker (s. 579-580) fremgar, at tienden opgives i mark og ortug, men cathedraticum i skilling og mark. Dette tyder pa, at mark solv, sk. grot og sterling er cathedraticum, ligesom sk. engelsk i Avia Ripensis, men at det ville vsere meget pafaldende at omregne summer i mark solv, sk. grot og sterling til mark og ore penning, som jeg har pavist (H.T. 11. rk. 11. 442).

Indtil C. A. Christensen pa saedvanlig brugelig vis har svsekket mine
16 argumenter, ma jeg derfor fastholde min opfattelse.

Stud og leding

Medens den aeldre forskning mente, at stud var nathold, aflosning af bondernes og lensmandens forpligtelse til at underholde kongen og hans folge pa deres rejser omkring i landet, kongens gaesteri, procuratio regis, kongens forsorg, sa paviste Sture Bolin i sin banebrydende bog Ledung och fraise, Lund 1934, den nye opfattelse, som han allerede havde antydet i sin afh. Hallandslistan i kung Valdemars jordebok (Scandia 11. 161-228, 1929), at studen er en afgift hvormed bonderne ligesom med kvaersaedet engang har kobt sig fri for pligten til at ga i leding. Studen hang sammen med ledingsorganisationen og var pa en eller anden made en ledingsskat, som tidligst nsevnes 1204 (s. 70 f.).

Studen var en skat i havre, som pahvilede ledingsorganisationens enheder (s. 75). Vinterstuden i Hallandslisten svarer til en havreafgift i Norre-Halland (s. 88), hvis formal formodentlig var at give kongen mulighed for pa sine garde at underholde det antal heste, der krsevedes til opretholdelse af en storre rytterhasr og dermed oge antallet af sine msend (s. 98); jfr. I. 150.

Nar man sammenholder Hallandslisten med det 16. arh.s lensjordeboger,bliver det ganske klart, at denne havrestud svarer til den havreafgift,som kaldes hestegsesteri (K. 11. 242-244, I. 151 ff.), men ogsa optrsederi andre len under andre navne: herregaestning, hovheste, hesteleding,stod og kongstod, rustningshavre (I. 151). I lovhs. Gl. kgl.

Sarnl. 3170, 4° citeres en dom af kong Christian 111 af 5/9 1546, der atter stotter sig pa en dom fra kong Hanses tid, hvorefter faestebonder pa kronens og bispens gods skulle vaere pligtige at holde arlig deres herskab en nats gaesteri med 2 heste pa hvert pund skyld. Af denne storrelse, I hest af hver ortug kornskyld, synes hestegaesteriet at vaere i det 16. arhundredes lensjordeboger, og da det ma ga tilbage til 13. og 14. arh., har vi i antallet af gaesteri-heste et mal for gardens skyld i ortug korn i middelalderen. (LCD. I. 154, Plov og Havne s. 271).

Udfra udtrykket ora T616 kongsgard i Halland, at den giver »20 mark solv i salt, byg og vadmel«, fremsatte Lauritz Weibull sin teori om, at pengesummerne i Hallandslisten var en vurdering af naturalier efter en fast kronevurderingstakst (L. Weibull, Kung Valdemars Jordebok, Lund 1916), en teori, der viderefortes af hans efterfolger Sture Bolin, og viste sig saerdeles frugtbar for den senere forstaelse af herredssummerne. Efter denne takst var, som naevnt, 1 mark korn eller 1 laest korn 2 mark solv vaerd. Pa ganske samme made har det vist sig, at da Frederik I.s kansler Claus Gjordsen indkraevede oplysninger om lenenes indkomster 1523-25, brugtes der endnu en lignende kronevurderingstakst fra kong Hanses tid (ca. 1502-03), hvorefter 1 laest korn, 24 ortug, var 24 mark penge vaerd, 1 ortug korn altsa 1 mark penge. Va mark korn svarer altsa til 1 mark solv 1231-40, og til 12 mark penge 1523-25 (Plov og Havne 271).

Det var ikke at vente, at vaerdien af kronens visse indkomster af herrederne overalt skulle have holdt sig ganske uforandret fra 1231 til 1523; men i et ret betydeligt antal tilfaelde synes det som om de tal man far frem ved at »solvvurdere« naturalierne i lensjordebogerne fra det 16. arh. efter Claus Gjordsens takst, kommer meget naer op imod herredssummerne i LCD.

Dette gaelder saerlig de 6 herreder i Halland: Himle h. 1231: 80 mk. Solv, 1591: 79,3. Fauras h. 1231: 60 mk. solv »preter alia«, 1591: 64,2. Arstad h. 1231: 50 mk. solv, 1580: 53. Halmstad h. 1231: 50 mk. solv, 1558: 44,7. Tonnersjo h. 1231: 40 mk. solv, 1580: 50. Hoks h. 1231: 60 mk. solv, 1580: 54,3 (K. 11. 245, Plov og Havne 274). Men dernaest tillige Gudme herred pa Fyn, hvor ogsa selve hafnetallet ses i LCD, 1231: 64 hafne a 1 mk. solv, 1542, 1563: 64,7 mk. solv (K. 11. 102), og Mon 1231: 100 mk. solv, 1523: 101,6 (K. 11. 177).

Omtrentlig overensstemmelse findes f. eks. ved folgende herreder og godsomrader: Horns h. Vendsyssel 1231: 10 mark (korn?) 1523: 872 mk. korn (K. 11. 10), Vennebjerg h. 1231: 30 mk., 1500: 28,7 mk. solv (K. 11. 11), Hvetbo h. 1231: 15 mk., 1523: 16 mk. solv (K. 11. 13). Han herrederne 1231: 20 mk. korn a 2 mk. solv = 40 mk. solv + 27 mk. guld a 1 mk. penninge a a/2a_/2 mk. solv = 13^ mk. solv, ialt 53V2 mk. solv, 1562: 61 + 47: 2 = 54 mk. solv (K. 11. 14). Vandfuld h. 1231: 10 mk. korn a 2 mk. solv = 20 mk. solv, 1596: 27 mk. solv (K. 11. 25 f.).

Hing og Ulborg h. 1231: 44 mk. solv, 1574: 42,6 mk. solv (K. 11. 28). Kristrup med tilliggende 1231: 80 mk. guld, hvoraf indtsegt 80 mk. penge = 40 mk. solv, 1664: 36,2 mk. solv (K. 11. 48). Mols og Helgenses 1231: 40 mk. solv, 1523: 37,6 (K. 11. 52). Tudse h. 1231: 12 mk., sed plus valet, 1523: 13% mark solv (K. 11. 153). Onsjo h. 1231: 12 mk. solv, 1574: IOV2 (K. 11. 179). Skytts h. 1231: 12 mk. solv, 1546: 12,9 (K. 11. 182). Bjare h. 1231: 80 mk., 1523: 79,6 mk. solv (K. 11. 185).

I de her naevnte 20 herreder og godsomrader svarer 877V2 nik. solv i 1231 til 879,2 mk. solv i det 16. arh.s lensjordeboger, og der synes derfor at vaere god overensstemmelse mellem de to tiders vurdering af herredernes naturalie- og skatteydelser.

Det synes derimod ikke endnu at vaere lykkedes at finde, hvorledes ledingsskattens satser kan bruges til bestemmelse af arealet. Erik Amps afh. Leding og ledingsskat i det 13. arh. (Hist. T. 8. r. V. 141-237, er skrevet ud fra den gamle opfattelse af hafnen, og er pa flere punkter blevet kritiseret stserkt af Poul Norlund (se ovf. s. 283 f.). C. A. Christensen har i en afh. Et bidrag til fortolkning af ledingssatserne og betegnelsen havnebonde i Jydske lov (Festskrift Med Lov skal Land bygges i 1941, 288-314) fremdraget nye oplysninger om hafne og mark guld og satserne for ledingsskatten. Han mener, at mark gulds jord havde en skiftende storrelse efter monten. Selv om jeg ikke er enig med ham heri, sa synes jeg, at Christensen i denne afh. giver saerdeles skarpsindige bidrag til tolkningen af Jyske Lovs ledingsparagraffer og til opfattelsen af hafnebonden. Pa flere punkter er C. A. Christensens opfattelse revideret i Poul Rasmussens, Havne og Leding i Aarhusbispens Skiben (Aarhus Stifts Aarboger XLIII, 18-26, 1950).

Nyere forskning

Poul Rasmussen har isaer behandlet mark guld og bol. Jy. Saml. 5. r. V. s. 85-137 (1941) Studier i Aarhus Kannikebords Jordebog fra c. 1315 I, og II (Jy. Saml. 5. r. VIII. 1-90 (1947)) giver meget selvstaendige bidrag til bestemmelsen af bade mark gulds og bols storrelse og vaerdi, og drofter tillige udssed, landgilde, kornskasppens storrelse. Hertil sluttersig afh. Bestemmelse af Mark Guldtal (og Plovtal) for gods i Ning og Hasle samt 0. og V. Lisbjerg herreder, som har tilhort Aarhusbispenog hans Kapitel (Jy. Saml. 5. r. VI. 198-227, 1944), Rasmussen kommer ogsa ind pa betegnelserne ny og gl. guldvurdering, ligesom han behandler Store og sma markguld i Hist. T. 11. r. IV. 352-367 with an English summary, 1954. I Aarby Sogns Landbrugshistorie I ca. 1200-1660,s. 1941 behandler han indgaende agerf or deling, bolskifte og guldvurdering i sognet, ligeledes i 11. 1660-1700, 7-57, 1943. Af mere almindeliglandbrugshistorisk karakter er behandlingen af udsaed, opdyrkningog kornavl i Viby Sogns Historie 11, 1949, og droftelsen af

markboger og matrikler i Tuesbol og Eskelund Byer (Aug. F. Schmidt, Brorup sogns Historie, 1949). I Aug. F. Schmidt, Brabrand-Aarslev SognesHistorie, V, 1947, skriver Rasmussen s. 1-8 om bolene i Brabrand sogn. Mest indgaende er bolskifte, solskifte og gardgruppeskifte behandletaf Rasmussen i det banebrydende arbejde De regelbundne landskifterog gardenes historie i Aarhus Stift I (udg. af Historisk Samfundfor Aarhus Stift, Aarhus 1956). Her er skabt en ny stringent metodetil bestemmelse af skifteformerne, i videreforelse af Henrik Larsensafh. fra 1919 og af Ole Widding: Markfaellesskab og Landskifte, Studier over lollandske Markboger 1681 og 1682, 1949, (jfr. samrne forf. i To former for landskifte i Markbogen 1682, Fortid og Nutid XVI. 245-279, 1946). I Troels Fink, Udskiftningen i Sonderjylland indtil 1770, 1941, omtales ogsa lejlighedsvis mark guld og bol; men isaer i Jordfordelingog Udskiftning. Undersogelser i tre sjaellandske Landsbyer af C. Rise Hansen og Axel Steensberg, Videnskabernes Selskabs historisk-filologiskeSkrifter bind II 1-485 (with an English summary), 1951 er der en fylde af nye oplysninger om bol og landmaling. I Poul Meyers bog Danske Bylag (1949), er flere afsnit (233-342) viet landskiftetsformer og rebningen. 801, bolskifte, guldvurdering og skyldtaksationomtales flere steder i Poul Jobs. Jorgensen, Dansk Retshistorie, 1940 (fortrinligt sagregister).

Bolskiftet i Skane behandles flere steder i svensk litteratur, f. eks Sven Dahl, Torna och Bara (Meddelanden fran Lunds Universitets geografiska institution, avhandlingar VI, Lund 1942); men isaer har eranet faet en ny forsker David Hannerberg, der pa saerdeles skarpsindig vis har taget landmal og bolskifte op til droftelse i Die alteren skandinavischen Ackermasse, Lund Studies in Geography, ser. B. Human Geography nr. 12 (Lund 1955). Forf., der nu er professor ved Stockholms Universitet har i dettes Geografiska Instituts Meddelanden nr. 115, skrevet saerdeles indgaende om de skanske bolskifter i Skanska bolskiften. Veberod (Svensk Geografisk arsbok 34, 1958), og tidligere tillige Jordbrukets yttre rationalisering (samme arsbok 1950), Byamal, tomtreglering och odlingsgang med sarskild hansyn till byamal i alnar, Kungliga humanistiska vetenskapssamfundets i Lund arsbok 1955; jfr. Zeitschrift fur Agrargeschichte und Agrarsoziologie 1958. Hannerbergs elev, Hilbert Andersson, har viderefort hans studier i sin doktorafhandling Parzellierung und Gemengelage, Lund 1959.

Om de aeldre former for landskifte, som jeg har kaldt fornskifte har Gerhard Hafstrom skrevet i »Hamarskipt« (skrifter utgivna av Institutet for rattshistorisk forskning grundat av Gustav och Carin Olin, serie II band 1, Lund 1951) og tidligere skrev Gosta Nordholm Forntida och medeltida akrar i Kungsmarken (Skanes naturskyddsforenings Arsskrift 1937).

Folke Dovring skrev sin lodige og vaegtige bog Attungen och marklandet.Studier

landet.Studierover agrara forhallanden i medeltidens Sverige, Lund 1947, (with an English summary s. 356-359), og behandlede heri tillige den danske otting (Attungen i Danmark s. 175). Samme forf. skrev De staende skatterna pa jord 1400-1600 with a summary: annual landtaxesin Sweden during the fifteenth and sixteenth centuries (Skrifter utgivna av Kungliga humanistiska vetenskapssamfundet i Lund XLIX, Lund 1951).

Af saerlig vigtighed for dansk forskning er dog de skrifter, som Kjell Runquist har udgivet, begyndende med hans bidrag, med tilslutning til Sture Bolin, til droftelsen af forholdet mellem Hallandslisten og hovedstykket i LCD: Hallandslistans forhallande till huvudstycket i kung Valdemars jordebok (Vetenskapssocieteten i Lund. Arsbok 1946, Lund 1947, 83-115), Kung Valdemars jordebok och Halland (Var Bygd. Hallands Hembygdsforbunds arsskrift 1949); Rymdmatt, vikter och kronovarderingsvarden i kung Valdemars jordebok (Hallands Hembygdsforbunds skrifter 111, Halmstad 1950, 13-112); Lax och stutar i kronoskatten pa 1200-talet. Ett forsok till bestamning av kronovarderingsvarderna (Hallands Hembygdsforbunds arsskrift Var Bygd, 1951, s. 67-77); men ikke mindst De medeltida danska jordvarderingsenheterna med sarskild anknytning till guldvardering och skyldtaxation under valdemarstiden I—III. Hist. Tidsskrift 11. r. 111. 397-449, 510-540, med tysk resume, 1952). Siden K. Rhamm i 1905 droftede de indtil da forte diskussioner om forskningens problemer er der ikke fremkommet en sa vserdifuld og grundig oversigt over forskningens nuvaerende stade, og selv om jeg kan glaede mig ved at finde medhold i de fleste af mine teorier, sa kan jeg ikke nsegte, at Runquists kritik formodentlig ma nodvendiggore visse sendringer i de teorier, jeg har fremsat pa de foregaende blade. Det samme gaelder sandsynligvis C. A. Christensen og Poul Rasmussens teorier. Om plovskat og plovpenning har Sture Bolin et foredrag: Skattpenning och plogpenning i medeltidens Danmark (Nordiska Historikermotet i Goteborg 1951).

Af meget stor betydning for studiet af ogsa den danske herredsinddeling er Gerhard Hafstroms bog Ledung och Marklandsindelning, Uppsala 1949, jfr. tillige samme forfatters kronik i Svenska Dagbladet 4.9.1956: Roden och Roslagen, og hans bidrag til vaerket Upplands kyrkor 111, 1951 Sockenindelningen i Uppland, og Sockenindelningens ursprung (Festskrift til Nils Ahnlund 1949). I et foredrag i Det kgl. danske Selskab for Fsedrelandets Historie 27.11.1952, Sogn og herred, havde jeg lejlighed til at genoptage de teorier, som jeg fremsatte i Erslev-Festskriftet 1927, og sendrede helt dets sidste afsnit (VII. Herred og Hundrede s. 28-30), tildels i tilknytning til G. Hafstroms teorier om hundrede, herred og tolft. Jeg haber ved en senere lejlighed at fa disse teorier publiceret.

Svend Aakjzer.