Aage Fasmer Blomberg: Faaborg By's Historie. II. 1750-1914-. Udgivet af Faaborg byhistoriske Arkiv. 1956. 512 sider.

Lektor Aage Fasmer Blomberg harmed udgivelsen af 2. bind af »Faaborg By's Historic« afsluttet sit store arbejde med denne bys fortid. Deter blevet et imponerende vserk pa ca. 900 sider i alt til aflosning af de aeldre smaboger, der findes om Faaborg, af Stephan Jorgensen (1816), Aug. Schroder (1866) og S. Jorgensen (1877), alle foraeldede og forlaengst udsolgte.

Med rette har forfatteren i sin skildring lagt hovedvsegten pa byens hovederhverv, handel og sofart. Det nu foreliggende bind tager sin begyndelse med 1750, der pa den ene side danner afslutningen pa en nsesten hundredarig stilstandsperiode lige fra svenske-krigenes tid, og pa den anden side indleder en stralende opgangstid med en betydelig handel i stor stil og tilsvarende skibsfart pa ind- og udland, med store og driftige handelshuse, hvis navne stadig har en god klang, Voigt, Ploug og Lagoni, indtil nedgangen ssetter ind, og byen i 1914 star uden handelsflade og i den folgende tid kommer til at sta i stampe.

Deter en klog og kyndig behandling, denne vigtige og vanskelige side af byens liv har faet, og bogens mylder af noter viser, hvor flittigt forfatteren har arbejdet med materialet. Nseppe nogen anden kobstads handelsliv har faet en sa indgaende og dygtig behandling som Faaborgs.

Ved siden heraf bringer bogen en indgaende fremstilling af bystyrets udvikling,
og det sarame gaelder handvserket og i mindre grad byens landbrug.

Ved 1914 standser bogen. Forfatteren har meget forstaeligt fundet det vanskeligt at skrive om personer og begivenheder, der ligger nutiden nser. For tidsrummet fra 1914 til 1939 findes der derfor kun en kort oversigt ordnet alfabetisk efter emner som byens styre, ildebrande, indbyggerantal, krigsforanstaltninger o. s. v., udarbejdet af nu afdode overlsege R. E. Cliristensen og Faaborg byhistoriske Arkivs driftige leder cand. pharm. H. Brandt, som har sin store del af seren for, at deter lykkedes at fa bogen frem. Notitserne i dette afsnit bygger hovedsagelig pa aviserne og er ganske neutrale, men vil ikke blive den del af bogen, der lseses med mindst interesse af Faaborgensere.

Bogen er forsynet mcd alfabetisk personregister, sag- og stednavnregister
saint en indholdsfortegnelse, der dog ikke er helt palidelig. Men desvaerre
mangier der et tydeligt kort over byen.

Medens der nsesten kun kan siges godt om, hvad Blombergs bog bringer,
kan man nok anke over visse udeladelser og kritisere dispositionen.

En bys historie er jo ikke blot beretningen om op- og nedgang i kornpriserne, antal af skibe og statistik over tonnagen. Alt deter overordentlig vigtigt, og fa mestrer som forfatteren dette stof. Men til byens historie horer ogsa dens personer og huse.

Hvor savner man ikke en lille stamtavle over Voigt'erne og Ploug'erne, der har spillet sa stor en rolle i Faaborgs historie, men hvis mange medlemmer det er svaert at holde ude fra hverandre. En behandling af bypatriciatet i det 16. og 17. arhundrede med tilhorende stamtavler, der kunne vise, hvordan borgmestre og radmsend, byfogeder, prsester og storkobmsend var beslaegtede og besvogrede, burde heller ikke have manglet. Ligeledes savner man lister over byens vigtigste embedsmsend. Og hvordan kan man skrive om Faaborg uden med et ord at omtale H. C. Andersens og Riborg Voigts kserlighedshistorie? Hendes grav pa kirkegarden er malet for mere end een turist, der gsester Faaborg.

Byens mange skonne gamle garde og huse, der gor en vandring i denne vidunderlige lille by til en oplevelse, har faet en meget stifmoderlig behandling. Bogen bringer -en del, dog ikke mange, undertiden, synes man, ret tilfseldige billeder af bygninger i byen. Men hvem af byens kendte maend boede der? Her tier forfatteren, skont han netop her burde tale. En billedunderskrift som »Vestergade nr. 10« siger sa lidt. En kort oversigt over gardens historie med angivelse af de vigtigste af de msend, der har beboet ejendommen, ville her som ved andre billeder af ejendomme i byen have vaeret pa sin plads og kunne have dannet passende billedforklaringer.

Deter uhyre vanskeligt at disponere en kobstads historie godt. Der vil ikke kunne indvendes noget imod, at man vselger en kronologisk fremstilling og inddeler tiden i visse perioder. Det har forfatteren ogsa sogt at gore. Sidste bind er saledes inddelt i 5 afsnit omhandlende tiden fra 1750 til 1807, krigstiden1807-14, tiden fra krigens slutning 1814 til kobstadloven 1837, tiden fra 1837 til 1870 og endelig perioden fra 1870 til 1914, uden at leddelingen dog helt har kunnet holdes. Men sikkert er det, at deter uheldigt at ville soge at tvinge alt ind i en sadan leddeling. F. eks. bliver det naesten umuligt at fa sammenhseng i den interessante kirkes bygningshistorie, nar den splittes mellemen

lemenmnengde sma tidsafsnit. Kirken og andre institutioner som f. eks. skoleva»senetog radhuset burde vaere bchandlet samlet. I henseende til god dispositionvil man kunnc laere af Kinchs uforlignelige bog om Ribe. Forst giver Kinch i kronologisk form byens almindelige historic, bagefter komraer en samletbehandling af emner som slottet, domkirken, St. Cathrine kirke o. s. v. Det er den rette fremgangsmade. »Ribe Bys Historie og Beskrivelse« hedder bogen mod rette. Beskrivelsen af en bys vigtigste monumenter, forst og fremmest dens kirker og disses udvikling, ma danne et supplement til den kronologiske fremstilling.

Selv om der salcdes kan rettes en og anden indvending mod Blombergs bog, vil den dog kunne vsere et forbillede for og bor studeres af andre kobstadhistorikere i alt, hvad der angar fremstillingen af en kobstads okonomiske liv. Alt i alt er det en bog, der gor bade Faaborg byhistoriske Arkiv, der liar udgivet den, og ikkc mindst forfatteren megen sere.