Johan Jørgensen: Det københavnske patriciat og staten ved det 17. rhundredes (Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet, Bd. I, Gyldendal, 1957). 89 s.

Det ma hilses med bade glsede og forventning, at Historisk Institut ved Kobenhavns Universitet har taget initiativet til udgivelsen af en ny skriftraekke, der har til formal fortrinsvis at publicere arbejder, der har haftuniversitetsundervisningen som udgangspunkt. Der er grund til at antage, at en sadan serie vil stimulere unge historikere til at fortsaette og uddybe arbejder, der er pabegyndt i studietiden, og bidrage til at styrke kandidaters fortsatte kontakt med universitetsarbejdet.

Det forste bind i skriftrsekken skrevet af arkivar Johan Jorgensen er netop en overbevisende illustration til denne formodning, og der er med dette bind anlagt en standard, der vaekker berettigede forventninger. Emnet er en vurdering af forholdet mellem det kobenhavnske kobmandspatriciat og staten i tiden op til enevaeldens indforelse set fra en rent okonomisk betragtning, og behandlingen hviler hovedsagelig pa utrykt materiale navnlig fra Danske Kancellis og Rentekamrets arkiver. Forfatteren gor selv i forordet opmaerksom pa materialets noget ensidige karakter, der i betragtning af, at privatarkiver og toldregnskaber kun er bevaret i yderst ringe omfang, nodvendigvis matte give emnet en sadan afgraensning. Denne kendsgerning erderimidlertid ingen grund til at beklage. Fremstillingen far derved en klar linje. De okonomiske iagttagelser fremdrages med det formal at kaste nyt lys over to betydningsfulde politiske begivenheder: Kobenhavns privilegier af 10. aug. 1658 og staendermodet om enevaeldens indforelse 1660.

Et indledende kapitel behandler det kobenhavnske patriciats herkomst, slaegtskabsforbindelser og uddannelse. Her suppleres og udbygges det billede, som tidligere iagttagelser fra andre deleaf landet har vist. Den stserke udenlandsketilvandring allerede fra slutningenaf 16. arh. erf. eks. til jyske byer godtgjort af C. Klitgaard i Pers. Tidsskr. 10. Rk. 11. Hertil kommer den tiltraekning, Kobenhavn som hovedstadog regeringsby fra Chr. IV.s tid udovede pa provinskobni32ndene. Den fremherskende giftermalspolitik mellemmagistratsslsegterne er heller ikke af ny dato, men kan spores i alle landetskobstaeder i hvert fald tilbage i 1400-tallet. Kobmandsuddannelsen er

mindre behandlet. Efter endt skolegangvar laeretiden vist normalt 7-8 ar ligesom i den hanseatiske handelsverden.I det 16. og 17. arh. er lseretiden ligefrem vedtaegtsbestemt i Guds LegemsLavs gildebog i Aalborg. De anforteeksempler pa handelsuddannelse i udlandet falder godt i trad med eksempler,der kendes fra provinsen: Odenseborgeren Knud Jorgensen Seebladstod i laere i Lybaek, hans son Otte Knudsen Seeblad i Hamborg, LauridsHansen fra Arhus i Amsterdam, ribeborgmesteren, Hans Friis, sendtes efter endt skolegang i Hamborg i 7 ars tjeneste til Kobenhavn.

De folgende tre kapitler behandler patriciatets okonomiske forhold til adel, akademikere og det jaevnere kobenhavnske borgerskab. En nedgang i landbrugets hojkonjunktur i forhold til 16. og beg. af 17. arh. - der taenkes formentlig navnlig pa dalende og ret svingende kornpriser, samt de staerkt reducerede staldfedningsindtaegter — bragte adelen i stadig staerkere okonomisk afhaengighed af handelsstanden henimod midten af 17. arh. En raekke spredte eksempler pa adelige gaeldsforhold til kobenhavnere anfores.

Akademikernes ikke übetydelige formuer beregnes efter en formueskatteopgorelse fra 1657 i Danske Magazin 5. Rk. 11, men forfatteren mener ikke, at disse penge er kommet det kobenhavnske erhvervsliv til gode, og stotter navnlig sin antagelse pa en gennemgang af familien Fuirens laneforretninger fra Kobenhavns pantebog fra midten af 1640'rne til midten af 1650'erne. Akademikernes debitorer var adelige og det jaevne borgerskab. En sammenligning mellem en restanceliste fra 1631 for voldskat af udlejet ejendom og grundtaxten af 1653 viser en interessant omplacering af formuen. Dalende lejeindtaegter har abenbart gjort prioriteter fordelagtigere end selve husene. En gennemgang af Kobenhavns pantebog 1646-56 viser det jaevne borgerskabs stigende afhaengighed hedaf storkobm3endenes kredit og af lan i det hele taget, ligesom en raekke af skifter fra denne middelklasse understreger, hvor slojt det stod til med de okonomiske reserver.

Del: folgende kapitel behandler statsleverancerne. En gennemgang af rentemesterregnskaberne fra 1626-57 viser kobenhavnernes - og navnlig nogle fa storkobmaends - altdominerende rolle. Rentemesterregnskaberne giver imidlertid ikke, som forf. rigtigt understreger, noget fuldgyldigt billede af statsleverancerne. Leverandorerne betaltes i stort omfang ved anvisninger af lensindkomster, ved toldsteder og i varer. Denne betalingsmade, der mere og mere blev den normale under Ulfeldt, matte naturligt koncentrere leverancerne og opkobet af statens varer pa nogle fa haender og traengte provinskobmaendene helt ud af kornopkobet, som det for er iagttaget. Finansnoden efter Torstenssonkrigen gjorde staten afhaengig af en udstrakt kredit, hvorfor opkobet yderligere centraliseredes til fa store leverandorer, der var i stand til at rejse den fornodne kredit i udlandet. Det drejede sig i Ulfeldts tid navnlig om familien Marselis, Rasmus Jensen Hellekande, Jacob Madsen og Henrik Muller. I et kapitel om den sidste fremdrages nogle breve fra Ulfeldt til Muller, der sandsynliggor, at rigshofmesteren selv har tjent pa sin specielle forvaltning af statsleverancerne. En afvikling af Ulfeldts system lod sig ikke straks gore, fordi staten var for afhaengig af kreditten. En sammenligning mellem statens restancer 1641 og 1658 er meget talende.

Kronens betalinger i stude bliver sjaeldnere efter Wallensteinkrigen, mens korn stadig anvendtes hyppigere. Der er i denne forbindelse sikkert grund til at haefte sig ved forfatterens utvivlsomtrigtige formodning, at kornet brugtes som betaling for norsk tommer,som kunne leveres til kronen, men J'orresten ogsa afsaettes i Vesteuropa,som andre kobmsend, f. eks. Jens

Bang, gjorde. De danske landbrugsvarershojkonjunktur var ved at af]oses af en hojkonjunktur for norsk trselast (hvis baggrund er indgaende behandletaf J. Schreiner: Nederland og Norge1625-50 i Skr. utg. av No. Vid.- Akad. Oslo 11, Hist.-Fil. Kl. 1933, 3), sora danske kobmaend netop ved dennetrekanthandel sogte at vinde indpasi.

Et sporgsmal, der traenger til en nojere afklaring, er de danske kobmaends forbindelser og kreditforhold i udlandet. I »Den borgerlige Stands onde Vilkaar« fra ca. 1650 (Da. Mag. 5. Rk. I) omtales de fremmedes bogholdere eller opkobskommissionaerer finansierede fra udlandet, uden at det dog kan ses, hvad der har sat dem i stand til at rejse disse pengebelob. Johan Jorgensen nojes med at pege pa problemet, og da en sadan undersogelse ma bygge pa arbejde i udenlandske arkiver, kan det jo ogsa med rette siges at falde uden for skriftraekkens rammer.

Her er dog et omrade, hvor en mere alsidig behandling af kobmaendenes handel i det hele taget maske kunne have antydet en strompil. Her skal bl,ot eksempelvis peges pa ret betydelige jyske rugopkob i ostersohavnene mellem Wallenstein- og Torstenssonkrigene (lader sig bl. a. udlede af sundtabellerne), og kobenhavnernes andel har naeppe vseret mindre. Deter netop samtidig med Chr. IV.s grove toldforhojelser og visitationer i Sundet og hans fjendtlige holdning over for Hamborg, sa det kunne maske vaere fristende for nederlandske og hamborgske firmaer at knytte toldfri danske kommissionaerer til sig. Deter jo i disse ar, folk som Hellekande, Jacob Madsen og Henrik Miiller begynder at sla sig op. Da forst forbindelserne var knyttet, har handelen med den danske stat sikkert vaeret sa fin en forretning ogsa for de udenlandske firmaer, at de fornodne kapitaler har kunnet rejses. Forfatteren viser iovrigt netop, hvorledes betalingerne nok skulle falde til storleverandorerne med de gode kreditforbindelser.

En helstobt lille bog med frugtbare ideer og maske navnlig interessante forsog pa at fa det sparsomme kildemateriale i tale pa lidt andre mader, end man har vaeret vant til. Den fremtraeder i et nydeligt udstyr (Aarhuus Stiftsbogtrykkerie), forsynet med litteraturliste, register og engelsk resume, og prisen er i alt fald ikke afskrsekkende. Man imodeser med interesse bd. 2 i skriftraekken.