Troels G. Jørgensen: Anders Sandøe Ørsted. Juristen og Politikeren. (Arne Frost-Hansens forlag, 1957). 294 s.

For en lille menneskealder siden udsendte Troels G. Jorgensen et par boger om A. S. orsted. Den ene behandler o.'s virksomhed som dommer, den anden var en mere omfattende biografi, der skulle give et billede bade af hans liv og af hans arbejde. Nar Troels G. Jorgensen nu igen har vendt sig mod 0., skyldes det, forstar man af indledningen, at de to seldre boger er udsolgt, at der trsenges til en fornyelse af litteraturen om 0., og at der er nyt stof at ose af. Anmelderen vil hertil foje, at forfatterens folelse af et vist andsfsellesskab med den store retslserde, der i sine sidste ar isoleredes stserkt i samfundet, vel ogsa er en inspiration til hans fortsatte syslen med o.'s person og virke.

Deter imidlertid lidt tvivlsomt, om forf. med denne nye bog har bidraget vaesentligt til en fornyelse af orsted-litteraturen. Jorgensens vurdering af 0. svarer ganske til den, han har givet i biografien fra 1933; stedvis er teksten en direkte gentagelse. Det betyder naturligvis ikke uden videre, at den er mindre vserdifuld; deter blot ikke en fornyelse.

Pa en historiker ma Troels G. Jorgensensbiografiske
metode virke forvirrendeog
noget utilfredsstillende.

Store partier af bogen er nemlig overvejendeen omhyggelig registrering af o.'s juridiske forfatterskab og af hans lovgivningsarbejde i kancelliet. Jorgensenskommentarer i denne raesonnerendebibliografi emu ofte sa kortfattede og sammentraengte, at en laeser uden retsvidenskabelig baggrundhurtigt mister fornemmelsen af sammenhseng i raesonnementerne og dermed i det billede af 0., der skulle fremsta af gennemgangen af hans vserk. I orsted-biografien fra 1933 skriver Troels G. Jorgensen, at bagved »Sagernes og Begivenhedernes objektiveMangfoldighed ligger de personligeFaktorer.« (5.312). Skade, at han ikke i sin nye bog har gjort et forsog pa at formidle en forbindelse mellem »Sagerne« og »de personlige Faktorer«.Det ville have gjort den mere tilfredsstillende som en beskrivelse af juristen og politikeren orsted.

Historikerne ma ogsa savne en nojere gennemgang af den samfundsmaessige helhed, hvori forf. vil se o.'s politiske virksomhed. I skildringen af hans tid som kommissarius i staenderne har forf. kunnet udnytte brevstof, som han ikke tidligere havde adgang til - bl. a. o.'s breve til kongen. Men fremstillingen er her desvaerre centret sa staerkt om o.'s person, at karakteristikken af ham som politiker sjaeldent bliver andet end et postulat. Mest far man at vide om politikeren 0. pa de steder, hvor forf. vil forsvare ham og hans »reaktion« mod kritiske .bemserkninger fra andre forfattere som Rubin, Neergaard og Hans Jensen. Vurderingen sker imidlertid da mere ud fra Troels G. Jorgensens private kriterier, end ved en sammenhsengende skildring af o.'s tid og af hans virke i den.

Deter sagerne, og forst og fremmest sagernes juridiske side, der interesserer Troels G. Jorgensen, ogsa i de politiske afsnit. Dette formelle synspunkt kommer derved til at ga gennem nemhele bogen. Et eksempel blandt mange herpa er det, at forf. i behandlingen af Christian VIII's og o.'s stilling til det nationale naevner, at kongen »indrettede Haderslev Latinskole som dansk og oprettede Vensbaek Seminarium« (s. 212). For en historisk betragtning ville det her have vaeret mere naturligt at dvsele ved, at ingen af disse foranstaltninger lod sig fore ud i livet pa davaerende tidspunkt.

Nu er det ikke meningen med disse bemaerkninger at skjule, at Troels G. Jorgensens bog vil have betydning som vejviser gennem o.'s omfattende juridiske produktion, og man er taknemlig for dens gennemgang og placering af de enkelte dele af o.'s store erindringsvaerk. Og selvom man ma fole sig utilfredsstillet af bogen som historisk personskildring, ma man yde Troels G. Jorgensen anerkendelse for den konklusion, hvormed han afslutter

Trods al sympati for sin helt fremhaever forf. her, at 0. ikke var den store og forende politiker og statsmand, og at han naeppe heller pa retsvidenskabens omrade var noget banebrydende geni. Alligevel rager han hojt op i den danske retshistorie bade ved sin produktions enorme omfang, og fordi han ingen konkurrenter havde. Hans store indsats var hans opgor med naturretten og hans indforelse af en ny metode, der grundede den retsvidenskabelige betragtning pa det reale, uden at han blev staende ved reglen alene, men altid interesserede sig for den baggrund og de kraefter - for 0. den moralske frivillighed - der opretholdt den. Troels G. Jorgensens karakteristik af 0. som jurist, og isser hans gennemgang af o.'s lovgivningsarbejde, hvor hans evne til at forme begreber og bygge regler op naede sin ypperste udfoldelse, er uomtvisteligt af stor vaerdi.