Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III's Tid. Udg. ved C. Rise Hansen (Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie). Bd. I (1648-50). (Gad, 1959). XVI, 532 s.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie har pabegyndt en fortsaettelse af Kr. Erslevs vasrdifulde »Aktstykker og Optysninger til Rigsraadets og Stsendermodernes Historie i Kristian IV's Tid« I-111 1883-90, som skal behandle de betydningsfulde 12 ar fra Kristian IV's dod i 1648 til statsomvaeltningen 1660. Udgivelsen skyldes et initiativ i 1943 fra professor dr. phil. C. O. Boggild-Andersen, som siden begyndelsen af 1944 sammen med arkivar C. Rise Hansen har arbejdet med registreringen og afskrivningen af materialet, der navnlig er indsamlet fra Rigsarkivet, Landsarkiverne for Sjaelland, Fyn, Norrejylland og det skanske landsarkiv, samt Det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket i Lund, Karen Brahes bibliotek og Statsbiblioteket. Udgiverne har delt perioden imellem sig saledes, at arene 1648-53 udgives af C. Rise Hansen, 1654-60 af C. O. Boggild-Andersen,

Nar man betaenker, hvilken uvurdelig betydning Erslevs kildeudgave har haft for studiet af Kristian IV's tidsperiode, er der i hoj grad grund til at glaede sig over Boggild-Andersens initiativ, som - nar det realiseres - vil gore aktstykkerne omkring rigsradets og staendernes forhandlinger i disse ikke mindre betydningsfulde ar meget lettere tilgasngelige. Ikke mindst for forskningen i Jylland og ved det jyske universitet vil arbejdet med en central periode i dansk historie lettes betydeligt. Sserlig interesse vil samle sig om udgivelsen, fordi Boggild-Andersen, der som ingen anden har arbejdet med dette stof, har pataget sig at medvirke savel ved indsamling af materialet som ved udgivelse af de sidste ar og gennemlsesning af manuskript ogsa for de forste ar. Hans omfattende kendskab til netop dette felt vil saledes pa enhver taenkelig made kunne komme udgivelsen til gode og blive et bredere publikum til del.

Forventningerne skuffes ikke af Rise Hansens veludstyrede og grundige forstebind, der omfatter 1648-50. I opstillingener den Erslevske udgave fulgt. Aktstykkerne er samlet for hvert mode og forsynet med en indledning om modets indkaldelse, varighed, dets deltagere, forhandlingerne og vedtagelserne,og for hvert ar afsluttes med en redegorelse for virksomheden uden for moderne og eventuelle dertil knyttedeakter. I Erslevs udgave findes i hvert bind en tabellarisk oversigt over de enkelte raders deltagelse i moder, domsafsigelser og underskrifter pa betsenkninger.En lignende er bebudet i sidste bind af denne udgave, som ogsa vil indeholde en oversigt over rigsradets og staendermodernes karakterog myndighed i hele perioden, tilligemed en systematisk sagoversigt og en ordliste i lighed med Erslevs udgave. Derimod er navneregistret i modssetning til den tidligere udgave heldigvis vedfojet hvert bind for sig.

noteapparat end Erslevs udgivelse, hvorved den historiske baggrund saveli henseende til hovedlinjer som detainer fremtrseder i et sikrere lys. Dette hsenger naturligvis sammen med, at naervaerende udgave i langt hojere grad, end tilfseldet var for Erslev, har kunnet stotte sig til behandlinger af tidens historie og tilgsengeligt supplerendekildestof. I forste raekke kan fremhaeves Boggild-Andersens vserker om »Statsomvaeltningen« og »HannibalSehested«, Fridericias »Adelsvaeldenssidste Dage«, Birket Smiths »LeonoraChristina Grevinde Ulfeldts Historic*,Thyra Sehesteds »Hannibal Sehested«, O. A. Johnsens »Hannibal Sehesteds statholderskab«, »Franske Arkivstudier« og »Aktstykker til de norske staendermoders historie«, Sechers»Forordninger etc.«, »Norske Rigsregistranter«, Beckers »Samlinger til Danmarks Historie under Frederik III« og naturligvis Erslevs egen udgave.Hertil fojer sig de fremmede gesandtersindberetninger, adelige korrespondancer,Hindsholms Jorgen Brahes dagboger, Otte Krags kalenderoptegnelser og Ulfeldts »HoytrengendeAeris Forsvar«. Men forst og sidst ma Rise Hansen dog bygge pa Christen Skeel Albretsens rigsradsdagbogfra 4. juli 1049-14. jan. 1659, som sammen med Christen Skeels protokol over rigsradets forhandlinger er udgivetaf Becker i Danske Magasin 3. Rk. IV. Denne uvurderlige kilde dannergrundlaget for indledningernes modereferater fra juli 1649. Rise Hansenbeklager, at Boggild-Andersens oprindeligeplan om at genoptrykke denne dagbog ikke blev fulgt, et synspunkt,som anmelderen ganske deler, men sa meget mere er der grund til at paskonne de klare referater og trseffendecitater derfra, som udgiveren har udvalgt.

I 1648 er valget af den nye konge og valgene til de nye rigsradsembeder de 2 begivenheder, der optager det storste antal akter. I forbindelse med valget af Frederik 111 er det navnlig interessant at se den iagttagne forskel i formuleringen allerede i indkaldelsesbrevene, hvor hertug Frederik i brevene til landsdommerne, kapitlerne og de 3 byer med landstingret tituleres »arving til Norge«, mens denne passus er udeladt i det abne brev af 28. 11 1647 og brevene til lensmsendene. Heri ma ses arsagen til, at denne titel anvendes i de borgerlige og gejstlige stsenders valgbreve. Ellers knytter der sig mest interesse til adelens fuldmaegtiges begaering af 17.4. ang. handfaestningen (nr. 19) og Christen Skeels referater af forhandlingerne 18.-20.4. (nr. 23 og 24), der ikke tidligere har vaeret trykt. Adelens vota om udvaelgelsen af de nye rader optager akterne nr 54-183 og 189 og ma indeholde materiale til bedommelse af fraktioner og politiske forbindelser inden for adelen. Et af de vigtigste sporgsmal i forhandlingerne i 1648 var det patsenkte salg af krongods til dsekning af rigets gaeld under Torstensonsfejden. Fra 31.5. foreligger en fortegnelse over det dertil udlagte krongods (nr. 45), og 30.6. gav radet skriftligt kongen tilsagn om ret til senere erhvervelse af ligesa meget adelsgods som det udlagte (nr. 47) i direkte strid med handfa;stningen. Storst indflydelse pa dette ars forhandlinger fik dog Hannibal Sehesteds store memorial af 11. 5., som i 49 punkter redegjorde for hans statholderstyre i Norge og henskod en lang raekke sporgsmal til rigsradets afgorelse. De den findes trykt i Thyra Sehesteds vaerk om statholderen, er den her kun anfort i referat.

I 1649 traeder modsaetningerne i radettydeligt frem. Efter gentagne opfordringerfra stottet af adelen om en bessettelse af de ledige landkommissasrembeder kom dette sporgsmal til debat i radet. Kredse inden for dette var modstandereaf institutionen, sikkert navnlig rigsmarsken Anders Bille, der onskede at samle haervsesnets finansielle ledelse i sine hsender, men flere af de nye

rader, tier netop havde bekla;dt dette embede, gik dog ind for landkommissaerinstitutionen,og nye valg vedtoges raed en lille majoritet. Et taleror for denne anskuelse har vi i Christen Skeel. Rigsmarsken fik dog den afgorendemyndighed ved udbetaling af pengebelob til militaeret efter en ny debat 31. 8. Endnu hojere gik bolgerne dog om det norske militaerbudget. Under9. 7. er citeret Christen Steels referataf rigsmarskens angreb pa HannibalSehesteds finansstyre i Norge, der holdt vaesentlige norske indtaegter i nordriget, som ellers kunne vsere kommet Danmark til gode. I dette sporgsmal kunne Anders Bille og ChristenSkeel samvirke. I aug. og beg. af sept, stod kampen hardt om det norskemilitaerbudget, og akterne er genoptrykt i extenso savel de 11 rigsradersreduktionsforslag af 23. 8. (207), Hannibal Sehesteds dito af 31.8. (209), der begge findes i Danske Magazin3, IV ganske vist i anden afskrift, som Hannibal Sehesteds erkkering af 2.9. med tilbud om at fratraede sit embede (212), og hans to sidste indlaegom militserbudgettet af 5. 9. (217), og 7. 9. (?) (221), der endelig nedbragtehans forslag til 60.000 rdl. (alle tre trykt hos Thyra Sehested). Hans kgl. instruks af 13. 10. er ogsa genoptrykt (224). Derimod er rigsradetsanmodning af 6. 9. om de norskegeneralkommissaerers laeggelse(219),der sluttelig skulle medfore statholderens fald, ikke tidligereoffentliggjort, den sjaellandske adels henvendelse til rigsradet af 16. 10. med onske om, at de norske indtaegtermatte sendes til Danmark (225) heller ikke. Ogsa kanslerens protest af 19.10 mod, at den af Ulfeldt hjembragteredemptionstraktat desudenforudgaende forelseggelse i radet er her udgivet forste gsng.

11650 trak sky erne sammen over svigersonnerne.Ulfeldts kraenkede brev til kongen 6. 2. over beskseringen af hans rigshofmesterembede er genoptrykt(317). Derimod burde, i alt fald

sikrede ham midler til indlosningen. Forhandlinger i okt.-nov. om sadanne ydelserfra adeleri modte ingen velvilje. De adelige fuldmsegtiges forslag i 23 punkter af 2.11., som kendes fra Secher,er genoptrykt (293). Rigsraderne Jorgen Seefeldts, Frederik Reedtz' og Christen Skeels bevilling pa accisen af 25.10., som ikke fik en eneste underskriftaf menige sjsellandske adel, er trykt forste (291). Accisen synes vedtaget i aug., men oplaestes forst i kobstsederne i bog. af nov. Virkningen var overvseldende. Kobenhavns borgeresstore protestskrivelse herover (309) og over indkvarteringen (310), samt magistratens brev til kongen herom(311) alle 20.11. emu trykt tilligemed magistratens undskyldning af 25.11. (314) og Otte Krags pategningheraf (315). Derimod fremgar det ikke, at der lod protester ogsa fra Odense og Helsingor. Da radet ikke havde kunnet skaffe de fornodne garantier for midler til genindlosningaf det udlagte krongods, foreslog kongen 18.11., at langiverne under krigen kun fik en vis del af deres fordringer betalt ved godsudlsegget (304). Rigsradet vedtog 22.11. at godtgore2/3 heraf (312).

Udgaven bringer adskillige rettelser og korrigeringer af detailler i tidligere opfattelser, navnlig hvad angar dateringer. Ret mange nye vurderinger i hovedsporgsmal er derimod ikke at hente. Fremhseves ma dog, at Rise Hansen ikke som Fridericia og Boggild-Andersen mener, at Christen Skeel i sin dagbog under 8.8. 1650 med »Statholders relation j Norge om hans regenskaber oc hans skrifftlig tjlbud att forklare hans forretninger« hentyder til det sorte forsvarsskrift, men derimod til en lille skrivelse dateret 7. 8. (272). Udgiveren mener med Thyra Sehested, at det store forsvarsskrift slet ikke har vaeret forelagt i radet. Under 26. 7. 1650 pavises fra Christen Skeels dagbog, at en rsekke punkter om Kobenhavns forbedring, som Boggild-Andersen har formodet horte til et referat af en tale af Hannibal Sehested, er et resume af Kobenhavns borgmestres skrivelse af 17.7. (268 a).

Der kan maske rettes kritik imod enkelte smating i udgaven. Saledes er hyldingsakterne (forkortet Hy) gledet ud af forkortelseslisten, og andre lignende detainer kan forstaeligt nok vsere glippet under det store arbejde, men det skal ikke forringe indtrykket af en kildeudgave, der placerer sig fint blandt selskabets ovrige publikationer og atter engang understreger denne kildeseries meget hoje plan.