Vilh. la Cour: Lukkede Døre. (P.Haase & Søn, 1956). 270 s. + plancher.

Tredie bind af dr. la Cours erindringer daekker tiden 1920-40. Titlen passer noje til den kaede af uheld og nederlag som i disse ar sa ligeligt blev »vor helt« til del, ikke (hvad villigt vedgas) uden egen skyld, og dog synes personer og omstaendigheder pa temmelig usaedvanlig made at have sammensvoret sig mod ham. Men la Cour er ikke bitter eller klynkende; jo mere han skriver om sig selv, des mere indtaget bliver man i ham; han er ialtfald et mandfolk som tor indromme sine dumheder og kan gore skarpt op med sine vaerste modstandere

uden hadefuldhed. Den slags bor man prise, deter ikke tit man har anledning
til det.

Dr. la Cour er romantiker: »Jeg har sogt noget ganske bestemt - nemlig fri Udfoldelse af den Personlighed, som Arv, Opdragelse og Temperament har skaenket mig«. Personlighedsudfoldelsen er det afgorende - at det koster, f. eks. forsommelse af familielivet, naegter han ikke - og det tor siges, at han i disse 20 ar liar udfoldet personligheden og isaer temperamentet. Tra3demolle-skolen i Birkerod var det materielle eksistensgrundlag, manden selv engageret helt andre steder. Deter spsendende at lsese om slagsmalene i Grsenseforeningen, om de helt burleske forhold hvorunder den store Sonderjyllandsnistorie kom istand, om den tvaervidenskabelige debat med slesvigholstenske historikere og arkseologer (man maerker sig den helt forandrede tone efter 1933), om de mange forgaeves forsog pa at fa det sonderjyske studium placeret pa videnskabelig anerkendt plan, indtil omsider bessettelsen knuste habet om et sonderjysk institut; er man - men det bor man ogsa vaere - lidt kendt i Birkerod folger man ogsa frydefuldt de kommunal- og skolepolitiske batailler dersteds. Hovedinteressen samles dog om opgoret med Amp; det rystede to universiteter i deres grundvold og endte med en dramatisk retssag. Vsesentlige er de indblik man far i »fakultetsmentaliteten«, i den magt en stserk personlighed udover ikke blot pa de yngre i faget, men ogsa pa fjendske eller uvillige kolleger, og virkelig interessant er la Cours vurdering af Arup som historiker og menneske; deter lykkedes at tegne et billede som den store fjende ikke rettelig kunde have vseret utilfreds med; de to la fagligt og personligt hinanden naer; »sind« havde de begge, og begge harmed al tydelighed demonstreret at historiestudiet ikke er dod og »objektiv« videnskabelighed, men kun duer nar det drives af folk med »sind«, ogsa hvor det forer til uovervindelige modssetninger.

Dr. la Cours frygt for at blive regnet for en »ren slagsbroder« er overflodig; hans ry som sadan er lsengst fastslaet, og slagsbrodersindet forte ikke til succes, men personligheden blev udfoldet i alle facetter, og »sa laenge Modet er blankt, har man overhovedet ikke lidt noget Nederlag«. Hvis deter sandt, star la Cour unsegtelig med alle sejrens palmer, selvom en blot udvortes betragtning kunne forlede til at tro at han mindede om Job pa askedyngen eller den lille pige med svovlstikkerne.