Fritz Hammer Kjølsen: Mit livs logbog. En s_øofficers og diplomats erindringer før og efter 9. april 1940. (Berlingske Forlag, 1957). 303 s.

Deter klart, at admiral Kjolsen i sin erindringsbog ma give optakten til den 9. april en fremtrsedende placering. Hans indberetninger fra Berlin fik jo ikke videre virkning i april 1940, men sa meget desto storre betydning fik de efter befrielsen, og Kjolsen foler-med adskillig ret, ma man tilfoje - at disse indberetninger er blevet det bestemmende i hans tilvserelse. Alene hans position og hans virksomhed for 9. april 1940 ville jo have berettiget ham til i bogens undertitel at markere et skel i sit liv ved denne dato. Men skellet ssettes vel nok sa meget, fordi Kjolsen skuffet har mattet konstatere, at ikke alle efter krigen har villet anerkende hans indsats, og at nogle af politikerne i den parlamentariske kommission i stedet sogte at svsekke indtrykket af den.

Kjolsens bitterhed herover bliver ikke mindre af, at han mener at matte fastsla, at fhv. forsvarsminister Rasmus Hansens utvivlsomme uvilje mod ham har sit udspring i afhoringen i kommissionen, hvor man ikke onskede at kompromittere de ansvarlige fra 9. april. I hvert fald var Rs. Hansen skarp i formuleringen af sine sporgsmal til Kjolsen, der understreger, at tonen var endnu skarpere, end kommissionsreferatet lader formode. Den gensidige uvilje forte til flere sammenstod rnellem lemde to, og den var formodentlig arsagen til, at Kjolsen senere blev forbigaet ved udnaevnelser i marinen. Skildringen af den fhv. minister er langt fra venlig, og der antydes vidtgaende konsekvenser af det darlige samarbejde mellem Rs. Hansen og soofficerskorpset.

Naturligvis kan et sa nyt afsnit af dansk historie ikke skrives pa indevserende tidspunkt, og Kjolsens indlaeg ma nodvendigvis vsere ensidigt. Der er dog naeppe tvivl om, at hans bemaerkninger er mere end en skuffet mands angreb. Antagelig giver bogen udtryk for stemningen i soofficerskredse, og den giver derfor trsek af situationen, som de officielle kilder ikke kan indeholde.

I det hele taget ligger bogens vserdi i, at den kaeder disse begivenheder og Kjolsens egen opfattelse af sine indberetninger sammen til en helhed, som tillige tegner et billede af forfatterens personlighed. Rent faktisk meddeles der intet, som ikke allerede er kendt fra den parlamentariske kommissions beretninger eller fra Kjolsens egen pjece om varslerne for 9. april. Men det kendte fremstilles i en sammenhseng, der - selvom den er centret om forfatterens person — giver atmosfaere til beretningernes dokumentation og meddeler en vurdering af dansk politik i de ar efter befrielsen, da forbindelsen bagud endnu havde politisk relevans. Kjolsens bog er imidlertid mere end opgor og belysning af en ministers administration. Den er ogsa en underholdende beretning om 46 ars tjeneste i den danske marine med morsomme glimt fra det gamle Nyboder og trsek fra forfatterens tjeneste pa udkommando, som adjudant hos kronprins Frederik, som marineattaehe i Berlin og Washington og som chef for Gronlands kommando. Der tegnes derved et billede af en dansk soofficers tilvserelse fra forste verdenskrig til 1955, af marinens sserprseg og af dens udvikling i denne periode.

Deter givet, at bogens storste vaerdi for en historiker ikke sa meget er dens konkrete oplysninger som dens bidrag til karakteristik af en epoke og af en mand. Lsest pa denne made er den af betydelig interesse. Deter desuden en bog, der aftvinger respekt for sin forfatter.