Kirsten Heils: Les rapports économiques franco-danois sous le directoire, le consulat et l'empire. Contribution à l'etude du système continental. (Presses de la Cité, Paris 1958). 233 s.

Det horer til sjseldenhederne, at danske forskere opnar doktorgraden ved udenlandske universiteter, og blandt historikere er det formentlig endog overordentlig ussedvanligt. Det er derfor vserd at bemserke, at forf. med den foreliggende bog har erhvervet sig doktorgraden fra Sorbonne, hvor hun forsvarede den i 1955 med prof. Marcel Dunan som officiel opponent. Den er derpa udgivet med stotte fra den franske stat.

Bag den ligger et arelangt arbejde, der har fort forf. ikke blot til de franske og danske hovedarkiver, men tillige til adskillige franske departementsarkiveri kystegnene, hvor der var muligheder for at finde efterretningeromdansk-norsk handel og skibsfarti den undersogte periode. Med rette siger forf., at selv om der er skrevetadskilligt om perioden indtil 1814, ved man stadig kun lidt om den kommercielleside af historien, og ikke

mindst om forholdet mellem Danmark
og Frankrig. Bogen er et forsog pa at
udfylde dette hul i vor viden.

En indledning giver en oversigt over forbindelsen mellem de nordiske riger og Frankrig for direktorietiden. For krigen spillede denne handel for Frankrig kun en mindre betydende rolle i den samlede udenrigshandel, men var af vaesentlig storre betydning for Danmark-Norge, der eksporterede tommer og fisk og importerede store kvanta franske vine og spirituosa plus adskillige modeartikler. - Straks efter krigsudbruddet blev handelen vaesentligt oget ved dansk eksport af levnedsmidler og krigsfornodenheder, men den generedes af engelske opbringelser og ogsa af franske kaperes aktivitet.

I direktorietiden 1795-99 amdrede handelen i nogen grad karakter. Fodemidlernes betydning svandt, og i stedet solgtcs kolonialvarer, som Frankrig var afskaret fra selv at hjemfore. Samtidig overtog skibe under dansk flag dele af kysttrafiken mellem franske havne, skont den franske kaperlovgivning i perioder skacrpedes og lagde alvorlige hindringer i vejen for sejladsen. Hver fase i udviklingen illustreres af forf. med oplysninger om tallet pa danske skibe, der anlob de vigtigste franske havne.

Tiden 1799 til 1806 blev gunstigere for handelen. Kaperierne blev langt fnerre, og importen til Frankrig steg betydeligt. Som i den foregaen.de periode var det kolonialvarerne, der dominerede. Bomuldsstoffer, sukker og kaffe blev de vigtigste. Forf. liar anvendt et stort arbejde pa at sammenligne franske og danske handelsstatistiker fra denne periode. Der er meget store afvigelser mellem deres opgivelser, og det lykkes ikke at forklare dem alle. Dette afsnit bliver derfor snarest endnu et bevis pa, hvor vanskeligt deter at bygge pa statistik fra denne tid. - Fragtfarten fortsatte ligeledes i denne periode, navnlig i Middelhavet. delhavet.Den blev isser drevet af norske skibe, medens de danske i hojere grad var sat ind i den direkte samhandel.

Med Berlin-dekretet om fastlandsspaerringen blev Danmark-Norges stilling over for Frankrig betydeligt forvserret, men handelen fortsatte dog uhindret, til den blev afbrudt af Danmarks krig med England i 1807. Efter vanskelige forhandlinger, som forf. gor indgaende rede for, sluttede Danmark alliance med Napoleon og matte deltage i fastlandsspaerringen. Dette var et afgorende brud med hidtidig dansk udenrigspolitik og voldte store vanskeligheder for den handel, der var tilbage, bl. a. amerikanernes pa Tonningen. Den franske regering mistaenkte den danske for at daekke over smughandel med engelske varer, medens den efter forf.s opfattelse redeligt Sogte at gennemfore denne og flere gange lod sig bevaege til at ga laengere, end det egentlig tjente danske interesser. Samtidig tog den franske protektionistiske lovgivning ingen hensyn til danske interesser, og ogsa for de danske skibe, der ved krigsudbruddet havde sogt fransk havn, var mulighederne meget begrsensede, da franske lovbestemmelser hindrede deres udsejling. Forf.s gennemgang af havnelister og handelsstatistik illustrerer dette, selv om eksportstatistikerne i denne smugleriets glansperiode er fyldt med allehande mserkvaerdigheder. Langvarige forhandlinger om en handelstraktat, der skulle skaffe Danmark bedre vilkar, forte ikke til noget resultat.

Forf. konkluderer, at okonomisk som politisk hostede Danmark kun ulemper af sin alliance med Frankrig, medens forbindelserne for 1807 dog havde vseret til fordel for begge lande.

for den okonomiske historie i denne periode. I visse henseender giver den mere, end titlen lover, da forf. - vel af hensyn til franske laesere — gar megeti detailler i sin skildring af forhandlingernemellem de to lande. I disse afsnit er der ikke sa meget nyt som i dem, der drejer sig om handelen,men dog en del enkeltheder, der ikke hidtil har vaeret fremdraget fra dansk side. Intercssantest er dog skildringenaf tiden for 1807, der betyder en vaesentlig udvidelse af vor viden om den store handelsperiode.