Mellem klassiske filologer. Af Niels Bygom Krarups brevvekslinger. Udgivet med en biografisk ramme og kommentar ved Morten Borup. (Rosenkilde oq Bagger, 1957). 240 s.

De to skolemand, der er hovedpersonerne i denne brevudgave, N.B. Krarup (senere rektor for Vestre Borgerdyd) og F. C. Olsen (senere rektor i Viborg) er vel begge glemte - selv om Olsen huskedes langt op i tiden for sin fortraeffelige levnedstegning af Poul Moller. Nar lektor Borup alligevel har fundet deres indbyrdes korrespondance fra begyndelsen af 1820'erne vserdig til udgivelse er det vel forst og fremmest pa grund af det tidsbillede, den frembyder. De var begge medlemmer af kredsen omkring digteren, og denne optraeder i ovrigt ogsa selv som korrespondent med flere breve, for de tidligstes vedkommende i en festlig gavflab-stil. Langt storsteparten er dog vekslede mellem Krarup og Olsen under en rejse, som den forstnaevnte i arene 1821-24 foretog til Tyskland, Italien og Frankrig. Olsen, der var Krarups elev, fortaeller lost og fast om livet i Kobenhavn, sit arbejde og sig selv. Han var en ganske interessant personlighed, som ved vennens protektion var blevet hjulpet frem fra sma kar. Pa trods af utvivlsomt gode evner havde han livet igennem store besvaerligheder dels af okonomisk, dels af mere personlig art. Det var en tid lang en almindelig mindeligantagelse, at hans udnsevnelse til rektor i Viborg var et forsog fra Christian VIII pa at holde ham borte fra den kobenhavnske frihedsbevsegelse. Interessantest i samlingen er Krarups skildringer fra de lserde kredse ude i Europa, som han under sin rejse kom i kontakt med - og det pa trods af, at han er en ret tor brevskriver. Det vrimler med kendte navne, som det pii den tid var yderst let for en rejsende at komme i forbindelsemed. Stablen af introduktionsbreve var et fast tilbehor til bagagen. Hos de fleste hostede han et stort udbytte; kun Hegel kunne han ikke traenge ind til. Han erklaerer rent ud, at han ikke forstod et ord. Rejsen blev foretaget pa grundlag af stipendier, og Olsen var hans kassemester hjemme, et arbejde, der ofte var besvserligt nok. Selv om Krarup i forste rsekke var rejst som filolog, var han dog helt pa det rene med, at han siden ville til skolen, og han forsomte heller ikke at gore iagttagelser pa dette omrade. De blev dog kun i ringe grad omsat i praksis, da han fa ar efter blev rektor. Brevene er forsynede med et omfatfende noteapparat, og bogen rummer desuden udmaerkede biografier af Krarup og Olsen.