Åge Bredsted m.fl.: Litteratur om rhus forstæder. (Århus Kommunes Biblioteker, 1959). 343 s.

I anledning af Arhus bys 500 ars jubilaeum i 1941 udsendte Arhus Kommunes Biblioteker en fortegnelse over »Litteratur om Aarhus«. Den betegnedes udtrykkeligt som en forelobig udgave, for den var blevet til i hast, og er der noget man ikke kan praestere i hast, er det bibliografier. Nu foreligger en ny udgave, der er som et helt nyt vaerk; foruden litteraturen om Arhus registreres da ogsa, hvad der findes af trykt materiale til belysning af forstsedernes udvikling; ialt er man kommen op pa naesten 350 sider. Det store arbejde med indsamlingen, tilrettelsegningen og bearbejdelsen af stoffet skyldes stadsbibliotekar Age Bredsted og bibliotekarerne Kjeld Elkjaer, Jorgen Thorsted og Erik Buch Vestergaard.

Man er gaet grundigt til vaerks, og der kan naeppe vaere storre lakuner i den anforte litteratur. Alle tidsskrifter, som kunne taenkes at vaere af in-

teresse, er gennetntrawlet, og der er udvist stor opfindsomhed og megen sporsans for at finde frem til boger, der i et eller andet afsnit bringer bidrag til Arhus historie. Naturligvis vil det ved benyttelsen af vaerket nok vise sig, at et og andet alligevel er smuttet uden om; men sadanne eventuelle mangier vil ikke veje tungt i sammenligning med den rigdom af oplysninger, bibliografien bringer.

Derimod kan man godt have sine tvivl med hensyn til de litteraturgrupper, som i henhold til forordet er holdt uden for registreringen. Der er ganske vist intet at sige til, at man har undladt at registrere avisernes lokalhistoriske indhold; ethvert forsog i den retning ville vsere aldeles uoverkommeligt. Men man kunne i og for sig godt, og uden storre besvaer, af Avis-Kronik-Indexen have uddraget det Arhus-stof, som findes der; det ville have vaeret af ikke ringe praktisk betydning at have det placeret i bibliografien der, hvor det systematisk horer hjemme.

At man er gaet uden om skonlitteraturen er ogsa forstaeligt. Deter en uhandgribelig gruppe og horer vel knapt hjemme i en historisk bibliografi. Og dog ville det vaere rart ved lejlighed at fa en fortegnelse, heist annoteret, over skonlitteratur, der direkte eller indirekte har relation til Arhus.

Lidt betsenkelig ma man vsere ved, at udstillingskataloger er udeladt »bortset fra Landsudstillingen 1909 og lokalhistoriske udstillinger«. Udstillingskataloger kan have stor lokalhistorisk interesse, uden at udstillingerne behover at vaere direkte »lokalhistoriske«; det gaelder f. eks. Aarhus Kunstforenings kataloger over udstillingerne af »aeldre danske Mestres Arbejder tilhorende Hjem i Jylland« 1924 og 1925 og katalogen over udstillingen »Mit bedste Eje« i Aarhus- Hallen 1952; de har ikke blot kunsthistorisk men ogsa lokalhistorisk betydning.

Udeladt er ogsa »medlemsblade, m^deberetninger og andre lokale publikationer uden lokalhistorisk interesse«. Javel, men hvornar har »lokale publikationer« lokalhistorisk interesse, og hvornar har de det ikke? Alene det, at de er »lokale«, bringer dem ind i det lokalhistoriske Sogelys.

Med hensyn til personalhistorien har man valgt det princip, at hvor det drejer sig om personer, der kun for en tid har haft tilknytning til Arhus, er der alene »medtaget litteratur om denne periode«. Det skal indrommes, at man vanskeligt kunne ga til den anden yderlighed: at medtage alt om de maend, som i kortere eller laengere tid havde haft bopeel i Arhus; det vilde medfore, at litteraturen om N. F. S. Grundtvig, Niels Neergaard, Vilh. Lassen osv skulle registreres. Men den valgte, staerkt begraensende fremgangsmade har ogsa sine skyggesider. Der er saledes overhovedet ingen litteratur anfort om forfatteren K. G. Brondsted, som dog levede det meste af en menneskealder i Arhus, hvor ogsa en vsesentlig del af hans produktion blev skrevet. Det ville ikke vaere urimeligt at medtage litteratur om et sadant forfatterskab, selv om hans tilva^relse i Arhus ikke direkte berortes heri. Man har jo f. eks. medtaget Paul V. Rubows afhandling om Hans Hartvig Seedorff, skont den ikke kommer specielt ind pa Arhus-forhold, og langt den storste del af Seedorffs virksomhed som skribent er foregaet uden for Arhus.

Et par enkeltheder: pa side 54 er efter Hojesteretstidende anfort Agnete Hansen-sagen fra 1958; og deter naturligvis rigtigt, selv om affaeren vel har nok sa megen politisk som lokalhistorisk interesse. Men der findes ganske sikkert flere andre retssager, som burde fremdrages, f. eks. den af havnekommissionen i 1830erne mod magistraten og de eligerede borgere anlagte sag vedrorende havnens pastaede ret til uden vederlag at fa trae fra Riis Skov, se Schlegel: Saml. af