Carl Svenstrup: Grenaa Bys Historie. I-IV. 1938-57.

I ca. fyrretyve ar har bibliotekar Carl Svenstrup arbejdet med Grenaa bys historie, og et mEegtigt vaerk bestaende af 4 tykke bind, udkommet heftevis 1938-57 og indeholdende i alt ca. 2800 sider i stort format, er blevet resultatet.

Bind A (1. og 2. halvbind) indeholder den almindelige byhistorie med de oplysninger, der saedvanligvis trseffes i en kobstadhistorie: de seldste efterretninger om byen, dens storrelse og bebyggelse gennem tiderne, krigsbegivenheder og brande, retsvaesen, embedsmcend, kirkelige forhold, skolevsesen, politiske forhold og meget mere.

Bind Bog C er derimod anlagt pa en helt anden og for en kobstadhistorie usaedvanlig made, idet forfatteren har gennemgaet liver eneste ejendom i den gamle bykerne, anforer ejerne sa langt tilbage, de har kunnet spores, beskriver bygningernes udseende, forklarer, hvorledes ejendommene er blevet udparcelleret eller samlet til storre garde og far derved lejlighed til at fortselle en msengde, bade Iost og fast, om de skiftende ejere og beboere og de erhverv, de har drevet, det hele stottet af et meget stort og detailleret billedstof.

Deter let at kritisere Carl Svenstrups vserk. Byens naeringsvsesen har saledes ikke faet den plads og behandling, man kunne onske, skont det dog er en hovedside (man kan vel endda sige hovedsiden) i en bys historie. Udgivelsen i hefter og de mange ar, den bar strakt sig over, har medfort mange gentagelser, ligesom emnerne er anbragt i en vis uorden.

Men deter slet ikke pik sin plads i storre udstraekning at traekke de negative sider frem. Der er meget mere grand til at glaede sig over det, vserket bringer. I den forbindelse ma isaer fremhseves forfatterens forsog pa at give en minutios gennemgang af alle bygninger og deres ejere i den aeldre del af byen.

I de kobstadhistorier, der er udkommet i de sidste ar, hersker der nogen usikkerhed om, i hvilken udstrsekning en forfatter skal beskaeftige sig med bygningerne i vedkommende by. Aage Fasmer Blombergs bog om Faaborg behandlersa at sige slet ikke kobstadens mange interessante bygninger. Poul Rasmussen har i sin og Gustav Albecks bog om Ebeltoft i tabellarisk form givet en beskrivelse af husenes grundplaner 1802, medens Carl Svenstrup soger at genskabe Grenaa, ikke blot i et enkelt ar, men s& langt tilbage som muligt og helt frem til vore dage. Der kan ikke vaere to meninger om, at deter forkert

at forbiga bygningernes og deres ejeres historie og liv helt. I hvert fald de mere fremtraedendc og karakteristiske garde og huse ma mcd. Poul Rasmussenstabel omfatter kun et enkelt ar og er noeppe uden interesse. Men det vil sikkert vise sig, at Carl Svenstrups forsog pa at lade alle huse og deres ejere passerc revu (hvilket selvsagt kun lader sig gore i en mindre by) vil vise sig at vaere af stor vaerdi. Meget af det, forfatteren bringer til torvs, synes os selvfolgeligt, trivielt og naivt. Men om hundrede eller to hundrcdc ar vil det stille sig anderledes. Af de kobstadhistorier, der udkom for 100 eller 150 ar siden, er det mest interessante som regel det, der handler om forfatterenssamtid. Pa sammc made vil fremtiden utvivlsomt vide at skatte de mange oplysninger og billeder, Carl Svenstrup bringer fra sin egen tidsalder.

Mens den almindelige fremstilling af Grenaas historie i bind A naeppc vil bevare sin vserdi, vil den personalhistorisk-topografiske beskrivelse af byens seldre ejendomme og deres beboere gennem tiderne med de mange dertil horende billeder sikkert vise sig at have blivende betydning, og af den grund er Carl Svenstrups store vaerk al sere og tak vserd.