Emne og kilder.

Allerede i det 16. arhundrede var livsfseste uden tvivl den mest udbredte form for faeste, og i det 18. forekom faeste eller leje pa aremal praktisk talt kun, nar jordstykker eller hele landbrug blev bortfsestet til beboere uden for bondestand. Da bondeselveje indtil den store reformtid var af ringe betydning, kunne fasste pa livstid formelt anses for helt dominerende. Men betod det, at fsestebonden og efter ham hans eventuelle enke i almindelighed blev siddende ved garden til deres dod?

Gardfaesternes store erhvervsgruppe - i det 18. arh. den storste i landet - kan med henblik pa deres brugs- og besiddelsesforholds varighedopdeles i tre grupper, selv om det statistiske materiale ikke tillader, at der traekkes helt skarpe graenser. Storst var i alle landsdele antallet af faestere, der virkelig sad ved gard til de dode: i Jylland meget naer 45 % af faestebonderne, pa Fyn noget over 50, men pa Sjaelland knapt 40 %. Den naeststorste gruppe, nar arhundredet tages som en helhed, udgjordede gardfaestere, der godvilligt havde afstaet deres garde, som regelpa grund af alderdom og (eller) svagelighed og naesten altid mod aftaegt i en eller anden form. I Jylland og pa Fyn ma ca. 40 % regnes til denne gruppe, pa Sjaelland mellem 30 og 35 %. Den tredie gruppe omfatter faestebonder, der i utide matte opgive deres garde, nar fattigdom,restancer

dom,restancereller andre forhold blev dem for trykkende. Denne gardforsiddergruppevarierede i storrelse i forskellige perioder, indtil den i den store reformtid, regnet fra 1787, naesten overalt blev reduceret til en brokdel af sin tidligere storrelse. Der var forholdsvis langt flere gardforsidderepa Sjaelland end i Jylland og navnlig pa Fyn: forholdet var i det 18. arh. meget naer 4:2:1 for Sjaelland, Jylland og Fyn.

Disse landsdelsforskelle kan kun motiveres ved en indgaende analyse af faesteforholdene, som ligger udenfor denne opgave. Men de ovennaevnte omtrentlige tal giver et holdepunkt, nar man vil danne sig et forelobigt skon over de aeldre bonders aftaegtsniuligheder. Under taleligt gode okonomiske forhold har antagelig de fleste gardmaend onsket at bevare faestet til deres dod — tilstandene pa Fyn, hvor kun ca. 8 % af dem blev gardforsiddere, tyder afgjort pa det. Men med den usikkerhed, som af mange grunde haeftede ved faesteforholdene og bondens okonomi, var det forstaeligt, om aeldre gardfaestere i tide sikrede sig underhold i alderdommen, heist hos en son eller svigerson, saledes at aftaegtsordningen oftest stod i forbindelse med en faestekontrakt, hvorved faestegarden blev bevaret pa samme families haender. Ogsa fra et godsokonomisk synspunkt var denne kombination i de fleste tilfaelde at foretraekke. Den bratte faesteforandring, som kunne folge efter en gammel faestebondes dod eller helbredsmaessige svigten, var et risikomoment, som en forstandig godsstyrelse matte onske begraenset. Den yngres arbejdskraft forbundet med den aeldres indsigt og erfaring som driftsleder var, hvad en maengde faestebreve i mere eller mindre klare ord sogte at sikre vedkommende faestegard, samtidig med at den gamle faester fik sin alderdom betrygget.

Sandsynligvis har i det 18. arh. godt og vel en trediedel af alle gardfaestere i Danmark sikret sig aftaegt i en eller anden form. Kun et lille mindretal af dem var enkemsend, selv om konens dod undertiden blev arsag til fsester-skifte. Kilderne taler langt oftere om enkeaftaegt. De faerreste enker videreforte faestegardens drift til deres dod, men 30 -35 % giftede sig med den nye faester. Endnu flere fratradte faestet under forhold, der gjorde det muligt for dem at fa aftaegt. Mest almindeligt var det dog, at gardfaesteren fik Iofte pa aftaegt, mens begge aegtefaeller endnu var i live.

Men faestegardens forsorgsmuligheder rakte i mange tilfaelde videre end til den fratradte faestebonde eller enken pa stedet. Foraeldrelose gardmandsborn blev ikke sjaeldent kontraktligt sikret husly, fode og klaeder hos den nye faester, indtil de selv kunne tjene deres brod. Pa lignende made blev en afdod faesters ugifte dotre eller andre naere kvindelige slaegtninge samt invalider og andre erhvervshemmede vistnok i ret stor udstraekning hjulpet, ofte i forbindelse med en aftaegtsordning for moderen.

Det kildemateriale, der bedst kan belyse forsorgsvaesen med tilknytning til fsestegarde og -huse, m& for det 18. arhundresdes vedkomraende soges i godsernes faesteprotokoller. Ogsa i skifteprotokoller kan der findes oplysninger af vaerdi, mens de aftaegtskontrakter, der indgar i tingbogerne, i hvert fald for de store landboreformers tid er fatallige og naeppe kan anses for typiskel). Antallet af bevarede faestebreve, som bekraefter, at faesteren har pataget sig underholdsforpligtelser overfor en tidligere faester eller dennes enke, er imidlertid meget stort. Betydeligt faerre faestekontrakter giver naermere oplysning om arten og omfanget af de aftaegtsydelser, som den nye faester ma udrede til forgaengeren (aegtepar, enkemand eller enke). Forpligtelser overfor andre, i reglen naere slaegtninge af (d)en tidligere faester, er ofte nojere angivet.

I de fleste tilfaelde oplyser faestebrevet kun, at den, der har afstaet faestet, far »ophold«, »underhold«, »undertaegt« eller hvad det nu hedder pa egnen. Deter hensigten, at den nye og den gamle faester skal have faelles husholdning, og det tilfojes ikke sjaeldent, at de(n) gamle har krav pa pleje i alderdommen. Ofte tales der kun om en »forening« eller »kontrakt« mellem de to parter, uden at det udtrykkeligt siges, at der i forbindelse med afstaelsen er truffet aftale om fratraederens underhold, hvad der er overvejende sandsynligt. Specificerede aftaegtsydelser (korn som udsaed eller i skaeppen, kreaturgraesning, fedevarer, bolig, braendsel m. v.) er altsa i mange, maske de fleste, tilfaelde subsidisere ydelser; det gaelder navnlig korn-aftaegten, mens kreaturhold og ret til bolig (aftaegtshus eller -stue) og dermed i reglen ogsa til braendsel ofte er sikret den fratrsedende faester eller en afdod faesters enke i efterfolgerens faestebrev. I sjaeldnere tilfaelde er aftaegtskontrakten indfort i faesteprotokollen sammen med faestebrevet, men oftere henvises der i dette til en (vistnok som regel mundtlig) aftale om aftsegt m. v. Ved langt de fleste faesteaf staelser og dermed forbundne aftaegtskontrakter var de to parter fader og son (eller svigerson). Men savel den fratraedende som godsstyrelsen kunne vaere interesseret i, at der var truffet klare aftaler, som kunne forebygge misforstaelse og traette.

Undersogelsen er i det vaesentlige begraenset til faestegardsforhold. Ogsa bolssteder (under 1 td. hartkorn), ja endog praktisk talt jordlose faestehuse ydede undertiden aftaegt, oftere dog kun »husvaerelse«, til en tidligere faester eller dennes enke2). Her var familieforholdet utvivlsomtafgorende for, om den nye faester ydede aftaegt. Det kunne ikke blive en forpligtelse pa linie med gardaftaegten, der matte betragtes

---

1) Udgaverne af »i²Eldre danske tingboger« indeholder dog en del ekseinpler pa aftsegtsforhold i det 17. arh., se f. eks. »Skast herreds tingbog« (ved Poul Rasmussen, 1954) 1636 s. 10, 85, 109 f., 115 f., 173 og 238 f.

2) Aftsegtsforhold pa Sjaelland er omtalt i min disputats »Husmand og Inderste« (1940) s. 179-81 og 251-54, hvor der ogsa anfores eksempler fra faesteprotokoller, der ikke er gennemgaet i forbindelse med denne specielle uridersogelse.

som en virkelig modydelse ved afstaelsen, med hensyntagen til de erhvervsmaessigefordele, som fsestegardens landbrug kunne byde den nye faestebonde. Noget tilsvarende kunne gaelde ved overdragelsen af en smedie og enkelte andre handvaerkerhuse med vaerksted, mens jordlose landarbejdere naeppe ville vaere i stand til at yde en fratradt faester underhold, da denne jo ikke - som det ofte var tilfaeldet pa gardene - kunne betale for sig ved deltagelse i landbrugsarbejdet eller ledelsen af dette. I visse tilfaelde har aftaegtsforpligtelsen betydet en storre udgiftfor husfaesteren, end boligen i sig selv var vaerd. Det understreger godsadministrationens interesse i en forsorg, der kunne reguleres gennemfaestekontrakter, og bestyrker den antagelse, at underhold af stedetvar det naturlige og almindelige forhold.

Da denne undersogelse har noje tilknytning til mere omfattende studier over faestevaesenet, er kilderne vaesentlig de samme. De ca. 50 godser, hvorfra materiale er benyttet, kunne suppleres med andre, hvor oplysningerne om aftajgt m. v. er saerlig talrige eller vaerdifulde, men som af andre grunde ikke indgar i faeste-undersogelsen. Deter i nogen grad tilfaeldigt, om aftaegtsforhold naevnes i faestebrevene; det sker forholdsvis oftere i tiden efter 1750, men det kan afhaenge af den form, ejer eller ridefoged giver faestekontrakten. Nar det anfores, at den fratraedende faester har afstaet garden efter »forening« med den nye faester, er det overvejende sandsynligt, at afstaelsesoverenskomsten omfatter aftaegt, men det siges altsa ikke. Den übestemte udtryksform er en vaesentlig grund til, at antallet af aftaegtsydelser i forhold til antallet af bevarede faestebreve varierer staerkt fra gods til gods. Nar tabel 1 (side 244) omfatter ca. 2200 aftaegtsforhold, svarer dette til meget nser en fjerdedel af de udnyttede faestebreve fra 32 af 39 undersogte jyske godser. Materialet fra sjaellandske og isaer fynske godser er relativt mindre.

Konkrete oplysninger om aftaegtsydelser m. v. indgar kun i et mindretalaf de faestebreve, der omtaler aftaegt, men ogsa her er de jyske gennemgaende de mest givende. Fremhaeves kan Vorgard og Vrejlevklosteri Vendsyssel, Tandrup-Kovstrup i Thy, Gudumlund, Norlund og isaer Lerkenfeld i Himmerland, fra de vestlige Limfjordsegne Avsumgard,Volstrup og Estvadgard, af ostjyske godser (syd for Manager fjord) Overgard, Fussingo, Frijsenborg, Rosenholm, Benzon (Sostrup), Stensballegard og Skerrildgard. Pa Fyn er der forholdsvis flest aftaegtsoplysningerfra Hindsgavl, Bramstrup, Gyldensten og Holckenhavn. Sjaelland er fyldigst repraesenteret ved grevskabet Holsteinborg og RoskildeDomkirkes gods, men ogsa faesteprotokoller fra universitetsgodsetog mindre godser som Rosendal (Rosenlund) og Sparresholm har en hel del angivelser af aftaegtens art og storrelse. Meget sparsomt er

materialet fra de sydlige oer, men der findes bl. a. aftsegtsoplysninger
fra Lungholm 1775—83, da C. D. Reventlow ejede godset.

Henved 75 % af det indsendte kildemateriale belyser forholdene pa jyske godser, og undersogelsen er i flere henseender begraenset til halvoen. Aftaegtens nsere forbindelse med sider af faestevaesenets udvikling, som kan konstateres med nogenlunde sikkerhed indenfor alle tre hovedlandsdele, motiverer imidlertid, at materialet fra 10 sjaellandske og 6 fynske godser anvendes til sammenligning.

Deter af vigtighed, at aftaegtsforholdet opfattes som et naturligt led i datidens landokonomiske husholdning. Det var ikke som nutidens folkepension ensidigt et underholdsproblem. Aftaegtsforholdet blev, som vi skal se, ofte kaedet sammen med sporgsmalet om arbejdskraft og afgiftsydelser. Hvad faestebonden ville sikre sig, var underhold i alderdommen (husly, fode og klasder), og dette kunne under gunstige forhold opnas pa anden made end gennem en aftsegt. Men enedes en seldre gardfaester med en faestevillig karl eller mand, tiest en son, om at afsta faestet til denne straks eller senere, havde godsstyrelsen i reglen naeppe meget at indvende. Derved sikredes jo garden efter al sandsynlighed en faester langt ud i fremtiden - man fik det glidende foesterskifte, som var det praktiske livs naturlige korrektiv til livsfaestet.

Aftaegtens storrelse og sammensaetning var i reglen ikke et aktuelt problem, idet de gamle som oftest indtil videre skulle dele »dug og disk« med de unge. Men blev aftaegten fastsat til visse naturalier, gjorde gods- og egnstradition sig antagelig ofte gaeldende ved siden af de gamles personlige onsker og krav, der havde en grsense i hensynet til, hvad garden efter herskabets og den nye fsesters opfattelse kunne baere. Som herskabets repraesentanter formulerede faestebrevet, fik aftaegten undertiden karakter af en belonning til veltjente faestere, men snarere var den vel udtryk for den fratraedende fsesters sociale standard.

Generationsskifte og aftægtsordning.

Ved langt de fleste faesteforandringer overtog en ny generation faestegarden. De vigtigste undtagelser fra reglen var de tilfaelde, hvor den nye faester giftede sig med forgaengerens enke (det skete i det 18. arhundredes Danmark ved hvert 7. eller 8. faesterskifte), samt de fleste faesteoverdragelser efter gardforsiddelse. Naturligvis kunne faestere, der som folge af store restancer eller anden misligholdelse af faesteforpligtelserne i utide matte opgive garden, i reglen ikke vente nogen aftaegt af denne, men aeldre, fattige gardforsiddere opnaede dog undertiden visse ydelser.

De bedste muligheder for at sikre sig en fordelagtig aftasgtsordning
havde utvivlsomt den faester, der vel var til ars, men endnu i stand til

personlig at lede gardens drift og svare afgifterne af den. I mange tilfaeldeville en sa gunstig stillet faestebonde foretraekke at afsta garden pa sadanne vilkar, at hans endelige retraete og dermed i reglen retten til aftaegt blev udskudt pa übestemt tid. Faestebrevene viser navnlig folgendeafstaelsesformer, der dog sjaeldent forekom samtidig pa et gods:

1. Garddeling, saledes at den gamle faester kun afstod den halve gard,
enten straks eller efter senere aftale med den nye faester.

2. Den fratraedende gardftester beholdt ved afstaelsen en del af gardens
hartkorn og blev altsa bolsmand eller husmand med jord.

3. Den gamle faester forbeholdt sig i den nye mands fsestebrev ret til
at drive garden til sin dod. Aftsegtsordningen kom derfor ofte kun
til at anga enken.

4. En ny faester fik brev pa garden, men det stod den gamle frit at
bestemme tidspunktet for afstaelsen, eventuelt at blive siddende
sin levetid. Faestebrevet indeholdt dog ofte aftaegtsbestemmelser.

5. Den nye faester overtog garden, men den gamle blev boende og ledede
indtil videre driften, og hans kone forestod i reglen husholdningen,
hvis efterfolgeren var ugift.

6. Garden blev afstaet straks eller pa et i faestebrevet fastsat tidspunkt.
Aftsegten ofte anfort.

1 1. og 2. tilfaelde er der i reglen ikke naevnt nogen aftaegt, men den gamle faesters dod gjorde ofte ende pa garddelingen, hvorefter hans eventuelle enke kunne opna aftaegt. Ikke sjaeldent matte den gamle bonde syg eller alderssvaekket opgive den anden halve gard og modtage underhold hos efterfolgeren. Hvornar faesteforandringen faktisk fandt sted og aftaegtsydelsen tog sin begyndelse med 3. og 4. form for afstaelse, fremgar i reglen ikke af faesteprotokollerne. En del faestebreve indeholdt en bestemmelse om, at den aftaegtsnydende tidligere faester atter kunne overtage garden, hvis den nye faester dode for han. Mere almindelig og af storre betydning var den praksis, at den gamle faester nod uforandret aftaegt af garden, selv om den senere skiftede faester. Nogle faestekontrakter fastslog udtrykkeligt denne ret, men oftere var den en uskreven vedtaegt.

Undersogelser over faestevaesenet synes bl. a. at give til resultat, at ved godvillige faesteafstaelser - enkers fratraeden undtaget - blev i Jyllandca. 63 % af de afstaede garde bortfsestet til en son eller svigerson af den gamle faester (gennemsnit for 39 jyske godser i perioden 1720-1807).Det gjaldt kun 3 % af forsiddergardene. En fatallig mellemgruppe,hvor fattigdom i forbindelse med alderdom og (eller) svagelighedblev anfort som arsag til gardens afstaelse, gav knapt 25 % overdragelse til son eller svigerson. De tilsvarende gennemsnitstal for

15 sjaellandske godser i samme periode er forelobig opgjort til ca. 47 %,
godt 1 % og 16 % (mellemgruppen).

Pa denne haggrund er det ikke overraskende, at et stort flertal af de aftaegtsforhold, der naevnes i jyske faesteprotokoller, er familie-ordninger, aftaler mellem forseldre og »born«. I den omstaende tabel 1 betegner s son eller stedson (den nye faester son af forgaengerens hustru i et tidligere a^gteskab) og d svigerson (gift med en datter eller steddatter af den gamle faester), mens a omfatter alle andre aftaegtsydende faestere. I forbindelse med faesteforandring og aftaegt vil naere slaegtskabsforhold mellem den nye faester og forgaengeren sa godt som altid vaere anfort. Derimod fremgar det ikke altid klart af et faestebrev, hvorvidt den fratrcedende faesters hustru ogsa er i live. I tabellerne 1 og 2 er aftaegtsnydere, om hvem det ikke udtrykkeligt oplyses, at de er enkemaend, alle opfort under »aegtepar«, medmindre aftaegtsydelsens karakter sandsyaliggor en anden placering. Denne usikkerhed i kildematerialet kan som helhed betyde en afvigelse fra de faktiske forhold pa indtil + 2 % for »aegtepar« og -f- 5 % for »enkemaend«.

Tabel 1 giver en oversigt over aftaegtsforholdene pa 32 jyske godser, med opdeling i de omtalte grupper. »Nordjylland« er Vendsyssel, Thy, Mors og Himmerland, til »Vestjylland« regnes foruden Ribe stift ogsa Sailing, det ovrige er »ostjylland« fra Mariager til Vejle fjord. De henholdsvis 10, 6 og 16 godser er nogenlunde repraesentative, hvis man tager hensyn til gardantallet i hvert af de tre omrader, men gennemgaende er egnsforskellighederne ikke iojnefaldende store i Jylland.

Familieaftxgt - de(n) gamles ophold hos son eller svigerson - er fremherskende pa alle godser (se tallene i parenteserne) og omfatter indenfor de tre omrader henholdsvis 71, 71,4 og 69,5 % af samtlige optegnede aftaegtsforhold. Bortset fra en del af de godser, hvor materialet er af beskedent omfang, ligger »familieprocenten« overalt mellem 60 og 75, pa godset Norlund dog pa godt 83. Gennemsnitsprocenten for de 7 godser, hvor mere end 100 aftaegter er optalt, bliver 68,8. Fordelingen mellem aegtepar, enkemaend og enker er her nsesten nojagtigt 5:2:3. I Nordjylland er antallet af enkemaend pa aftaegt hos »fremmede« forholdsvis stort. Pa godser, hvor faestebrevsmaterialet er temmelig ufuldst;endigt, forekommer det nu og da, at man forst kan notere et aftaegtsforhold ved et nyt faesterskifte. Var den, der oprindelig ydede aftaegten, en son af aftaegtsnyderen, vil navnene ofte fore et sandsynlighedsbevis herfor, mens »familieaftaegt« i reglen ikke med sikkerhed kan pavises ud fra faesteprotokollerne, nar det savnede faestebrev med det oprindelige tilsagn om aftaegt er udstedt til aftaegtsnyderens stedson eller (vordende) svigerson. Malt i procent er fejlmuligheden ganske ringe, men bidrager dog til, at familieaftaegten, s + d, for Jyllands vedkommende uden betaenkelighed kan saettes til rundt 70 %.

Sjaelland og Fyn er noget svagere repraesenteret: 465 aftaegtsforhold (heraf 222 s og 62 d) pa de 10 sjsellandske godser, 231 (103 s og 25 d) pa de 6 fynske. Faesteforholdene pa Sjaelland er mere forskellige fra gods til gods end pa Fyn og i Jylland, men ser man bort fra 3 godser med mindre end 30 anforte aftaegtsforhold (Basnses, Sparresholm og Terslose) ligger procenten for familieaftaegt mellem 53 (Giesegard) og 68 (Benzonsdal). Pa Fyn, hvor antallene af noterede aftaegter er relativt lille, ligger Frederiksgave i bunden med 45 %, mens Gyldensten tegner sig for knapt 58 og Holckenhavn godt 60 %. Umiddelbart overraskende er det, at der pa de fynske godser (og ikke mindst der, hvor faesteforholdene tyder pa mest velstand) er faerre familieaftaegter end pa de sjaellandske og gennemgaende langt faerre end pa de jyske godser. Hvad var arsagen?

Landsdelsforskellene er belyst i tabel 2, der viser aftsegtsforholdenes fordeling mellem aegtepar, enkemaend og enker (i parentes: foraeldre og svigerforaeldre, fader eller svigerfader, moder eller svigermoder til den nye faester). Her kommer det klart frem, at Fyn og Sjaelland ikke ligger i samme plan, men tvaertimod — som naesten altid, nar det drejer sig om faesteforhold — folger helt forskellige udviklingslinier.

I de jyske omrader var forholdet altsa det, at aeldre gardfsestere fortrinsvis trak sig tilbage, mens mand og hustru begge var i live, og dette gjaldt navnlig, nar de kunne nyde aftaegten hos en son eller svigerson.Skulle derimod aftaegt opnas hos en »fremmed« (se tabel 1, a-grupperne), var det i Nordjylland kun ca. 36 %, i Vestjylland ca. 42 % og i ostjylland i knapt 50 % af tilfaeldene aegtepar, der sikrede sig »ophold«, mens et storre eller mindre flertal blev siddende ved gard, indtil foiholdene fremtvang en faesteforandring. Alt andet lige kunne faestegarden naturligvis bedre praestere en passende aftaegt til enkemand eller enke end til et aegtepar. Deter dog naeppe tilfaeldigt, at ostjylland, hvor bonderne gennemgaende var mest velstaende, havde det hojeste procenttal for aegtepar med aftaegt hos »fremmede«. Det

var antagelig ogsa grunden til, at ostjylland la i underkanten af de
70 % jyske familieaftaegter.

Selv om fsesteprotokollerne desvaerre ikke giver oplysning om samtlige aftaegtsforhold pa noget gods i det 18. arh., er det iojnefaldende, at antallet er meget stort pa en raekke ostjyske godser. Frijsenborg- Vedelslunds 213 aftaegter nia ses i forhold til ca. 800 faestebreve, Fussingos 122 i relation til 275 fsesteforandringer. Pa sidstnaevnte gods er der ved 80 % af sonneoverdragelserne og vistnok i alle de 23 tilfaelde, hvor en svigerson har overtaget faestet, samtidig tale om aftaegt. Nar det endvidere i ostjylland var ret almindeligt, at gardmandsfolk opgav faestet og nod aftaegt hos »fremmede«, sa er disse forhold sammenlagt udtryk for relativt gode kar, og selve aftaegtsydelserne tyder pa det samrae. Pa Fyn var bondevelstand mere udbredt end i nogen anden landsdel, mens tilstandene pa Sjaelland var temmelig uensartede. Deter derfor indlysende, at procenttallene for aftaegter pa oerne ikke kan have samme motivering som for Jyllands vedkommende.

Forholdene pa Fyn var i flere henseender noget for sig. Ikke blot var gardforsiddelserne fa, men de indfaestninger, nye faestere matte betale for — straks eller senere — at kunne overtage de mange gode garde, la gennemgaende 3-4 gange hojere end i det ovrige land. Noget tilsvarende gjaldt m. h. t. bonderkarles frikob for stavnsband (fripas). Sarnmenlignet med indfaestningen, der gennemgaende belob sig til, hvad en karl kunne sammenspare pa 10—12 ar eller mere, ville en aftaegtsydelse naeppe vaere saerlig tyngende. Men den aldrende faester, der selv havde betalt en i forhold til de arlige ydelser hoj indfaestning, ville i reglen vaere interesseret i at beholde faestegard lasngst muligt; aftaegten kunne ikke give rimelig erstatning for et normalt udbytte af landbrugsdriften. Generationsskiftets problem blev da i mange tilfaelde Iost pa den made, at den gamle faester kun afstod den halve gard, oftest til en son. Begge kunne da leve af landbruget, der vel i almindelighed blev drevet under eet som forhen. Ofte overtog den unge forst p& et senere tidspunkt sin del af faestegarden, selv om han fik brev pa den og matte betale indfsestning straks, og meget ofte beholdt den gamle faester den anden halve gard til sin dod.

Generationsskiftet pa fynske faestegarde (forovrigt ogsa pa en del jyske, men meget fa sjaellandske) kunne da forega i to tempi, hvilket naturligvis bevirkede, at den endelige afstaelse gennemgaende faldt ret sent, ved antagelig ca. 55 % af fsesteforandringerne forst efter faesterens dod, altsa i reglen med enken som den ene part. Savel punkt 1 som 3 og 4 i den ovenfor anforte »afstaelsesskala« var fremtraedende i fynsk faestepraksis. Folgen matte blive, at aftaegtskontrakterne pa Fyn langt oftere blev sluttet med eller til fordel for enker, end tilfaeldet var i de

ovrige landsdele, mens antallet af segtepar, der sikrede sig aftaegt ved
faesteafstaelse, var forholdsvis lille (tabel 2).

Helt anderledes er aftsegtsfordelingen pa Sjaelland. Her angar et betydeligt flertal af aftaegtsforholdene aegtepar, mens enkekontrakterne er relativt faerre end i Jylland og langt faerre end pa Fyn. Det sidste kan til dels forklares ved, at gardmandsenkens giftermal med den nye faester allerede for reformtiden forekom naesten lige sa ofte som faesteoverdragelse til son, vel at masrke kun pa den sjaellandske ogruppe - Poul Martin Mollers »Laegdsgarden i 01sebymagle« bar ikke gyldighed vest for Storebaelt. Men det store procenttal for aft&egtsnydende aegtepar har utvivlsomt noje forbindelse med de sjaellandske faestetraditioner. Garddeling var pa Sjaelland usaedvanlig. Her var tvaertimod siden 1660 et nieget stort antal faestegarde blevet udvidet ved sammenlaegning. De skulle altsa under nogenlunde gunstige forhold kunne yde en god aftaegt til et par gardmandsfolk, og dette i forbindelse med de mere utrygge besiddelsesforhold, jfr. de mange gardforsiddelser, matte friste til tidlig afstaelse. Der er ret store forskelle fra gods til gods, men gennemgaende trak de faestere, der godvilligt afstod gard, sig vistnok tilbage 3-4 ar tidligere pa Sjaelland end pa Fyn og ligeledes tidligere end i Jylland. Da adskilligt tyder pa, at sjaellaendere kom yngre til gard end fynboer og navnlig jyder, er det givet, at forholdsvis mange faestebonder pa Sjaelland havde lejlighed til ved afstaelsen at sikre sig aftaegt til to. Familieaitaegt var tilmed almindeligere end pa Fyn, hvor de sene udsigter til at komme ind pa faedrenegarden abenbart bevirkede, at son (eller svigerson) ofte faestede en anden gard og beholdt den, nar faderens (svigerfaderens) gard senere blev faesteledig.

Forholdet mellem de gamle og de unge på gården.

Langt de fleste aftaler om aftaegt eller »ophold« blev da indgaet mellem foraeldre pa den ene side, son eller svigerson pa den anden, og dette forhold var saerlig fremtraedende i Jylland. I de fleste tilfaelde er aftsegtsforholdet nsevnt, men ikke naermere omtalt i fsestebrevet, der undertiden direkte henviser til den mundtlige aftale eller giver aftaegtsnyderen Iofte pa en skriftlig forsikring, »opholdsbrev«, om dette bliver forlangt: »Hvad akkord der matte passere imelleni Peder Thomsens enke og denne hendes son [Jens Pedersen] ved denne halve gards afstaelse, holder han sig lige sa fuldt efterrettelig, som den her ord til andet var indfort og af mig approberet, ligesom enken og derpa, nar forlanges, far opholdsbrev«, hedder det 1758 i Hagsholm faesteprotokol³).

---

3) Hagsholm faesteprotokol. Jens Pedersens fsestebrev af 31.10.1758 (Hovlbjerg). - I det folgende vil ved henvisninger til feesteprotokoller pa landsarkiverne kun godsets, fsesterens og (her eller i teksten) landsbyens el. gardens navn blive anfort tillige med fa:stebrevets og eventuelt aftaegtskontraktens datering.

Aftaegtskontrakten er i adskillige tilfaelde kun sidste led i en familieordning, hvor den gamle faester ikke blot bevarer sin ret til at lede gardens drift, men ogsa traeffer andre dispositioner. Jorgen Mikkelsen i Odder pa Rodstenseje gods faestede i 1774 en gard, som hans stedfader mindelig afstod »pa [den] made, at de gamle selv bliver ved, sa lsenge de kan og vil, at styre og rade som saedvanlig med sonnens hjaelp, men nar de det saledes ej laengere kan eller vil, da tiltraeder sonnen garden og bestyrer alt deraf dependerende efter eget tykke, dog alt pa lovlig mMc, og nar sa sker, skal det forst afgores, hvad faesterens to sostre skal nyde af stedet, om de noget kan tilkomme efter lovlig behandling. Deraf folger da og, at forinden de gamle tillader sonnen fri radighed over garden og vedborlig rettighed (?) imellem ham og soskende i henseende [til] deres arverettighed pa staedet er gjort, ma han ej gifte sig eller indfore nogen hustru i garden. Sa skal og faesteren pa sadan tid stricte opfylde den kontrakt som imellem ham og foraeldre angaende husvaerelse og ophold er indgaet«⁴).

Aftaler af denne art var udtryk for, hvad en aeldre faester og hans hustru som oftest matte onske og abenbart ogsa kunne fa herskabets tilslutning til, hvis de var veltjente gardmandsfolk. At den nye faester forpligtede sig til at gore tjenestekarls arbejde pa garden, indtil den gamle fandt for godt at afsta den, forekom naeppe helt sjaeldent, nar de to parter var far og son. En vordende svigerson kunne undertiden stille sine betingelser. I Rodskov pa Rosenholm gods faestede Jens Pedersen i 1769 en halvgard, men patog sig i 6 ar at tjene som karl pa garden for den i landsbyen almindelige Ion. I den tid matte den gamle faester svare alle afgifter, men derefter skulle den unge aegte hans datter, overtage garden og yde de gamle en naermere bestemt aftaegt⁵). Men ogsa den, der aegtede en aeldre faesters datter og ville sikre sig garden efter hans dod, matte — som Hans Jensen i Haldrup pa Stensballegard gods - noje overholde sine forpligtelser overfor svigerfaderen: »..og skal Niels Pedersen rade i garden, sa laenge han lever, og skal de unge vaere ham lydig, horsom og behjaelpelig, saerdeles nar han bliver skrobelig, som skikkelige born, ligesom de det for Gud efter Christendoms pligt og alle retsindige mennesker kan vaere bekendt, og skulle de bega noget usommeligt imod Niels Pedersen, bliver de tiltalt derfor og straffet efter loven, og desforuden [skal de] give aftaegt af garden efter uvildige maends skonsomhed..« Den gamle skulle ogsa »vise faderlig pligt imod de unge«, men kunne trygt se alderdommen i mode, idet faestebrevet udtrykkeligt fastslog, at hvis svigersonnen dode forst, matte ingen fa garden i faeste »pa anden made, end at de forholder sig imod Niels Pedersen som oven er meldt, og det upaklagelig«⁶).

---

4) Rodstenseje, Jorgen Mikkelsen 21.4.1774.

5) Rosenholm, Jens Pedersen 2. 1. 1769.

6) Stensballegard, Hans Jensen 24. 4. 1762.

De alvorlige overvejelser, der gik forud for faesteafstaelse og »forening« om aftagt, afspejler sig nu og da pa en meget overbevisende made i den unges faestebrev. I 1732 afstod Chr. Svenstrup sin gard i Sdr. Onsild ved Hobro »med de vilkar, at siden han og hans hustru slaes til alder og begynder at blive affaeldige, de beholder der i garden deres tilfly og ophold, imedens Vorherre sparer dem livet, og efter deres dod en skikkelig jordefaerd efter deres stand og vilkar «. Den nye faester aegter nu deres eneste datter og patager sig faesteforpligtelser m.v. »Den nu faestende Peder Larsen betaenker endvidere, at alle er dodelige, og at det kan haende sig, at hans ventelige aegtefaelle forend han til det aevige kunne forflytte, hvorved ikke den skyldige pligt til sine 2de foraeldre burde tilsidesaettes«. Hvis hans svigerforaeldre begge var i live efter deres datters dod, skulle »en koldsindighed i kaerlighed« ikke forhindre, at svigersonnen undte dem husly og varme, og de sikredes en naermere specificeret aftaagtsydelse⁷). To andre faestebreve pa Overgard gods tilsiger aeldre gardmandsfolk, at de »sa laenge de lyster og er ved forlighed at foresta det, skal vaere egenradig med alt, hvad til faelles nytte bade inden og uden garden kan eragtes ..« og senere fa »tilfly og ophold« hos den nye fsester, en svigerson₈).

Pa samme egn, men pa Kellerup gods nogle tiar senere, far en fratraedende faester visse garantier for, at efterfolgeren, en stedson, virkelig yder ham en naermere bestemt aftaegt, ogsa i det tilfaelde, at de gamle ikke kan enes med ham og derfor flytter fra garden: »Faesteren Soren Sorensen skal omgas sine foraeldre med al sagtmodighed og kaerlighed, saledes som det hannem efter Guds og kongens lov palaegges, men skulle det haende sig, at han herimod skulle handle, og derover hos husbonden fores bevislig klage, da skal han forste gang efter anrneldelsen af sin husbond derom erindres og i rette ssettes. Men sker det anden gang, da skal han, efter at han [derom] er bleven overbevist, have dette faeste for[brudt], og husbonden at have magt til at bortfaeste garden til hvem han synes«^B). Et andet faestebrev, ligeledes udstedt af Rasmus Brask til Kellerup, sikrede en gammel faester og hans hustru pleje og ophold hos svigersonnen, »ved faesterens eget bord, saledes som det tilkommer svage og gamle folk«, men i tilfaelde af klage skulle de gamle i stedet modtage bestemte aftaegtsydelser og have »fornoden husvaerelse« i garden. Flyttede de begge eller en af dem til et fremmed gods, ophorte dog aftaegten »i et og alt« - en bestemmelse, der ogsa forekommer i faestebreve fra reformtiden¹⁰).

---

7) Overgard, Peder Larsen 22. 2.1732.

8) Smstds., Chr. Pedersen Glerup 30. 12. 1752 (Udby) og Chr. Nielsen 4.11.1746 (Udbyover).

9) Kellerup, Soren Sorensen i Gunderup 17. 4. 1784. Kontrakten, der har enkelte nsesten udviskedo ord, er dateret 20.7.1782.

10) Smstds., Chr. Thygesen i Farup 5.2.1785, jfr. Jens Albretsen i Hem 26.7.1799 og Soren Sorensen i True 18.11.1803.

Selv om faderen kommer pa aftaegt, beholder han ofte ret til at »rade« eller »regere«, og sonnen skal vaere ham »lydagtig« eller — som det hedder i faestebrev 1701 fra St. Perregard i Bovbjserg sogn, hvor garden deles og faesterens moder sikres aftaegt - »hans fader bliver dog radsmand med alt hvis i garden findes, sa laenge han lever*¹¹). Det haender, at en son, der far faestebrev, udtrykkeligt forpligter sig til ikke at befatte sig med gardens drift, for faderen dor eller afstar den¹²). Nar en ung faester nu og da forpligter sig til ikke at gifte sig uden foraeldrenes samtykke, sker det vel oftest af hensyn til moderen, der endnu star for husholdningen. I Langkjaer, Stavning sogn, er dette vistnok tilfaeldet, selv om faesteren Peder Christensens moder som enke pa garden betinger sig aftaegt, nar hun »ej laengere vil og kan soge bord og mad med sin son og familie«, men sonnen ma ikke gifte sig, sa laenge hans farmoder lever, »at ikke garden alt for meget skal blive bebyrdet «¹³).

Nar aeldre faestere godvilligt trak sig tilbage, var det naturligt, at deres rettigheder og de unges modsvarende pligter blev saerlig fremhaevet i faestebrevene. Men det forekommer ogsa, at der indskserpes aftsegtsnyderen arbejdspligt pa faestegarden. Idet Jacob Wammen i Alum pa Fussingo gods i 1758 mod aftaegt afstar anden halvdel af sin faestegard til sin son, forpligtes han til at forrette »den tjeneste han i sin hoje alderdom formar«¹⁴). Pa Benzon (Sostrup) anforer faestebrevene efter 1750 ikke sjaeldent den fratraedende faesters (ogsa enkens) pligt til at arbejde pa garden, sa meget han (hun) evner¹⁵). I 1741 havde Povl Bakken i Gerrild afstaet sin gard og pataget sig at arbejde for efterfolgeren mod en fastsat Ion i saedekorn og Iofte pa en vis aftaegt i alderdommen¹⁶). Ogsa fra reformtiden er der eksempel pa de gamles arbejdsforpligtelser. I Seem pa Kellerup gods deler enken dug og disk med son og svigerdatter, ligesom hun far husvaerelse og varme, »da hun igen forretter ham til nytte overkommelige husgerninger«¹⁷).

I Haldrup ved Horsens afstar Jens Jespersen og hustru i 1755 faestegard mod aftaegt hos datter og svigerson, men de ma »rade, sa laenge som de vil og kan vaere de unge behjaelpelige«. Da en ny faester i 1776 overtog garden, havde de gamle begge overlevet svigersonnen og nod stadig aftaegt¹⁸). I samme landsby matte Peder Nielsen i 1797 efter en

---

11) Volstrup, Niels Nielsen 5.1.1701. Der star »og hvis . ..«, men det ma vsere en skrivefejl for »alt hvis ...«, o: »alt, hvad der . . .«.

12) Estvadgard, Chr. Nielsen 20.9.1774, men den omtalte forpligtelse er dateret 5.2.1775 (Sebstrup).

13) Lonborggard, Peder Christensen 7. I. 1771.

14) Fussingo, Anders Jacobsen Wammen 31. 3. 1758.

15) Benzon (Scheel, Sostrup), Peder Jensen 4.8.1759 og Niels Sorensen Lillekrog 2.9.1762 (begge Karleby), Chr. Pedersen 15.10.1759 (Gerrild).

16) Smstds., Soren Mogensen 14. 7. 1741.

17) Kellerup, Jens Larsen 23. 7. 1804.

18) Stensballegard, Soren Sorensen 14.10.1755 og Jens Jensen 20.1.1776.

35-arig faesteperiode ga pa aftaegt hos efterfolgeren, en sonneson, og skulle som vederlag arbejde, sa lsenge han var »tjenlig«¹⁹). I Yding pa Skanderborg ryttergods palaegges det Peder Bertelsen, der pa grund af svigtende he]bred i 1755 afstod garden til steddatter og svigerson mod »billig ophold« for sig og sin kone, at »vaere antageren til al mulig hjaelp med sit arbejde, sa vidt han formar og kan udrette«²⁰). Pa lignendemade blev Vogn Jensen i Vinkel pa Starupgard gods »forbunden at vaere bade garden og denne sin son til gavn, i hvis som han kan forrette «²¹).

Saerlige forhold kunne bevirke, at en tidligere faester ikke fik samme aftaegt som sin hustru. Peder Jakobsen i Alum forsad i 1754 sin faestegard og matte forpligte sig til at tage tjeneste for kost og 10n, enten hos fremmede eller hos den stedson, der blev hans efterfolger, hvem han i henhold til faestebrevet ikke matte vaere til byrde. Hans kone Maren Pedersdatter fik derimod ophold, sengested og varme hos faesteren, hendes son af 1. aegteskab; hun havde da ogsa i 28 ar vaeret madmoder pa garden²²). Noget tilsvarende moder man i 1771 pa Vrejlevkloster gods, hvor en son giver sin moder ophold, sa laenge hun bliver hos ham, mens stedfaderen, der efter en 10-arig faesteperiode har afstaet garden til ham, kun far en tonde rug at taere pa, indtil han overtager et hus »eller med anden naeringsvej bliver forsynet«²³).

Aftaler af denne art kunne naeppe traeffes uden herskabets medvirken, og det ma formodes, at ridefogden ofte har vaeret mellemmand, nar de gamle og de unge skulle na til enighed. Godsstyrelsen var interesseret i, at faestegarden ikke fik for tunge aftaegtsbyrder, men meget vigtigt var det desuden, at indgaede aftaler kunne holde. Derfor regnes der i overordentlig mange kontrakter med to muligheder: heist skulle de to familier i garden spise ved samme bord, ofte vel ogsa sove i samme stue, men kunne de ikke laengere enes herom - »ifald (som Gud afvende), at de ikke kunne forenes at spise til faelles med hinanden«, som det hojtideligt hedder iet faestebrev fra Tastum²⁴) -da matte den nye faester yde de naturalier, som var nodvendige for de gamles selvstaendige husholdning. Ofte fik de gamle ogsa ret til at flytte, hvorhen de ville, i hvert fald indenfor godsomradet. Laengere end til et af bornene flyttede de i reglen ikke.

Foraeldres og da isaer modres aengstelse for at fa en svigerdatter i
huset kommer til udtryk i adskillige aftaegtskontrakter, og det haender,
at de(n) gamle far det nye familiemedlems forpligtelser fastslaet pa

---

19) Smstds., Hans Jensen 16.10.1797, opholdskontrakt af 15. 10. s. a.

20) Skanderborg ryttergods, Lars Nielsen 11.4. 1755.

21) Starupgard, Jens Vognsen 30. 8. 1741.

22) Fussingo, Niels Jensen Holm 2.8.1754, jfr. Peder Jakobsen 8.4.1741 og Jens Nielsen Holm 9.12.1726 (alle Alum).

23) Vrejlevkloster, Soren Christensen 15.3.1771 (Tollestrup).

24) Starupgard, Peder Christensen 12.3.1736 (son overtager faders gard).

forhand i en sons faestebrev. Anders Jensen i Nr. Vra lover i 1722 sin moder Malene Villadsdatter ophold, husvaerelse og varme samt tilsidst en sommelig begravelse, »og skulle mod formodning falde nogen disputeimellem hende og bemeldte hendes son eller hans kone, ifald han skulle indlade sig i aegteskab, sa hun matte nodes til dennem at fraflytte,da er han eller hans. enke forbunden...« (aftaegt i naturalier anforesderefter, men moderen kunne ogsa fa vederlag i penge »efter herskabetssigende« )²⁵).

De gamle onskede at sikre sig. Samtidig med at den unge faester i sit faestebrev matte love »i ingen made« at befatte sig med gardens drift, sa laenge faderen levede, kunne han forpligte sig til at imodekomrae moderens krav om aftaegt, der undertiden gik staerkt i detaljer. Chr. Nielsen (den yngre) i Baersholm under Estvadgard var det i 1774 ved faestebrevets »slutningc< blevet palagt »at opfylde, hvad jeg pa den tid [da faderen dor eller fratrseder garden] til min moder, om hun da lever, arligen bor svare og i andre dele straxen at udlevere«. For at der ikke senere skulle opsta :»ulige meninger« om, hvad moderen kunne fordre af ham, nar han overtog garden, specificeres aftaegtsydelserne, og de var ikke übetydelige for en gard kun lidt over middelstorrelse: »fri og bekvem husvaerelse med fornoden ildingsbrand af torv og lyng«, den bedste af gardens koer samt 4 far graesset og fodret sammen med sonnens egne, endvidere hver mortensdag 12 skaepper rug og 12 skpr. byg. Af gardens indbo forbeholdt hun sig »en liden jernkakkelovn, en liden kobberkedel«, en kiste, et bord med to stole, sin seng med sengeklaeder, et bryggekar, et baljekar, 2 stripper, 6 stavkar, et sold, »en saek pa tonderum«, en ildklemme, en jerngreb og en skovl. »Fremdeles for star det sig selv, at fornoden havejord skal blive udlagt til behovende kal«. — Disse og flere forpligtelser (navnlig udbetaling af 30 rigsdaler rede penge til to yngre soskende) blev tillige underskrevet af to vitterlighedsvidner og dokumentet forevist ved faestebrevets udlevering. Ifolge forvalter O. M. Laurbergs pategning skulle moderen beholde aftaegten uforandret, selv om hun overlevede sonnen²⁶).

Enken kunne meget vel i en sons eller svigersons faestebrev sikre sig, at hun beholdt garden (eller maske kun den halve gard) indtil videre,mens sonnen ikke blev anderledes stillet »end som en tro tjenestekarlhos sin moder bedst egner og anstar«^26a). Pa Kellerup gods beholdt i flere tilfaelde en moder garden og fik indfort i sonnens faestebrev,at han f'orst matte tiltraede efter hendes d0d²⁷). Ogsa en (yngre)

---

25) Vrejlevkloster, And. Jensen 9. 3. 1772.

26) Estvadgard (se fsesteprotokollen s. 241 bog 261b). Chr. Nielsen 15.11.1774; hans tilsagn om aftajgt til moderen er givet 2.12. s. a., men abenbart forst indfort i fa-steprotokollen 1783 (ved faderens d0d?).

26a) Kjeldgard, Frederik Andersen 5.4.1770 (hos moderen Ane Jepsdatter i Selde).

27) Kellerup, Mads Nielsen i Seem 25.3.1775, Soren Christensen i 0. Torslev 1.4.1775 og Chr. Jensen Norgard i Seem 7. 5. 1776.

svoger kunne vaere nodt til at respektere enkens ret til at »rade« over hele garden (denne ret var jo hjemlet i Danske Lovs 3—13—4), saledes at him forst gik pa aftaegt, nar hun selv onskede det²⁸). At det ikke altid var let for enken at bestemme sig, turde maske fremga af et faestebrevpa Stokholmhuset under Engelsholm hovedgard. Efter dets hovedindholdskulle faesteren aegte enkens datter og forsyne moderen med mad og drikke, sa laenge hun levede, samt tilsidst sorge for hendes begravelse. »Medmindre enken bliver til sinds selv at aegte Niels Nielsen, og han sligt matte begsere«, slutter imidlertid kontrakten - maske mere overraskende for eftertiden end for samtiden²⁹).

De faerreste enker havde sikre forhabninger om nyt aegteskab (med enkemaend af gardmandsstand var det anderledes), endsige valget mellem denne udsigt og en nogenlunde god aftaegt. For at opna det sidste matte enken ofte patage sig arbejde for den nye faester. Peder Christensens enke i oster Borsting fik foruden et hus ved garden en skaeppe »gronland« (up 10jet jord), og den nye faester havde lov at give hende en skaeppe til, men hun var forpligtet at tjene ham for kost og daglon, nar blot han sagde til betids³⁰). I Sonderbaek pa Fussingo gods skulle faesteren Peder Jakobsen fra 1733 forsyne forgaengerens enke med husly og fode hendes tivstid, safremt hun ville »opfore sig skikkelig og tjenstagtig, staeden og beboere til nytte og fornojelse«^3Oa). - Da Terkild Jensen ved samme tid dode fra en naesten »ode« gard i Lystrup syd for Horsens, fik enken vel en ko og fire far med lam graesset, og hun kunne tage klaeder, kiste og en del kokkentoj med sig, nar hun inden paske naeste ar skulle flytte fra garden, men derefter skulle hun selv sorge for livets ophold til sig selv og en datter³¹). I Haldrup under Stensballegard fik en stedmoder et vist underhold, indtil hendes yngste barn selv kunne tjene sit brod, nemlig arligt 4 skp. rug og 4 skp. byg samt det forste ar daglig en pot maelk, sa laenge den nye faester havde koer, der gav maelk³²). I Hammelev pa godset Benz;on (Sostrup) opnaede Jens Jensens enke, »siden hun er en gammel kone«, at hendes umyndige born fik nogen understottelse hos faesteren, deres (halv)broder, nar han giftede sig, men de skulle holde »dug og disk« sammen, sa laenge de kunne enes, og moderen arbejde for ham efter evne³³).

De fleste eksempler pa enkens »arbejdspligt« er fra tiden omkring 1730, og man finder i faestebreve fra arhundredets 1. halvdel nu og da udtalelser om giirdmandsenkers vanskelige stilling. Peder Bodker i Rodskovhavde i 1742 »lovet enken sit ophold og husvaerelse i garden hos

---

28) Fussingo, Chr. Eriksen i Tanum 28. 4. 1758.

29) Engelsholm, Niels Nielsen 14. 3.1731.

30) Starupgard, Peder Nielsen 16. 2.1728.

30a) Fussingo, Peder Jakobsen 15. 6.1733.

31) Boiler og Mogelkaer, Jens og Jesper »Sorensonner« 14. 6.1734.

32) Stensballegard, Mads Hansen 2. 8.1771.

33) Benzon (Scheel), Soren Jensen 24. 5.1733.

sig, som ellers formedelst fattigdom med en del hendes sma born matte vaeret tvunget til at tigge, endskont hun og hendes mand i mange ar haver straebt af yderste formue«³⁴). Undertiden var enken kun sikret aftaegt, sa laenge datter og svigerson levede. Maren Jensdatter i Telling pa Volstrup gods, matte flytte fra garden, hvis hun overlevede sin datter, men fik dog 1 td. rug og 1 td. byg om aret, sa laenge hendes svigerson levede og havde faestegarden³⁵). Pa samme gods blev enken Kirsten Knudsdatter i 1785 »til fornojelse betalt« 1 td. rug og y% td. byg om aret for at fraflytte en gard; ogsa efter et faesterskifte skulle »staedet« yde hende denne aftaegt³⁶). 1741 overtog Chr. Andersen sin faders gard i Over-Feldborg og gav de gamle aftaegt. Da stedmoderen formentlig ville leve laengst, blev det aftalt, at hun efter sin mands dod skulle tage sine sengeklaeder og gangklaeder med sig fra garden og have udbetalt 10 sletdaler³⁷)- S. a. fik en enke i Lindeballe pa Engelsholm gods ret til »fode og klaede« hos svigerson, men her blev aftaegten betingetaf, at hun blev pa garden³⁸).

Enken, der afstod gard, var ikke altid afhaengig af sine voksne born og deres aegtefaeller. Oftest havde hun, sa laenge hun levede, ret til visse aftaegtsydelser fra de skiftende faestere. Mange enker opnaede aftaegt i 50-arsalderen. Blandt dem var Margrethe Nielsdatter, der i februar 1759 fik 4 fag hus ved svigersonnen Ebbe Pedersens gard i Gundsomagle pa Roskilde Domkirkes gods. Han ydede hende desuden arligt 2 tdr. rug, 1 td. byg, 1 td. malt, 1 fedesvin og 4 rigsdaler, endvidere 10 laes torv samt grsesning og foder til 1 ko og 4 far. 1788 blev garden delt mellem hendes dattersonner Peder og Villads Ebbesen, der matte yde aftaegt savel til deres foraeldre som til mormoderen; fra 1793 var Villads enefaester. Margrethe Nielsdatter dode i 1799. Da var hun 91 ar og havde i 40 ar siddet sonn aftaegtskone!³⁹).

Enkemaends aftaegtsperioder var gennemgaende kortere end enkers. Mange havde i det lasngste sikret sig radighed over i det mindste den halve gard, og der var eksempler pa, at en fader pany overtog fsestegarden,hvis sonnen dode for han eller blot flyttede til en anden gard*⁰). Den endnu erhvervsduelige aftaegtsmand var ikke blot en arbejds-, men ogsa en driftsleder-reserve. Den aeldre faester, der pa den ene eller den anden made havde gjort sig fortjent, kunne vente en saerlig gunstig aftaegtsordning, nar han afstod sin gard. Om Jorgen Rasmussen i Over

---

34) Rosenholm, Peder Bodker 25.5.1742; faesteren segtede forgaengerens datter.

35) Volstrup, Laurits Nielsen Veno 3. 8. 1746.

36) Smstds., Jens Jensen pa garden Traengsel i Sale sogn 30. 3. 1785. Kontrakten med Kirsten Knudsdatter er dateret 26. 3. 1785.

37) Engelsholm, Chr. Andersen 20. 10. 1741.

38) Smstds., Jens Hansen 13. 7. 1741.

39) Roskilde Domkirkes gods, Ebbe Pedersen 13.2.1759, Peder Ebbesen 2.5.1788, Villads Ebbesen 2. 5.1788 og 28.4.1793. Gundsomagle kirkebog 1799. Dode.

40) Eskjaer (Sailing), Peder Jensen Goul i Jebjerg 4. 1. 1744. - Kellerup, Chr. Jensen i Kaerby 4. 7. 1764. - Volstrup, Chr. Andersen i Tinkerdal 6. 3. 1772.

Glud pa Boiler og Mogelkaer godser, der i 1793 som faester efterfulgtes af en fremmed, siges, at »i betragtning af den tjeneste, hansom taxeringsmandpa godserne under udskiftningen har forrettet«, skulle det vaere ham tilladt, »ifald han ved fratrsedelsen skulle finde for godt, hellere at overlade denne gard til sin kones sosterdatter [navnet] for at [hos] hende at have bedre opvartning og tilsyn«. En sosterdatters mand faestede virkelig i 1797 faestegarden i Glud, sa den gamle kunne fa sin aftaegt pa stedet, hos unge af hans kones slaegt⁴¹)-

Aftægtsydelsen. Sædeland og korn i skæppen.

Som naevnt gik mange seldre faestere med til en gdrddeling, idet den nye faester i forste omgang kun overtog den halve gard eller gik »i faellig« med den gamle. I nogle tilfaelde blev der samtidig truffet en forelobig aftale om aftaegt, vistnok oftest med henblik pa enken. Christen Madsen i Klotrup pa Lerkenfeld gods kunne, i henhold til faestebrev af 1775, til sin dod vaere »i faellig« med sin son, hvorefter der foruden arvedeling matte traeffes »fornoden aftale« mellem sonnen Jens og hans moder, enken, »dog pa herskabets approbation enten om aftaegt eller om gardens faelles brug for eftertiden«⁴²).

I Akjaer, Fly sogn, skulle enken Mette Clausdatter i julen 1721 dele garden med sin stedson Niels Christensen, i hvis fa^stebrev der hentydes til en tilsvarende deling af huse, ager og eng »1 forrige beboeres tid«. Hvis faesteren ikke naede til enighed med enken, sa delingen kunne ske »i mindelighed«, matte savel bygninger som ager og eng, avl, kreaturer og landbrugsredskaber i godsejerens eller hans fuldmaegtiges naervaerelse deles »efter dannemaends skonsomhed«. En sadan ligedelingsproces horer man om i faestebreve fra adskillige jyske godser, men her blev den opgivet eller aendrede formal, idet en anden son af den afdode faester i marts 1722 faestede halvparten af garden og sluttede aftaegtskontrakt med stedmoderen⁴³).

En faestegard kunne deles pa en sadan made, at den gamle beboer blev reduceret til smabruger med kun en brokdel af sit tidligere hartkorni faeste. Her var der virkelig tale om en form for aftaegt, der - malt i kornudbytte og kreaturholds vaerdi - maske ikke indbragte mere, end egentlige aftaegtsydelser gennemgaende gjorde, men den gamle faester havde stadig et jordbrug. Da Anders Pedersen Boel i 1739 flyttedefra et lille sted i Tinkerdal pa Volstrup gods for sammen med en son at overtage en forsiddergard i Egelund, betingede han og hustru sig samtidig »husvaerelse« i vestenden af stuehuset og ret til at beholde

---

41) Boiler og Mogelkser, Jorgen Andersen 1.9.1793 og Soren Jorgensen (af Palsgard gods) 25.1.1797.

42) Lerkenfeld, Jens Christensen 23.1. 1775.

43) Estvadgard, Niels Christensen 29.12.1721 og Laurids Christensen 25. 3. 1722.

5 skp. 1 fdk. og iy₂ alb. af jorden, safremt sonnen giftede sig; han ville da have nojagtigt 3 tdr. htk.⁴⁴). I Grosbol pa Lonborggard gods sikrede Niels Mortensen sig i sin sons faestebrev 1746 4 sksepper hartkorntil »ophold«, sa laenge han levede; det var knapt % af gardhartkorne t⁴⁵). Maske var det isaer ved enestegarde der blev truffet sadanne aftaler. Jordfaellesskabet gjorde delinger i landsbyer mere komplicerede,men de forekommer dog i betydeligt tal. I Forstballe under Engelsholmfik i 1739 en ny festers svigerforaeldre 4 skp. hartkorn og hus af gardens bygning pa livstid, men den unge skulle kore godning pa marken og korn i lade for svigerfaderen. Ti ar senere dode svigersonnen,og datteren giftede sig pany. Den gamle havde nu kun 2 skp. 2 fdk. 2 alb., idet den yngre faesters hartkorn abenbart blev afrundet til 3 tdr.⁴⁶). Pa sarame gods beholdt seldre fsestere i flere tilfaelde fra % til 4 skp. af deres gardhartkorn, men jorden blev helt eller delvis drevet af efterfolgeren, som oftest en s0n⁴⁷)-

Aftaegt i den form, at den tidligere gardfaester blev husmand med jord, synes pa retur i en periode, hvor kornpriserne steg meget betydeligt, og sidst i det 18. arh. forekom den naeppe. Men deter sandsynligt, at de(n) gamle ofte har haft adskilligt storre hostudbytte pa deres smabrug, end et par skaepper agerjord i hver besaet mark kunne give. Uden tvivl havde »hartkornsaftaegten« sin saerlige berettigelse i magre egne af Jylland, hvor foldudbyttet var ringe. Et eksempel fra Volstrup gods viser, at flere former for aftaegt i jord kunne kombineres. Povl Plomgard afstod her sin halvgard til en svigerson, men beholdt sarnmen med sin hustru 2 skp. hartkorn svarende til 2 jordstykker og en eng, desuden fik de ret til 1 skaeppe saed i hver arstaegt, men den gamle betalte 1 sletdaler af de 9, svigersonnen skulle svare i arlig afgift⁴⁸).

Interessant ville det vasre, om man kunne drage en direkte sammenligningmellem de forskellige former for aftaegtsydelser, men deter kun undtagelsesvis og endda kun til en vis grad muligt. Enken Mette Christensdatteri Gjedsted Norgard afstod i 1775 faestegarden til sin son mod »ophold« ved hans bord eller - hvis de ikke laengere kunne enes herom - i stedet et vaerelse med ildsted m. v., 12 skp. rug og 12 skp. byg samt foder og graes til 6 far, som hun havde forbeholdt sig. Der kunne intet blive tilovers til enkens andre born - alt, hvad hun ejede, skulle tilfalde »garden, hvoraf hun nyder aftaegt«. Allerede 1776 blev fasstegardenefter

---

44) Volstrup, Anders Pedersen og son Christen Andersen 7. 11. 1739.

45) Lonborggdrd (faesteprotoko.l s. 65), Peder Nielsen 29.11.1746.

46) Engelsholm, Jens Sorensen af Lindeballe 26.6.1739, Chr. Christensen 28.12.1749 (Forstballe).

47) Smstds., Niels Christensen i Lime 8.1.1739, Mads Lausen i Lildfrost 24.11.1747, Jorgen Pedersen i Rostrup 15.3.1748, Niels Pedersen i Norskov 2.1.1754, Mads Jorgensen, sammesteds, 16.4.1754. - Avsumgard, Jens Christensen Kobberup 2.11.1737.

48) Volstrup, Peder Jensen 21.5.1719 (den halve Plomgard).

gardeneftersonnens dod overtaget af en anden gardmand, og Mette Christensdatter skulle derefter nyde 2 skp. land i taver arsgode; den nye faester drev jorden for hende, men selv matte him skaffe seed og godning. Desuden fik hun arligt et laes hO. De to skaepper saedeland skulleved hendes dod hjemfalde til garden⁴⁹).

Man tor vel regne med, at det under begge former skulle dreje sig om nogenlunde det samme kvantum korn »det ene armed det andet« (datidens udtryk for det gennemsnitlige). Indenfor trevangsbrugets omrade, hvor der kun var to besaede vange, ville det svare til 6 eller rettere 7 fold, idet 2 skaepper savel rug som byg jo skulle tjene til ny udssed. Men landsbyerne i Himmerland havde som langt de fleste jyske byer og enestegarde mindst 6-7 marker eller (ind)taegter, og antagelig blev i dette tilfaelde de tre besaet hvert ar. Pa Lerkenfeld gods er der ofte i aftaegtskontrakter tale om 1 a 2 skaepper udsaed »i hver arsgode«⁵⁰). Men forholdet er mere anskueligt pa et par sydjydske godser.

I Stenderup pa Sonderskov gods indgik Rasmus Andersen i efteraret 1765 »udi den hellige trefoldigheds navn« en meget detaljeret skriftlig aftale med svogeren Laurids Hansen, der overtog hans faestegard. Blandt de aftaegtsydelser, den tidligere faester og hans hustru fra 1766 skulle modtage, var »2 skaepper saed af hver slags kornsaed udi hver indtaegt, som er og skal vaere besaet, og en liden blok i mederne engene?] siden arlig 2 skaepper saed udi gron jord, som han selv leverer gode og saedekorn til«. Laurids Hansen forpligtede sig til at kore godning pa de to skaepper saedeland »og samme at ploje og sa og harve«. Endvidere skulle Rs. Andersen have 20 laes torv samt »de tvende stykker engskifter, som han selv forhen haver givet til aftaegt, som han dog selv savel som kornet hoster og slar og graver*; forst nar den gamle »ikke for alderdom eller svaghed det kunne forrette«, matte beboeren pa staedet udfore det for ham, men han skulle kore hO, korn og torv hjem til aftaegtshuset, der iovrigt efter de gamles dod skulle tilfalde faesteren⁵¹).

Her er det klart, at aftaegtsfolkene far hostudbyttet af 2 skaepper udsaed i alle besaede marker, antagelig mindst 4, idet Stenderup ligesomde fleste andre landsbyer pa godset havde 10 taegter. At aftaegtsfolkeneselv sorgede for udsaed og godning (bortset fra det forste ar), mens den nye faester udforte det markarbejde, der kraevede hestekraft,

---

49) Lerkenfeld, Chr. Christensen 14.1.1775 og Niels Larsen Ullits 28.4.1776.

50) Smstds., Th. Andersen i Glerup 30.12.1768, P. Hansen i Vesterbolle 14.1.1775, N.Jensen smstds. 4.6.1789 og Jens Christophersen i Glerup 24.11.1778 (hans fader skal have 1 skp. saedeland i hver arsgode, udvist i god jord og »i alle mader tilborlig dreven og behandlet«).

51) Sonderskov, aftaegtskontrakt i forbindelse med Laurids Hansens faestebrev af 20.9.1765.

var det mest almindelige forhold. Ofte er der ogsa tale om en »aftaegtseng«. - Hvert ar blev et stykke gronjord (der havde ligget hen med graes) taget ind til korn, mens en anden »indtaegt«, der i nogle ar havde baret korn, blev udlagt til graesning, som nu omdriften indenfor graesmarksbrugetva r⁵²).

Flere aftaegtskontrakter fra Sonderskov gods viser samnie eller lignende traek. 1767 fik Mads Christensen og hustru i Tobol 2 skp. bygssed »i hver arsindtaegt« samt 3 lass h0 som en vaesentlig del af deres aftaegt, safremt de ikke laengere ville dele dug og disk med svigersonnen. Denne skulle drive jorden og indhoste afgroden til aftaegtshuset. Den laengstlevende af de gamle fik kun iy₂ skp. bygsaed og 2 laes h0 arligt⁵³). Aret efter afstod Jorgen Gorrisen i Tobol sin gard til Hans Thomsen, der kun fik a/2a_/2 aftaegts-eng og 1 skp. bygsaed i hver indtaegt; det forste ar korte efterfolgeren 20 laes godning pa markjorderne, mens aftaegtsmanden om sommeren matte udfore 6 dages arbejde for Hans Thomsen. En senere till'ojelse siger, at denne »forening« ikke er »sa oplyselig skrevet, som ske bor«, og efter Jorgen Gorrisens dod sluttede enken kontrakt om aftaegtsjorden; bun forpligtede sig til 12 dages arbejde for den nye faester. To mand fra Tobol bevidnede som medunderskrivere, at de »efter bedste skjonsomhed« havde udtaget og »aftrinet« den omtalte aftaegtsjord⁵⁴). S. a. overlod Christian Christensen i Hoisted faestegarden til sin son; foruden 3 skp. land i hver arsindtaegt fik han en naermere betegnet eng, der tidligere var ydet til aftaegt. Ogsa her skulle de gamle hjaelpe til, »saerdeles i hostens tid«⁵⁵). I Fovling havde Jes Christensen fra Kobenhoved et par ar tidligere overtaget sin svigerfader Hans Jensens faestegard og opfort 6 fag hus, »saledes at mine kjaere svigerforaeldre derudi upaklagelig kan vaere og bo, nar de ikke lamgere vil vaere hos mig og soge dug og disk«. De skulle derefter have »gronland« til 4 skp. S3ed i hver arsindtaegt »og derforuden i alle indta^gter af alle slags korn efter fire skipper bygsaeds storlighed«, alt pa de sanlvanlige betingelser, men det tilfojedes, at svigersonnen skulle kore korn til og fra molle for de gamle. Den laengstlevende aftaegtsnyder skulle kun have »gronland« til 3 skp. saed⁵⁶).

En aftaegtskontrakt fra oster Vrogum pa Hesselmed gods vest for Varde sikrede den gamle Jep Christensen 2 skaepper saedeland i hver taegt, hvorudi dekorteres de 5 sma stykker land i Ebestoft for 5 skpr.«. Selv om landsbyerne under Hesselmed i reglen kun havde 7 taegter, var aftaegtsydelserne abenbart udsaed ide 457).4⁵⁷). -I Borre, Al sogn, fik en

---

52) Se Det danske Landbrugs Hlstorie (udg. K. Hansen) Is. 100.

53) Sonderskov, Peder Sorensen Oiling 28.12.1767; aftaegtskontrakten er dateret 18.2. s. a.

54) Smstds., Jorgen Goi*risens og Hans Thomsens kontrakt af 30.5.1768.

55) Smstds., Chr. Christiansen 15.10.1768; aftsegtskontrakt af samme dato.

56) Smstds., Jes Christensen 15. 8. 1765; aftzegtskontrakt 20. 11. s. a.

57) Hesselmed, Gregers Eriksen 28.1.1757; aftaegtskontrakt af 5. 11. s. a.

enke i 1743 anvist 2 skp. saedeland »udi hver taegte« for de folgende 5
ar og for de naeste 5 to stykker agerjord ved kirken; 1753 er der kun
tale om det sidste58).

Aftaegt i udsaed forekom pa de fleste af de jyske godser, der indgar i denne undersogelse, men langt fra sa ofte som aftaegt i korn. Og det ma stadig fremhaeves, at begge former i reglen kun fik praktisk betydning, nar der opstod uenighed om faelles husholdning for gamle og unge pa faestegardene - som nar Jens Jensen i Billum 1753 giver sin fader og stedmoder tilsagn om »deres fornodne fode og klsede pa mad og mal med sig selv, sa lsenge de lever, eller udi dets sted, om de ej sa kan forenes, den dem belovede og tilskrevne ophold eller sa kaldet aftB3gt«⁵⁹). Of test er ydelsen 2 skp. saedeland i hver mark eller (ind)taegt med korn, ogsa for en enke eller enkemand. Ikke sjaeldent er aftaegten dog pa 3 skaepper eller mere. I Brundt pa godset Hagsholm er fordelingen 1 skp. rugsaed og 2 skp. bygsaed, som Chr. Mortensen og hustru nyder »een for begge og begge for een, sa lsenge nogen af dem lever uden andet aegteskab«, en betingelse, der undertiden stilles⁶⁰). Aftaegtsfolkene bor ofte i et hus for sig selv, og deres kreaturer nyder i mange tilfaelde godt af nogle laes h0 eller et saerskilt engstykke. Pa Benzon (Sostrup) havde bonderne fra gammel tid fsestet eng i Stensmark, der var hovedgardstakst⁰¹). Her fik aftaegtsfolk ofte et stykke eng. Det gjaldt saledes i 1798 Rasmus Pedersen og hans kone i Sangstrup, der tillige fik Iofte pa 7aB skp. land »indkast toft«⁶²). I Veggerslev pa samme gods modtog et aegtepar i aftaegt foruden kosten 2 skp. rugsaed og 2 skp. bygsaed, behandlet lige med faesterens, men hvis de ikke laengere enedes om »dug og disk«, skulle de gamle have 1 td. rug, 1 td. byg og 1 skp. gronland⁶³).

Pa Fyn var udsaed i marken vistnok almindelig aftaegt pa en raekke godser. I Bastrup, godset Gyldensten, naevnes i 1730rne 5 skp. saedeland i de to storste, 4 skaepper i den mindste mark, og i Ringe, Nr. Naera sogn, 4 skp. af savel byg som rug i hver af faestegardens marke r⁶⁴). Fra Holckenhavn gods i perioden 1719-30 kan noteres en del aftaegter pa 4 skp. saed i hver mark; enligtstillede aftaegtsnydere fik dog ofte kun 2 skaepper. Et par faestebreve omtaler, hvor ofte jorden blev godet^B5).

---

58) Smstds., Chr. Pedersen Skjot af Oksbol 26.4.1743 og Boje Sorensen 3.6.1753.

59) Smstds., Jens Jensen den yngre 19. 11. 1753.

60) Hagsholm, N.Nielsen (Brandsen) fra Vivild 10.10.1768, Rs. Christensen i Brundt 18.1.1776.

61) Henrik Pedersens oplysninger i Hist. Tidsskr. 6. rk. VI, s. 9 f. (landmalingstiden) og et meget stort antal faestebreve fra hele det 18. arh.

62) Benzon, Pedcr Mikkelsen Moller 29. 3.1798

63) Smstds., Peder Rasmussen 30. 9. 1793.

64) Gyldensten, Jorgen Christensen i Bastrup 30.9.1731, Hans Christensen i Ringe 26.1.1739.

65) Holckenhavn, Rs. Christensen i Frorup 2. 7. 1721 (marken godes hvert 6. ar), Mads Pedersen i Sulkendrup (der godes hvert 9. ar).

Om aftaegtsforholdene pa Lolland-Falster findes der forholdsvis fa oplysninger. I slutningen af det 17. arh. var der endnu mange odegarde, hvis j order efterhanden blev delt melletn de ovrige faestegarde, og fratraedende aeldre faestere pa Falster fik i flere tilfaelde deres »ophold* ved (halve) odejorder⁶⁶). Fra Hojbygard og Lungholm godser pa Lolland er der forst o. 1780 eksempler pa aftaegt i udsaed, 1 a 2 skaepper ssedeland i hver af de arligt besaede marker⁶⁷). Den nye faester plojer og sar for den gamle. Her er aftaegt (»undertaegt«) i tdr. korn dog abenbart mere almindelig i arhundredets sidste fjerdedel.

Pa Sjaelland var aftaegt i saedeland ret udbredt, og ligesom i Jylland drejede det sig om vidt forskellige kvanta udsaed. 49 tilfaelde, hvor et aegtepar nod aftaegt af faestegarden⁶⁸), fordeler sig som folger: 20 med 2 skaepper saed i hver mark, 10 med 3, 13 med 4 skaepper og 2 med endnu mere; kun tre aegtepar matte nojes med 1 skp. i hver af de to kornvange og et med IV2 skp. Tilsvarende fordeler 20 enligtstilledes aftaegter sig saledes: 10 fik hver 1 skp. saedeland, 8 fik 2 og to 4 skaepper i hver besaet vang. Aftaegt af varierende storrelse kendes fra flertallet af de godser, undersogelsen omfatter, men under det gamle driftssystem var 1, 2 eller flere skaepper seed i reglen et utvetydigt begreb, da en landsby sjaelden havde mere end to kornvange. I enkelte tilfaelde praeciseres det, hvilke jordstykker aftaegtsfolkene skal nyde, og efter udskiftningen kan det f. eks. dreje sig om afgroden af 3 skp. land af faestegardens (nu samlede) j order, som den nye faester lader ploje, harve og besa, for senere at hoste kornet for den gamle⁶⁹). I de ar, udskiftningen gik for sig, kunne der opsta vanskeligheder. Ejeren af Sparresholm godkendte i 1788 en aftaegtskontrakt, der til »2 skaepper saed i hver mark« fojede seller 4 skp. arlig«, for at forekomme traatte i udskif tningstiden⁷⁰).

Et ejendommeligt tilbageblik til en tid, da der ofte var jord i overflod, giver et faestebrev fra Roskilde Domkirkes gods 1693. Om en skriftlig aftaegtskontrakt af 19. dec. 1667 (!) hedder det, at den »for tidernes forandring og store skatters udredning ej laengere kan holde«. Den gamle faester og hans hustru far dog vedblivende deres underhold af 2 tdr. land i hver mark (samt en del eng), men skal fremtidig svare skatterne og desuden arligt yde faesteren y% td. korn⁷¹).

---

66) Falsterske domaenegods, Niels. Jensen i Bregninge 26. 2. 1694, Johan Hansen sammesteds 6.6.1700, Jens Larsen i Horbelev 16.4.1708 (aegtepar beholder »den liden jord nr. 11« til deres dod).

67) Hojbygard, Jacob Nielsen i Sjaelstofte 28. 3. 1778. - Lungholm, Unge Soren Pedersen 5.9.1778 og Niels Rasmussen Lundegard 30.3.1782, begge i Hyldtofte.

68) De 49 aftaegtsforhold er overvejende fra universitetfgodset, Roskilde Domkirkes gods, Giesegard, Holsteinborg, Basnaes, Rosendal (Rosenlund) og Sparresholm godser.

69) Holsteinborg, Rs. Hansen i Skafterup 24. 10. 1798.

70) Sparresholm, Peder Henningsen i Ravnsbjerg 30. 6. 1783.

71) Roskilde Domkirkes gods, Laurits Christensen i Gundsolille 18.10.1693.

Det var pa de fleste jyske godser navnlig en kornaftsegt - visse tdr. eller sksepper rug og byg, sjaeldnere havre - der i givet fald tradte i stedet for fselles »dug og disk« med de unge pa faestegarden. Desuden fik de gamle i reglen foder til nogle husdyr og ofte modtog de visse fedevarer. Vigtigst var dog utvivlsomt kornaftaegten, der i de fleste tilfaelde blev ydet sa rigeligt, at de gamle ikke blot havde »fodekorn«, men kunne saelge kornvarer eller for dem tilbytte sig andre nodvendighedsartikler. En kalhave eller ret til sa mange Ml, de matte onske, havde aftaegtsfolkene vist sa godt som altid, selv om det sjaeldent udtrykkeligt naevnes i faestebreve eller aftaegtskontrakter.

Kornaftaegten specificeres i reglen, og da den forekommer pa de allerflestegodser,

lerflestegodser,har man her et sammenligningsmateriale. For Jyllands vedkommende anvendes i tabel 3 samme opdeling som i tabellerne 1 og 2, dog er Frijsenborg gods udskilt fra det ovrige ostjylland, der ellers ville blive domineret af de relativt mange opgivelser vedrorende kornaftaegtinden for dette store godsomrade. Det nordjyske materiale skyldeshelt overvejende godser i Vendsyssel og Himmerland. Nar kornaftaegterneer ret fatallige i Vestjylland, ma det ses i sammenhseng med, at aftaegtsfolk pa vest- og sydjyske godser som omtalt ofte beholdt nogle skaepper hartkorn, ligesom aftaegt i udsaed var temmelig udbredt i disse egne. - Der er forholdsvis fa oplysninger om kornaftaegt i slutningen af det 17. og forste trediedel af det 18. arhundrede, men omkring 1750 er antallet staerkt stigende og perioden 1760-90 er bedre reprsesenteret end den sidste del af reformperioden (indtil 1807).

Tabel 3 viser, at rug og byg »folges ad« og i reglen ydes hel- eller halvtondevis. Nsesten halvdelen af de anforte nord- og vestjyske aftaegter er pa 2 tdr. af hver slags, men pa Frijsenborg gods er 3 tdr. rug og 3 tdr. byg en mere almindelig ydelse. Ogsa antallet af kornaftaegter pa log 11/^l¹/^ td. er for begge kornsorters vedkommende forholdsvis stort, og man maerker sig, at de fleste afta;gter pa 4 tdr. rug savel som byg forekommer i Nord- og Vestjylland. Mens det naesten overalt var reglen, at den laengstlevende aegtefaelle kun fik halv kornaftaegt, la de aftaegter, der fra forste faerd blev ydet enker eller enkemsend, gennemgaende noget hojere, navnlig i ostjylland. Faestegarden kunne naturligvis lettere sikre den enligtstillede en relativt god aftaegt. En gennemsnitsberegning giver til resultat:

Aftaegtsydelserne i rug og byg var altsa i ostjylland, bortset fra Frijsenborg gods, mindre end i Vest- og navnlig Nordjylland. Til denne sammenligning ma dog bemserkes, at mens havre-, gryn- og boghvedeydelserer sjaeldne pa de nord- og vestjyske godser, forekommer de i stort tal pa de ostjyske. Af havre ydes der meget ofte en halv eller hel tonde, af havregryn, byggryn og boghvedegryn mere afvekslende 1, 2 a 4 skaepper af hver slags. naevnes i fire tilfaelde. Taget under et er det pa Frijsenborg ca. halvdelen af aftaegtsnyderne, der modtager havre, gryn eller boghvede, pa de ovrige ostjyske godser knapt trediedelenog her overvejende havre, mens Frijsenborg-aftaegterne lige sa ofte omfatter boghvede. Gennemsnitligt ma der til aftaegter for aegteparpa

parpaFrijsenborg laegges godt 4 skaepper kornvarer, i ostjylland henved3 skp., saledes at kornaftaegterne i de to omrader kommer op pa henholdsvis 4,6 og ca. 4 tdr. overfor 4,5 i Nordjylland og 4,1 i Vestjylland. - Egnsforskellene er ikke pafaldende store, mere overraskende er ofte aftaegtsydelsernes afvigende storrelse ved garde indenfor samme landsby. Det storre eller mindre hartkorn motiverer i reglen ikke disse forskelle.

Det tilsvarende materiale fra godser pa oerne er ikke sa omfattende, at det kan udnyttes statistisk. Aftaegt i udsaed var jo her mere udbredt. Pa universitetsgodset ydes sidst i det 18. arh. ikke sjaeldent aftaegter pa 5-7 tdr. rug, byg og malt, og pa Roskilde Domkirkes gods far enker og enkemaend gennem det meste af arhundredet 3-4 tdr. korn, mens andre godser opviser lavere tal. Aftaegt i hvede synes almindelig pa Lungholm gods i Sydlolland, men varierer fra 1 skp. (enke) - overfor 2 tdr. rug og byg - til V2 og 1 tonde hvede. I Ringsebolle modtog en kvinde enten 1 td. hvede eller penge i forhold til prisen⁷²). — Pa Fyn ydedes kornaftaegten undertiden som mel, malt og gryn. En enke i Freltofte syd for Odense fik saledes arligt 11/^l¹/^ td. rugmel, 5 skp. bygmalt, lige sa megen havremalt samt 1 skp. boghvedegryn; et segtepar i Stavrby ved Middelfart modtog 2 tdr. rugmel, 11/^l¹/^ td. malt og af byggryn, boghvedegryn og havregryn henholdsvis 2, 2 og 1 skp.⁷³).

Foder til ko og får. Fedevarer.

Der kan ikke vaere tvivl om, at aftsegtsfolk, der spiste og boede saminenmed de unge pa garden, ofte havde en ko eller i hvert fald nogle far, som fik graesning og andet foder sammen med den nye faesters kvaeg. Som regel blev de gamles husdyr dog forst udskilt fra gardens ovrige kreaturer, nar den faelles husholdning ophorte. En fratraedende faestebonde kunne ikke vente sa gode vilkar som selvejerbonden ChristopherNielsen i Ollerup ved Engelsholm, der 1756 hos svigersonnen betingede sig »af koerne hvilke to vi gamle lyster og bedst synes«, samt 4 far med lam⁷⁴). Sjaeldent er der tale om mere end en ko, derimod ofte om 5-6 far. Men ogsa pa faestegardene fik aftaegtsfolk nu og da ret til at udtage den bedste ko, oftere dog den naestbedste eller »hverkenden bedste eller den ringeste«. Heste og stude havde aftaegtsfolk sjaeldent. Et svin til fedning fik de gamle vel undertiden, men tiere modtog de visse lispund flaesk. 2 fede gaes, sjaeldnere 3-4 eller kun en, naevnes ofte; antagelig gik de pa graes sammen med de ovrige husdyr.Hons

---

72) Lungholm, Christopher Iversen 12. 1.1781.

73) Bramstrup, Hans Jorgensen 23.5.1761. - Hindsgavl, Rs. Hansen 1.3.1787.

74) Engelsholm, kontrakt mellem Christopher Nielsen og Malthe Hansen om en halv selvejergard, aftaegt m. v. 28. 10. 1756.

dyr.Honsomtales sa godt som aldrig, men de vurderes jo i reglen hellerikke
ved bondeskifterne.

Tabel 4 bygger pa oplysninger fra 28 jyske godser, hvor antallet af husdyr, som aftsegtsfolkene far graesset, meget ofte - men langtfra altid - er anfort. De fleste opgivelser stammer fra fsestegarde, der ogsa yder kornaftaegter. Forholdsvis flest oplysninger giver faesteprotokoller fra Vorgard, Vrejlevkloster, Norlund, Lerkenfeld, Overgard, Kellerup, Fussingo, Frijsenborg, Rosenholm og Estvadgard, mens Syd- og Vestjylland er svagest repraesenteret.

Ligesom det var tilfaeldet med kornaftaegi ir, er visse kvantiteter fremherskende. Da 4 far utvivlsomt de allerfles 2 steder blev regnet lige med 1 ko og begge dele lig et fuldt hoveds gra sning, kan indholdet af tabel 4 ogsa gengives pa denne made:

Af ialt 356 aftaegter falder kun 29 udenfor denne inddeling. Tyngdepunktet ligger for begge gruppers vedkommende ved 1% a 2 hoveders graesning. Den enlige aftaegtsnyder havde relativt megen kreaturgraesning, langtfra altid bortfaldt en vaesentlig del af et par aftaegtsfolks graesningsret, nar en af aegtefaellerne dode. Ko og (eller) far var ofte de gamles ejendom - ikke noget de blot havde i brug. Forst henimod 1800 sporer man en staerkere tendens til at lade maelk og smor blive den egentlige aftaegtsydelse, sa koen undertiden forsvinder, ligesom andre fedevarer kan aflose faret.

Indenfor de enkelte godsomrader var aftaegtsfolkenes husdyrhold og graesningsret mere ensartet end kornaftaegten. Af 62 aegtepar pa Frijsenborg gods havde 38 ret til at fa 1 ko og 4 far grsesset og vinterfodret, mens 26 af 38 enligtstillede enten havde 1 ko, 2 far eller 1 ko, 4 far. Pa de tre Vendsyssel-godser fik aegtepar saedvanligvis 1 ko, 2 far grassset, men i Himmerland oftest 2, 4 a 6 far mere. Pa godserne laengere mod syd, ogsa i Djursland, var 1 ko, 4 far (sjaeldnere 6) i reglen dominerende; det samme gaelder Estvadgard gods. Nar der pa de svagt repraesenterede vest- og sydjyske godser kun var tale om ret fa kreaturer, kan det skyldes, at mange aeldre faestere endnu havde gardparter i brug eller i hvert fa Id en aftaegts-eng, der kunne give bade graesning og hO. Et par fynske faestebreve fra 1720rne har ogsa eksempler pa, at aftaegtsfolk med 2 a 4 skp. udsaed selv matte sorge for foder til enkelte husdyr^74a).

I visse egne fik de gamle maelk og smor efter mal og vaegt, mens kreaturhold sjaelden omtales. Pa Bramstrup, Frederiksgave, Gyldensten og Hindsgavl godser pa Fyn modtog adskillige fratradte faestere bl. a. V2 otting smor, en enkelt dog en hel otting. Det tidligste noterede eksempeler fra 1753 (Sollested pa Frederiksgave gods). Pa reformtiden blev det mere almindeligt, at aftaegtsfolk fik et vist mail maelk daglig, oftest 1 a 2 potter. Fra landsbyer syd for Manager har man en del eksempler. I 1786 fik et aegtepar i Gunderup 10fte om 1 pot sodmaelk daglig fra pinsedag til kornet var i hus, men fra mikkelsdag til 1. maj skulle de nyde 2 potter daglig; aftaegtsfolkene skulle desuden have x_fa lispund ost samt graesning til 4 far74b). Mindre vaerdifuldt var det tilsagn,der 1803 blev givet et par gamle i True: 1 pot maelk daglig, nar faesteren selv havde mselk; men % lispd. smor og 1 lispd. ost arligt kunne bode pa det⁷⁵). I Farup fik den nye faesters svigerforaeldre valget mellem en ko »at malke« og 1 pot maelk daglig⁷⁶). 1 a 2 lispund ost og

---

74a) Holckenhavn, Niels Andersen i Kogsbolle 9.2.1724 (faderem, der far husvserelse op til stuehusgavlen, skaffer selv foder til 1 kvie), Mads Pedersen i Sulkendrup 7. 5.1725 (aftaegtsmanden feder selv et lVa-2arigt svin).

74b) Kellerup, Thomas Jespersen (Espersen) i Gunderup 22.4.1786.

75) Smstds., Soren Sorensen i True 18.11.1803.

76) Smstds., Chr. Thygesen 5. 2.1785.

lige sa meget smor var, hvad mange aftsegtsfc k pa Overgard og Kellerupgodser modtog; en enke eller enkemand latte ofte nojes med V2 lispd. smor, men fik som regel mere ost. Tr< aftsegter fra Overgard gods 1788 omfatter foruden maelk eller smor o ; ost ogsa 2 farekroppe. Det sidste forekommer yderst sjaeldent, men gi er vel en antydning af, hvad de gamle havde at taere pa, i saltet eller roget tilstand. De fleste aftaegtsfolk kunne naesten hvert ar have et pa far eller nogle lam til salg eller slagtning, eventuelt tillige en kalv.

Flaeskeprodukter var yndet ogsa af de ga ale, og hele savel som halve fedesvin optraeder navnlig i mange ostj; ske og fynske aftaegtskontrakter. Saerlig talrige er oplysningerne fra Frijsenborg gods, hvor 2 aegtepar og 4 enlige hver fik Ms svin (el. side flaesk), mens 21 aegtepar og 9 enker eller enkemaend hver fik t helt. Fedesvin kunne dog variere staerkt i vaegt, men i 34 tilfaelde er c jnne angivet: 8 aegtepar havde krav pa 4 lispund flaesk, 7 aegtepar og igesa mange enlige betingede sig 2 lispd., henholdsvis 50g3 kun 1 11/^l¹/^ lispd., og 4 aftaegter var pa 2V2 a 3 lispund. Den vejede flaeske aftaegt androg her gennemsnitligt et lille halvt pund om ugen pro pei lona. I et betydeligt antal aftaegter i ostjylland og pa Fyn indgik fee ssvin (el. visse lispund flaesk), men angivelserne falder sa spredt, at 3n sammenligning med Frijsenborg er udelukket. Ogsa pa sydsjaellands :e godser som Holsteinborg, Basnaes og Rosendal (Rosenlund) foreko] lmer fedesvin og flaesk ret ofte som aftaegtsydelser, navnlig i skovegm Faestebreve viser endvidere, at fede gses (eller ga^s, som aftaegtsfolke le selv skulle fede) var en meget almindelig ydelse pa ostjyske og fyns e godser: som regel en gas eller to til hver af de gamle; sjaeldnere fik de en »levegas«⁷⁷). Pa Sjaelland nsevner aftaegtsbestemmelserne ikk 1 sa ofte gaes; hyppigst haender det vistnok pa universitetsgodset, hvoi ogsa hons mere undtagelsesvis naevnes⁷⁸).

Bolig, brændsel og bohave. Penge idelser.

Forst nar de unge og de gamle pa garden ik :e la3ngere kunne enes om faolles husholdning, blev sporgsmalet om iftaegtsydelser i udsaed eller korn, kreaturgrassning, fedevarer m. v. vb kelig aktuelt, men sikrestvar det jo, at det altsammen var aftalt fn forste fserd og indfort i den unge bondes faestebrev. M. h. t. bolig kunn ; den fratrsedende vaere nodt til straks at traeffe en betryggende aftale, da der nseppe i almindelighedvar plads til to familier pa faestegarden Nar en son forpligtede sig til ikke at gifte sig uden sine foraeldres sai ltykke eller forst efter

---

77) Frijsenborg, Rasmus Pedersen 1.10.1764 og Jesper Vielsen 8.10. s. a. (begge i Hammel).

78) Kobenhavns universitets bogtrykkergods, Ole Nielsen Jersie 10. 4. 1795 og Henrik Larsen i Torslundemagle 28.12.1773.

moderens dod, var det maske lige sa meget et boligproblem som et sporgsmal om husforelse, der motiverede dette punkt i den trufne aftale.Mange faestegarde havde dog en stue, et kammer eller et lille aftaegtshus,der kunne stilles til de gamles radighed.

Fra godset Lerkenfeld i Himmerland giver mange faestebreve gode oplysninger om aftaegtsfolkenes boligforhold. Det var ikke helt ussedvanligt, at den fratraedende faester selv havde opfort det hus, hvori han skulle bo som gammel. I Vejstrup kom et par aftaegtsfolk til at bo i et hus, som den gamle og den unge faester i faellesskab havde opfort⁷⁹). Oftere forpligtede den nye faester sig til at skaffe forgaengeren en bolig, eventuelt som en tilbygning til stuehuset. Som regel var der kun tale om beboelseslejlighed, men en sjaelden gang siges det udtrykkeligt, at faesteren ogsa skulle sorge for det nodvendige husrum til de gamles afgrode og besaetning⁸⁰). Deter sandsynligt, at aftaegtsfolkene ide allerfleste tilfaelde har haft deres kreaturer, korn og foder sammen med faesterens i gardens staid og lade, men nar de var naere slaegtninge, fandt man det naeppe pakraevet at praecisere dette forhold. Egentlig horte jo avl og dyr stadig faestegarden til; en del faestebreve forbyder aftaegtsfolkene at fore korn, foder eller bohave fra stedet. Ofte kunne ejeren have interesse i at opfore et aftaegtshus, som senere blev bortfaestet mod huspenge eller ugedagsydelse. Da Anders Sorensen og hustru i Svingelbjerg pa grund af deres hoje alder og store fattigdom (restancer pa langt over 100 rigsdaler!) matte ga. fra stedet, lod Chr. Lerche opfore et nyt hus med to tofter, den ene tact ved huset. Her kunne de gamle bo uden afgift, med en ko og nogle far samt en del bohave. Den laengstlevende matte sidde i uskiftet bo, men nar de begge var dode, disponerede godsejeren over arven til fordel for et eller flere af bornene (restancerne blev abenbart stiltiende eftergivet), men huset var naturligvis herskabets⁸¹).

Aftaegtsnyderen matte ofte yde sit bidrag til husopforelsen. Den syge Povl Thomasen i Buddum pa Visborggard gods ventede sin snarlige dod, og til hans enke skulle da den nye faester bygge et hus pa gardspladsen,som hun frit skulle nyde sin livstid, »imod at hun tillaegger behovendetommer og fjael«; det ovrige og arbejdslonnen skulle den nye faester bekoste. Omhyggeligt blev det derefter opregnet, hvad enken, der i arlig aftagt skulle have 1 td. rug og 1 td. byg samt 2 laes »barho«, matte udtage til huset: en blakket kvie, 4 far og 3 lam, seng »med behorigsengklaeder«, hendes og mandens kister og gangklaeder, et bord, 2 stole, en lille kobberkedel, 2 jerngryder, endvidere okse og spade,

---

79) Lerkenfeld, Laust Andersen 10.6. 1788. I Jens Povlsens faestebrev af 5. 7. 1773 (Svoldrup) omtales et aftsegtshus opfort af den tidligere fa:ster.

80) Smstds., Chr. Pedersen i 0. Sokbaek 2.5.1784 (aftsegtskontrakt af 27.10.1783).

81) Smstds., Anders Sorensen og Margrete Gravesdatters faestebrev og aftaegtskontrakt af 27. 5. 1735.

hammer og »hovtaenge«, 5 ssekke »og af sten- og traekar det fornodne, som hun deraf forlanger«. Jernkakkelovnen skulle efter begges dod tilfaldeden nye fsester. — Maske livede den syge kendeligt op, inden punktum blev sat i fire vidners naervserelse, i hvert fald betingede han sig, hvis han igen blev »restitueret«, den dobbelte kornaftaegt (til begge) samt fra garden en 3 ars »maerplag«, 2 sma studenod »og nok et sengested med klaeder til en tjenestepige« (de gamle skulle altsa have en hushjaelp). Den svagelige faester matte dog tage det sure med det sode og forpligte sig til, om han levede til foraret, da at udrede »aede- og saedekorn« indtil mikkelsdag (nar den nye host var i hus) samt skatter; derimod skulle den nye faester selv sorge for folkelon, fisk, salt, tjaere og stal. Udgifterne til de to gamles begravelse skulle daekkes af deres efterladenskaber (som det ofte bestemmes i aftaegtskontrakter).

Doden lod sig ikke narre. Povl Thomasen matte fores af garde med folge, men uden maerplag og ungstude. Og da aftaegtskontrakten midt i marts 1768 blev laest i skifteretten, havde enken Karen Nielsdatter ombestemt sig og ville hellere flytte hen til sin broderson Bertel Christensen i Skelund (Skelum). Til »opholds hjaelp« fik hun, hvad der var hende lovet, dog kun 1 laes hO, samt 4 af de 8 laes torv, aegteparret havde betinget sig. M. h. t. kreaturer og bohave blev der »gjort en deling, begge parter til fornojelse« og i overensstemmelse med aftaegtskontrakten, kun at »Bertel i Skelund« kobte kakkelovnen af den nye faester pa garden i Buddum⁸²).

Denne beretning om en aftaegt indeholder mange typiske traek. Ydelserne var middel, bortset fra den dodssyge faesters krav pa flere kreaturer, og ganske vist fik enken lov at flytte og nyde aftaegten andetsteds, men kun hos den navngivne slaegtning. Det var normalt, at kornydelsen blev halveret efter den ene aegtefaelles dod, mens den laengstlevende beholdt kreaturfoder og braendsel eller i hvert fald storstedelen af disse ydelser. Sa laenge aftaegtsfolkene blev pa stedet, naevnes i reglen kun »ophold« eller mere direkte: mad, klaeder og varme, hvortil nu og da fojes »fornoden pleje«.

Stue eller kammer for sig selv fik de gamle sandsynligvis i mange tilfaelde, hvor det ikke udtrykkeligt naevnes. Sker dette, er der ofte tale om en tilbygning til stuehuset eller om et saerligt aftsegtshus. De gamles stue var vistnok of test pa 3 fag, aftaegtshuset pa 3 a 4, sjaeldnere 5 a 6 fag eller »bindinger«. Jes Christensen, der i 1765 overtog sin svigerfadersgard i Fovling, skulle saledes til de to gamle opfore 6 fag hus med »ovn, skorsten, loftskud, vinduer og dore etc.*⁸³). Naermere

---

82) Visborggard, Chr. Christensen 30.3.1768. Afstaelses- og aftaegtskontrakten er da teret 9. og 11. ianuar 1768 med tilfdielse 26. 3. s. a.

83) Sonderskov, Jes Christensen 20. 11. 1765.

oplysninger om aftaegtshusets indretning gives i reglen ikke. Var huset pa 6 fag, kunne der blive plads til kreaturer og foder. Peder Sorensen i Atte, der fik den naestbedste ko og kvie pa garden, havde kun 2 fag »loftskod«, men efterfolgeren (svigerson) skulle til aftsegtshuset hjemforeafgroden at' 2 skaepper udsaed i hver arsindtaegt samt 3 laes h0 og 28 laes torv⁸⁴). Den vaerdifulde jernkakkelovn naevnes nu og da (som ovenfor), men langt oftere det kvantum torv, der skulle give den naering.

Om ildebrsendsel hedder det i adskillige egne kun, at aftaegtsfolkene skal have »lys og varme« eller »den fornodne ildebrand«. Ofte angives dog, hvor mange laes torv de gamle havde krav pa. Pa Frijsenborg gods varierer antallet i Hammel fra 6 til 16 lacs, i Lading og Norring fra 8 til 12, i Soften fra 10 til 14. En enkelt storre aftaegt omfatter ogsa et laes trae⁸⁵). Der skelnes pa nogle godser mellem hedetorv (lyngtorv, sandtorv) og skodtorv eller klyne (mosetorv). Som regel far aftaegtsfolkene flest af de forste, men i egne med gode torvemoser kan forholdet vendes om, eller hedetorv naevnes overhovedet ikke. Ikke sjaeldent forpligtes de gamle til at vaere behjaelpelige,, nar torvene graves og rogtes, men den nye faester pa garden ma kore dem hjem til huset. Laessenes storrelse var vel givet med datidens vogne; en enkelt gang naevnes 6 snese hedetorv pr. laes⁸⁸). I de fleste egne af Jylland blev der ogsa bjerget lyng til de gamle. Lyng tjente til braendsel, men ogsa til kreaturfoder og tagtaekning.

Aftaegtsfolkenes bohave specificeres i reglen ikke, og ofte naevnes kun seng, sengeklaeder og kiste(r), men de gamle har sikkert beholdt adskilligt mere. Sjaeldent opregnes deres ejendele sa udforligt som i Buddum hos Povl Thomasen eller hos Chr. Nielsen i Baersholm og hans foraeldre (se s. 267 f. og 252), men Peder Sorensen og hustru i Atte havde dog krav pa seng, 2 kister og et haengeskab, et bord, :»den storste handkedel«,2 tinfade, 4 tintallerkener, 2 baljer, en oltonde samt »sma boskab«. - En enke kunne betinge sig ret til at bruge kokkentojet »efterfornodenhed« samt »fri adgang til og fra ilden«⁸⁷). Af og til omtales spinderok og andre arbejdsredskaber. En aftaegtskone i Skarup pa Norlundgods beholdt sin rok og skulle have lov »at bruge pa belejlig tid hvis kedel og kar, som endnu er i huset«, men matte til gengaeld vaere sin son og svigerdatter »til tjeneste i alle mader«⁸⁸). Mere sjaeldne ejendele kan forekomme ved siden af det almindelige bohave. RasmusAndersen i Stenderup pa Sonderskov gods overlod sin svoger garden»med alt hvad ude eller inde befindes, undtagen den seng, som vi

---

84) Smstds., Mads Christensen 18. 2.1767.

85) Frijsenborg, Mads Jensen i Lading 25. 3. 1793.

86) Kellerup, Thomas Espersen i Gunderup 22. 4.1786.

87) Lonborggard, Peder Christensen i Langkjaer 7. I. 1771.

88) Norlund, Anders Sorensen Skaldborg 10. 10. 1744.

ligger pa, 1 kiste, 1 haertgeskab, en liden skrin, en gammel egebord, 2 sma olfjerdinger, en V2 vinamme, 2 sma ganile tonder, I jerngryde, I messing lysestage, en messing dorslag, en tintallerken, en hollandsk tallerken«⁸⁹).

Rede penge indgar i en del aftaegtsydelser pa de store landboreformers tid, men kun i fa aeldre kontrakter og da ofte som aflosning for visse naturalydelser. Pa Avsumgard og Volstrup godser, hvor mange aftaegtsfolk kun fik 1 a 2 far graesset og fodret, var 2 rigsdaler til et aegtepar eller en enke vistnok den mest almindelige ydelse, men 4 rd. kunne forekomme. I Volstrup by afstod Erik Jakobsen i 1785 den gard, han i 39 ar havde haft i faeste, og fik »ophold« hos sonnen, men hvis han overlevede denne, havde han betinget sig husvaerelse i garden og foruden \y% td. rug og \^xh td. byg, leveret hver mortensdag, ogsa 4 rd. I samme by fik et aegtepar s. a. ialt 5 tdr. korn og 6 rd.⁹⁰). - Pa flere jyske godser var det efter 1762 ret almindeligt, at aftaegtsfolkenes ekstraskat blev betalt af efterfolgeren pa faestegarden. Ogsa fra oerne kendes dette forhold. En enke pa universitetsgodset i Jersie opnaede i 1795 som led i en meget rundelig aftaegt 4 rd. i rede penge samt ekstraskat og offerpenge betalt⁹¹).

En sommelig begravelse »efter stand og vilkar« var, hvad de fleste aftasgtsfolk havde krav pa hos den faester, der til den tid beboede garden. Men da fassteren i reglen overtog alt, hvad de(n) gamle efterlod sig, nar visse arvebestemmelser iovrigt var opfyldt, gav dette punkt i aftaegtsordningen ikke anledning til saeraftaler.

Anden forsorg på fæstegården.

Som naevnt var det ikke blot den tidligere faester og (eller) hans kone,
men i mange tilfaelde ogsa andre medlemmer af hans familie, der nod
godt af faestegardens forsorgerpligter.

En afdod fsesters efterladte born blev hjulpet, nar den nye faester giftede sig med hans enke, i det mindste sorgede han for hendes »uopdragne«born (ordet havde dengang sin rent bogstavelige betydning) med fode og klaeder, til de selv kunne tjene til livets ophold. Var begge foraeldrene dode, matte efterfolgeren ofte tage sig af bornene, uanset familieskab. 1756 faestede Rs. Eriksen en gard i Stjaer, idet han samtidigpatog sig »de ved stedet vaerende 2de sma og yngste fader- og moderlose born af 2 og 6 ars alder som sine egne at opfode«; ogsa den afdode faesters 12 ar gamle stedson skulle »nyde fornoden hjaelp*⁹²). I Emmedsbo pa Djursland rykkede i 1742 en husmand og skovfoged ind som gardfaester med forpligtelse til at give sin forgaengers 5 foraeldreloseborn

---

89) Sonderskov, aftaegtskontrakt af 19.10.1765 (fjesteprot. s. 368 f.).

90) Volstrup, Soren Eriksen 24. 5.1785 og Mogens Knudsen 5. 12. s. a.

91) Universitetets bogtrykkergods, Ole Nielsen i Jersie 10.4. 1795.

92) Skanderborg ryttergods fsesteprotokol 1756 (s. 210 b).

drelosebornunderhold og kristendoms oplysning, som om det var hans egne. Men husmanden slap for at betale indfaestning og skulle ikke haefte for den afdodes restancer⁹³). I Kjelst ved Ho bugt dode et par gardmandsfolkfra en endnu storre borneflok. Den nye faester skulle opdragede 4 yngste born »til aere og laere at holde« og give 3 aeldre soskendehusly og seng, hvis sygdom medforte, at de ikke kunne vaere blandt fremmede⁹⁴).

Forsorgerpligten kunne raekke langt. Tjenestekarlen Jorgen Christensen fra Hornum giftede sig med Anne Katrine Hansdatter i Hornborg, hvis forseldre begge var dode. Han fik faestegarden, men matte sorge for de efterladte born med undervisning og »opdragelse«, til dotrene blev gift og sonnerne fyldte 25 ar!⁹⁵). - Nar sa mange (isaer jyske) faestere patog sig at give sostre, svigerinder eller steddotre et vist udstyr eller i det mindste holde trolovelses- eller bryllupsgilde for dem, stod dette naturligvis ofte i forbindelse med arveaftaler til fordel for den, der skulle overtage en faestegard. I V. Torslev pa Kellerup gods matte en ny faester levere sin soster vaerdier til 12 rd. (foruden gangklaeder og sengetoj), hvis garden var i stand til at udrede det, og en anden soster skulle have husvaerelse, ildebraendsel, mad som faesteren selv samt ekstraskatten betalt, »uden nogen udgift for husbonden« (godsejeren), tilfojer faestebrevet⁹⁶). I Kaerby pa samme gods fik faesterens broder, sa laenge han levede, ret til fode og klaeder pa garden, hvor moderen nod aftaegt, men hvis han med tiden fik eget landbrug, skulle han »efter stedets omstaendigheder og husbondens sigende« have en hest og en ko, men ellers ingen arv fra stedet⁹⁷).

2E\dre ugifte gardmandsdotre blev i datiden ofte forsorget ved faestegarden. Aftaegtsfolk med en svagelig son eller datter opnaede undertiden, at han (hun) blev forsorget pa garden ogsa efter foraeldrenes dod. I Bjerregrav pa Fussingo gods fik saledes Anders Madsen Bryndums »dumme« (dovstumme) datter Kirsten ved faestebrev 1757 og atter 1759 tilkendt »ophold«⁹⁸). I Venning forpligtede en son af aftaegtsnyderen sig til — mod karls Ion — at tjene pa garden, sa laenge han kunne gore fyldest, men i tilfaelde af legemlig svagelighed skulle han have underhold ligesom sine foraeldre"). Pa en gard i Hundsballe (Strueregnen), hvor son afloste fader som faester, fik en yngre Son mad og klaeder m. v. hos sin broder, indtil han blev sa rask, at han kunne faeste gard eller hus pa godset¹⁰⁰).

---

93) Benzon, Peder Eskildsen 10. 10. 1742.

94) Hesselmed, Chr, Hansen 13. 4.1793 (det var kun »en fjerdepartsgard«).

95) Rask, Jorgen Christensen 26. 6. 1788 (skiftebrev af 10. 6. s. a.).

96) Kellerup, Chr. Nielsen Overgard 6. 7. 1785.

97) Smstds., Knud Jensen 4. 3.1786.

98) Fussingo, Soren Nielsen 4. 1.1757 og Peder Christensen 12.11.1759.

99) Smstds., Lars Sorensen 6. 7. 1741.

100) Volstrup, Oluf Christophersen 10. 7.1738.

Var en faestebondes son eller datter invalid, eller garden skulle forsorge mange beboere, kunne der ogsa blive tale om et tilskud fra anden side. Pa garden Primdal sydvest for Skive fik den fratrsedende faesters mindrearige born af 2. aegteskab deres underhold, indtil de kunne tjene deres brod, mens aftaegtsmandens blinde son skulle blive ved stedet med subsidium fra Ribe hospital¹⁰¹). En aftaegtsbondes blinde datter i Gronderup under Vrejlevkloster opnaede understottelse fra Vrejlev hospital, men blev hun hos sin broder, den nye faester, tilfaldt pengene ham¹⁰²). Sindssyge familiemedlemmer fik vistnok i reglen deres underhold pa faestegardene, hvor de i mange tilfaelde kunne udfore arbejde under tilsyn. Fulgte son efter fader som faester, var det naturligt, at der til aftaegtsforpligtelsen fojedes en pligt til at give en »vanvittig« soster eller broder »ophold« pa garden¹⁰³).

Bondeaftaler og godsejerindflydelse.

Det 18. arhundredes aftaegtsordninger bygger utvivlsomt pa gammel tradition. De mange »opladelser« af faestegarde i seldre tider, hvor i reglen kun sparsomme stedsmalsregistre oplyser om forholdene, daekker sandsynligvis meget ofte over forudgaende aftaegtsaftaler, ligesom enkens ret til at beholde fasstegarden efter mandens dod i hendes egen og andres interesse kunne omsaettes til en aftaegt ydet af den, der bedst kunne eller heist ville overtage gardbruget. Oftest var faesterskifte og aftaegtsordning led i en familieaftale, som efter omstaendighederne den gamle eller den nye faester havde mest fordel af. Garddelinger, med eller uden aftaegtsbestemmelser, var i reglen praeget af den aeldre faesters beslutning om at fortsaette i det laengste, men ogsa de egentlige aftaegter vidner isaer om de gamles overvejelser, baret af det naturlige onske om tryghed i alderdommen, ogsa i tilfaelde af et nyt faesterskifte pa garden.

Den ny faesters stilling var meget ofte bestemt af, at han - dog ikke altid straks - ville blive mere selvstaendig, nar den gamle kom pa aftaegt.Vel horte aftaegtsbyrden til de »uvisse« afgifter, der kunne tynge garden i lang tid, men i star ten blev byrden i reglen lettet enten derved,at den fratraedende faester endnu var i stand til at arbejde ved landbruget, eller ved afgiftslempelser af forskellig art. Godsets ejer kommermeget ofte ind i billedet som den, der fritager den nye gardfaester for indfaestning eller restancebetaling, sjaeldnere yder ham landgilde-nedsaettelse,under henvisning til den aftaegtsydelse, han skal praestere. Lignendelempelser forekommer dog i talrige tilfaelde, hvor der ingen aftaegt ydes. De er udtryk for, at godsejer (og ridefoged) vil have nyordningen til

---

101) Estvadgard, Christen Nielsen 28. 2. 1754.

102) Vrejlevkloster, Hans Jensen 10. 9. 1792.

103) Boiler og Mogelkser, Hans Sorensen i Skjold 29.7.1785 (vanvittig soster).

at glide, og kan vistnok lige sa lidt som de anerkendende eller formanendeord, der nu og da ledsager aftaegtstildelingen, tages som bevis for herskabets afgorende indflydelse pa serve aftaegten., At faestebrev og aftaegtskontrakt skulle approberes af godsets ejer, aendrer ikke det hovedindtryk,at aftaegter og andre forsorgsordninger i det vaesentlige var frie aftaler mellem den gamle faester og den nye, hvilende pa stedlige traditioner men naturligvis pavirket af den aktuelle situation omkring faesteforandringen.

Dette synspunkt bestyrkes ved den iagttagelse, at der selv pa godser, hvor faestevilkarene er ret harde, ikke er tale om, at aftasgtsbetingelserne pa nogen made dikteres. Det synes karakteristisk, at godsstyrelsen pa Giesegard, hvor faesteforestillinger og andre optegnelser viser megen herskabsindblanding i bondernes forhold, blankt synes at acceptere den aftaegt, en enke og hendes son er enedes om¹⁰⁴). At ridefogden (godsinspektoren) i mange tilfaelde kan have taget initiativet eller pa anden made har haft indflydelse, nar aftaegtssporgsmal skulle afgores, tiest vel i forstaelse med godsets ejer, er dog overvejende sandsynligt. Nyordningen matte ikke virke alt for okonomisk trykkende for den nye fsester, men da aftalen jo of test blev indgaet mellem en fratraadende faester (eller faesters enke) og dennes son eller svigerson, voksede den sa at sige ud af dagligt samvaer og af overvejelser, der i reglen ikke havde hast, og som kunne aendres lige til det sidste, hvad enkeltheder angik. Mange af de mere udforlige faestebreve eller aftaegtskontrakter baerer praeg heraf. Nu og da har vel ridefogden optradt som ma^gleren, og med sin storre sproglige evne har han ofte motiveret overenskomsten i ord, som ikke er bondens, men dog nok i reglen daekker dennes opfattelse.

I enkelte faestebreve traeder godsejeren klart frem som den, der har modtaget den nye faesters hojtidelige tilsagn om, at han vil forsorge forgaengeren,sa laenge denne lever, og tilsidst give ham en haederlig begravelse.Godsejeren star da som garant for aftaegtsydelsen. Henvendt til en ung faestebonde udtaler ejeren af Baggesvogn i 1741, at safremt faesteren pa nogen made skulle handle imod det (aftaegts)lofte, han »i min naervaerelse« har gjort sin gamle fader, da skal han »nodes til sa meget at fra sig laegge, som jeg til hans [faderens] ... underholdning matte finde tilstraekkelig«¹⁰⁵). Undtagelsesvis gor faestebrevet aftaegtsordningensoverholdelse til en betingelse for, at den nye mand kan beholdefaestegarden. I den ordrige kontrakt fra Baersholm (se ovenfor s. 252) hedder det om aftaegt og anden familieordning — bl. a. udbetaling af 30 rd. til faesterens to yngre soskende - at forsommelighed i dette

---

104) Gieseg&rd m. fl. godsers arkiv, pk. Faesteforestillinger ... 1734-1865, lseg »Papirer vedrorende faestevaesenet 1744-1865«, optegnelser ang. Jens Hansens enke i Nordrup.

105) Baggesvogn, Jens Pedersen i Uttrup 30. 12. 1741. Sonnen betalte desuden halvdelen af faderens restancer.

og m. h. t. andre fassteforpligtelser vil medfore, at alle ved fsestet erhvervederettigheder
bliver forbrudt108).

Var aftaegten ikke i enighed aftalt mellem yder og nyder, blev den, som talrige faestebreve viser, fastsat »efter dannemaends skonsomhed«, (eller » ... sigende«), »efter tvende uvildige maends skonsomhed«, eller hvorledes nu terminologien varieres, men om den praktiske fremgangsmade oplyses kun lidt, bortset fra garddelinger. Lokal tradition har naturligvis haft betydning, et faestebrev fra Avsumgard taler saledes i forbindelse med 2 uvildige maends skon om »underholdning efter anden steds brug her pa godset«¹⁰⁷). Men der er enkelte eksempler pa, at husbonden selv ville fastsaette aftaegtsydelsen, hvis den nye fsester ikke kunne komme til enighed med de gamle¹⁰⁸).

Mere betod det utvivlsomt, at den nye faesters (aftaegtsyderens) okonomiske situation som naevnt ofte blev lettet pa forskellig vis ved godsstyrelsens imodekommenhed. Direkte forsorgelse af fattige forhenvaerende faestebonder patog godsejerne sig sjaeldent¹⁰⁹). Men det kunne forekomme. 011egaard von Rantzau til Overgard skaffede i 1764 en tidligere fsesters forseldre et vist underhold, nemlig en halv almisseportion i Udbyneder hospital og senere en hel portion, nar en sadan blev ledig, »pa det at det ej skal komme den nye faester til byrde eller tyngsel for fremtiden, siden garden ej vel kan tale at svare det«¹¹⁰). Den refonnvenlige baron M. H. Lovenskiold sengstedes i foraret 1790 for, at en straebsom bonde i Hanerup skulle ga fra garden, nar han skulle yde sin fader en passende aftaegt. Godsejerens beslutning i den anledning fremgar af dagbogen 2. april s. a.: »Tilstaet Peder Christensen, at jeg svarer for ham aftaegten af hans gard 2 tdr. rug og 2 tdr. byg til hans fader, og at han i aret 1790 ikke skal svare skatter eller landgilde af sin gard og i 1791 og 1792 ingen landgilde, i hvilken tid han i'orbedrer sin lod med afgravning og rydning«m).

Uden tvivl var flertallet af godsejere interesseret i, at aftsegtsordninger ikke kom driftige gardfaestere til skade. Men i det 18. arhundrede havde de familieaftaler, der bl. a. sikrede gamle faestere en passende aftaegt, i godsej ernes ojne den fordel, at de knyttede indsigt og arbejdskraft til garden, »de gamle til rad og de unge til dad«, samtidig med at sogn og herregard maerkede mindre til fattigforsorgens byrder, nar aftaegtsordninger var en fast tradition i bondesamfundet.

Fridlev Skrubbeltrang

---

106) Se note 26.

107) Avsumgard, Chr. Pedersen Hjortborg i Sdr. Hjerm 1. 12.1787.

108) Lerkenfeld, Mogens Madsen i Svingelbjerg 18. 7. 1865 (forasldre). - Kellerup, Jens Albretsen i Hem 26. 7. 1799 (aftaegtsfolkene skal forsynes med rug og byg »efter husbondens sigende og stedets beskaffenhed«).

109) »Husmand og Inderste«, s. 254.

110) Overgard, Hans Christensen Bay i Bjerre 5. 11. 1764.

111) Lovenborg godsarkiv, Landsarkivet for Sjaelland m. v., Dagjournal fort af Michael Herman Lovenskiold 1790-93, 2. 4. 1790.