I. Pesten på Sjælland 1652-60.

Da jeg i bogen »Sksebnearet 1659« 10st forsogte at beregne omfanget af den pest, der i arene 1652-60 gik over Sjaelland, og som bl. a. i 1654 ogsa satte sig visse spor i det sydvestlige Danmark, da hoffet via Fyn flyttede til Kolding og senere Flensborg, havde jeg et spinkelt grundlag at bygge pa. De metoder, der var anvendt pa undersogelsen af et enkelt ars epidemieri Sydvestdanmark, kunne ikke bringes i anvendelse overfor den sjsellandske epidemi, der havde strakt sig over et langt storre tidsrum, og hvor der ikke var den samme mulighed som i Sonderjylland for at finde holdepunkter laengere tilbage i kirkebogerne. Jeg matte nojes med pa grundlag af dr. H. H. Fussings undersogelser (Historisk Tidsskrift IX, 1, side 287 ff) at konstatere en nedgang i fodselstallet fra 1650'erne til 1660'erne. Fulgtes fodselstal og indbyggertal, ville denne nedgang betyde en nedgang i folketallet pa 17-18 procent (idet fodslernes antal i arligt gennemsnit gik ned fra 826,3 til 678,4) i 59 sogne pa Sjselland (tabel A). Gustav Bang havde pa lignende made ment at kunne konstatere en nedgangi fodselstallet pa ca. 20 procent pa Sjaelland fra 1640'erne til 1660'erne,men turde ikke deraf slutte, at der var sket en sa stor nedgang i folketallet (Historisk Tidsskrift VII, 1 side 287 ff). Mine sydvestdanske undersogelser gav mig en sikker fornemmelse af, at den procentvise nedgangi

gangifolketallet tvaertimod ville vaere storre end nedgangen i fodselstallet,idet jeg havde gjort den erfaring, at born og gamle i storre omfang bukkede under for datidens epidemier end personer i de mellemliggende aldersgrupper. Imidlertid var det min anskuelse, at her pa Sjaelland, hvor dr. Fussing i sin afhandling dumper lige ind i »halen« pa een epidemi,hvorefter endnu een praegede de folgende ar, forela der ikke brugbartstof i kirkebogernes dodslister til en virkelig vurdering. I forste omgang gik jeg derefter ud fra, at man pa grundlag af en halv snes ars fodselstal til sammenligning rned fodselstallene forud for folketaellingeni 1769 kunne slutte, at folketallet omkring 1650 kun havde ligget nogle fa procent under folketallet i 1769. I Jylland havde jeg i den henseenderegnet med en forskel pa 7-8 pet., og pa Sjaelland - mente jeg - havde det ikke ligget vaesentligt anderledes. Imidlertid blev det mig hurtigtklart, at udviklingen havde formet sig helt anderledes pa Sjaelland end i Sydvestdanmark.

Opstillingen af tabel A blev foretaget. Den viste et fodselsunderskud pa 3.933 i 59 sogne, hvor der 1652-60 var dod 11.323 personer, mens der kun blev fodt 7.390. Disse sogne, der tilsammen i 1769 havde 26.573 beboere, var da beboet af 15,1 pet. af Sjaellands landbefolkning. Materialet skulle altsa vaere repraesentativt, hvis det var rigtigt fordelt pa de forskellige amter eller herreder, sa vidt som man nu turde specificere det. I alle sognene under eet havde man da lidt et tab pa knap 15 pet., hvis Sjaellands folketal i 1651 havde vaeret det samme som i 1769. Tabet havde naturligvis vaeret lidt storre, hvis folketallet var mindre. Pa de enkelte amter fordelte tabet i 1652-60 sig saledes, hvis man benytter 1769-taellingen som sammenligningsgrundlag:

Imidlertid er materialet saerdeles uensartet fordelt pa de forskellige amter. Pa tabel A taeller sognene i Frederiksborg amt kun 5,3 pet. af amtets samlede landbefolkning i 1769, mens 10,1 pet. af beboerne i Praesto amt befandt sig i de sogne fra amtet, som er opfort pa tabel A. Tilsvarende er 16,2 pet. af befolkningen i Holbaek amt (-f- Samso), og 19,3 pet. af befolkningen i Kobenhavn-Roskilde amt med i materialets 1769-tal. Men bedst er Soro amt repraesenteret med sogne, der taeller 25,6 pet. af beboertallet i 1769.

Nu kan 5 procent materiale vaere tilstraekkelige til at give et ret nojagtigt billede af forholdene, men det kraever, at de 5 pet. virkelig er udtryk for, hvad helheden omfatter. Og det kan man naeppe sige, at materialetfra Frederiksborg ami: er. Her mangier totalt sogne fra oresunds

kystomrader. De mere afsides liggende sogne dominerer, og de store fodselsunderskud i Gentofte og Lyngby antyder en alvorligere situation mod ost end mod vest i Nordsjaelland. Pa tilsvarende made kan det vistnokmed rette siges, at materialet fra Praesto amt er skaevt fordelt, idet der er flere vidnesbyrd med fra Barse og Mons herreder end fra Stevns, Fakse og Tybjerg herreder, og Hammer og Bjeverskov herreder er slet ikke repraesenteret. I modssetning til Nordsjselland synes det altsa i Sydsjaelland at vsere de vaerst haergede sogne, der er bedst repraesentereti materialet, og man kan jo hdbe, at disse tilfaeldigheder opvejer hinanden i det samlede sjaellandske materiale.

Der foreligger imidlertid en slags folketaelling fra 1660, Mandtal pa Hovedskatten til Jul 1660. Ingen har turdet ga rigtigt ind for det, og selv ansa jeg det la;nge for uanvendeligt til en sammenligning. Forst efter at have sammenlignet det - stikprovevis - med »indsendte jordeboger« fra efteraret 1660 fik jeg mod pa at kigge lidt naermere pa det, og, som der senere skal redegores naermere for, fandt jeg det med visse forbehold egnet til en alvorlig sammenligning - ikke blot amts- eller herredsvis, men sognevis, hvor taellingen forela. Med et tillaeg pa ca. 5 pet. til adel og gejstlighed, der blev talt for sig, og et tillaeg pa andre 5 pet. for det, Gustav Bang kalder vagabonderende proletariat, mener jeg, Mandtallet pa Hovedskatten til Jul 1660 naesten er pa linie med 1769-folketaellingen i palidelighed. Til dets tal laegges altsa forsogsvis 10 pet., hvorved vi kommer til tallet pa beboere i de sjaellandske landsogne umiddelbart efter Karl Gustavkrigenes slutning i 1660. Og ved til dette resultat igen at laegge fodselsunderskudet fra 1652-60, skulle vi fa folketallet ved slutningen af 1651 i de 59 sjaellandske sogne. Der er usikkerhedsmomenter. Der kan vaere kirkeboger med huller, som det ikke er lykkedes at konstatere. Jeg har selv fundet et par huller af den art i det sydvestdanske materiale - kun mulige at konstatere ved en minutios gennemgang, lette at overse ved en simpel optaelling. Udfyldning af sadanne huller ville antagelig bringe enkelte sognes dodstal og det samlede dodstal en del i vejret. Til gengaeld melder kirkebogerne ikke om de indvandringer, der kan have fundet sted 1652-60, men pa den anden side gennemgaende heller ikke om den ungdom, der en del steder er bortfort som soldater. Disse fejlkilder ma man se i ojnene, samtidig med at man prover at danne sig et skon over befolkningsudviklingen 1651-60 - ved at tage tallene bagfra. Skematisk opstillet siger de foreliggende tal og det skonsmaessige 10 pct.s tillaeg til hovedskatmandtallet os da folgende om forholdene i de forskellige amter pa Sjaelland:

Er de 59 sogne representative for hele Sjaelland under eet, skulle
den sjsellandske landbefolkning vaere reduceret med 22-23 pet. i Iobet
af 1650'erne.

Der skulle efter hovedskatmandtallet have vseret en bondebefolkning pa 12.049 i de 59 sogne. Hvis adel og gejstlig samt det vandrende proletariat har udgjort 10 pet., skal dette tal altsa forhojes med 1.205 til en samlet landbefolkning pa 13.254, og med et tillaeg pa 3.933, som udgor fodselsunderskudet 1652-60, skulle der i 1651 have levet en befolkning pa 17.187 i de 59 sogne..

Havde disse sogne nu i 1651 lige sa stor en andel af beboertallet i de sjsellandske landsogne som i 1769 — 15,1 procent — har den sjaellandske landbefolkning i 1651 talt ca. 117.000 mennesker, og dette tal skulle vaere reduceret med et par og tyve procent eller 25-26.000 til godt 91.000. Noget tyder dog pa, at storre representation i det foreliggende materiale af tal fra sogne, der har undergaet en forholdsvis ringe vaekst i tiden op til 1769, end af tal fra egne med en kraftigere udvikling kan have bevirket, at beboertallet er beregnet for lavt, sa der snarere i 1651 har levet en sjaellandsk landbefolkning pa ca. 127.000 mennesker og i 1660 tilsvarende ca. 95.000 personer. En kontrol pa fodsels- og dodstal viser da, at der i perioden 1652-60 i den sjsellandske landbefolkning har vseret en gennemsnitlig arlig fodselsprocent pa ca. 4,67-5,00 og en dodsprocent pa 8,25-9,00 af periodens omtrent gennemsnitlige beboertal - ca. 15.200 i de 59 sogne. Tilsvarende fodtes der 1661-66 arligt born svarende til ca. 5,1-5,7 pet. af folketallet pa Sjselland og Mon ved julen 1660.

Men kan disse store fodsels- og dodsprocenter overhovedet have noget med virkeligheden at gore? Deter her formentlig forst og fremmest fodselsprocenten, man vil haefte sig ved som usandsynlig netop under en pestperiode. Imidlertid er det en kendsgerning, at fodselsprocenten i »osteuropa« hele det 19. arhundrede igennem holdt sig pa 4,5-4,7 — altsa ikke stort lavere end i Danmark omkring 1660 (Rubin i Hist. Tidsskr. VII, 3 side 53). At fodselsprocenten steg efter en epidemi er heller ikke ukendt fra aeldre nordisk statistik. Fodselsprocenten steg f. eks. psent i Sverige efter den store epidemi i 1772-73 (den storste epidemisiden

demisidenbefolkningsstatistikkens indtog i Norden). Ja, ikke blot procenten,men ogsa selve fodselstallet steg, ligesom der blev indgaet flere segteskaber. Og da Lolland i 1756—69 havde mistet henved 10 procent af sin befolkning, la fodselsprocenten her nsesten pa 3,9 pct. af folketallet i 1769, mens fodselsprocenten f. eks. i Thisted amt naeppe naede 2,8, skont Thisted arat kunne notere et paent fodselsoverskud i 1756-69.

II. Hvad 1660-mandtallet siger.

1660-mandtallet er udforligt omtalt af Johan Gmndtvig i Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1877. Det var grundlag for — eller om man vil snarere bilag til - en alle omfattende opkraevning af en engangsskat, og man kan derfor nok gaud fra som absolut sikkert, at der ikke er opfort een person mere, end der faktisk var til stede. De almindelige sogneopgorelser omfatter da efter udskrivningens ordlyd ogsa kun bosiddende personer, men til gengaeld skulle hele deres husstand vaere med - ikke blot born over en vis alder, som det undertiden er tilfseldet i de folgende artier. Lensmsend og godsejere hseftede for betalingen, men kunne selvfolgelig lade regningen ga videre. Betales skulle der af »alle deres bonder og tjenere enten de er ugedagstjenere eller ikke, nemlig af hver bonde, hver bondekvinde eller -pige, hver bondeson eller -datter, ung eller gammel, sa og af alle dem, som er hos andre til huse, hvad kon det vaere kan«. Og til eksempel Ove Juel far endvidere besked om at ga til dem, »som pa deres egne garde boendes er udi Sjsellands stift«. Hver af de nsevnte personer skulle der erlaegges otte skilling for, mens saerlige takster var fast sat for »adelsmsend, deres fruer, jomfruer, born, fogder og skrivere, tserskere og rogtere, piger og kvindfolk«. Ogsa for gejstlige og deres husstande var der fastsat saerlige betalingsregler. Her vil vi helt se bort fra Kobenhavn og kobstaederne. Deter landbefolkningen, der i denne omgang interesserer.

Da der i regnskaberne over, hvad hovedskatten indbragte, mangier en del sogne, har jeg ved sammenligning med 1769-mandtallet overalt kun medtaget den del af herredets sogne, hvorfra opgorelser fra 1660 foreligger, men pa grundlag af forholdet mellem disse tal og 1769-tallene for de samme sogne angivet procentforholdet mellem de to tsellinger for hele herreder og hele amter. Pa kortet figur 1 angives omtrent herredsvis, hvor stor en procentdel af personer, der er opfort i 1660-tallet i det pagseldende omrade sammenlignet med tal fra tilsvarende sogne indenfor herredet i 1769. Herredsgrsenserne er grsenserne fra 1660 uden hensyn til sendringer, der er foretaget senere.

I Sokkelund herred fandtes saledes opgorelser fra alle seks sogne
med ialt 1.381 personer tilhorende bondebefolkningen. I 1769 var der ialt
5.266 personer opfort pa folketaellingslisterne, men heri er naturligvis

bdde adel og gejstlighed med deres husstande medregnet. Idet der nu ikke tages hensyn til dette misforhold mellem grupperne af personer, der er talt ved de to lejligheder, udgor »fremgangen« fra 1660 til 1769 en sa stor procentdel sora 282 af bondetallet i 1660 eller 73 procent af folketaellingsresultatet i 1769. Der var i 1660 i Sokkelund herred en bondebefolkning, der har svaret til 27 procent af herredets samlede befolkningi 1769. Deter dette tal (27) og de tilsvarende tal fra andre herreder,der er opfort pa kortet figur 1.

Det vil af dette kort ses, at der var stor forskel fra egn til egn. Tager man turen mod vest i landet fra hovedstaden med Sokkelund herred som forste station pa vejen, stiger procenten pa vej til Storebaelt fra 27 til 67 procent. Over Fyn fra Nyborg til Middelfart og Assens ses en rsekke lave procenter, omgivet af vaesentlig hojere procenter mod nord og mod syd. Faldet fortsaetter i de omrader i Sydjylland, hvorfra materiale er bevaret, specielt Bjerre og Hatting herreder mellem Vejle og Horsens fjorde. Fra Skanderborg amt stiger procenten stserkt imod nordvest, langsommere langs den jyske hojderyg mod nord, indtil der igen er tale om en bemaerkelsesvaerdig stigning fra egnene omkring Randers mod Alborg. Desvaerre mangier der opgorelser fra store dele af Arhus stift (Djursland og ostkysten ned til Horsens fjord). Og fra Ribe stift har man intet at stotte sig til, udover at procenten af bonder med husstande osv. i de »blanke« dele af Arhus og Ribe stifter tilsammen ma have betalt sa meget, at deres tal kan have svaret til omtrent en fjerdedel af disse omraders samlede beboertal i 1769. Rent umiddelbart siger disse tal os blot, at der fra 1660 til 1769 ma have fundet en storre fremgang sted i egnen omkring Kobenhavn, tvaers over Fyn og i det sydlige Jylland end f. eks. pa Vestsjaelland, pa Nord- og Sydfyn og i Nordjylland. Vidste man derimod, at befolkningstaetheden f. eks. i 1650 - forholdsvis - omtrent havde vaeret den samrae fra egn til egn som i 1769, kunne tallene derudover fortaelle, at der i tiden op mod 1660 har fundet et storre folketab sted (som folge af pest og krig) omkring Kobenhavn, pa Sydsjselland og Mon, tvsers over Fyn og i Sydjylland end i de ovrige omrader af landet.

Fordelt amtsvis - efter den nuvaerende amtsinddeling har landbefolkningen
(-i- adel og gejstlighed med husstande) i 1660 udgjort folgende
procenter af landbefolkningen i 1769 (adel og gejstlighed medregnet):

Overalt ma man altsa dog huske pa, at der skal lsegges »noget« til, fordi adel og gejstlighed mangier i 1660. Pa Sjselland, hvor bondebefolkningen kan beregnes til op mod 90.000, skal alene lsegges godt 4.700 personer fra adelige og ca. 2.400 fra gejstlige husstande. Pa Fyn bliver de tilsvarende tal sandsynligvis knap 900 adelige og ca. 1.100 gejstlige, der ma ses i forhold til en egentlig bondebefolkning pa 32-33.000. Pa Sjaelland bliver der altsa 7-8 pet. at laegge til, men pa Fyn nseppe mere end 6 pet. Adelen har vaeret mindre dominerende i Jylland end pa oerne, men til gengaeld er det ikke utaenkeligt, at gejstligheden, da bessettelse af ledige embeder som regel skete omgaende, har vaeret forholdsvis rigelig repraesenteret i de vaerst pest- og krigshsergede egne. Udover disse grupper af befolkningen pa landet harder jo vaeret en del, som ikke blev talt. Sautter man imidlertid adel, gejstlighed og vandrende proletariat til rundt regnet 10 pet., er det vel ikke for meget, men formentlig heller ikke alt for lidt, og der kan derefter - uden specificering pa de forskellige egne af de tre ssergrupper foretages folgende sammenligning mellem kongeriget Danmarks beboertal i 1769 og 1660 (med anvendelse af de for an omtalte amts- og landsdelsprocenter):

Skonnet her skal ikke gives ud for noget absolut. Man ma nojes med et forelobigt skon. Imidlertid skal der gores endnu en bemaerkning om 1660-mandtallet. Ringsted og Gislum herreder f. eks. ville have staet bedre i det sammenlignet med de omgivende herreder uden fattige, hvis der kun var »fattige« med i 1660-mandtallet, hvor det bestemt naevnes, og hvis tillaeget af fattige skulle vaere sa stort, som Johan Grundtvig antager. Der naevnes ogsa fattige blandt dem, der er betalt for pa lister fra omrader, hvor Grundtvig mener, de fattige er udeladt, bl. a. Tasinge.

III. Tilvækstens karakter.

Som det fremgar af det foregaende afsnit var det vidt forskelligt, hvad
forskellige dele af landet skulle prsestere af fodselsoverskud for ved egen

hjaelp at na op pa de over 800.000 indbyggere, kongeriget ma have haft i 1769, da den forste folketaelling fandt sted. Amter som Thisted, Viborg og Soro har ikke behovet at praestere mere end 33-50 pct. overskud i lobet af 110 ar, storsteparten af de ostlige oer skulle som helhed fordoble deres bondebefolkning, andre dele af landet skulle praestere en tredoblingeller endda mere.

I Skaebnearet 1659 er det pavist, hvordan der i de vaerst haergede sogne ved Kongeaen i lobet af de folgende 30 ar praesteredes et fodselsoverskud,der la adskilligt over periodens samlede dodstal — at med andre ord mere end halvdelen af fodslerne her gik til befolkningstilvaekst.Til gengteld var der sogne i betydeligt omfang i Nordvestjylland, der kun lige formaede at holde balance mellem fodsler og dodsfald, og som formentlig i hvert faid i kraft af en vis udvandring ligefrem har haft underskud pa befolkningsregnskabet i den forste menneskealder efter 1660 — skont 1650'ernes pestsygdomme aldrig naede dem i naevnevaerdigtomfang. Forklaringen pa denne uensartethed kan maske bedst gives med et taenkt eksempel. Et sogn med 667 indbyggere (een promille af Danmarks landbefolkning i 1787) har f. eks. med en fodselsprocent af 3,00 praesteret 20 fodsler om aret i gennemsnit. Sa er et andet sogn blevet lagt fuldstaendig ode med gods og maend, men godsejeren her lokker med lofter om afgiftsfrihed, trae til nye bygninger og en vis bessetning — og 32 par, ialt 64 unge mennesker, forlader maske det gamle sogn for at tage den chance, som de enten aldrig ville fa i det gamle sogn eller i det mindste matte vente pa i arevis. De 64 er gennemsnitlig yngre end de folk, der nu ma blive siddende laengere pa gardene i det gamle sogn. De 64 vil ikke have vanskeligt ved at praestere 8 fodsler til dabsrubrikkeni det nye sogn hvert folgende ar, men i det gamle sogn vil de tilbagevaerende600 af alle aldersgrupper ar for ar fa vanskeligere ved at praesterede 20 fodsler, man hidtil arlig har indfort i kirkebogen. Frugtbarhedenaftager med arene, og maske viser det sig en skonne dag, at en del af dem, der drog ud, egentlig slet ikke var en reserve, men den ungdom, som alene kunne have overtaget gardene i det gamle sogn. Isaer hvor man havde sandflugtsproblemer og torre agre blev udvandringen vel — som begivenhedernes udvikling ogsa har vist - et problem. Selvom der nu i det gamle sogn dor faerre, fordi spaedbornsdodsfaldene med bornefodslernestal, er taget af, vil antallet af gamles dodsfald snart blive procentvisstorre. I det nye sogn behover de 32 nye par kun at praestere een fodsel hvert fjeide ar, for at det kommer til at scud, som om der her er 265 beboere, og med en fodsel hvert andet ar vil beboertallet scud til at vaere over 500, hvis man for at beregne indbyggerantal gar ud fra, at fodselsprocenten »i gamle dage« simpelthen la pa omkring 3,00. Men for at tage et konkret eksempel pa, hvad der kunne ske i tiden efter 1660, sa dobtes der i Jels i Sonderjylland i arene 1661-90 ialt 353 bom,

og der begravedes 149 personer, hvoraf mindst 61 var under eet ar (17 pet. af de fodte). I oster Assels pa Mors fodtes der 164 born og dode 164 personer i den samme 30-ars periode, men her har vi desvaerre ingen aldersopgivelser pa de dode. Dode iniidlertid ogsa her 17 pet. af bornene, for de blev eet ar, var der dog kun 28 smabornsbegravelser i oster Assels. Af samtlige dodsfald var derefter kun 88 i Jels, men 136 i oster Assels sket blandt personer over eet ar, skont Jels havde over dobbelt sa mange fodsler og naesten lige sa mange begravelser som oster Assels. Op mod 1690 var den gennemsnitlige dodsalder da ogsa i oster Assels over 47 ar, men i Jels kun 26 ar.

I Asted-Skaerum i Vendsyssel indtraf 1691-1700 de 31 pet. af pastoratets dodsfald blandt 0-5-arige, 39 pet. blandt de 6-60-arige og 30 pet. blandt de mere end 60-arige. I Jels-Oksenvad var de tre procenter henholdsvis 41, 37 og 22 - formentlig et tydeligt bevis for, at den sonderjyske befolkning i Jels-Oksenvad stadig gennemsnitlig var yngre end den vendsysselske i Asted-Skaerum. Begge steder dode der 38 pet. af tiarets dobte - i Asted-Skaerum 81 af 216 og i Jels-Oksenvad 92 af 241.

I en katastrofesituation, som den, der havde ramt landet i 1650'erne, blev enhver chance naturligvis udnyttet af ungdommen. Derfor er det givet, at landets fodselsprocent som helhed ma vaere steget i den folgende tid - og fodselsoverskuddet forstaerkedes yderligere ved, at ikke mindst de gamle var bukket under for de smitsomme sygdomme, sa doden her ligefrem havde taget »pa forskud«. Dodeligheden mindskedes dog ikke sa meget, som man kunne have ventet, fordi spaedbornsdodsfald til alle tider var en betydelig faktor i dodelighedsstatistikken.

Jeg skal nu henvise til tabel B (s. 185), der pa grundlag af Gustav Bangs undersogelser belyser udviklingen i seks sjaellandske sogne fra 1660 til folketaellingen 1769. Sognene er ikke udvalgt af mig. De er - foruden Kgs. Lyngby — de eneste sogne, hvorfra Bang har fulde fodselsog dodslister for hele den omtalte periode. Nar Lyngby ikke er taget rned, skyldes det dens specielle karakter som forstadssogn til hovedstaden. Den havde som Kobenhavn fodselsunderskud for hele perioden set under eet. De mere normale landsogne omkring hovedstaden er vist rimeligt repraesenteret af Greve sogn.

Hovedskatmandtallet fortaeller - som det fremgar af tabellens tredie afsnit, - at de seks sogne Bjergsted i Holbaek amt, ode Forslev i Soro amt, Ronnebaek i Praesto amt, Hjorlunde og Snodstrup i Frederiksborg amt og Greve i Kobenhavn-Roskilde amt tilsammen har haft en bondebefolkningpa1198 i 1660. Hertil laegges 10 pet. for adel, gejstlighed og vandrende proletariat, hvorved vi kommer op pa et samlet beboertal af knap 1320. Folketaellingen 1769 viser, at de seks her naevnte sogne da har naet et samlet beboertal pa 2.203. Et fodselsoverskud pa 885-1.005 skulle altsa saette sognene i stand til ved egen hjaelp - uden indvandring -

at udfylde hullet mellem tsellingerne i 1660 og 1769. Der dobtes i disse
110 ar ialt 7.732 born og begravedes 6.806 personer, hvoraf dog efter
Gustav Bangs beregninger mindst 5 procent eller 340 personer var dodfodteellerudobte

fodteellerudobteborn, sa der til de 7.732 dobte kun svarer 6.466 dode dobte. Der kan derefter regnes med et fodselsoverskud pa 1.267, sa de her omtalte seks sogne tilsammen har haft et overskud pa 265-382 personeratyde andre i lobet af de 110 ar. De har altsa kunnet praestere et ikke uvaesentligt bidrag f. eks. til befolkning af Kobenhavn og de sjaellandskekobstaeder,der sa at sige ustandseligt kraevede tilgang fra landetforoverhovedet at opretholde beboertallet.

Som det var at vente, er fodselsoverskuddet dalende fra generation til generation. Af de fodte gik i 1660-89 de 24,6 pet. eller naesten en fjerdedel til befolkningsforogelse, derefter 1690-1719 de 18,4 pet., i 1720-49 de 11,9 og endelig i 1750-69 de 10,9 procent.

Seks sogne — knap 2 pet. af hele landsdelens befolkning — er dog naturligvis noget lidt at bygge en beregning pa, og kontrolmateriale bestaende af et storre antal sogne, men tildels skiftende fra generation til generation pa grund af huller i kirkebogerne, viser da ogsa, at i de fire perioder henholdsvis 23,3, 23,8, 11,3 og 8,9 pet. af fodslerne her gik til befolkningsforogelse, men i det storre materiale er Soro amt nok lidt for godt repraesenteret. Forholdene har i det hele taget vaeret ret forskellige fra egn til egn, som man ogsa matte vente. Navnlig i perioden 1690-1719 fodselsoverskuddet langt ringere i Nordostsjaelland (omkring Kobenhavn og Helsingor) end andre steder pa Sjaelland - vel som folge af den store pest i aret 1711.

Resultatet fra de seks sogne skal ikke udgives eller tages for mere, end deter vaerd - udgangspunktet for et forsog pa at give et billede af befolkningsudviklingen pa Sjaelland 1660-1769. Daekker de seks sogne her udviklingen i forholdet. mellem fodsler og dodsfald og holder beregningerne vedrorende folketallet i 1660, skulle figur 2 give et billede af udviklingen i fodsels- og folketal 1660-1769. De to forste lodrette sojler viser da storrelsen af den sjaellandske bondebefolkning ved 1651 og 1660 med tillaeg for adel, gejstlighed og vandrende proletariat, og den tredie sojle viser folketallet i 1769 ved den forste virkelige folketselling. Bortset fra Kobenhavn og kobstaederne har Sjaelland da i 1651 haft ca. 127.000, i 1660 ca. 95.000 og i 1769 ca. 176.000 beboere. Beregnet pa grundlag af dr. Fussings fodselstal 1652-66 og med et rimeligt tillaeg for kobstgederne, fodtes der omkring 1655 ca. 6.400 born pa Sjaelland udenfor Kobenhavn. I arene efter 1660 var fodselstallet omtrentlig faldet til 5.150 for derefter at stige til 5.410 i 1689 (Materialiens tal), til 5.537 omkring 1720 (tre ars gennemsnit), til 6.586 ved ar 1740, til 7.044 ved ar 1750 og efter et fald omkring 1760 til 7.294 ved 1770. Tallene fra 1740 og fremefter er 10 ars gennemsnit beregnet pa grundlag af de officielle fodsels- og dodstal.

Regner man nu for den forste 30 ars periode efter 1660 med et middeltalaf
fodte pa midt mellem tallerie ved 1660'ernes begyndelse og i 1689,

laegges 24,6 pet. eller knap en fjerdedel af de 30 ars fodsler til folketallet pa de 95.000, hvorefter der i 1689 skulle have vaeret 134.000 beboere pa landet pa Sjaelland. Med tilsvarende anvendelse af fodselsgennemsnit i de folgende perioder og et tillaeg til folketallet svarende til de naevnte fodselsoverskudsprocenter fra Bjergsted m. v. skulle bondebefolkningen pa Sjaelland i 1720 passere 164.000, i 1750 stige til 188.600 for i 1769 at vaere endt ved 204.000. Da folketallet pa landet det ar faktisk kun var 176.000, skulle der efter denne beregning vaere blevet et overskud til hjaelp for Kobenha\n og kobstaederne pa 28.000. Men iovrigt ma det huskes, at Sjaelland modtog en betydelig indvandring (G. Bang: Kirkebogstudier,Kbh.

Til sammenligning med forholdene pa Sjaelland kan det oplyses, at sognene Nr. Aby, Indslev, Eauslunde, Tommerup, Brylle, Norup, orbaek, Fraugde og Guldbjerg-Sandager i 1661-1740 - altsa 80 ar - havde et samlet fodselsoverskud pa 2.088 personer. Omkring en fjerdedel af fodslerne synes her at vaere gaet til befolkningsforogelse i hele perioden set under eet. Man begyndte med 1.100-1.210 beboere — altsa lidt faerre end de seks sjaellandske sogne, men mens de pa 110 ar kun havde et fodselsoverskud pa 1.267, har de 10 nordfynske sogne haft et nettooverskud pa 2.088 allerede i lobet af 80 ar - og fremgangen fortsatte, sa de fynske sogne i 1769 var naet op pa 4.261 beboere - muligvis dog ikke uden i forste omgang at modtage en betydelig indvandring, som man senere delvis har kunnet lade ga videre.

En beregning viser, at der er al rimelighed for, at de to fynske amters
beboertal er vokset fra 31.400 i 1660 til 87.300 i 1769, nar der ses bort
fra kobstsederne og iErO, hvorfra der ikke foreligger hovedskat-mandtal.

IV. Udviklingen i Jylland i nyt lys.

I Jylland skulle en undersogelse af udviklingen kunne foretages efter samme system som pa Sjaelland og Fyn. Men for Arhus og Alborg stifter foreligger der til supplement et vaesentligt bedre materiale, som det vil fremga af tabel C.

Under arbejdet med »Sksebnearet 1659« blev det mig klart, at befolkningsudviklingenvargrundlaeggende forskellig i egnene omkring Kongeaenogi f. eks. Ringkobing og Thisted amter. Det ene sted skete der en eksplosiv udvikling af befolkningen i lobet af en generation eller to — det andet sted stod folketallet stille eller gik maske endda en del tilbage. Lad det forelobig for den forste menneskealders vedkommende sta som noget blot i almindelighed fastslaet, og lad os sa kigge pa de nye tal, der er kommet til for Arhus og Alborg stifters vedkommende henholdsvis fra 1695 og 1710. Fra Arhus stift fandtes i Landsarkivet i Viborg (Arhus bispearkiv) fulde stiftstal og herredstal pa fodte og dode fra 1695 til

1704 altsa en hel 10 ars periode, og derefter fandtes ar for ar snart fulde herreds- og stiftstal og snart kun herreds- og sognetal, men altsammen dog i et sadant omfang, at det ikke har kunnet vaere betsenkeligt at rekonstruerestiftstalfor samtlige folgende armed undtagelse af arene 1705, 1707, 1708 og 1719. Tilsvarende foreligger der i Alborg bispearkiv (nu ogsa Landsarkivet i Viborg) fuldstaendige stiftslister eller betydelige

dele deraf fra 1710, sa man egentlig kun ma savne virkelige holdepunkterforstiftstallene pa fodte og dode i arene 1711, 1714, 1717 og 1719 og for arene 1723-25 og 1728. Pa grundlag af de foreliggende tal er 10 ars gennemsnittene i tabel C beregnet. Listerne giver en rsekke vigtige oplysninger.F.eks. er det af betydning at fa fastslaet, at aret 1711 ikke i Arhus stift — som i Kobenhavn — var noget pestar. Da dode der i Arhus stift kun 2.237 personer, mens der fodtes 3.107 born. Derimod var 1710 et pestar bade i Arhus og Alborg stifter. Men mens man i sonderjyske kirkeboger i 1710 traeffer en fordobling, ja op til en tredobling af dodsfaldenesantalsammenlignet med de naermest foregaende fire ar, sa naede man i Arhus stift knap en 50 procents forogelse (2.668 fodte og 3.596 dode) og i Alborg stift vel noget tilsvarende (1.772 fodte og 2.566 dode). I Arhus stift trseffer man ellers fodselsunderskud i 1699-1701 og efter 1710 forst igen i 1726, men siden ikke fodselsunderskud for de fra Materialiens tal kendte ar. Det skal dog igen fremhseves, at der er enkelte ar, som bispearkiverne ikke giver mindste oplysninger om. Da imidlertid udviklingen er ret paralleltlobende i Arhus og Alborg stifter, indskraenker usikkerheden sig faktisk til et par ar.

Pa grundlag af dette materiale er det muligt at folge udviklingen i fodsels- og dodstal i store dele af Jylland - en fjerdedel af Danmark - fra omkring 1700 - ikke blot stiftsvis, men ogsa herredsvis, og det kan konstateres, hvordan specielt fodselsoverskudsprocenten svinger i takt i de to stifter. Omend udsvingene ikke bliver helt af samme omfang, sa er de dog af samme art, hvilket bedst ses pa figur 3, hvor hver sojle angiver et tiar begyndende med 1720'erne og sluttende med 1790'erne. Fra nul-linien angiver de fulde sojler opefter det samlede fodselstal i tiaret i Arhus stift, Alborg stift og staden Kobenhavn. Befolkningsfremgangen ved fodsler begrsenses af dodsfaldene, hvis antal er gengivet i den hvide del af sojlerne. Tilbage bliver da et fodselsoverskud (den skraverede del af sojlerne), og hvor skraveringen fortssetter til nedenfor nullinien, er der tale om et negativt fodselsoverskud, altsa -underskud. Det vil ses, at hver gang overskuddet stiger eller falder i Arhus stift, stiger og falder det ogsa i Alborg stift, men for Kobenhavns vedkommende gor ganske andre forhold sig gaeldende. Fra 1680'erne til 1790'erne har Kobenhavn ikke haft fodselsoverskud eet eneste tiar.

I tabel D er gengivet fodselsoverskuddet i procenter af fodselstallene i hovedstaden og stifterne i de perioder, hvorfra man har de fulde - eller naesten fulde - fodsels;- og dodstal. Det vil her ses, at overskudsprocenterne udenfor Kobenhavn er dalende fra generation til generation, ja, for landet som helhed - efter at alle stifterne er kommet med i materialet, fra tiar til tiar. Mcd Kobenhavn gar saledes i tiaret 1740-49 de 7,7 procent af de fodte til befolkningstilvaekst, det folgende tiar de 6,3 pet. og 1760-69 kun 3,7. Traekkes den underskudgivende hovedstads

tal fra, er fremgangsproeenterne sammenlignet med de samlede fodselstal i de tie pa hinanden folgende tiar 1740-69 henholdsvis 10,1, 9,7 og 7,7. Selv uden at have de virkelige sammenligningstal fra Ribe stift de folgende to tiar, er det abenbart, at tilbagegangen er fortsat - indtil 1790'erne giver et helt fantastisk stod fremad - med de efter bondereformerne tiltagende a?gteskabstal og den rationelle beksempelse af koppeepidemierne.

Var fodselstallet et billede af befolkningstallet, ville tabel E omtrentligt
angive befolkningstallets storrelse i hvert stift i procent af 1769-folketallet,
som den angiver fodselstal i procent af fodslerne 1760-69, det

I hertugdommet Slesvig faldt fodselstallet fra 1740-49 til 1750-59 i procent af 1760-69-tallet fra 94 til 91 - for derefter at stige til de 100. I Norge-Island var procentcn af 1760-69-fodslern«s antal i 1740-49 kun 80 for i 1750'erne at na op pa 95.

tiar, der ender med den forste folketselling. Imidlertid ma man efter de gjorte erfaringer regne med, at overskuddet i procent af fodslernes tal netop i 1760-69 satte bundrekord. I hvert fald for landet som helhed ma man regne jned en stadigt hojere overskudsprocent jo laengere man gar tilbage i tiden i kraft af storre fodselsprocent, men navnlig som folge af et andel forhold mellem fodsler og dodsfald end det man havde i 1760'erne.

Man vil se, at fodslernes tal i Arhus stift i 1695-1704 la pa 75 procent af fodselstallet i 1760'erne. Derrned er imidlertid ikke givet, at folketallet i Arhus stift i 1705 la pa 88.500 - tre fjerdedele af de 118.000 mennesker, der her boede i 1769. I sa fald skulle jo i hvert fald ind- og udvandring vaere gaet lige op, men fodselsoverskuddet la i 1705-69 i Arhus stift pa 24.155, sa med dette fradrag fra folketallet 1769 skulle antallet af beboere i Arhus stift i 1705 kun have vseret nede pa 118.000 j-24.000, pa ca. 94.000. Fodselsprocenten ville da i 1700-09 i gennemsnit have ligget lige omkring 3,08 og dodelighedsprocenten pa 2,76 i Arhus stift. Deter pa denne egn ikke sa meget forskelligt fra fodsels- og dodsprocenterne ved 1769. Men de 94.000 udgor alligevel 79-80 procent af folketallet i 1769.

En langt storre forskel pa f'odselstallets stigning og fodselsoverskuddets virkninger, hvis der var balance mellem ind- og udflytning, finder man imidlertid i Alborg stift. Her boede i 1769 81.138 personer, og fodselsog dodslister viser, at der 1710-69 fodtes 14.779 flere end der dode i stiftet. Beboertallet behover altsa i 1709 ikke at have andraget over 66.359, og det kan have vaeret helt nede pa 82 pet. af folketaellingsresultatet fra 1769, men fodslernes tal la ved samme tid oppe pa ca. 90 procent af fodselstallet 1760-69. Folketallet skulle altsa efter disse tal at domme ved ligelig ind- og udvandring kunne vaere steget omtrent lige meget i Arhus og Alborg stifter, nemlig fra henholdsvis 80 og 82 af beboertallet i 1769 til 100 pet. Men fodselstallet i Alborg stift gik kun op fra ca. 90 til 100, mens det i Arhus steg fra 78 til 100. Alt tyder derfor pa en udvandring fra Alborg stift af dele af den ungdom, der skulle have faet fodselstallet til at stige med folketallet. Afvigelsen i Arhus stift kan skyldes indvandring, men ogsa vaere tilfaeldig. Det kan den ikke for Alborg stifts vedkommende. Inden vi forlader Arhus stift i denne omgang, skal det lige konstateres, at fodselsoverskuddet i procent af fodselstallet her udgjorde 14,9 pet. i 1710-39 og 8,2 pet. i 1740-69.

I tabel F kan udviklingen i fodsels- og dodstal folges herred for herred i Hjorring amt i Alborg stift 1710-69. Yderligere skal tilfojes, at amtets samlede fodselstal i 1689 la pa 1.118 og dodstallet pa 832, sa der dengang var et overskud pa 286.

Hvor der ikke foreligger fulde herredstal for hele tiar, er manglende fodselstal
beregnet pa grundlag af de omgivende ars tal, og dodstal er beregnet i forhold
hertil, sa stiftets dodelighedsprocent ikke aendres ved tilfojelsen.

For hele Alborg stift tegner billedet sig omtrent saledes:

Overskudsprocenten set i forhold til 1769-folketaellingens resultat var iovrigt ikke blot forskellig fra amt til amt, men meget svingende fra herred til herred indenfor stiftet. Mindst var fremgangen i Hvetbo herred 1710-69 med 16 pet., hojest la den i Borglum herred med 36 procent.

Men hvordan stemmer nu alt dette med hovedskatmandtallets opgivelserfra 1660? Vselges som eksempel pa udviklingen Mors, hvorfra der foreligger fulde mandtal (efter Johan Grundtvig uden fattige) fra samtligelandsogne med et tillseg pa 343 for Nykobing, oens eneste kobstad,

og med et tillaeg pa 10 pet. for adel, gejstlighed og vandrende proletariat kommer folketallet pa oen i 1660 op pa omkring 4.800. I 1769 var der 6.100. Med et fodselsoverskud pa ikke under 600 i 1710-69, bliver der en difference pa henved 700, som uden vanskelighed kunne vsere dsekket i arene 1660-1709. Om deter sket, vil formentlig de netop her i stort omfang bevarede kirkeboger kunne oplyse. I Vester Han herred synes der at have vaeret ca. 2.800 beboere i 1660, der kan have vseret ca. 3.000 i 1710, og der var 4.324 i 1769. Fra 1710 til 1769 var fodselsoverskuddet i dette herred knap 1.400. Og nar man tager i betragtning hvor fa af de rigtige argange der skulle til for at skabe betydelige fodselsoverskud i andre egne af landet, er det jo rimeligt at taenke sig, at det i hojere grad har vaeret befolkningens aldersfordeling end dens msengde, der er blevet sendret omkring 1660 i det nordvestlige Jylland. Denne aendring i aldersfordelingenhar sa periodisk fort til fodselsunderskud, men den storste part af tiden blot til en lavere fodselsprocent pa grund af den overtallige ungdoms bortvandring og desuden til en lavere dodelighedsprocent, fordi man ved de relativt lave fodselstal sparedes for en stor del af den spaedbornsdodelighed, der haergede egne med store fodselsprocenter.

Denne fortsatte udvandringsproces har bidraget til endnu i 1760'erne at holde fodselsprocenten nede pa mellem 2,5 og 3,0 i store dele af Vestog Midtjylland, mens fodselsprocenten i de sjsellandske amter svingede mellem 3,3 og 3,7 i tiden op omkring 1769. Rekorden blev sat pa Lolland, hvor der overfor et samlet folketal pa 31.247 i 1769 star et fodselsunderskud pa 3.336 i de fjorten ar fra 1756 til 1769. Beregnet pa grundlag af 1769-folketallet (da man ikke kender omfang og tidspunkt for den indvandring, der givet har fundet sted) modte Lolland med en fodselsprocent pa 3,88 i gennemsnit i disse ar, mens dodelighedsprocenten i gennemsnit naede helt op pa 4,67. I aret 1769 synes fodselsprocenten pa Lolland at have ligget pa. omtrentlig 4,06 og dodelighedsprocenten pa 5,43, men formentlig har dodelighedsprocenten kulmineret i 1760 med omkring 5,88 og fodselsprocenten i 1762 med ca. 4,14 (se tabel H).

Det skal bemserkes, at begge procenter kan vsere meget uens i forskellige dele af et stift, f. eks. pa Lolland-Falster og Fyn indenfor Fyns stift og for Vejle- Ribe amter og Ringkobing anit indenfor Ribe stift. Procenterne for Ribe stift kan vaere mindre nojagtige, fordi man ikke kender folketallet i de torninglenske omrader, der horte til stiftet, men ikke til kongeriget.

At folkevandringer har fundet sted i tiden op mod 1769, synes ogsa aldersfordelingen af befolkningen i de forskellige landsdele at vise. Se tabel G. Heraf fremgar det, at mens Norge i 1769 havde 35,3 pet. af befolkningeni aldersgruppen 16-40 ar, la hos landbefolkningen i Alborg stift kun 33,8 pet. af befolkningen i denne gruppe. Det kunne naturligvisvaere en tilfaeldighed og bero pa saerligt store fodselstal i Norge eller saerligt sma i Alborg stift pa den tid, da de nu ved folketaellingen 16-40arigeblev fodt, og faktisk er der tale om en lille nedgang en vis del af denne periode, men perioden som helhed holder mal med de tilgraensende.Men selvom det nu ikke skal pastas, at deter vendelboer og da slet ikke vendelboer alene, der er taget til Lolland i 1760'erne, sa er det ganske oplysende at sammenligne aldersfordelingen pa Lolland med den i Alborg stift. Pa landet pa Lolland opholdt sig i 1769 sa mange 16-40arige,at de udgjorde 39,6 procent af folketallet. Bornenes procentvise andel i folketallet la bade pa Lolland med den hoje og i Alborg stift med den lave fodselsprocent pa 35,9, mens 38,0 procent af den norske befolkningtilhorte aldersgrupperne 0-16 ar. Men det ses ogsa, at mens der f. eks. fra aldersgruppen af 16-24-arige til den gruppe, der bestar af 24—32-arige var tale om en nedgang pa 3,1 procent i Norge, var der i Alborg stift en tilbagegang pa 0,4, men pa Lolland en fremgang pa 0,4, og et endnu mere grelt tegn pa bortvandringen fra Alborg stift og pa vandringer til Lolland far man ved at sammenligne tilbagegangen i den procentvise andel af folketallet fra de 8-16-ariges til de 24—32-ariges gruppe - en tilbagegang pa 6,6 procent i Norge, pa 5,0 pet. i Alborg stift,

men kun pa 1,2 pet. pa Lolland. Og vender man endelig blikket mod kobstaedernepa Lolland-Falster, viser det sig, at der er flere bade i de 16-24arigesog de 24-32-ariges grupper end i de 8-16-ariges - skont en vis del af den mandlige bybefolkning, specielt ide ungear helt blev holdt udenforfolketsellingen af militsere grunde.

Iovrigt er det vaerd at laegge mserke til, at der i Alborg stift var flere personer over 48 ar end under 8 ar - og at Alborg stift havde tilbagegang i folketal fra 1769 til 1787, mens Lolland horer til de egne af landet, der i denne periode fik den storste tilvaekst.

Aksel Lassen.

Efterskrift:

Maske vil en laeser i den fremstilling, der her er givet, finde, at der mangier logik i benyttelsen af fradrag i dodslisterne for dodfodte og udobte, personer, som jo ikke kan vaere opfort pa kirkebogernes fodselslister, der normalt er rene dabslister. I Bangs lister fra 1660-1769 er der foretaget et 5 procents fradrag i dodslisterne - i overensstemmelse med Bangs egne undersogelser, der i hovedsagen stemmer med erfaringer fra andre egne, hvoraf det dog fremgar, at bornedodsfaldenes procentvise andel i de samlede dodstal er dalende i visse pestperioder og stigende i »normale« tider. -1 de fynske lister fra 1661-1740 er kun dobte medtaget som fodte og kun dobte tilsvarende medtaget blandt de dode. Dr. Fussings tal fra Sjaelland er uden rettelser, som han selv har anfort dem efter at have lagt udobte og dodfodte fra dodslisterne til dabstallene. Her er altsa tale om samtlige fodte og begravede — ikke blot som i det fynske materiale om dobte og om dode, der ogsa er dobt. Den sidste fremgangsmade giver naturligvis storre tal for fodsler og dodsfald end den forste, men fodselsoverskud eller -underskud bliver det samme - og deter det, der her har interesse. Det store sporgsmal emu -nu som for - om Materialiens tal pa fodte og dode fra okonomi- og Kommercekollegiets arkiv er fodsels- eller dabstal og dods- eller begravelsestal. Sognemateriale fra bispearkiverne (bilag til indberetningerne) giver vistnok mulighed for at Iose dette problem, men manglende konsekvens i kirkebogsindforslerne forudsaetter en dyberegaende undersogelse, end jeg har vaeret i stand til at praestere. Meget tyder dog pa, at det vil vise sig, at der har vaeret storre fodselsoverskud, end man hidtil har regnet med — uden at der herved rokkes ved den ovenfor meddelte erf ar ing, at befolkningstilvserelsen ikke foregik »med rentes rente«. Snarere: tvsertimod! (Se tabel B's 1. og 2. afsnit).

A. L.