Ernst Siegfried Hanson: Kurier der Heimat (1955). Disteln am Wege (1956) Deutscher Heimatverlag, Bielefeld.

Ernst Siegfried Hansen er vokset op i Nordslesvig imellem de to verdenskrige, han er udgaet fra det tyske gymnasium i Aabenraa og begyndte sin journalistiske uddannelse under nazismens hojkonjunktur sidst i 1930'erne. Han faldt som sa mange andre unge tyskere for nazismens suggestive magt. Fra 1942-44 var han Pariserkorrespondent til tyske blade, men blev i September 1944 kaldt hjem til redaktionen af »Nordschleswigsche Zeitung«. Han ma da have erkendt Hitlervaeldets nserforestacnde fallit. Det var tydeligt, at han anslog en mere moderat tone end den gsengse, som Asmus von der Heide var cksponent for; men forst efter 1945 kom han 28 ar gammel frem i forreste raekke, dels fordi sa umadelig mange hjemmetyskere var uopretteligt kompromitteret af deres stotte til nazismen, og dels fordi han havde politisk flair, vilje til at sla ind pa en ny demokratisk kurs, og dertil journalistisk talent; det sidste for ovrigt i en ganske sjaelden grad. Han begyndte i 1946 pa bar bund ugebladet »Der Nordschleswiger«. Det blev i 1950 et dagblad delvis med samme stof som FlensburgerTageblatt. I 1953 tradte han pa grund af indre modssetninger i bladledelsen tilbage som chefredaktor og blev bladets korrespondent i Kobenhavn. Hans politiske reportage orn danske forhold var af en sjselden Iodighed. Fra nytar 1957 liar han overtaget stillingen som det officielle tyske pressebureaus korrespondent for Danmark og Norge. Hans saerlige indsats i de slesvigske anliggender tilhorer saledes en forbigangen periode; de to boger har da ogsa karakter af en regnskabsaflaeggelse for 10 ars virksomhed for tyskheden i det slesvigske grsenseland.

»Kurier der Heimat« - hjemstavnens kurer - handler isaer om den storpolitiske side af det slesvigske sporgsmal; sserlig beskseftiger han sig med folgerne af den overraskende omsindelse fra tysk til dansk i Sydslesvig i efterkrigsarene. Hos Ernst Siegfried Hansen kan man hente vaerdifulde oplysninger om de tyske modforholdsregler, der blev udfoldet for at da?mme op imod det vseldige stemningsskred, der tog grunden bort under talrige tyske positioner i Sydslesvig. For landet Slesvig-Holsten var det et centralt politisk problem.

Blandt dem, der tidligst organiserede en tysk modstand, var den socialdemokratiskepolitiker dr. Richard Schenck. Han var en kort tid finansministeri regeringen Liidemann, men tradte tilbage da en ny socialdemokratisk regering blev dannet under Bruno Dickmann i aug. 1949. Grunden var uenighedom mindretalspolitikken. Dickmann gennemforte i September 1949 den sakaldte Kiel-erklsering - garantien for det danske mindretals rettigheder. Det skete i tillid til, at stodkraften var brudt i den danske offensiv. Dickmann blev stottet af den socialdemokratiske overborgmester i Kiel, Andreas Gayk, der mente, at en tysk enhedsfront imod de danske ikke lsengere var nodvendig, mens dr. Richard Schenck holdt p&, at man pa tysk side endnu skulle samles i en feelles national kamp med den danske stormbolge. Tiden har givet Richard Schenck uret; kulminationspunktet for den danske bevaegelse var i 1949 overskredet,men deter interessant at folge det spegede spind omkring Kiel-erklseringen.For Nordslesvigs tyskere blev denne et springbraet til at soge samme garantier, som var blevet de danske syd for grsensen til del. Det lykkedes ikke

at fa en formelig erklaering, men da statsminister Hans Hedtoft den 27. oktober 1949 modtog en hjemmetysk deputation, overrakte han et notat om de rettigheder,der tilkom hjemmetyskerne i henhold til grundloven og anden dansk lovgivning. I realiteten var det en afvisning af det tyske krav om en pendant til Kielerklseringen, men Ernst Siegfried Hansen og andre tyske reproesentanterforkyndte med stor begejstring, at notatet var fuldt sa godt som nogen erklaering; de dobte det »Das Kopenhagener Protokoll« og sjaeldent har ordet protokol vaeret brugt sa misvisende som i dette tilfselde, men den politiske effekt var uomtvistelig. Det styrkede Kiel-erklseringen, at Kobennavner-notatet blev opfattet som et sidestykke, og den moderate floj inden for det hjemmetyskmindretal fik et resultat at henvise til. Ernst Siegfried Hansen har en stor del af seren for dette politiske kup, som vanned til at bane vejen for en mere forsonlig politisk atmosfaere i graenselandet.

Bogens sidste kapitler er af sserlig vserdi ved at skildre de indre politiske
spaendinger i Slesvig-Holsten, der endte med at F. W. Liibke i 1951 tog styret
i sine faste haender.

»Tidsler langs vejen« er en fortssettelse af »Hjemstavnens Kurer«, eller for at bruge de rette tyske navne: »Disteln am Wege« fortssetter »Kurier der Heimat«, dog ikke i kronologisk sammenhseng; fremstillingerne er sidelobende. Kureren interesserede sig isaer for spillet om Sydslesvig efter 1945; tidslerne derimod star langs de nordslesvigske veje. Forholdet mellem dansk og tysk i arene 1945-53 er bogens hovedemne, men der er desuden et forspil og et efterspil. Forspillet handler om Danmark i besaettelsestiden, efterspillet om de dansk-tyske mindretalsforhandlinger, der i marts 1955 forte til ensidigt afgivne, men ret ensartede erklaeringer om mindretallenes forhold.

Tidslerne skal naeppe forstas udelukkende som danske gevaekster efter 1945; man kan ogsa tsenke pa de tyske tidsler, der trivedes s& frodigt i arene 1940-45, ja, samsend helt fra 1933. Men de danske tidsler har Ernst Siegfried Hansen stukket sig pa, de tyske har han kun set p&. Det gor en forskel. Nu er tidslernes tid ved at vaere forbi. Tiaret fra 1945 til 1955 er i mindretalspolitikken en afsluttet periode med en mere harmonisk udgang, end man turde habe, da perioden begyndte.

Bogen indeholder et stort nyt kildestof isaer i form af breve vekslede mellem ham selv og andre ledende hjemmetyskere. I det hele taget ma bogens dokumentariske karakter fremhseves som et fortrin. Samtidig gor heldigvis forfatterens journalistiske talent sig gaeldende; ind imellem solide saglige afsnit er skudt stemningsbilleder og situationsrids, der letter laesningen.

Bogen indbyder til en indg&ende droftelse af efterkrigens forste tiar. Ved laesningen foler man sig opfordret bade til at supplere og til at uddybe de refererede danske synspunkter, dog ogsa til at protestere. Kontakten mellem dansk og tysk i Sonderjylland var fra 1933 og fremefter kun ringe. Der traenges stadig til megen gensidig oplysning.

Bogen er rig pa enkeltheder, men bag dem alle skiniter man et politisk hovedsynspunkt, som Ernst Siegfried Hansen selv formulerer med ordene: »Mellem de to befolkningsdele var tillidsgrundlaget brudt sammen. Opgaven for den tyske politik i Nordslesvig kunne kun besta i at finde et nyt tillidsgrundlag«.

Nar dette er hovedsynspunktet, ma der ogsa laeggcs vaegt p& at forklare,
hvorledes tilliden brod sammen. Deter et af fortrinnene ved Ernst Siegfried
Hansens bog, at der dog gores et forsog pa at forsta, hvordan det gik til at til-

lidsgrundlaget forsvandt i nazitidens heksekedel. Det kunne vaere gjort meget mere indgaende og langt flere kendsgerninger ville vaere nodvendige for at fa den fulde forstaelse. Men viljcn til at se tingene i bredere saramenhaeng fortjener anerkendelse. I staerk modsaetning til den gamle, tidligere folketingsmand pastor Schmidt og visse andre hjemmetyskere sa han de alvorlige folger af nazitidens uheldsvangre politik klart i ojnene. Til pastor Schmidt skrev han i december 1945: »Freden i hjemstavnen er ikke brudt af danskerne. Det var desvaerre os, der klart og tydeligt havde initiativet i denne henseende siden 1933.« Bet er uhyre sjaeldent, man moder en sadan vurdering af naziperioden - cnten bagatelliseres denne tid til de bare smating eller den forties, eller ogs§ frcmdrages den nationalc solidaritet pa ideologiens bekostning. Hvor megei man end ma anerkende den rigtige hensigt og de mange spredte bemaerkninger, der vidner om politisk og psykologisk indsigt og forstaelse for danske reaktioner pa tyske overgreb, kunne man have onsket en mere indgaende behandling isaer af bessettelsestidens forste ar. Nar disse ar star med savage konturer, haenger det maske ogsa sammen mcd, at E. S. H. ikke har medoplevel denne periode i sin hjemstavn; men det var i disse ar den storste skade skete, og hjemmetyskeres lejlighedsvise indgriben til fordel for danske ofre i besaettelsens sidste tid kunne ikke genoprette skaden. Pa et vaesentligt punkt svigtei Ernst Siegfried Hansens forstaelse naesten helt. Han har ikke rigtig blik foi den dybe modbydelighed, vi matte fole for nazismen med alt dens vsesen og alle dens gerninger. For ham star nazismen mere som en national mystik, der havde fort til virkeliggorelse af den ene tyske drom efter den anden, indti] den ikke lsengere kendte sin begraensning. For os var den noget fundamentali ondt, uanset hvilke dromme den opfyldte. I det umadeholdne - das masslosc - ser E. S. H. nazismens hovedfejl. Om Hitlers va banque spil siger han, ai intet menneske har ret til et sadant, nar den rullende kugle sonderknuser el folks blomstring, dets byer og landsbyer og dets kulturelle arv. I umadeholdenhedens forbandelse ser han noglen, der kan Iose alle gader₅ der knytter si£ til det tyske folks tragedie, saledes citerer han en af sin egne artikler fra 1946 For os at seer der ingen grundlaeggende forskel pa nazismens forste og dens sidste tid. Dens menneskesyn kunne vi aldrig forsone os med, uanset resultaterne. Man kan bare tsenke pa behandlingen af i'oder, polakker, tiekker o. s. v

Den ideologiske modsaetning forstorrede den nationale modsaetning mangefold op. Deter et problem, som man for nseppe kunne tale sammen om, men som maske nu kan drages med ind i droftelserne. Da ledende hjemmetyskere i efteraret 1945 forhandlede om programmet for en ny mindretalsorganisation var der almindelig enighed om at undga et opgor med den nazistiske politik. Det skulle ikke vanskeliggores for tidligere nazister at omstille sig. I den givne situation forstar man nok en sadan indstilling, men den har vaeret medvirkende til at holde den nazistiske ideologi og politik ude af den indre tyske regnskabsopgorelse.

Man far hos E. H. S. kun et meget afbleget billede af, hvad nazismen betod for hjemmetyskerne. Man kan ikke fortaenke ham i, at han i 1945 i en henvendelsetil justitsministeriet til fordel for de internerede soger en undskyldningfor dem i en betragtning som denne »Nationalsocialismen havde laert menneskene, at folket star hojere end staten, og at forpligtelsen over for folketer storre end forpligtelsen over for staten.« Det var et forsvarsindlseg, men for en historisk betragtning holder synspunktet ikke. Det var jo ikke ethvert folks hensyn til sig selv, der stod over hensynet til staten, men det var kun det tyske folk, herrefolket, der stod hojere end alle andrc stater end netop den tyske.Det

ske.Detvar den fundamentale ulighed, nazismen gik ind for, og som hjemmetyskerneaccepterede, ogsa da de i bessettelsens forste ar skabte sig privilegeredepositioner og begunstigelser i modssetning til andre danske statsborgere.Ogsa forerprincippet anfores som et undskyldende moment. De ledende skulle give befalinger, den enkelte skulle kun folge, men sa ligger ansvaret ogsa hos de forende, ikke hos den enkelte, skrev E. S. H. i 1945.

Men netop det synspunkt ville man fra dansk side ikke anerkende. Det var den enkeltes ansvar, der i 1945 blev gjort gaeldende af den danske statsmagt. En vaesentlig del af bogen handler om retsopgoret efter 1945. Ernst Siegfried Hansen sad selv i Farhuslejren i nogle maneder i 1945, men blev 10sladt uden at der blev rejst sag imod bam.

Der er ofte fra dansk side taget afstand fra de udskejelser, der fandt sted i de hektiske dage efter 5. maj 1945. Sikkerhedsventilen svigtede; 5 ars indestsengt harme gav sig udslag, deriblandt desvaerre ogsa uvaerdige udslag. Militser og politi havde bessettelsesmagten selv sat ud af spillet ved overgrebene den 29. august 1943 og 19. September 1944. Med Ernst Siegfried Hansen kan man i taknemlighed undre sig over, at der ikke gik menneskeliv tabt i Nordslesvig i sommeren 1945. Hvor smitten kom fra, lader sig let konstatere, det er ingen undskyldning; men man liar vel lov til at gore den sondring, at medens nazismen var en raedsel uden ende, var opgoret efter 1945 en ende med forskraekkelse. Dronene fra eksplosionerne i 1945 var som bulderet fra et hendoende tordenvejr; mere alvorlig i sin konsekvens var egentlig komplekset af nye love. Den indgaede danske debat omkring retsopgoret har givet en stor del af stoffet til kapitlerne om dette emne.

Ernst Siegfried Hansen har klar forstaelse for den revolutionsere situation, der var baggrunden for den ekstraordinsere lovgivning i sommeren 1945. Hans politiske indfolingsevne lader ham forsta, hvilken uhyre vanskelig situation politikerne var i, nar den lige opdukkede undergrundshaer var den eneste magtfaktor,somregeringen nok i visse henseender kunne stotte sig til, men som ogs& havde saerdeles megen interesse netop for retsopgoret. De strenge love har haft deres betydning ved at forhindre selvtaegt. De har haft lynafledernes funktion. Som mange andre kritiserer E. S. H., at retsopgorets straffelove havde tilbagevirkende kraft. Hvad princippet angar, kan man sagtens blive enige: Straffelovgivning med tilbagevirkende kraft strider imod en demokratisk retsopfattelse.Mensituationen var ganske ekstraordinser. Det kan let ses nu bagefter,atvisse bestemmelser var for harde, at visse kategorier ikke burde vsere straffet, at den okonomiske virkning af lovgivningen gik for langt, o. s. v., men nar rigsdag og regering havde vseret sat ud af spillet, og det danske folk i egentligste forstand havde vseret berovet sin handlefrihed, sa tegner en straffelovmedtilbagevirkende kraft sig i et andet lys. Man kan diskutere om loven burde gselde handlinger begaet i perioden fra 9. april 1940 til 29. august 1943 eller kun handlinger efter denne dato, men selv i den forste periode var den danske rigsdag ikke fri, rent bortset fra, at tyskerne ikke havde dromt om at respektere den aftale, Danmark under protest var gaet ind pa den 9. april 1940. Der harmed juridiske argumenter vseret fort en heftig debat om disse ting, men begivenhederne emu sa meget p& afstand, at forholdene kan underkastes en historisk vurdering, d. v. s. at de politiske forudseetninger og imponderabilierne,detilsigtede og de utilsigtede virkninger kan proves efter deres samspil.Interneringernei sommeren 1945 tillsegger E. S. H. ikke sa stor betydning, men domfseldelsen af de mange frontfrivillige, tidsfrivillige, vagtmsend o. s. v. kritiserer han skarpt. Han er af den opfattelse, at man set fra et dansk nationalpolitisksynspunktforpassede

nalpolitisksynspunktforpassedeen stor chance i december 1945. Havde man hjemsendt 2000 tyske nordslesvigerc med den besked: Vi kunne straffe Jer, men giver Jer fri pa den betingelse, at I forer en tilbagetrukken tilvserelse, sa havde det overvejende flertal af de losladte rettet sig derefter. De ville vsere vedblevet med at vaere tyske, men havde ar frem i tiden nseppe vovet at tage del i tysk liv; de ville i vid udslraekning vaere faldet ud som bserere af tyske skoler og havde denned i endnu hojere grad end det blev tilfseldet unddraget dercs born tysk indflydelse. En politisk internering som folge af nationalsocialismen,krigog bessettelse havde de fundet naturlig, men domfseldelse formucdenappeen eneste at anse for ret og billigt. Konsekvensen heraf ma altsa vsere, at impulsen til en politisk og national tilvarelse som hjemmetysker pa dansk statsomrade i vid udstraekning er udgaet fra retsopgoret. Hvis ikke det havde vaeret, ville efter Ernst Siegfried Hansens opfattelse hjemmetyskerne som politisk faktor have vseret langt svagere i dag. Personlig tror jeg ikke det cr rigtigt, at en sadan forholdsregel havde svaekket hjemmetyskheden. Man bevaegersigher pa hypotesens lose grund - hvor ens standpunkt bliver en trossag,menen kendsgerning er det, at man ikke pa dansk side faldt pa den tanke, E. S. H. skitserer. Nar denne tankegang ikke dukkede op, nar chancen blev forpasset, for at bruge E. S. H.s sprogbrug, var det ikke alene, fordi man endnu ikke havde afreageret besaettelsestidens belastninger, men ogsa fordi man ikke onskede nogen kollektiv fremgangsmade. Et palseg om at fore en tilbagetrukken tilvserelse givet kollektivt til en storre gruppe uden dom ville blive opfattet som en vilkarlig forholdsregel, som vel ikke talte sammenligning med Hitlervseldetsindgribenmod politiet i Danmark eller mod studenterne i Norge, men som dog ikke havde hjemmel af nogen art. Og en ting til spillede nok ind i den danske forestillingsverden. Nar straffen var sonet, var vejen til ny forstaelse banet. Retsopgoret havde betydning for at stabilisere mindretallet, men det havde set fra dansk side ogsa betydning, fordi der derved blev slaet en streg over fortiden. Det kom ikke til et personligt eller politisk opgor med fortiden.Opgoretblev et formelt-retsligt anliggende. Men var det ikke blevet det formelt-retslige, matte der vel et personligt og politisk opgor til, for man kunne ga i lag med den opgave, Ernst Siegfried Hansen ansa for den vigtigste, at finde et nyt tillidsgrundlag. D. v. s. en übetinget afstandtagen fra nazismen havde vaeret en forudssetning for, at en ny tillid kunne opsta. Deter hans store fortjeneste virksomt at have bidraget til at give det tyske mindretal en ny politisktilvserelse.Hans indsats var isser stor, da »BunddeutscherNordschleswiger« blev oprettct i november 1945. Forhistorien er indg&ende beskrevet. Uenighedenomprogramerklteringen var dybtgaende. Det forckommer efter skildringennsermestmirakulost, at foreningen blev oprettet med en loyalitetserklaeringoverfor den danske konge, den danske stat og den nuvserende grsense som forste punkt. Det var bestemt ikke efter gamle pastor Schmidts hoved. Men ikke mindre mirakulost forekornmer det, at foreningen med dette programfikden nodvendige tilslutning. Pa det grundlaeggende mode gik det hedt til; adskillige deltagere forlod modet for afslutningen. Der var kun ca. 20 deltagere tilbage til at vedtage erkleeringen, der i hovedsagen fulgte et forslag fra den sakaldte Haderslev-kreds, der allerede for krigens afslutning havde forberedt et politisk kursskifte. Forklaringen pa det tilsyneladende mirakulosemanok soges deri, at man i erklaeringen ikke direkte tog afstand fra nazismen, man gav altsa afkald pa et indre ideologisk opgor, den gamle udslidte nazistiske uniform var lige sa stille faldet af, og man tradte uden at tale videre om det i demokratiets grove, gra hverdagsklseder. Frem for alt var det dog

af betydning for enheden, at man erklaerede sig solidarisk med de internerede
og senere med de straffede af alle afskygninger.

Det lykkedes efterhanden at finde et nyt grundlag for sameksistens mcd den danske flertalsbefolkning, uden at enheden i mindretallet gik tabt. Det har knaget i fugerne; det kan vel ikke vaere andet, hvor stridige viljer skal modes i et politisk fsellesskab.