Viggo Hørup med mund og pen, Ud valgte taler og artikler ved Sven Clausen, (Gyldendal, 1959). 162 s

For mange ar siden opfordrede fru Ellen Horup professor Sven Clausen til at foretage et udvalg af Viggo Horups artikler og taler for at opfriske mindet om Danmarks storste journalistiske begavelse. Ellen Horup higede efter at se sin faders tankegang genindfort i dagens polemik, og indtil sin dod i 1952 var him den drivende kraft i arbejdet for bogen.

Nu er Sven Clausens arbejde afsluttet, og Gyldendal har udsendt en lille bog pa 162 sider. For at vise tilknytningen til den store tre-binds mindeudgave fra 1902-03 - :>Horup i skrift og tale« - er den blevet kaldt »Horup med mund og pen«. Nar man kender den fryd, deter at laese Horups elegante og skarpe artikler, abner man denne bog med forventning. Men deter med stor beklagelse, man konstaterer, at Sven Clausens udgave naermest ma betegnes som mislykket; beklageligt dels fordi en god Horupantologi virkelig er tiltraengt nu, hvor »Horup i skrift og tale« er forsvundet fra bogmarkedet, dels fordi den ny udgave forhindrer en storre og grundigere udgave for lang tid.

For det forste er det kedeligt bade for historisk interesserede og for andre, at man ikke har sogt at genoptrykke andre artikler end stumper af dem, der allerede star i »Horup i skrift og tale«. I tiden mellem 1874 og 1901 ma Horup efter en skonsmaessig beregning have skrevet rundt regnet 7000 artikler, og de fleste er sa gode, at de fortjener at blive fremdraget fra den triste tilvaerelse, der er gamle aviser beskaret.

Uddragene af artiklerne er opdelt efter emner, og Sven Clausen beretter i en efterskrift, at han har ideen hertil fra amerikanske vaerker f. eks. Jefferson, hvis udtalelser systematiseres i kapitler som Jefferson om demokrati, om majoritet, om kvinden osv. Bogen er derved blevet en handbog i Horups politiske meninger pa linie med Niels Lindberg »leksikon« over Grundtvigs politiske stade fra forrige arhundrede. Hvorvidt deter pa sin plads for Horups vedkommende far sta hen, men givet er det, at det har voldt Clausen mange vanskeligheder, at opstille rubrikkerne og tilpasse stoffet i dem. For at understrege sagopdelingen er der tilfojet et lille sagregister, hvori man finder de maerkvaerdigste stikord: flojelsbonder, visdommen i folket, smorfjerdingsfyrste og kalkunske bonder!

I betragtning af dets ufuldstaendighed skulle dette register hellere vaere udeladt, sa kunne der vaere blevet plads til at gengive lidt lsengere citater. For i Clausens udgave er der ikke gengivet een af Horups artikler i sin fulde udstraekning; de er hakket til sma stumper, ofte i citater pa 3-5 linier, som skal udgore aforismer, og det kunne jo vsere meget godt, hvis de var andfulde eller karakteristiske nok til at sta alene, men deter ofte ikke tilfaeldet og sa sidder man tilbage med en flov fornemmelse og taenker pa den storartede Horups eftermaele. Som selvstaendigt citat fra en artikel erf. eks. gengivet (s. 130): »En forfatning er loven om, hvad regeringen ma gore eller ikke ma gore«. Er det sa genialt, at det udgor en aforisme? Slar man efter i originalen opdager man for det forste, at gengivelsen ikke er helt korrekt, og for det andet, at der horer en eftersaetning til, der forst giver citatet liv og mening. Ligeledes undres man, nar der gengives et citat pa 4 linier (s. 114), der begynder: »Under disse omstsendigheder sank de nationalliberale ned ...«. Savnet af de foranstaende orastaendigheder gor citatet til en torso, hvor kun understellet er tilbage. En sammenligning med udgaven fra 1902 -03 viser desuden talrige overspringelser, der ikke er angivet samt ikke fa forkerte sidehenvisninger.

Om Sven Clausens forord, der begyndermed

gyndermedErik Ejegod og taler om Absalons knockout, skal ikke nsermereberettes. Alt i alt er bogen ikke Horups minde vaerdigt.