Vilh. la Cour: Vejs Ende. Træk fra min Manddoms afsluttende kampaar. (P.Haase & Søn, 1959) 260 s.

Fjerde bind af Dr. la Cours erindringergar fra 9. 4. 40 til begyndelsen af 1950'erne; dermed er det store vaerk naet op pa naesten 1100 sider, store og ofte petittrykte, med utallige uddragaf breve, dagboger, artikler og foredrag, i sig selv en meget anselig praestation ikke mindst i betragtning af hvad der ogsa er blevet tid og kraft til at fa fra handen i de samme ar hvor memoirerne blev til. Alle 1100 sider handler om forfatteren, og selvsagtskal erindringer handle om deres forfatter; men det kan gores pa sa mange mader — F. C. Krarup har f. ex. gjort det kunststykke at skrive saerdelespersonlige erindringer uden sa at sige at omtale sig selv, men la Cour er lyslevende tilstede pa hver eneste side; deter ingen kritik, men en karakteristik.Et sted siger han om nogle af sine Sydslesvig-kronikker: »de blotlagdemin Personlighed uden at kraenke andres«, og det kan vel ikke helt siges om erindringerne, for en og anden anden »personlighed« kunde nok fole sig tradt pa tseerne (Erik Scavenius og Gustav Rasmussen vilde jeg f. ex. mene), og lejlighedsvis er la Cour da ogsa klar over at han har tradt forkert og iler med at gore skadengod igen; viljen til at yde andre deres ret har han ganske af gjort, med sin forstand er han en frisindet mand, 0m over andres aere som over sin

egen, men med sin folelse, sit forrygendetemperament, er han naturligvisintolerant, og begge dele synes mig at tjene ham til sere. Om sin Sydslesvig-politiksiger han (hvad der kan gaelde alle hans »aktivistiske« goremal)»at Folelsen vel maatte vaere den drivende KTaft, men Hensynet til Kendsgerningerne den nodvendige regulerende Faktor«; det har i sandhedvseret hans »Ledetraad«, og derforkan man ogsa holde ud at han 1100 sider igennem »blotlaegger sin personlighed«. Folelsen er pa hver af dem den drivende kraft, og den formesi et sprog som kan vsere anstrengendeog gore laeseren forpustet med et vaeld af sivaere substantiver og dyre adjektiver. Efter at nu personlighedenpa enhver made er blotlagt kan det konstateres at la Cour vel ustandselig formar at irritere, men aldrig sadan at man opgiver ham; meget kan fornemmes smat og ligegyldigt,men selv er han aldrig ligegyldig,for trods den evindelige blotlseggener han totalt fri for selvspejling,der er ikke noget reflekteret, selvkredsende ved ham; hvis ikke det i sig selv neutrale ord »naiv« var belastetkunde man bruge det om ham. Personkarakteristikken er nseppe hans staerke side, dertil er han for meget »sig selv«; i bogerne lever de fleste af de talrige personer som omtales naermere kun i lyset af det liv la Cours egen personlighed forgylder ellerfordunkler dem med, man laese f. ex. hans skildring af sa forskellige folk som - undskyld sammenstillingen,den er tilfaeldig og utilsigtet - Hal Koch, Mogens Fog og Werner Best.

Ogsa i bind IV farer la Cour fort ad sine to livslinier: det historisk-videnskabelige arbejde og kampen for alle de »sager« som arene efter 1940 indbod til; skiftevis og samtidigt blev »Arbejdshorset« og »Stridshingsten« trukket af stalden, og der skete hele tiden noget; for la Cours Robin Hoodnatur (deter intet skaeldsord) var denne tid »i sjoslden Grad Opfyldelsens sensAar. Jeg fik Lov til at prove Sandheden i min Ungdoms og Manddoms mange og stserke Ord om Faedrelandets Ret til at kraeve alle sine Sonners og Dotres tro Tjeneste, og jeg fik derefter den uvurderlige Mulighed at se mit Livs to afgorende Linier forenede-«.

Bogen begynder med kampen for at vaskke en »folkelig iEresfolelse« efterat »iEren« var tabt den 9. april og endnu mere ved 8. juli-erklaeringens»spytslikkende Bravader«; indgaenderedegores der for de mange pjecer og foredrag som uden tvivl i de forste krigsar betod adskilligt for at rejse modstandsviljen - mange kan bevidne deres virkning, jeg ogsa - og som forte la Cour selv gennem et par faengselsophold og internering; skildringenaf oplevelserne med dansk politi og retsvaesen 1941-43 lader lys og skygge falde :L skarpt skilte kategorier;maske var dog grasnserne nogetmere flydende. Efter 29. 8. 43 og til jul 44 forte la Cour en delvis »underjordisk«tilva;relse, genoplevet i erindringen med meget lune, og iovrigtfuldt optaget af arbejdet pa de store dokumentarvaerker som kom i efterkrigsarene; selve flugten til Sverigeog de depressive stemninger i den svenske uvirksomhed er intensivtgengivet, og hjemkomsten i spidsenfor brigaden lofter sig til en apoteosei lighed med en tidligere farverigskildring af Dybbolfesten 1920. Men man synes jo nok at la Cour savner en vis sans for proportioner; at det var ham om at gore at komme hjem med brigaden (thi »naar et Menneskehar brugt saa mange og staerke Ord som jeg, maa de udloses i Handling— ellers vilde man gaa i Stykker«) kan man begribe, ogsa at han greb til da general Knudtzon tilbod den nu 61-arige kombattant stillingen som »Ekspeditionskorpsets Historiker«,udstyret med revolver (pa et af billederne man ser hvordan) og anden feltmaessig udrustning; men nar det hele sa falder ud til nogle timers tjenestesom

nestesomtelefonvagt, sa burde vel historikeren la Cour i dette tilfaelde have distanceret sig sa langt. fra sit emne (la Cour) at der blev plads for en bemaerkning om at de »mange og sta3rke Ord« dog vel naeppe dermed var indfriet - og aldeles ikke behovedeat indfries, for la Cour havde gjort sin indsats og traenger - ialtfaldi andres ojne - ikke til den »Trost« at han dog havde »vseret rede« til »aktiv Kamp«, om det var kommetdertil.

Bogens sidste trediedel handler om kampen for at sikre Sydslesvigs frigorelse fra tysk overhojhed, og om det ikke lykkedes da ved den kommende fredsslutning gennem international garantier at trygge de danske sydslesvigeres materielle og kulturelle frihed. Det forste lykkedes som bekendt ikke, og hvad angar det sidste fandt kampen en slags afslutning med de danske demokratiske parliers erklaering af 29.6.49 og den kielske landdags-beslutning af 26. 9. 49. Uden tvivl skriver la Cour her et vigtigt afsnits historie, men det kan ikke naegtes at deter meget bredt, og en del af det - f. ex. brydningerne indenfor Sjdslesvigsk Udvalg - er ikke videre morsomt.

Folelsen som drivkraft, men forstandshensynet til kendsgerningernes regulerende faktor - det kunde godt vaere denne personligheds personlige bogs motto. At temperamentet hos la Cour er selve personlighedens; grundlag kan ingen vsere i tvivl om, ej heller om at viljen er dens markante udtryk; men netop fordi la Cour ofte er blevet opfattet som lidt (eller meget) fusentastisk, bor det dog understreges at hensynet til kendsgerningerne virkelig er en forstandigt regulerende faktor hos ham. Der er megen sund fornuft i nesonnementerne, bade hvor det gaelder de standpunkter han tog i alt hvad der \edrorer Sydslesvig, et stade i midten, bestemt af lidenskab, men tojlet af fornuft, eller hvor han f. ex. under krigen i et slags memorandum tager klart afstand fra frihedsradets rabiate - og sejrrige — krav om straffelove med tilbagevirkende kraft og fra dets sare uprsecise antydninger af hvad der her til lands skulde forstas ved krigsforbrydere. Ogsa til Dansk Samling indtog la Cour en typisk dobbeltholdning: hans folelse fik ham til at sige ja, fordi partiet (for det tysk-russiske brud) som det eneste gik klart ind for et nej til Tyskland, men dets »positive« politik sa la Cour i fornuftens kendsgernings-regulerede lys og sa derfor ingenting.

Der kunde nok gives exempler pa at arbejdshors og stridshingst - for at blive i den drabelige stil - har trukket hver sin vej; men stort set gik de i spaend, og rytteren formaede sa nogenlunde at tojle den enes vilde blod med den andens talmodige slid. I hele la Cours forfatterskab, ogsa det videnskabelige, er vel folelsen drivkraften, men samtidig er han en lserd og skolet forsker med sans for eftertanke og vurdering. Heist tumler han stridshingsten, og det falder jo mest i ojnene, men det jaevne trav fure op og ned bag arbejdshorset bragte kendsgerningerne ind i hans vaerk og gav det perspektiv. Man kan mene sa meget om hans bade polemiske og videnskabelige virksomhed, og kritikken kan nemt finde holdepunkter, han undlader dog aldrig at engagere sin lseser, om ikke anderledes saved at irritere ham; det sker ogsa fuldt ud i erindringsbogerne, og deter ingen ringe kunst at kunne gore memoirelaesende til sine samtidige, fa dem til at genopleve hvad de mere og mindre selv har gennemlevet, fa dem til at sige bade ja og nej.