J. Chr. Svabo: Indberetninger fra en reise i Færøe 1781 og 1782. Udgivet af N. Djurhuus, (Selskabet til udgivelse af færøske kildeskrifter og studier, 1959). XXXI + 497 s.

Det faeroske kildeskriftselskab har med dette bade i henseende til det ydre og det indre meget tungtvejende vserk ydet en prsestation, der fortjener al mulig paskonnelse. Jens Christian Svabo (1746-1824) og hans livslob har flere gange vaeret skildret, bl. a. af Chr. Matras i indledningen til hans udgave af »Svabos fa3roske visehandskrifter« (1937-39), men hidtil har Svabos omfattende Faerobeskrivelse kun vaeret udgivet brudstykkevis.

Svabo var prasteson fra Fseroerne og kom i 1765 til Kobenhavn. Her studerede han ved universitetet okonomi og en raekke reale fag, men tog aldrig eksamen; trods gentagne forsog opnaede han heller aldrig befordring til noget embede. I mange retninger blev hans liv en rsekke skuffelser; kummerligt levede han, ogsa efter at han i 1800 endeligt havde opgivet at skaffe sig en levevej i Kobenhavn og vendte tilbage til Faeroerne. Trods triste ydre forhold indtager han dog en paen plads blandt oplysningstidens skribenter og er i mange retninger et karakteristisk eksempel pa de mindre ander blandt disse - ogsa ved hans tro pa mulighederne for at haeve almuen gennem oplysende skrifter om landbrug og okonomis;ke forhold.

Den store rejse til Fseroerne i 1781-82 Svabo med stotte fra Rentekammeret. Formalet var at tilvejebringe en af datidens yndede okonomisk-topografiske beskrivelser. En sadan kom ogsa til at foreligge, men den blev aldrig gjort trykfserdig. Meget af den er med sin lapidarstil praeget af, at han skulle prsestere noget for den udbetalte — temmelig store - rejseunderstottelse, og i det hele er manuskriptet meget ujarvnt i indhold. Trods disse forhold ma det erkendes, at beskrivelsen i dag er en fornem kilde til belysning af fseroske forhold og i det hele til vestnordiske kulturformer (pa grund af den i mange retninger retarderede udvikling) ret langt tilbage i tiden.

Beskrivelsen dsekker snart sagt alle sider af livet pa Faeroerne: dagligdagen, sproget, festerne, erhvervslivet, naturforholdene, kommunikationsvresenet m. m. Teksten er gennem fyldige registre og omfattende noter velbelyst af udgiveren, undertiden maske med vel mange filologiske petitesser i forhold til det, der gives om okonomiske og samfundsbetonede forhold, og sserlig da bogen netop pa det forste omrade virkelig rummer en hel del til belysning af tilstandene i monarkiet i almindelighed.