Den 13. november 1319 dode kong Erik Menved og efterlod sig et splidagtigt og halvt oplost rige. Allerede 1312 havde sjaellandske bonder gjort opror mod kongen, men var blevet slaet, og kongen »lod mange bonder haenge ved Kobenhavn«. Aret efter rejste jyderne sig, og denne gang stod bonderne ikke alene, de var ledet af fremtraedende adelsmaend - Niels Brok d. ae. (nr. 19), der tidligere havde vaeret medlem af kongens rad, var en af dem. Ogsa denne opstand blev slaet ned, og den 6. juli 1314 anklagede kongen pa Viborg landsting 21 jyder for hemmelig eller abenbar forstaelse med de fredlose og for anstiftelse af oproret i 1313. Mindst halvdelen af de anklagede var riddere, det var altsa en del af »rigets bedste maend«, der havde rejst sig mod kongen. Som man kunne vente, blev der slaet hardt til, alle de anklagede blev domt fra liv og gods. Det er klart, at de maend, der var dommere ved denne proces, er blevet udvalgt blandt kongens trofaste tilhsengere, man ved endda om flere af dem, at de var medlemmer af kongens rad, for exempel Lave Aagesen (nr. 2), Jens Nielsen (nr. 6), Peder Mule (nr. 3) og Laurids Jensen (nr. 5). Der kan naeppe vaere tvivl om, at ogsa resten af dommerne har tilhort kredsen omkring kong Erik.

Kilderne:

Artiklen bj'gger na?sten udelukkende pa samtidige dokumenter og breve. Disse foreligger trykt, pa originalsproget i Diplomatarium Danicum og i oversaettelse i Danmarks Riges Breve. Brevene er ordnet kronologisk i disse to udgaver, artiklen henviser derfor ikke til bind- og sidetal, men naevner blot arstal og dato, hvorefter deter let at finde pagasldende brev. Foruden Diplomatariet er ogsa stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog (forkortet som D. A. A.) gennemgaet, og de oplysninger, der herved er fundet om de enkelte beseglere af handfaestningerne fra 1320 og 1326, er samlet i et saerligt bilag. Nar en person naevnes med tilfojelse af et nummer, henviser dette til bilaget.

Det lykkedes en stor del af de dodsdomte oprorere at flygte, og de blev ikke de eneste, der matte romme land og rige. Kongen kom i aben kamp med sin broder, hertug Kristoffer, og med serkebisp Esger Juul, der begge matte flygte fra Danmark. Selvom den abne modstand saledes blev slaet ned, var landets forhold alligevel fortvivlede. Erik Menveds politik havde krsevet store pengesummer, og da selv harde skatteudskrivninger ikke slog til, blev store dele af landet pantsat. De holstenske grever, Johan og Gerhard havde hele Fyn som pant, og marsken Ludvig Albertsen havde radighed over alle kronens indtsegter i Skane.

Ogsa kongens personlige forhold havde vseret ulykkelige. Dronningen dode i sommeren 1319, og alle deres 14 born var dode i en ung alder. Der var altsa ingen tronfolger eller enkedronning, der kunne vsere et naturligt samlingsmserke; det eneste organ, der kunne reprsesentere kontinuiteten, var den afdode konges rad.

Der var i 1319 to personer der kunne komme pa tale som kongsemner: den sonderjyske hertug Erik 2., der var oldebarn af kong Abel og altsa tilhorte kongeslaegtens seldre linje, og den afdode konges broder, hertug Kristoffer. Begge muligheder har vseret overvejet, og der ma bag kulisserne vaere fort et politisk spil, som vi i dag knap kan spore. Et enkelt dokument, kendt i referat fra Hvitfelds Danmarkshistorie, giver dog visse oplysninger. I dette brev, der er udstedt 21. december 1319, gav hertug Kristoffer 4 adelsmsend Iofte om »at hvad fordring de kunne bevise overfor ham til hans planers lykkelige gennemforelse, ville han i taknemmelighed sta til regnskab for. Fremdeles hvad folk de tilforte ham til rigets nytte, gavn og beskyttelse, derfor ville han holde dem skadeslos, nar han kom til magten«. De 4 maend, der skulle hjselpe Kristoffer til magten, var marsken Ludvig Albertsen, den tidligere marsk Lave Aagesen, Holger Nielsen og Peder Stygge. Af disse var Ludvig Albertsen (nr. 1) og Lave Aagesen de seldste, og de var begge medlemmer af Erik Menveds rad. Isser Ludvig Albertsen sad inde med noget af en noglestilling. Han var den mest fremtrsedende af den afdode konges fire testamentfuldbyrdere, han var marsk og dermed anforer for hseren, han havde et halvt ar tidligere pa kongens vegne erobret Hammershus fra serkebispen, og han havde nu magten pa denne vigtige faestning, og endelig var hansom omtalt en af landets hovedkreditorer.

Hertug Kristoffers henvendelse bar frugt. Pa dagen for den hellige Paulus' omvendelse, den 25. januar 1320, samledes »rigets bedste maend og almuen« i Viborg for at vaelge konge. Valget faldt pa Kristoffer, der samme dag vedtog en handfaestning, der yderligere besegledes af 5 bisper og 15 riddere. Det var selvfolgelig ikke almuen, der bestemte kongevalget, de afgorende har vaeret de msend, hvis navne findes under handfsestningen.

Hvem var sa de msend, der valgte den nye konge? Deter naevnt, at

det eneste organ, der i denne situation kunne repraesentere kontinuitetenvar Erik Menveds rad, og deter derfor naerliggende at slutte - som ogsa Erik Arup gjorde det¹) -at det var radet, som udstedte og besegledehandfaestningen. Der kan imidlertid ogsa taenkes en anden mulighed;beseglerne kan vaere den nye konges rad, altsa Kristoffers egne radgiveresamt de maend han eventuelt har »arvet« fra sin broders rad. Forst en undersogelse af hver enkelt af de 15 riddere kan give svaret.

Ikke mindre end 7 af disse 15 finder vi side om side som dommere ved processen mod oprorerne i 1314: Lave Aagesen (nr. 2), Peder Mule (nr. 3), Niels Hee (nr. 4), Lars Jensen (nr. 5), Jens Nielsen (nr. 6), Jens Pedersen (nr. 7) og Albeit Albertsen (nr. 12). Omtrent halvdelen af beseglerne har altsa hort til Erik Menveds trofaste kreds. Om tre af de 7 »dommere«, Lave Aagesen, Lars Jensen og Jens Nielsen, ved vi med bestemthed, at de var medlemmer af Erik Menveds rad, men ogsa Peder Mule og Jens Pedersen har sandsynligvis vaeret denne konges rader, og dertil kommer Ludvig Albertsen, som ikke var dommer i 1314, men var medlem af radet.

Om de ovrige beseglere ved vi, at Jens Kande (nr. 8) havde vseret Erik Menveds saerlige udsending, bl. a. i Estland, og han var i det hele taget naert knyttet til kongens politik. Niels Holgersen (nr. 10) var i 1313 medudsteder af et brev om de oprorske bonder sammen med en rsekke af Erik Menveds trofaste maend og han, Peder Nielsen (nr. 9) og Jens Olafsen (nr. 14) findes ogsa ved en enkelt lejlighed som denne konges forlovere.

I modsaetning til disse 12 maend har Jens Uffesens (nr. 13) forhold til kong Erik vaeret noget svingende. Han lagde sig ud med kongen i 1308, sluttede forlig med ham i 1314, men naevnes i 1318 blandt hertug Kristoffers radgivere. Arup mener dog²), at han »holdt ud« med kongen til det sidste. De 2 sidste riddere, Niels Skaaning (nr. 11) og Absalon Jensen (nr. 15) har det ikke vseret muligt at placere politisk.

Af de forstnaevnte 13 tilhorte altsa 9 (de 7 dommere fra 1314, Ludvig Albertsen og Jens Kande) kredsen omkring Erik Menved og yderligere 3 synes — omend noget Iosere — at have vaeret knyttet til kongen. Kun Jens Uffesens stilling forekommer uklar. Deter tydeligt, at vi her har den afdode konges radgivere (maske med en undtagelse) og ikke hertug Kristoffers.

Man kan for en sikkerheds skyld gore en kontraprove. Under et brev fra 16. eller 17. april 1318 finder man navnene pa 17 af hertug Kristoffers radgivere - kun en af disse, Jens Uffesen, trseffes i handfsestningen. I et brev fra 1. august 1320 naevnes en del af den nyvalgte konges rad, ialt 11 maend. 4 af dem havde tidligere vaeret Erik Menveds maend, af de ovrige

---

1) Danmarks Historie 11, 1932, s. 60 f.

2) Sammesteds s. 60.

7 var kun Jens Uffesen med til at udstede handfaestningen. Kristoffers radgivere var altsa ikke repraesenteret ved kongevalget i 1320 eller hojest repraesenteret med en mand, sa de 15 riddere, der beseglede handfaestningenkan umuligt vaere udvalgt af Kristoffer. Kredsen ma derfor enten have existeret som politisk organ allerede for valget — og i sa fald ma den i kraft af sin sammenssetning vaere identisk med Erik Menveds rad — eller ogsa ma den vaere sammenkaldt specielt til denne lejlighed, og dertil har naeppe nogen anden end det gamle rad haft myndighed. Dette forer igen - beseglernes politiske sammenssetning taget i betragtning, - til det resultat. at deter Erik Menveds rad, der har foretaget kongevalget i 1320.

Seks ar senere begyndte Kristoffers styre at smuldre; hverken politisk eller okonomisk kunne kongen magte forholdene. I marts 1325 dode hertug Erik af Slesvig, og det lykkedes dennes svoger, grev Gerhard af Holsten, at blive formynder for den 10-arige hertug Valdemar, skont Kristoffer provede pa at tilegne sig formynderskabet. Dermed havde kongen faet en staerk modstander, og utilfredse stormaend i Danmark havde faet et sted, de kunne soge bistand. Aret efter blev der sluttet et regulaert forbund mellem kongens modstandere - vi kender dets enkeltheder fra et brev, hertug Valdemar udstedte d. 30. marts 1326. Hertugen lovede, at han xtrofast ville bista de haederlige maend, hr. Lars Jensen og Ludvig Albertsen... med subsidier og hjaelp af hele vor evne, og vi lover, at vi aldrig vil svigte dem, forend de har opnaet fuldstaendig oprejsning og en fyldestgorende udsoning med Danmarks konge efter deres forgodtbefindende«. Hertugen overdrog de to adelsmaend sine borge Tranekaer og Haderslev, og brevet fortsaetter: »Hvis endvidere Danmarks konge eller en anden angriber vort land, skal de med alle deres venner, ejendele og midler urokkelig sta os bi, idet de trofast iler os til hjaelp. Og hvis et land eller flere bliver taget eller erhvervet, skal de tilfalde os og vore arvinger...«.

Dette brev blev begyndelsen til revolution i Danmark. Grev Gerhards haer rykkede ind i landet, Jylland og Fyn faldt fra Kristoffer inden april maned var til ende, og kort efter var ogsa resten af riget i grevens hand. Kong Kristoffer var reelt blevet afsat, og en ny konge skulle vaelges. I den foreliggende situation, med grev Gerhards haer i landet, kunne der kun vaere tale ora en tronkandidat, og den 7. juni valgte da 5 bisper og 24 adelige hertug Valdemar af Slesvig til »ny konge«.

Det mest iojnefaldende grundlag for Valdemars kongedomme var selvfolgelig hans morbroders haer, men det vil vaere rimeligt at rejse sporgsmalet, om der her blot var tale om en erobrer, der havde sluttet forbund med et par utilfredse og aergerrige danske stormaend, eller om baggrunden for Kristoffers afsaettelse var en udbredt misfornojelse i Danmark.

For at kaste lys over problemet, vil det vsere naturligt at betragte de 24 adelsmaend, der beseglede Valdemars handfaestning. Forsamlingen som helhed var ikke identisk, hverken med Valdemars sonderjyske rad eller med hans senere danske rad, og mange af personerne skulle ikke komme til at spille nogen synderlig politisk rolle i hans kongetid. En stor gruppe ma dog betegnes som Valdemars sonderjyske maend, deter forst og fremmest hans farbroder, Abel Valdemarsen (nr. 22) og 3 medlemmer af hans rad, marsken Erik Hoick (nr. 21), Ove Iversen (nr. 23) og Jakob Roost (nr. 26). Hertil kommer Povl Pedersen (nr. 24), der i 1314 blev naevnt blandt Valdemars faders »tro maend« og nok ogsa Peder Godesen (nr. 38) og Jakob Nielsen (nr. 39), der begge synes at have vaeret Iosere knyttet til de sonderjyske hertuger. Til denne gruppe skal maske ogsa regnes Niels Brok d. y. (nr. 29), der var forlover for Valdemars far i 1315. 8 (eller 7) af de 24 beseglere var altsa naert knyttet til det sonderjyske hertughus; de havde ikke tidligere spillet nogen rolle i indre dansk politik eller siddet i kongens rad og ma folgelig have vaeret til stede ved valget i 1326 i deres egenskaber af hertug Valdemars msend.

Om 6 af de 24 msend ved vi, at de pa et eller andet tidspunkt har siddet i kong Christoffers rad. Deter Ludvig Albertsen, Lars Jensen, Albert Albertsen (nr. 12), der var i radet 1320, Niels Brok d. ae. (nr. 19), der ogsa var i radet 1320, og som endnu 1323 synes at have staet pa god fod med Kristoffer, Peder Pedersen (nr. 28), der 1324 naevnes blandt Kristoffers riddere og Lars Larsen (nr. 31), der endnu 26. august 1325 sad i radet. Ludvig Albertsen og Lars Jensen var allerede for kongevalget gaet over pa Valdemars side, og deter taenkeligt, at det samme gaelder for de 4 andre - tiden er rig pa politiske svingninger. Der kan imidlertid taenkes en rimeligere forklaring.

De resterende 10 adelige synes alle at have fort en politisk set tilbagetrukket tilvaerelse itnellem 1320 og 1326. Peder Bonde (nr. 33) kan ikke naermere placeres, men de 9 andre havde alle spillet en vis rolle under Erik Menved. Niels Skaaning (nr. 11) havde saledes beseglet handfaestningen i 1320 og ma folgelig regnes til Erik Menveds rad. Povl Mogensen (nr. 27), Thorkild Ebbesen (nr. 34), Strange Esgesen (nr. 36) og muligvis Ebbe Gait (nr. 32) havde vaeret dommere i processen 1314, flere af dem havde ogsa pa anden made vaeret knyttet til Erik Menveds politik. Peder Grubbe (nr. 35) og Peder Vaedder (nr. 37) havde begge optradt pa Erik Menveds vegne i forbindelse med bondeoproret 1313, og Jakob Grubbe (nr. 25) og Ove Eskildsen (nr. 30) var - henholdsvis 1315 og 1316 - forlovere for kong Erik. Vi har altsa her 9 maend, der naesten alle var naert knyttet til Erik Menveds politik, og som var tradt i baggrunden, eller skudt i baggrunden, under Kristoffer.

Handfaestningens 24 beseglere kan saledes inddeles i 3 omtrent lige
store grupper: 8 (eller 7) af hertug Valdemars sonderjyske tilhaengere,

6 tidligere eller nuvaerende medlemmer af Kristoffers irad og 9 (eller 7)
af Erik Menveds msend.

Vi har set, at radet i 1320 repraesenterede kontinuiteten i landets styre, og vi ved fra senere tider, at rigsradet sad inde med suveraeniteten ved tronskifte. Det vil derfor vaere naturligt at slutte, at den nye magthaver i 1326 har sammenkaldt en »valgforsamling«, der foruden af hans egne radgivere bestod af de maend i Kristoffers rad, der var klare over, at en aendring i landets styre var bade onskelig og uundgaelig. Pa denne made ville man undga helt at saette radet - den institution, der 6 ar for havde vaeret udtryk for den danske stat - ud af spillet, og man ville have forlenet oproret med et skaer af lovlighed.

Tilbage bliver den tredje gruppe, de maend der var fremtraedende for 1320 og som repraesenterer utilfredsheden med Kristoffers regering. Gruppens storrelse og dens tilstedevaerelse ved valget i 1326 viser, at kong Valdemar ikke blot var erobrer. Han kom ikke ukaldet til Danmark, og han - og grev Gerhard - kunne vente stotte fra i hvert fald en del af den danske adel. Ludvig Albertsen og Lars Jensen stod ikke alene bag oproret, de havde folgeskab af adskillige fremtra?dende aeldre stormaend.

Handfaestningen af 25. januar 1320 er beseglet af bisperne af Viborg
Borglum, Arhus, Ribe og Dorpat samt af folgende adelige:

1. Loddouici marscalsi (marsk Ludvig Albertsen Eberstein, D. A. A. 1892, s. 103). Han optraeder som marsk bl. a. 15.8.1318, 4.10.1318 (kaldes ved denne lejlighed ogsa kong Eriks rad) og 11.11.1318. Erik Menved udnaevnte ham pa sin dodsdag 13.11.1319 til en af de 4 testamentfuldbyrdere. Under kong Kristoffer naevnes hansom marsk 31. 3.1320, 29. 5. samme ar, og 26. 8.1321, men derefter kolnes forholdet mellem ham og kongen. Han sluttede 9.5.1324 forbund med hertug Erik af Sonderjylland, der lovede at beskytte og vserne ham i alle hans retfasrdige sager. Det kom ganske vist til et forlig med Kristoffer 26. 8. 1325, men 30. 3. 1326 sluttede Ludvig Albertsen forbund med hertug Valdemar 3. af Sonderjylland, der lovede at bista ham, til han havde faet oprejsning overfor Kristoffer. Efter Kristoffers afssettelse fik han store forleninger af kong Valdemar og han var pany marsk 4. 7.1326.

2. Laghonis quondam marscalci (den tidl. marsk Lave Aagesen Panter, D. A. A. 1892 s. 108). Allerede 1307 var han medlem af Kong Eriks rad (for 22.1), han naevnes gentagne gange som marsk fra 15.11.1309 til 5. 8. 1316, og han var i 1314 (6. 7.) med til at domme deltagerne i oproret mod kongen.

3.Petrus Muly de Baeg (Peder Mule af Beg, D. A. A. 1904 s. 333). Han var forlover for kong Erik 1299 (4. 3.) og 1300 (for 21. 8.). 13. 3.1304 blev han udpeget til at ligne ledingsskat i Viborg stift, og han optradte gentagne gange som vidne ved kongebreve - eller som forlover for kongen - i arene fra 1313 (24. 7.) til 1317 (28.5.); ved den forste lejlighed synes han at have vaeret rigskansler. 6.7.1314 var han dommer over oprorerne.

4. N. Hee (Niels Hee). Ar 1300 var han forlover for kong Erik (for 21.8.); 1304 (13. 3.) skulle han ligne ledingsskat i Hardsyssel, og han var blandt oprorernes dommere i 1314. 17.8. 1317 var han den ene af lederne af kongens retterting, og han blev 1320 (1. 8. og 5. 10.) naevnt blandt kong Kristoffers

5. Laurencii lenssun (Lars Jensen Panter, D. A. A. 1892, s. 105). Var medlem af kongens rad 1307 (i'or 22. 1.), dommer i 1314 og var vidne eller forlover for kongen bl. a. 13.1.1312 og 28. 5. 1317. Sidstnsevnte ar kaldes han 3. 1. kongens rad. Han blev drost efter Kristoffers tronbestigelse (naevnes som sadan bl. a. 8.4.1320 og 2.3.1323), men kaldes 1324 og 26.8.1325 fordum drost. Ved sidste lejlighed var han dog stadig medlem af kongens rad. 30. 3.1326 sluttede han. ligesom Ludvig Albertsen forbund med hertug Valdemar, og efter dennes tronbestigelse blev han atter drost (4. 7.1326).

6. lohannis Niclsessun de Kaas (Jens Nielsen til Kas, D. A. A. 1899, s. 196). Han var forlover for kongens gaeld 20. 11.1302 og skulle i 1304 ligne ledingsskat i Viborg stift. Ogsa han var medlem af radet i 1307 og dommer i 1314. Han ntevnes som rad for kong Kristoffer bl. a. 1. 8. 1320 og 26. 8. 1325.

7. lohannis Paetersun (Jens Pedersen Traekkehaer af slaegten Ravensberg, D. A. A. 1910 s. 349). 1314 var han med til at domme oprorerne, og samme ar (10.12.) og 1316 (22. 7.) synes han at vsere rigskansler. 1. 8.1320 nsevnes han blandt kong Kristoffers riddere og rader.

8. 10. Kaan (Jens Kande). Han var 16.9.1310 kongens udsending i Estland; 26. 9.1316 kaldes han i et kongebrev »vor elskede og tro herre, Jens Kande«, og aret efter betegnes han i et brev (for 20.8.) som kongens sserlige sendebud. I et pavebrev af 28. 5.1320 haevdes det, at salig kong Erik fratog serkebispen adskillige godser idet han udpegede sin ridder, Jens Kande, »som deres forvalter - eller snarere som deres foroder«. 1. 8.1320 og 11. 6. 1321 var han kong Kristoffers rad, og 9. 9.1323 og 4. 5.1324 var han hovedsmand i henholdsvis Reval og Estland.

9. Petri Niclaessun de jElliruth (Peder Nielsen Galen af Ellerod, D. A. A. 1893 s. 167). Der fandtes i arene omkring 1300 flere adelige med navnet Peder Nielsen, sa deter vanskeligt at se i hvilke breve Peder Nielsen af Ellerod optraeder. Sikkert er det imidlertid, at han 14.12. 1315 er forlover for kong Erik ved dennes forlig med hertug Erik 2.

10. Nicholai Holgaersun (Niels Holgersen Krognos, D. A. A. 1893, s. 271). Han var i 1313 (omkring 28. 8.) medudsteder af en erklaering om, at de oprorske bonder i Jylland havde underkastet sig kongen, og 11. 11. 1318 var han forlover ved kong Eriks forlig med Hakon 5. af Norge.

11. Nicholai Scaning (Niels Skaaning). 16.8.1326 var han med til at anerkende
kongens lensbrev til grev Gerhard.

12. Alberti Albaertsun (Albert Albertsen Eberstein, D. A. A. 1892, s. 102). Broder til ovennaevnte Ludvig Albertsen (nr. 1). Han naevnes gentagne gange som vidne ved kongebreve eller som forlover for kong Erik, saledes 16. 8. 1311 og 30. 6.1319, og han var dommer over oprorerne i 1314. 23. 8.1320 var han kong Kristoffers rad, og 15. 8. 1326 og 30. 1. 1327 var han vidne ved 2 breve udstedt af kong Valdemar.

13. lohannis Offaesun (Jens Uffesen Neb, D. A. A. 1906, s. 302). Han var blandt de adelige, der romte fra togtet mod Sverige 1308, men han sluttede 1314 forlig med kong Erik (for 6. 7.?) og var aret efter dennes forlover (14. 12.). 1318 naevnes han blandt hertug Kristoffers radgivere (16. eller 17.4), og 1320 sad han i kong Kristoffers rad (1. 8. og 5. 10.). 1326 var han rad hos

kong Valdemar (15.8.). Jens Uffesen var son af drost Uffe Nielsen Neb og svoger til marsk Stig Andersen. Hans broder, Niels Uffesen, romte ogsa fra Sverigestogtet 1308, men var dod inden retsopgoret i 1314. Sonnen, Peder Nielsen var dommer i processen 1314.

14. lohannis Olsefsun (Jens Olafsen Saltensee, D. A. A. 1914, s. 393). Var forlover
for kong Erik 14.12.1315 og for kong Kristoffer 3. 5. 1326.

15. Absolonis lenssun (Absalon Jensen Ulfeldt, D. A. A. 1923, s. 504). Han beseglede
1326 kong Valdemars forleningsbrev til Ludvig Albertsen (5. 7.)
og forleningsbrevet til grev Gerhard (16.8.).

Handfaestningen af 7. juni 1326 er beseglet af bisperne af Borglum,
Odense, Ribe, Viborg og Arhus samt af folgende adelige:

16. Laurencii Jons sun quondam dapiferi (Lars Jensen Panter, se ovenfor nr.
5).

17. Alberti Albrictsun (Albert Albertsen Eberstein, se ovenfor nr. 12).
18. Lodouici Albrictsun (Ludvig Albertsen Eberstein, se overfor nr. 1).

19. Nicolai Brock senioris (Niels Brok den seldre, D. A. A. 1889, s. 98) 5. 3.1302 var han foged pa Skanderborg, 13. 3.1304 blev han udpeget til at beregne ledingsskat i Arhus stift, og 1307 nsevnes hansom medlem af kong Eriks rad (for 22.1.). 1313 anklagede kongen ham for forrsederi (maske 28.2.), det gentog sig aret efter (for 6.7.), hvor han tillige blev mistsenkt for at vsere skyld i Erik Klippings dod, og han blev 6. 7.1314 domt fra liv og gods. 19.11.1316, 16. eller 17.4.1318 og 1.8.1320 var han Kristoffers rad, og i 1323 (omkring 16. 8.) tildomte kongen ham jordegods i Jylland.

20. Nicolai Scaning (Niels Skaaning, se ovenfor nr. 11).

21. Marskalci Erici (marsk Erik Hoick, D. A. A. 1925, s. 426). 14.12.1315 og 1318 (ca. 4.9.) naevnes hansom marsk for hertug Erik 2. af Sonderjylland, 7. 3. 1326 som marsk for hertug Valdemar og 2. 2.1327 som marsk for kong Valdemar.

22. Abel Waldemari (Abel Valdemarsen Sappi, D. A. A. 1914 s. 396). Han var usegte Son af hertug Valdemar 4. og altsa onkel til kong Valdemar. Han er flere gange vidne ved breve udstedt af sonderjyske hertuger, saledes 7. 3.1326, hvor hertug Valdemar kalder ham »Abel, vor ksere farbroder«.

23. Augonis Yuersun (Ove Iversen). Nsevnes 7.3.1326 blandt hertug Valdemars
rader.

24. Pauli Pethersun (Povl Pedersen). Han nsevnes i hertug Erik 2. af Sonderjyllands
stadfaestelse af Flensborgs stadsret 1.11. 1314 blandt hertugens »tro
msend« sammen med dennes drost, kansler og ridder Thomas Hak.

25. lacobi Grubbe (Jakob Grubbe, D. A. A. 1895, s. 153). Var 14.12.1315 forlover
for kong Erik ved dennes forlig med hertug Erik 2. af Sonderjylland.

26. lacobi Rostath (Jakob Roost). Han nsevnes flere gange i breve udstedt af
hertug Erik (saledes 14.12.1315 og 22. 8.1324), og 7. 3. 1326 var han medlem
af hertug Valdemars rad.

27. Pauli Magnussun (Povl Mogensen). Han var i 1302 forlover for kong Erik (20.11.), 1313 med til at udstede en erklaering om, at de oprorske bonder havde sluttet forlig med kongen (omkring 28. 8.), og han var i 1314 dommer over oprorerne. Endelig optrseder han 14.12.1315 som forlover for kong Erik.

28. Petri Pethersun (Peder Pedersen Stygge af slsegten Galen, D. A. A. 1893,
s. 166). Han naevnes blandt de 4, som »befordrede« hertug Kristoffer til

kongelig magt (21.12.1319), og kong Kristoffer gav ham 29.5.1320 beskyttelsesbrev.
10. 6.1324 var han forlover for kong Kristoffer, betegnes
som »vor ridder«, og 14. 7.1326 var han medlem af kong Valdemars rad.

29. Nicolai Brock iunioris (Niels Brok den yngre, D. A. A. 1889, s. 99). Son af ovennaevnte Niels Brok d. se. (nr. 19). Han var 14.12.1315 forlover for hertug Erik 2. 5. 7.1326 var han vidne pa kong Valdemars forleningsbrev til Ludvig Albertsen.

30. Augonis Eskilsun (Ove Eskildsen). Han var forlover for kong Erik 5.8
1316.

31. Laurencii Lafrinssun (Lars Larsen Abildgaard, D. A. A., 1929, s. 8). Han blev samtnen med 2 brodre fradomt liv og gods ved processen 1314. 1318 (16. eller 17.4.) var han medlem af hertug Kristoffers og 26.8.1325 af kong Kristoffers rad.

32. Ebbonis Gait (Ebbe Gait, D. A. A. 1893, s. 172). Dommen over de jyske oprorere 1314 kendes kun fra et referat i Hvitfelds Danmarkshistorie. Blandt dommerne nsevnes her en Ebbe Balle - et navn der ellers er ukendt i samtidens breve. Deter rimeligt at antage, at Hvitfeld har laest eller skrevet navnet forkert, sa man maske ma antage, at deter Ebbe Gait, der var dommer i 1314. Han optradte endvidere som vidne ved kong Valdemars forleningsbrev til Ludvig Albertsen 5. 7.1326.

33. Petri Rusticus (Peder Bonde). Han var vidne ved kong Valdemars ovennaevnte
forleningsbrev 1326.

34. Thorkilli Ebbysun (Thorkild Ebbesen af slsegten Lange-Munk, D. A. A.
1901, s. 239). Han var dommer ved oproret 1314.

35. Petri Grubbe (Peder Grubbe, D. A. A. 1895, s. 148). 1313 var han med til at erklsere, at de oprorske bonder havde sluttet forlig med kong Erik (omkring 28.8.?), og han var i 1315 (14.12.) og i 1316 (5.8.) forlover for kongen. 1.5.1328 var han medlem af kong Valdemars rad.

36. Strangonis Esgesun (Strange Esgesen Bild, D. A. A. 1888, s. 63). Han var
ligesom en broder og broderson dommer ved oprorsprocessen 1314 og 2 ar
efter var han (5. 8.) forlover for kong Erik.

37. Petri Waether (Peder Vaedder Ulfeldt, D. A. A 1923, s. 503). Han var i 1313
med til at erklaere, at de oprorske bonder havde sluttet forlig med kong
Erik.

38. Petri Godhesun (Peder Godesen). Han var 28.1.1329 marsk hos kong Valdemar
og er maske identisk med den Peder Godesen, der 14.12.1315 var
forlover for hertug Erik 2. af Sonderjylland.

39. lacobi Niclesun (Jakob Nielsen Gyldenstjerne, D. A. A. 1926, s. 6). Han var
9. 8. 1313 forlover for hertug Erik 2. og 5. 7.1326 vidne ved kong Valdemars
forleningsbrev til Ludvig Albertsen.