H. V. Gregersen: Niels Heldvad. En biografi. (Skrifter, udgivnc af Historisk Samfund for Sønderjylland, 17, 1957). 201 s.

I et eksemplar af Nicolaus Reusnerus' »Icones sive imagines virorum literis illustrium« (1590) i Lunds universitetsbibliotek, benyttet som stambog, findes indklsebet et portrset af Niels Heldvad. En af bogens ejere ma abenbart have ment, at prsesten, astronomen og forfatteren N. H. havde fortjent en plads blandt Europas andspersonligheder. Selv om forf. til Heldvads biografi ikke gar sa vidt, gor han dog krav pa, at hovedpersonen far en retfserdigere placering i den danske andshistorie og underbygger det med vsegtige beviser. Det er lykkedes ham at fa Heldvads personlighed til at trsede levende frem pa baggrund af tiden og hans indsats i dens tjeneste. Med fin forstaelse og indlevelsesevne tegner forf. et sympatisk billede af den nordslesvigske prsest, hvis liv var rigt pa genvordigheder og stridigheder, sa bogen sjseldent mangier kolorit og spsending. Heldvad udfoldede en livlig forfattervirksomhed, var en meget flittig udgiver af kalendere og prognostica og udtalte sig med journalistisk lethed om de forskelligste emner, sa han ikke uden grund er blevet betegnet som sin tids foljetonist. Hans mange boger var ikke altid originale, men de havde en opssetning, som folk kunne lide og et sprog, som de kunne forsta. H. V. Gregersen har fundet frem til alvoren bag hans forfatterskab og fremhaever det som Heldvads uvisnelige fortjeneste, at hansom den forste forsogte at rejse en offentlig mening mod kalvinistiske tendenser, derved har han gjort sig fortjent til en varig plads i vor kirkehistorie. Heldvads kirkesyn var praeget af kontinuiteten: det var ikke en ny laere, der forkyndtes, men det fra fsedrene overtagne gamle kristne evangelium. Det var dristigt af ham i de stserke modssetningers tid abenlyst at indromme gode sider ved den gamle kirke og endog at udtale mange anerkendende ord om jesuitter, uden at man iovrigt kunne vaere i tvivl om hans personlige standpunkt. Det kan tilfojes, at visse jesuitters planer om Danmarks rekatolicisering o. ar 1600 netop gik ud pa at benytte sig af en stserk fremheevelse af kontinuiteten, som skulle gore det lettere at fore religionen tilbage til det gamle.

Bogen giver os et levende indtryk af N. H. som retfserdighedens og rettroenhedens vogter. Derfor fik han fjender bade hjemme og ude. I Hellevad sloges han med kornspekulanter, og ved hertugens hof i Gottorp havde han indflydelsesrige uvenner blandt ledende folk med kalvinistiske tendenser. To gange matte han forlade sit prsestekald. Den forste gang lykkedes det ham at vende tilbage, efter at hans efterfolger var blevet henrettet som irnpliceret i mordet pa borgmesteren i Aabenraa, Glaes Esmarch, deter et farverigt og voldsomt kapitel, selv om det ligger noget i periferien. Den anden gang betod det ogsa afsked med Nordslesvig, fra nu af kom hans virke til at ligge i det egentlige Danmark, hvor han 1616 blev kgl. hofastrolog. Som mange af hans samtidige dyrkede N. H. med forkserlighed astronomi og astrologi og mente nok ligesom Ribebispen Iver Iversen Hemmet:

»Stjcrnerne vel meget bctyde
Gud alcne skal de dog lyde.«

Sa var man garderet mod fejlslagne forudsigelser, spamand var han jo, endog i
stor stil.

Biografien or skrevet i letflydende og klar stil, dertil kommer en sikker og levende stofbehandling. Man faengsles uvilkarligt vcd laesningen, og forfatterens alsidighcd gor det let at folge mcd. Hans sympati for hovedpersonen giver maske dennes svagheder et formildende skaer. Skildringen forekommer visse steder for kontrasterende med mange skurke omkring en ensom helt. Man far indtryk af, at en del af Heldvads vanskeligheder skyldtes hans übaendige trang til at ytre sig og hans uvilje mod at modificere sine tit staerkt kritiske ytringer. Han synes heller ikke at have haft evnen til at resignere og blev ved med at komme mcd udfald mod sine fjender og modstandere. Forfatteren har vaeret grundig i sin gennemgang af hans forfatterskab og har fremdraget meget vaesentligt, men ihukommende Heldvads ringe originalitet bor man nok vaere en smule forsigtigere med at slutte fra hans boger til hans person, i bogerne var det som regel idealet, man strsebte efter.

Det ma indrommes, at deter vanskeligt at drage graensen ved forklaring af fremmedord. Er ordene »praedestination« og »mammonist« virkelig mere uforstaelige end f. eks. »complexion« og »diaspora«? Latinske citater oversaettes naesten konsekvent, undtagelser forekommer dog, saledes s. 130 (maske fordi det indgar i et tysk citat?) og s. 160. Endvidere kan det naevnes, at N. H. blev immatrikuleret i Rostock i januar 1588 og ikke i december 1587. I samme forbindelse burde forfatteren maske ogsa have haft opmserksomheden henvendt pa samtidige danske studenter i Rostock, blandt hvilke Holger Rosenkrantz og Niels Krag er de kendteste. Men alt deter kun smating, som ingenlunde forringer bogens vaerdi. Som velskrevet biografi, som interessant tidsbillede og som faengslende bog fortjener den at blive laest, sa den kan finde anerkendelse i en endnu storrc kreds.