Jacob Kronika: Lys i Vinduet. Slesvigske Dagbogsblade fra Berlin 1933 -39. (Det danske Forlag, 1957). 206 s.

Man skal holde hovedet koldt, mens man laeser redaktor Kronikas berlinske dagbogsblade. Ellers mister man let overblikket, og man far ikke den fulde forstaelse af, at bogen opererer i forskellige planer. Med hovedtitlen, der jo er lant fra en af Jens Jessens beromte artikler, samt med tillaegsordet »slesvigske« i undertitlen, vil Kronika antyde, at nok fortaeller han om nazismens Berlin, men han tegner ogsa traek af graensekampens vilkar. Han giver en personligt farvet kommentar til adskillige graenselandsskaebner og til ojeblikkets debat om nye faser i graensekampen. Bogen handler om kritiske faser i 30'erne og om, hvorledes det meget brugte losen »Front og bro« dengang konfronteredes med forsog pa at knaekke de danske sydslesvigere, samtidig med at det kunne bruges af nazister med Rosenberg-nordiske dromme.

Det interessanteste ved bogen er Kronikas beretning om sine oplevelser i dette ejendommelige spil, mens han var journalist og »akkrediteret talsmand for det danske mindretal« i Berlin. Han fortaeller levende om sine kontakter i nazistiske kredse og om sine moder med partiets koryfseer. Der er atmosfaere over ojebliksbillederne, liv over personerne og dramatik i begivenhederne. Det gor bogen let laest og spaendende, og laeseren vil til gengaeld herfor lettere tilgive, at Kronika ikke lader ham vide, hvad der er dagbog, og hvad der er erindring, hvad der er oplevet, og hvad der er kommentar. Nogen historisk kilde er bogen ikke, men den praesenterer begivenheder og mennesker for os, set med Kronikas ojne, snart som han sa dem i 30'erne, og snart som han ser dem i 1956. Deter faengslende.

Mest stof er der i skildringen af forhandlingerne omkring forbudet mod det tyskskrevne, danske blad, »Der Schleswiger«. Kronika faerdedes hjemmevant i de berlinske regeringsog partikontorer, og han giver i forbindelse med Schleswiger-affseren en raskke oplysninger om rivaliseringen mellem Auswartiges Amt, Aussenpolitisches Amt, der var Rosenbergs partikontor for udenrigspolitik, og propagandaministeriet. Graensetyske kredse stod bag propagandaministeriets aggressive kurs, mens de andre organer efterhanden fik tvunget en slags retraete

Kronika giver i denne sammenhaeng en hvas karakteristik af Ernst Schroder,der sad i Flensborg og trak i tradene. Men i personregisteret komplettererhan billedet med oplysninger om Schroders pastaede »besindelse« efter 1945. Dette personregister er i det hele taget en integrerende del af bogen og ma nodvendigvis laeses med. Det giver nemlig interessante og stedvisganske fyldige oplysninger, som

ikke findes i teksten. Det kan - som hele bogen - virke lidet systematisk og en smule tilfaeldigt. Men er man ikke en af de pedanter, der fx. vanskeligttaler at se Halvdan Kohts navn stavet Koth, har man absolut glsede af bade registeret og bogen. Kronika fortseller godt, og han far sin bog til at fortselle en hel del om ham selv.