Dansk Landbrugsbibliografi. Bind 1 (indtil 1814). Ved Ole Karup Pedersen. (Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, i kommission hos Dansk bibliografisk Kontor, 1958). 460 s.

Behovet for bibliografier vil enhver arbejdende historiker erkende, og det er glsedeligt, at de senere ar har kunnet opvise vserdifulde gevinster pa dette sserlige omrade. Overarkivar, dr. Henry Bruun har i forelobig et bind, der daekker arene 1943-47, fortsat Historisk Tidsskrifts litteraturhsefter, og Kobenhavns Kommunes Biblioteker har udsendt to bind af et trebindsvaerk til hovedstadens historie - begge forbilledlige arbejder. Det foreliggende bind af Dansk Landbrugsbibliografi, det forste af fire, slutter sig i kvalitet noje til de naevnte. Landhusholdningsselskabet har i sin 190-arige levetid gjort sig fortjent pa talrige omrader. Dets formal var ved oprettelsen ved »priser og praemier at opmuntre landmanden, kunstneren og handelsmanden«, og dets interesseomrade spffindte, isaer i det forste arhundrede, overordentlig vidt - over landbrug, havebrug, handel, industri, fiskeri og konstruktion af evighedsma-

skiner til oprettelse af almuebiblioteker
pa landet til fremme af bondens
almindelige og faglige oplysning.

Et led i dette sidste arbejde var den »Fortegnelse over Skrifter passende for den dansk-norske Lanclalmue«, man udgav allerede i 1807. Hovedvasgten var her lagt pa at give en fortegnelse, der kunne vsere retning.sgivende for biblioteksanskaffelserne, og forst sma 100 ar efter, i 1900, koir der en egentlig bibliografi: K. Hansens »Fortegnelse over danske Landbrugsskrifter. Bidrag til en systematisk Fortegnelse over den danske Landbrugslitteratur«. I anledning af udstillingen pS Bellahoj udsendtes i 1938 »Dansk Landbrugslitteratur i Udvalg« ved bibliotekar Max Lobedanz og professor Aksel Milthers, der dog, bortset fra en historisk oversigt af professor Milthers, i hovedsagen holdt sig til tiden efter 1920. Endelig ma af tidligere arbejder naevnes Vibeke Ammundsens »Nyere dansk Landbrugslitteratur* fra 1952.

Der er grund til at vaere Landhusholdningsselskabet fordi det har pataget sig at formidle udsendelsen af det nye vaerk, og der er i lige mal grund til at vaere det over for arkivar Ole Karup Pedersen, der har forestaet og redigeret det. Vanskelighederne ved det foreliggende bind har fortrinsvis ligget i begraensningen, hvad man vel forstar, nar det betaenkes, at det omfatter et tidsrtim, hvor samfundslivet i langt hojere grad end senere var praeget af landbruget. Emnet er opdelt i 16 grupper med 6.225 numre, og medtaget er landbrugslitteratur af snart sagt enhver art, hvad enten den forekommer i form af bog, pjece eller tidsskriftsartikel. Det storste enkeltafsnit udgor landbrugets okonomiske, sociale og retlige forhold, og ikke mindst her bemaerker man den meget omfattende, ikke tidligere samlede tidsskriftlitteratur. I de tekniske afsnit er foruden de landbrugsfaglige ogsa medtaget sadanne emner, som vedrorer forhold, der i tidligere

tid udgjorde en del af bedriften: husholdning,
husflid, fiskeri, havebrug,
skovbrug og jagt.

En gennembladning af bogen vil klargore, at selv om stoffet fra oplysningstiden naturligvis udgor en meget betragtelig del, har problemerne dog ogsa interesseret aeldre tider. Den aeldste titel er et vaerk af Poul Helgesen fra 1528, og der ses enkelte fra 17. arhundrede. Mange titler pakalder interesse alene ved deres snurrige sprog og indhold, men adskillige ogsa ved de sporgsmal man har beskaeftiget sig med - maelk til Kobenhavn f. eks. for blot at naevne et enkelt. Der er grund til at bemaerke, at det nye vaerk ikke blot bor pakalde opmaerksomheden hos danske og norske faghistorikere, ogsa lokalhistorikere vil - og det ikke blot i det topografiske afsnit — kunne hente vaerdifulde impulser og ideer.