Holger Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen. Et bidrag til dets politiske historie. I. del: Fra revolutionens udbrud til våbenstilstandens ophør foråret 1849. (Gad, 1959). 254 s.

Da det augustenborgske husarkiv, det sakaldte Primkenau-arkiv, pa Landesbibliothek i Kiel abnedes for forskningen i 1951, blev samtidig betydningsfulde dele af den provisoriske regerings og statholderskabets arkiv fra trearskrigens tid tilgsengelige. Disse akter findes nemlig saramen med krigsarkivet i det hertugelige arkiv og har derfor ikke hidtil kunnet udnyttes.

Nu har fhv. overarkivar Holger Hjelholt taget studiet af dette materiale op, og delvis pa basis af det har han begyndt en fremstilling af Sonderjyllands historie under trearskrigen. Vserket er planlagt til to bind, og den nu foreliggende forste del behandler det forste krigsar fra marts 1848 til april 1849, da krigen genoptoges efter vabenstilstanden.

Dr. Hjelholt kalder sin bog »et bidrag til Sonderjyllands politiske historic*, og denne undertitel dsekker over en detailleret gennemgang af den danske og den slesvig-holstenske administration af landsdelen i krigsarene. Den provisoriske regering satte straks efter sin dannelse ind med et krav om at blive anerkendt af alle myndigheder i de to hertugdommer. Derpa fulgte forordninger og bestemmelser til ordning af forholdene under den nye tingenes tilstand. Men da de danske tropper var rykket ind over Kongeaen, konstitueredes i Haderslev en regeringskommission for hertugdommet Slesvig, som skulle holde civilforvaltningen i gang og om fornodent omorganisere den. Det sidste betod, at kommissionen, hvor den provisoriske regering havde haft held til at vinde tilslutning, skulle fjerne den slesvig-holstenske indflydelse.

Regeringskommissionens virke blev ikke langvarigt. Efter slaget ved Slesvigd. 23. april trak hovedparten af den danske hser sig over til Als, og resten af Sonderjylland blev besat af de slesvig-holstenske og tyske styrker, der jo rykkede videre op i Jylland. Det naeste halvandet ar var Sonderjyllandstort set underkastet et slesvig-holstenskstyre.

vig-holstenskstyre.Dog bevarede man for Als og jEros vedkommende den danske administration under en bestyrelseskommission,der imidlertid i over et halvt ar virkede uden officiel bemyndigelse. Det skyldtes, at den danske regering ventede helt til 15. december med at proklamere den ensidigtsammensatte fsellesregering, der havde aflost den provisoriske regering,for oprorsk og stridende mod vabenstilstandens betingelser.

Disse indviklede begivenheder og deres virkninger i de enkelte led af administrationen i Sonderjylland har dr. Hjelholt gennemgaet meget omhyggeligt. Han har undersogt, hvorledes de enkelte embedsmaend stillede sig til den provisoriske regering, han refererer deres holdning til den danske regeringskommission, og han folger de vekslende ind- og afssettelser af gejstlige, juridiske og andre embedsmsend. Desuden tegner han i et vist omfang et billede af befolkningens reaktion pa de vekslende situationer, men pa dette punkt nar forfatteren neeppe sa langt i retning af fuldstsendighed som i sin skildring af de administrative

Den stort set kronologiske fremstilling og den uhyre detailrigdom er bogens styrke. Der fremlaegges et stort materiale, omfattende oplysninger om alle embedsmsend, om hvert enkelt embede og om begivenhederne i nsesten hvert sogn. Denne indsats vil i fremtiden spare andre - ikke mindst lokalhistorikere - for arbejdet med at finde oplysningerne frem. Isaer giver det bogen vaegi:, at forfatteren har kunnet udnytte de indberetninger, som advokat Bargum i efteraret 1848 i sin egenskab af »overordentlig regeringsbefuldma^gtiget* sendte til fsellesregeringen fra Nordslesvig. Disse beretninger er i ovrigt nu af dr. Hjelholt offentliggjort i Danske Magazin. De her naevnte dyder afslorer imidlertid samtidig visse svagheder ved bogen. De mange enkeltheder tynger fremstillingen og gor bogen vanskelig at lsese. Dr. Hjelholt forudssetter desuden, trods omhuen i detaillen, et godt kendskab hos sine leesere til de forvirrede administrative forhold i Slesvig, og det letter heller ikke lsesningen. Sa leenge andet bind med det lovede register ikke foreligger, vil man vsere nodt til at granske bogen temmelig noje, hvis man vil udnytte dens vseld af oplysninger.

Antagelig ville det have styrket vserket, om detaillerne af og til havde vseret grupperet lidt fastere omkring nogle af de politiske problemer, der aftegner sig for Iseseren, efterhanden som han skrider frem gennem bogen. Disse problemer kunne uden skade have vaeret understreget adskilligt kraftigere. Derved ville ogsa bogens undertitel have fiiet et fastere og fyldigere

81. a. kunne man have onsket en mere samlet udredning af den forskel, der klart markeres mellem de nordslesvigske bonders og de danske embedsmaends optrseden over for slesvig-holstenerne. Mens nordslesvigerne selv, seerlig naturligvis i Haderslev amt, gik meget aggressivt til vserks mod lokale tilhaengere af de slesvigholstenske ideer, optradte medlemmerne af den danske regeringskommission med betydeligt storre lemfseldighed. Sponneck gik endog sa vidt som til at karakterisere Laurids Skau og H. A. Kriiger som »fanatikere«.

Hjelholt registrerer nok misfornojelsenmed kommissionen, og hans gennemgang af dens virke antyder hans kritiske holdning til den. Men man havde gerne set denne vurdering formuleret og rnotiveret. I det hele taget savner man en nojere analyse af de indre brydninger savel pa slesvig-holstensksom pa dansk side. Det vil naturligvis kunne haevdes, at dette ligger uden for bogens rammer, men forfatteren berorer dog sa hyppigt disse problemer, at det ikke er helt tilfredsstillende, at der hver gang brydes af, inden emnet er udtomt.

Det gaelder saledes den provisoriske regerings og de enkelte slesvig-holstenskepolitikeres taktik over for Nordslesvig, som ikke er praeciseret saerlig tydeligt. F. ex. haenger vel advokatGlaussens tovende holdning til forslaget om Slesvigs optagelse i det tyske forbund sammen med, at han var valgt i Haderslev, hvor et sadant forslag ikke kunne glaede sig ved storre popularitet. - I denne sammenhaengkan iovrigt anfores et af de meget fa steder, hvor forfatteren er en smule unojagtig. S. 15 skriver han, at kravet om Slesvigs optagelse i forbundetrejstes i de slesvigske staender i 1846. Men allerede i 1842 var kravetfremme i staendersalen i Slesvig. Ganske vist lykkedes det dengang i forste omgang de mere moderate at hindre Beseler i at fremsaette kravet i en regelret proposition, men noget senere under forhandlingerne havde han dog held til alligevel at fa det offentligt frem ved at smugle det ind i betaenkningen om de faelles s.tsenderkomiteer.

Som allerede omtalt har dr. Hjelholt brugt den provisoriske regerings arkiv. Desuden har han udnyttet rigsarkivets og en del af lokalarkivernes materiale om emnet. Deter el kendemaerke for bogen, at den naesten udelukkende er bygget pa arkivmateriale. Kun i ganske fa tilfaelde har forfatteren stottet sig pa den eksisterende litteratur, der dog naeppe helt fortjener denne negligering. En smule ma det undre, at Altonaer Mercur er den eneste avis, der er udnyttet i storre omfang. Avisstoffet kunne vel ellers nok pa sine steder have suppleret fremstillingen, sa den havde givet et mere levende og umiddelbart indtryk af tiden.

Men selvom saledes en gennemlaesning af bogen pa enkelte punkter ma give bade den laege og den fagligt mere orienterede laeser en fornemmelse af at vaere utilfredsstillet, star det fast, at dr. Hjelholt har pabegyndt et arbejde, som vil vaere til den storste stenytte for alle, der skal beskaeftige sig med trearskrigens virkninger i den slesvigske administration. Forfatterens kendskab til perioden og til landsdelens saerlige forhold er suveraent, og man imodeser med glsede det afsluttende andet bind. Forst nar det foreligger, vil det vaere rimeligt at ga ind pa en naermere droftelse af enkelthederne i vaerket.