Erling Foss: På eget ansvar. 1944-45. (Gyldendal, 1958). 263 s.

Som en slags fortsaettelse af »Fra passiv til aktiv modstand« fra 1946 har Erling Foss her samlet en rsekke skildringer fra sin virksomhed som Frihedsradets repraesentant i Stockholm. Deter en yderst interessant bog, men nar dette er sagt, ma det ogsa straks erkendes, at den lider af visse brist, der svaekker dens vserdi som historisk kildeskrift. Nok rummer bogen en raekke hidtil ukendte (og vserdifulde) aktstykker, men den sammenkaedende tekst gores mindre klar pa grund af en bestandig sammenblanding af referater fra 1944-45 og senere raesonnementer over begivenhederne.

Bogen falder i tre afsnit: et om
vabentransporter til Danmark (naestenudelukkende

stenudelukkendefra Sverige), et om propaganda- og nyhedstjenestens organisationfra Sverige og endelig et om de diplomatiske relationer til de allierede. De to forste afsnit giver ikke uvsesentlige bidrag til karakteristik af modstandskampen, men deter det sidste,som har storst almen interesse. Fra afsnittet om vabenforsyningerne bor dog fremhseves et aktstykke, der belyser Foss' synspunkt pa slutfasen, hvor han vel har haft meningsfseller. Han gor sig her til talsmand for den opfattelse, at en slutkamp mellem danske modstandsstyrker og tyske tropper - uansel; tabene - ville have vseret onskvserdig af hensyn til den nationale selvfolelse. Bemaerkelsesvaerdiger ogsa den spaltning, der var mellemFoss og meningsfseller pa den ene side og de i ovrigt aktivt indstillede politikere pa den anden side; de sidstestilede mod etableringen af sadannestyrker, at statsmagten efter et tysk nederlag skulle vsere i stand til at opretholde ordnede tilstande, mens Foss udelukkende sigtede pa de aktuelleforhold. Det synes, som politikerneher bade har haft en storre politisk erfaring. hvad heller ikke kan overraske, men ogsa i hojere grad har veeret orienteret om udviklingen i andrebesatte lande og de risici, der ville veere efter et tysk sammenbrud. Redegorelsen for udsendelsen af Dossing til Sovjetunionen bringer megetvserdifuldt kildemateriale. lojnefaldendeer her den betragtelige risiko, man 10b ved at sende en mand, som ikke havde enten politisk erfaring eller diplomatisk skoling; da relationernemellem Sovjetunionen og Danmarkikke var sa snsevre og trods besasttelse af Bornholm heller ikke blev det, gik det godt, trods det selv under de sserlige forhold vel improviserede,der var over hele udsendelsen;alene den svigtende forbindelse mellem Dossing og hjemlandet synes pa visse punkter at have gjort hans tilstedevaerelse mere vovelig end undladelsenaf ladelsenafat Soge kontakt med Sovjet. Til dette kom I)ossings naturel, hvor en vis ensidighed kunne vsere en fare. Det var sikkert den, der fik EduardReventlov til i 1944 at gore Dossingopmserksom pa, »hvor vigtigt det var, at hans mission formede sig saledes,at han efter befrielsen pa ganske samme made som andre gesandter betragtedesig som reprsesenterende den regering, kongen udnsevnte« (Eduard Reventlow: I dansk tjeneste. S. 162). Et vigtigt afsnit i Foss' bog behandlerChristmas Mollers stilling i Englandog F.'s brud med ham. Saledes som det fremstilles i bogen var grundentil, at de to maends veje skiltes, den, at Foss ikke kunne affinde sig med Christmas Mollers sergerrighed bade i England under krigen og den, han lagde for dagen med henblik pa hans fremtidige rolle i dansk politik. Om dette forhold og om Christmas Mollers vanskelige stilling i England giver Foss gode oplysninger, som uvsegerligt - uanset den kritik, de bor modesmed, bor medtages, nar den tid kommer, hvor man vil soge en forklaringpa Christmas Mollers som hellieduafklarede

Erling Foss harmed sin bog ydet
et vserdifuldt bidrag til dansk politisk